med boltpistol - Elbo

kVæg
observationer af kliniske tegn og pato-anatomiske forandringer
i hjernen hos kalve, der er skudt med boltpistol forud for afblødning
Bedøvelse af kalve
med boltpistol
12 Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. maj · Nummer 10 · Årgang 91

[ 1* o. Svendsen, 2 S. kargo
Jensen, 1 H. elvang Jensen,
3 e. Svalastoga, og 4 L.V. karlsen ]
1 Institut for Veterinær Patobiologi,
kU LIFe, 2 Praktiserende dyrlæge,
Lemvig, 3 Institut for Mindre Husdyrs
Sygdomme, kU LIFe, 4 Det Veterinære
Sundhedsråd, Søborg
* Død september 2007
Anvendelse af boltspistol til bedøvelse af
produktionsdyr er blevet vurderet og anbefalet
af det amerikanske AVMA Panel
of Euthanasia (Anon, 2001). I den forbindelse
er der stillet spørgsmål angående
effektiviteten af anvendelse af boltpistol
som bedøvelsesmetode i forbindelse
med aflivning af lam, gedekid og kalve.
Baggrunden for overvejelsen er, at hovedskallen
(kraniekassen) kunne anses
at være så blød, at dyret efter skuddet
kan forblive ved bevidsthed. Dette foranledigede
Det Veterinære Sundhedsråd
til at undersøge problemstillingen.
Det var ikke muligt på baggrund af den
foreliggende videnskabelige litteratur at
afklare spørgsmålet.
Beskadigelse af hjernen forårsaget ved
skydning med boltpistol er tidligere un-
dersøgt hos voksne får (Daly og Whittington,
1989; Finnie et al., 2002) samt
hos voksne hunde og kaniner (Dennis
et al., 1988). Baseret på deres resultater
inklusive elektrofysiologiske data konkluderede
Daly og Whittington (1989),
at slaget af bolten mod kraniet var den
egentlige årsag til opnåelse af bedøvelse
frem for penetrationen af bolten
ind i hjernevævet. Dette står i kontrast
til observationer rapporteret af Finnie
et al. (2002), som anså den fysiske beskadigelse
af hjernen som den primære
årsag til bedøvelse. Finnie et al. (2002)
rapporterede, at de strukturelle forandringer
i hjernen bestod i en blanding
af fokal beskadigelse forårsaget af bolten
og mere vidt fordelt beskadigelse af
de cerebrale hemisfærer, lillehjernen og
hjernestammen. På baggrund af disse
observationer blev det konkluderet, at
beskadigelsen af disse hjernestrukturer
var den mest sandsynlige årsag til den
manglende respiratoriske kontrol og
traumatisk tab af bevidsthed.
Boltpistol anvendes i udstrakt grad i
Danmark til bedøvelse af nyfødte tyrekalve
ved aflivning. Den herfra høstede
erfaring har ikke givet anledning til
tvivl om metodens effektivitet til opnåelse
af forsvarlig bedøvelse. Det fandtes
imidlertid rimeligt at iværksætte en
nøjere undersøgelse af 1) kliniske tegn
i forbindelse med bedøvelse med boltpistol,
2) pato-anatomiske forandringer
i hjernen forårsaget af skydning med
boltpistol samt 3) CT-scanning beskrivelse
af de påførte læsioner af kraniet
og hjernen. De opnåede resultater kunne
være af værdi ved en vurdering af forholdene
i forbindelse med bedøvelse af
lam, gedekid og neonatale individer af
andre arter af produktionsdyr ved skydning
med boltpistol.
Materiale og metode
Materialet omfattede 8 jersey tyrekalve
fra 3 kvægbesætninger. Kalvene blev aflivet
inden for det første levedøgn og observeret
i de første 3,5-5 minutter efter
bedøvelse ved skydning med boltpistol.
Bedøvelsen blev foretaget ved skud centralt
i panden. Efterfølgende blev aflivningen
udført ved overskæring af blodårerne
på halsen. Der blev ved undersøgelsen
anvendt den her i landet mest
anvendte type af boltpistol. Den var af
mærket Blitz (kal. 9 mm, PTB-nr. 3-69
fra Jopp GmbH, D-97616 Bad Neustadt)
med en boltdiameter på 12 mm og en
udskydning af bolten på 7,5 cm. Blå patroner
til skydning af kvæg (9x17) fra
Dynamite Nobel blev anvendt.
