VT5 – Omfartsvej - Billeder

5.1.2 Positivisme
I løbet af 1800-tallet blev rationalismen gradvist udfaset til fordel for positivismen, hvis
grundholdning var, at sand viden udelukkende kunne nås gennem metodisk observation af
virkeligheden. Al viden var således begrænset til sansedata, i modsætning til rationalismen,
hvor sansedata blev opfattet som upålidelige. Positivisterne mente, at alle problemer kunne
forklares gennem naturvidenskaben, og at dette var den eneste form for videnskabelige erkendelse.
Positivismen har lagt grund til en stor del af de naturvidenskabelige metoder der arbejdes med i
dag, hvor især reliabilitet og validitet samt induktion og deduktion er centrale begreber. Dette
forklares nærmere i det følgende. [Leksikon.org, 2010]
5.1.3 Reliabilitet og validitet
I empirisk og eksperimentel videnskab er der et krav om målingers reliabilitet, hvilket indebærer
at eksperimenter og test skal give det samme resultat, hvad enten der er tale om flere på hinanden
følgende målinger, eller målinger udført uafhængigt af hinanden, hvor der testes det samme. At
en måling opfylder kravet om reliabilitet siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt validiteten er
i orden, dvs. om det rent faktisk er det ønskede der måles. [Gyldendal, 2010b] og [Gyldendal,
2010c]
5.1.4 Induktiv og deduktiv metode
En stor del af de teorier der arbejdes med inden for naturvidenskaben er udledt ved induktiv
metode, hvor der sluttes fra noget konkret til noget generelt, efter en række forsøg med høj
reliabilitet. F.eks. er teorien om jernstængers udvidelse ved opvarmning fremkommet efter at
tilstrækkeligt mange jernstænger er blevet observeret under opvarmning, og det er konstateret,
at de alle har udvidet sig. Dette indebærer dog en vis usikkerhed, idet man umuligt vil kunne
kontrollere om det forholder sig ens for samtlige jernstænger i hele verden. Teorien kan således
ikke verificeres med 100 % sikkerhed, men da der endnu ikke er set nogen jernstænger der ikke
udvider sig ved opvarmning, er der ikke belæg for at betvivle teorien.
Det omvendte af induktiv metode er deduktiv metode, hvor der sluttes fra en generelt accepteret
regel, f.eks. et aksiom, til noget konkret. F.eks. vil enhver der kender til teorien om jernstængers
udvidelse deduktivt slutte, at en given jernstang vil udvide sig ved opvarmning. Hvis det så viser
sig, at jernstangen rent faktisk ikke udvider sig, vil man deduktivt have to slutningsmuligheder,
hhv. Dette er ikke en jernstang eller Teorien om jernstængers udvidelse ved opvarmning er blevet
falsificeret. [Larsen, 2010]
5.1.5 Hypotetisk deduktiv metode
I den hypotetisk deduktive metode forenes induktiv og deduktiv metode, idet den induktive
metode bruges til at skaffe nye hypoteser, mens den deduktive metode bruges til at verificere
eller falsificere hypoteserne. Det er dog ikke et krav at hypotesen er udsprunget induktivt eller
empirisk, idet mange hypoteser formuleres udelukkende ved brug af almindelig sund fornuft. Hvis
67