Akutsygeplejersker på skolebænken - Region Sjælland

Esset
For medarbejdere i Region Sjælland – 4. årgang, april 2011
Akutsygeplejersker
på skolebænken
DE LØBER TIL PARIS
Med ekspresfart mod
akkreditering
Høj kvalitet i
højhuset
»Tag
bladet med
hjem«

3 VISIONSÅRET 2011 FOR FREMTIDENS
SYGEHUS
4 HØJ KVALITET I HØJHUSET
LÆS I DETTE NUMMER
5 KORT NYT
8 KABALEN GIK NÆSTEN OP
11 KUREN HAR
VIRKET
12
Esset
Region Sjællands
medarbejderblad
2
MED EKSPRES-
FART MOD AK-
KREDITERING
14 KLÆDT PÅ TIL
AKUTSYGE-
PLEJE
18 KORT NYT
Udgiver
Region Sjælland
Alléen 15, 4180 Sorø
Telefon 70 15 50 00
ESSET - APRIL 2011
Redaktion
Lene Stærbo, redaktør
lstr@regionsjaelland.dk
Vibeke Lyngse,
ansvarshavende
vl@regionsjaelland.dk
Esset
For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, december 2010
På hjemmebesøg i
retspsykiatrien
Bakkegården bliver større
BAKTERIEPATRULJEN
Det akutte landskab
Esset
For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, September 2010
Esset_6-10.indd 1 30-11-2010 11:40:41
Firmaskovtur
med stafet
Jobbet forsvandt 6
Højt til himlen i Himmelev 10
Læger og kvalitet 12
19 LÆSERUNDERSØGELSE AF ESSET
20 LØBER TIL PARIS
21 DIN REGION – SÅ KAN DU
LÆRE DET!
22
Esset
Esset Særnummer November 2010
På arbejde med hjertet
God service er kernen i vores job…
Skal vi så åbne den isbod?
Vi er til for dig
– og for hinanden
Nye veje
Esset Særnummer Februar 2011
Læs om Lean
side 6-11
Vi går kvalitetsvejen
Sprit giver raske
kolleger
Pause med
psykiatriske
patienter
Ro og overblik i
en travl hverdag
Esset_1-11.indd 1 07-02-2011 14:58:58
FULD FART PÅ
FORLØBSPROGRAMMER
23 DET BEDSTE FRA TO
SPECIALER
24 VI ER TIL FOR DIG…HVAD
SNAKKER DU OM?
Layout
Karin Skovrød,
grafi sk designer
ksa@regionsjaelland.dk
Forsidefotograf
Bo Nymann
Oplag
10.000 eksemplarer
Tryk
Glumsø Bogtrykkeri A/S
Bladet er trykt med vegetabilske
farver.
Nordisk
miljømærkning:
541 445

Visionsåret 2011
for fremtidens sygehus
Arbejdet med, hvordan vores sygehuse skal se ud i 2020 og fremover,
drejer sig ikke kun om mursten og matrikler. Det drejer sig faktisk
mest om de mennesker og ting, der er inden for murene.
Hvilke forventninger og teknologiske muligheder har patienter og
sundhedspersonale i fremtiden, og hvilke perspektiver er der for at
indrette vores sygehusvæsen i samspil med kommuner og praksissektoren
bedst muligt?
Regionsrådets sygehusplan sætter nogle rammer, ligesom for
eksempel Sundhedsstyrelsens krav til specialer gør det.
Man kunne ansætte en projektdirektør til at komme med
idéer og prioritere, men vores medarbejdere i sygehusvæsenet
og den øvrige organisation har stor viden, som er guld
værd.
Derfor bruger vi i første omgang regionens egne medarbejdere
i seks projektgrupper ti uger fra marts til maj
til at skrive på et visionskatalog. Det vil blive kommenteret
og vurderet af både MED-systemet og Regionsrådet,
så i efteråret vil der blive arbejdet videre med at
konkretisere idéerne, inden det formelle arbejde med
at nedfælde kravspecifi kationer til milliardinvesteringerne
går i gang i 2012.
Vi skal have de gode idéer på bordet, før andre kan
sætte mursten omkring dem.
Fremtiden er ikke kun 2020. Vi bør så at sige sætte
murstenene og de andre rammer så smart, at vi får
et fl eksibelt sygehus- og sundhedsvæsen, der også i
2025 og 2035 kan tilpasses de krav, vi i dag endnu ikke
kender.
De seks projektgrupper har blandt andet disse stikord
på deres dagsorden: Medarbejdernes rolle, Den kliniske
arbejdsplads, Forskning i dagligdagen, Bæredygtighed, Samarbejde
mellem det offentlige og private, Telemedicin, Videndeling,
IT-løsninger…
Det er et utroligt vigtigt og spændende arbejde, der er sat i gang!
På direktionens vegne
Per Bennetsen
FØLG VISIONSÅRET PÅ INTRANETTET
ESSET - APRIL 2011 3