For hver kalv blev der udfyldt et klinisk-teknisk
observationsskema, hvori
følgende blev angivet: 1) Reaktionen
Tabel 1. Klinisk-tekniske observationer ved aflivning af 8 nyfødte jersey tyrekalve ved bedøvelse med boltpistol og efterfølgende afblødning.
Observationer Kalv 1 Kalv 2 Kalv 3 Kalv 4 Kalv 5 Kalv 6 Kalv 7 Kalv 8
Reaktion efter
skydning
Blødning fra
skudsår
Palpebralrefleks
straks
Palpebralrefleks
senere
Motorisk uro
Momentan
bevidstløs
Pulserende
blødning
Momentan
bevidstløs
Pulserende
blødning
Momentan
bevidstløs
Pulserende
blødning
Momentan
bevidstløs
Sparsom
blødning
Momentan bevidstløs
Pulserende
blødning
Momentan bevidstløs
Sparsom blødning
Momentan
bevidstløs
Pulserende
blødning
Momentan
bevidstløs
Pulserende
blødning
Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær
Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær
2 spark efter
ca. 30 sek.
Flere spark
efter 60 sek.
Flere spark
efter 50 sek.
Flere spark
efter 70 sek.
3-4 spark efter
ca. 60 sek.
Cyklebevægelser
efter 45 sek.
Flere spark
efter 90 sek.
Få spark
efter 60 sek.
Respiration Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær Fravær
Hjerte-aktion,
0-2 min.
Aftagende Aftagende Aftagende Aftagende Aftagende Aftagende Aftagende Aftagende
Hjerte-aktion,
2-4 min.
Tid fra skydning
Meget svag Svag Svag Meget svag Svag Svag Svag Svag
til overskæring
af halspulsårer
4 min. 4 min. 3,5 min. 4 min. 4,5 min. 4 min. 5 min. 4 min.
Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. maj · Nummer 10 · Årgang 91 13
>

kVæg xxx
Fig. 1. Kalvehoved gennemsavet i midtlinien. Boltlæsionen i storhjernen præsenteres ved
kanaldannelse (pile). I vævet omkring penetrationsstedet i kraniet, omkring nedstemplingslæsionen
i hjernen og i hjernehinderne (pilehoveder) ses blødning. Bar = 2 cm.
på skuddet med boltpistol, 2) blødning
fra skudsåret, 3) palpebralrefleks straks
efter skuddet og indtil aflivning, 4) motorisk
uro straks og indtil aflivning, 5) respiration,
6) hjertefrekvens og pulsstyrke
og 7) tid fra skud til overskæring af
blodårerne på halsen.
Efter aflivningerne blev hovedet afskåret
og undersøgt makroskopisk på Institut
for Veterinær Patobiologi. Ved sektionen
blev hullet i kraniet målt og dets
placering, form og dimensioner angivet.
Herudover blev dybden og diameteren
af læsionen i hjernevævet målt.
To af de afskårne hoveder blev inden
sektionen undersøgt ved CT-scanning på
Billeddiagnostisk Afdeling, KU LIFE. CTscanningen
omfattede kranieknogler og
hjerne og bestod af ca. 50 sammenhængende
3 mm tykke tværsnit, som blev
vurderet såvel i en knoglevævs- som en
bløddelsalgoritme. Alle billeder blev vurderet
i 3D rekonstruktion.
Resultater
Klinisk-tekniske observationer
(Tabel 1)
De klinisk-tekniske observationer var meget
ensartede, idet der hos alle kalve observeredes
momentan bevidstløshed samt
hos seks kalve en kraftig blødning fra
indgangshullet. Blødningen var hos disse
seks kalve i starten pulserende. Fravær
af palpebralrefleks var momentan og blivende.
Respirationen var fraværende hos
alle kalve i hele observationsperioden.
Hjerteaktionen var let aftagende frem
til overskæring af halspulsårer, hvorefter
hjerteaktionen hurtigt standsede. Der
var hos ingen af kalvene nogen form for
reaktion på overskæring af halspulsårer
og under afblødningen.
