Erik Gøbel: Sygdom og død under hundrede års Kinafart, s. 75-130

det nordlige Atlanterhav og Kattegat var særlig præget af hårdt vejr og
relativ høj ulykkesfrekvens, da netop disse farvande passeredes i vinterstormenes
tid på vejen ud 39 . Omvendt prægedes turen fra Sundastrædet
og videre gennem de østasiatiske farvande af mange dødsfald forårsagede
af sygdom blandt besætningerne.
Jeg har derfor valgt at dele togterne op i fire delstrækninger: 1) de nordlige
farvande fra Kronborg til De capverdiske Øer 40 , 2) strækningen fra
disse øer til Sundastrædet, 3) passagen fra strædet til Canton og 4) liggetiden
på Wampoo rhed. Alle dødsfaldene fra de undersøgte fire perioder
er fordelte på disse delstrækninger.
De absolutte tal er imidlertid ikke umiddelbart sammenlignelige. Det
har derfor været nødvendigt at standardisere med hensyn til to dimensioner.
For det første befandt skibene sig på etaperne i forskellige tidsrum, for
det andet refererer de absolutte tal til grupper af helt forskellige størrelsesordener.
Talangivelserne i tabellen er derfor alle henførte til en fælles
standard på 1.000 mand i 365 døgn. Da der før 1807 ingen ændringer skete
med den geografiske fordeling af dødsfaldene, præsenteres under eet tallene
fra de tre perioder 1732-1752, 1770-1779 og 1792-1807.
Danmark-Capverd. Øer
Capverd.Øer-Sunda
Sunda-Canton
udtur i Canton hjemtur ialt
ulykke 36 15
56 49 54
sygdom 20
ulykke 10
33
sygdom 23
ulykke 16
134
sygdom 118
ialt 55
12
57
45
Tallene bekræfter til fulde antagelserne. Nordatlanten var det eneste
stræk, hvor ulykker forårsagede flere dødsfald end sygdom. Dette var
endda altid tilfældet på turen ud, der som nævnt, prægedes af hårdt
vintervejr på denne etape. På vejen hjem fra Capverdeøerne var der relativt
færre ulykkesdødsfald, da flere døde som følge af mangelsygdomme og
andre sygdomme erhvervede undervejs, da man ofte undgik de nordligste
farvande, og da det oven i købet var sommer og godt vejr.
57
34
4
35
31
10
36
26
39
34
85
49
95