4
Tekst: Lisa Westengaard og Annette Westphal
Høj kvalitet i
Næstved Sygehus vil fremover i høj grad blive kendetegnet ved to nye store
afdelinger: Urologisk Afdeling og regionens store afdeling for planlagt
ortopædkirurgi. Begge består af fusionerede personalegrupper, der samles om det
fælles mål: At skabe hurtige patientforløb af høj kvalitet.
På etage 5 og 6 i højhuset åbnede 1. april 2011 en
stor Urologisk Afdeling med 34 sengepladser. Den
urologiske afdeling er opstået som en samling af
sengepladser og ekspertise fra sygehusene i Holbæk,
Næstved og Nykøbing F.
Nye opgaver til sosu-er og sygeplejersker
Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Erik
Breth Jakobsen og ledende oversygeplejerske Lone
Glistrup.
– Vi ser frem til at opbygge den første selvstændige
afdeling for urologi på Næstved Sygehus sammen
med personale fra alle tre sygehuse, siger Erik Breth
Jakobsen.
Det giver mulighed for at nytænke patientforløbene,
at udnytte ressourcerne og personalets uddannelse
bedre og på længere sigt at hjemtage patienter,
der i dag må opereres på universitetshospitaler.
– Vi arbejder meget på opgaveglidning, så sygeplejersker
og social- og sundhedsassistenter kan
uddannes til at overtage opgaver fra lægerne. Det
kan være ved stuegangen eller ved selvstændigt at
udføre ambulante undersøgelser, siger Erik Breth
Jakobsen.
ESSET - APRIL 2011

En sengedag mindre, men bedre kvalitet
Et andet mål er at skære en dag af indlæggelserne i
gennemsnit.
– Vi har erfaringer fra Holbæk, som viser, at
patienten kan opleve en bedre kvalitet ved to dages
indlæggelse, end ved de tre dage, som tidligere var
praksis, siger Erik Breth Jakobsen.
For at spare en sengedag oprettes et ambulatorium
til forundersøgelser på Afdeling 5. Her møder
patienten en uge før operationen. Patienten bliver
forberedt på operationen af en læge, en anæstesilæge
og en sygeplejerske. Der bliver blandt andet
skrevet journal, aftalt bedøvelse, taget blodprøve og
svaret på alle patientens spørgsmål.
På selve operationsdagen møder patienten igen
i forundersøgelsesambulatoriet, hvor samme
sygeplejerske lægger patienten i seng før operationen.
Såkaldt »lægge i seng«-funktionen. Først efter
operationen bliver patienten indlagt på sengeafdelingen.
– Vi kan ofte spare en sengedag, fordi patienten
ikke møder dagen før, og vi kan undgå afl ysninger,
fordi der for eksempel er styr på resultater af blodprøver,
siger Erik Breth Jakobsen.
Roskilde udvider også
Omkring tyve medarbejdere fra Urologisk Afdeling
i Holbæk har fået ny arbejdsplads på Roskilde Sygehus.
Medarbejderne har fået valget mellem Roskilde
og Næstved Sygehus. Formålet har været at stille
med to lige stærke urologiske hold i Næstved og
Roskilde.
– I forvejen havde vi en afdeling, der er kendetegnet
ved, at personalet er dedikeret til urologi, og alle
stillinger er besat hos både læger, plejepersonale og
sekretærer. Vi har arbejdet målrettet på at integrere
personalet fra Holbæk, så vi fortsat kan være en
enhed, der står stærkt sammen, siger ledende over-
sygeplejerske Anne Bjerre fra Urologisk Afdeling i
Roskilde.
Afdelingen i Roskilde får regionsfunktion, så
patienter fremover kan behandles for nyrecancer,
avanceret stenbehandling og dialyse-adgangskirurgi.
Netop nu er håndværkerne ved at gøre et helt nyt
sengeafsnit færdigt, som skal rumme 13 sengepladser
og et ambulatorium.
Nyt center er gearet til den planlagte patient
Ortopædkirurgisk Afdeling fylder to andre etager i
højhuset på Næstved Sygehus, afdeling 7 og 8. Siden
1. januar 2011 som regionens center for planlagt
ortopædkirurgi.
– Vi har fået en afdeling, der er fuldstændigt
gearet til den planlagte patient, fastslår ledende
overlæge Birger Taylor.
Personalet er samlet fra Næstved og Ringsted
Sygehus – og er blevet samlet omkring opgaven at
skabe det bedste patientforløb.
– Vi laver i fællesskab et nyt patientforløb, som
vi er enige om. Frem for at tage en diskussion om,
hvem der før havde de bedste vaner, siger ledende
overlæge Birger Taylor.
– Vi har taget det bedste fra begge afdelinger og
lyttet til alle nye gode ideer, siger ledende oversygeplejerske
Lone Hartmann.
Personalet følger patienten
Fra Ringsted Sygehus fulgte et koncept, hvor plejepersonalet
følger patienten både i ambulatoriet og
på sengeafdelingen.
En af de nye ideer er fælles informationsmøder
for patienter, der skal have ny hofte og nyt knæ.
Her møder patienter og pårørende en kirurg, en
sygeplejerske, en repræsentant fra anæstesien og en
fysioterapeut – og får hjælpemidler og genoptræningsplan
med hjem.
Fortsat akutte patienter
Næstved Sygehus har fortsat akutmodtagelse af patienter inden for medicin,
neurologi, onkologi, urologi, pædiatri, fødsler og gynækologi, øjenkirurgi,
tand-, mund- og kæbekirurgi. Akut ortopædkirurgi og kirurgi er ophørt.
ESSET - APRIL 2011 5