Der fremkom motorisk uro i form af
spark efter 30-90 sekunders forløb efterfulgt
af en kort pause, hvorefter der
fremkom en ny kort periode med få
sparkebevægelser, som ophørte helt i
forbindelse med afblødningen.
Patologisk-anatomisk undersøgelse
(Tabel 2 og Fig. 1)
Den pato-anatomiske undersøgelse viste,
at dybden af læsionerne målt som
direkte kanaldannelse fra nedstemplingen
varierede fra 1,0 til 4,0 cm med et
gennemsnit på 3,2 cm (Tabel 2). I alle
nedstemplingslæsioner fandtes der knoglestumper
og omkringliggende blødning,
herunder i den perforerede kranieknogle.
Under alle nedstemplingslæsioner fandtes
hjernevævet at være sæde for lædering
og blødning i en yderligere dyb-
Tabel 2. Pato-anatomiske mål og iagttagelser på alle hoveder: A. Dimensionen af hovedets
plana dorsalis af regio frontalis udtrykt som længden mellem hornanlæggene og modstående
orbitas mediale vinkel (H=højre; V=venstre). B. Afstanden fra hornanlæggene til samsidige
rand af kraniefenestrationen (H=højre; V=venstre). C. Kraniefenestrationens form og
dimensioner (D=diameter). D. Dybden af læsionen i hjernevævet (i alle tilfælde venstre
hemisfære) i form af nedstempling (kanaldannelse). E. Diameteren af nedstemplingslæsionen
i hjernevævet.
Kalv Ad . A Ad. B Ad. C Ad. D Ad. E
1
2
3
4
5
6
7
8
H=15,0 cm
V=15,0 cm
H=15,5 cm
V=16,2 cm
H=17,0 cm
V=17,0 cm
H=15,8 cm
V=16,0 cm
H=15,0 cm
V=14,5 cm
H=15,0 cm
V=15,0 cm
H=16,5 cm
V=16,0 cm
H=15,0 cm
V=14,7 cm
H=15,5 cm
V= 4,3 cm
H= 5,5 cm
V= 5,2 cm
H= 6,0 cm
V= 4,6 cm
H=5,5 cm
V=4,9 cm
H= 6,0 cm
V=4,4 cm
H=5,9 cm
V=4,0 cm
H=6,5 cm
V=5,7 cm
H=6,0 cm
V=5,0 cm
Cirkulært
D=1,0 cm
Cirkulært
D=1,2 cm
Ovalt
1,1x1,5 cm
Cirkulært
D=1,0 cm
Ovalt
2,7x1,7 cm
Ovalt
2,5x1,7 cm
Cirkulært
D=1,3 cm
Ovalt
1,4x1,0 cm
3,0 cm 0,8 cm
4,0 cm 1,0 cm
3,0 cm 0,5 cm
4,0 cm 0,2 cm
3,0 cm 0,4 cm
1,0 cm 1,5 cm
3,7 cm 0,3 cm
4,0 cm 0,3 cm
14 Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. maj · Nummer 10 · Årgang 91

Fig. 2 A og B. CT scanningsbilleder. Det
første tværsnit (A) viser et billede på niveau
med skudlæsionen. Pilen viser displaceret
knoglefragment. Endvidere ses luftfyldte
sprækkedannelser i hjernevævet.
Det andet tværsnit (B) viser et billede længere
tilbage end skudhullet, hvor der iagttages
sprækkedannelse subduralt (venstre
pil), dilateret lateralventrikel (højre pil) og
luftansamlinger spredt i hjernevævet (små
sorte huller).
de varierende fra 1,5 til 2,0 cm (Fig. 1).
Der fandtes varierende blødning i hjernehinderne.
CT-scanning
(Fig. 2)
Af CT-scanningen fremgik det, at kranierne
fra de to kalve var gennembrudt
af bolten øverst i midtlinien (sutura parietalis
mellem sinus frontalis og sinus
frontalis pars rostralis). Defekterne var
kantede, stedvis cirkulære, med en diameter
på 0,9 og 1,5 cm. I dybden i hjernemassen
herunder sås i en afstand fra
åbningshullet på 2,5-3 cm knoglefragmenter
svarende til defekten i kraniekassen.
I tilknytning hertil sås destruktion
af den underliggende storhjerne strækkende
sig ned mod 3. hjerneventrikel og
thalamus. I længderetning involverede
defekterne størstedelen af storhjernen.
Endvidere sås dennes overflade at være
adskilt fra kraniekassen. Desuden fandtes
spredt i storhjernen og mellemhjernen
luftfyldte sprækkedannelser mellem
grå og hvid substans. Først omkring lillehjernen
og den forlængede rygmarv
kunne der ses normale vævsstrukturer.
Der blev ikke observeret nogen stressfrakturer
i andre kranieknogler som følge
af skuddet.
Diskussion
De beskrevne kliniske observationer viste
et ensartet billede med momentan
bevidstløshed, kraftig blødning fra indgangshullet
i kranieknoglen, momentan
og blivende fravær af palpebralrefleksen,
ophørt respiration samt aftagende hjerteaktion.
Desuden var der ingen reaktion
fra kalvene ved overskæring af halsblodårerne.
Dette kliniske billede viser
som helhed, at bedøvelsen opnået ved
skydningen med den anvendte boltpistol
var effektiv.
De makroskopiske observationer viste
omfattende læsioner af hjernen med tydelig
direkte kanaldannelse, blødning i
kanaldannelsen og i omgivende væv
samt laceration og blødning i vævet
omkring nedstemplingslæsionen. Disse
omfattende læsioner af storhjernen underbygger
opfattelsen af, at bedøvelsen
var effektiv. Dette underbygges yderligere
af de ekstra læsioner af hjernen, som
blev iagttaget ved CT-scanningen omfattende
størstedelen af storhjernen og
mellemhjernen. CT-scanningen viser således,
at skudlæsionen ikke blot omfattede
hjernevævet i umiddelbar nærhed af
skudkanalen, men tillige hele storhjernen
og mellemhjernen antagelig som følge
af en voldsom trykpåvirkning (tryklæsion).
Disse observationer er i overensstemmelse
med forandringerne rapporteret
af Finnie et al. (2002).
Der blev hverken ved den pato-anatomiske
undersøgelse eller ved CT-scanningen
iagttaget frakturer i kranieknoglerne.
Dette skyldes måske knoglernes
blødhed og eftergivenhed. På den anden
side har denne blødhed ikke hindret, at
der ved skuddet blev opnået en omfattende
læsion af storhjerne og mellemhjerne.
Resultaterne af undersøgelsen
viser, at bolten i boltpistolen fremføres
med en så stor hastighed, at der til trods
for en mulig eftergivenhed af kraniet alligevel
opnås en omfattende læsion af
storhjerne og mellemhjerne.
Det fremgår entydigt af ovenstående,
at det momentane, voldsomme traume
med disintegration af store dele af
storhjernen samt vitale centre i hjernestammen
har medført momentan og
vedvarende bevidstløshed. Lægges de
anførte klinisk-tekniske, pato-anatomiske
observationer og CT-scanning observationer
til grund, må skydning med
boltpistol til bedøvelse af kalve som her
beskrevet være en meget sikker og effektiv
metode til opnåelse af en bedøvelse,
som opfylder kravene til en hurtig
og smertefri bedøvelse i forbindelse
med aflivning.
Indtil specifikke data er tilgængelige,
kan der spekuleres på, om det forholder
sig tilsvarende ved bedøvelse med
boltpistol af spæde lam og gedekid eller
spæde dyr hos andre produktionsdyr
inklusive heste og desuden fostre
af disse i de sidste 10 % af drægtighedsperioden.
Referencer
Anon (2001) 2000 report of the AVMA
Panel on Euthanasia. Journal of the American
Veterinary Medical Association 218,
669-693
Daly, C.C. & Whittington, P.E. (1989) Investigation
into the principal determinants of
effective captive bolt stunning of sheep. Research
in Veterinary Science 46, 406-408
Dennis, M.B., Dong, W.K., Weisbrod, K.A.
& Elchlepp, C.A. (1988) Use of captive bolt
as a method of euthanasia in larger laboratory
animal species. Laboratory Animal
Science 38, 459-462
Finnie, J.W., Manavis, J., Blumberg, P.C.
& Summersides, G.E. (2002) Brain damage
in sheep from penetrating captive bolt
stunning. Australian Veterinary Journal 80,
67-69
Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. maj · Nummer 10 · Årgang 91 15