KORT NYT
6
Hjælp til patientfoldere
En ny værktøjskasse på intranettet giver råd
og redskaber til dig, der laver foldere og information
til patienter på sygehusene. Det gælder
for eksempel patientvejledninger og velkomstfoldere
til afdelinger. Find den på http://intra.
regionsjaelland.dk/patientkommunikation
573
Borgertopmøde
Borgertopmødet om Sundhed foregik i Herlufsholm
Hallen ved Næstved på en solbeskinnet lørdag i marts,
hvor 250 engagerede borgere og politikere diskuterede
udfordringer og prioriteringer i sundhedsvæsenet.
Nu kan du på hjemmesiden se en fi lm, der er lavet
om dagen.
Borgernes udmelding var ret klar: Mere differentieret
behandlingsgaranti og mere it-kommunikation på tværs
af sygehuse og sektorer.
Borgernes meninger skal danne grundlag for en debat
i Regionsrådet og i Danske Regioner.
Som det fremgår af billedet, blev der også dyrket
sundhed i praksis.
DEN
PRÆ HOSPITALE
INDSATS
Portræt af pædagog fra
Stevnsfortet
Søren Olsen er socialpædagog
og ansat på
Stevnsfortet, hvor han
blandt andet lytter med,
når de unge ringer hjem.
Journalist Maria
Rørbæk har fulgt to
arbejdsdage på Stevnsfortet
og giver i fagbladet
Socialpædagogen
nr. 4/2011 et sjældent
indblik i en ellers lukket
verden blandt unge kriminelle
og engagerede
ansatte på Stevnsfortet.
… så mange stillinger er der indtil
nu oprettet i Region Sjællands
interne jobbank.
Tæt på unge kriminelle
‘Strukturen og de faste rammer betyder, at jeg kan gøre en positiv
forskel for meget omsorgssvigtede unge mennesker, som jeg ellers
ikke kunne komme tæt på’, siger Søren Olsen, socialpædagog på
Stevnsfortet. Reportage og baggrund om sikrede institutioner
Læs artiklen på Socialpædagogens hjemmeside:
www.socialpaedagogen/dk/arkiv/2011-04
Foto: Gert Ellegaard
Fem steder i regionen har det præhospitale udvalgs formand Jens
Ravn mødt politikere fra kommunerne for at diskutere og forklare det
præhospitale beredskab. Møderne foregik i Næstved, Køge, Holbæk, Roskilde
og Maribo.
Der er udgivet en pjece om det præhospitale beredskab. Find den på
hjemmesiden eller rekvirer eksemplarer hos Merete Neerup i Kommunikation.
SOCIALPÆDAGOGEN
SOCIALPÆDAGOGEN
18 04
09 11
250
borgere og
politikere
18. FEBRUAR 68. ÅRGANG

Foto: Jan Djenner
Vækst er på agendaen, når Region Sjælland og KKR Sjælland inviterer til
Kompetencetopmøde den 11. april. Kompetencetopmødet er startskuddet
til en storstilet satsning på uddannelses- og kompetenceområdet i
regionen frem mod 2020.
Akutlægehelikopteren har fået
et halvt år mere. Ordningen er
forlænget til april 2012
Forsøgsordningen, som er fi nansieret af TrygFonden, skulle være afsluttet
ved udgangen af oktober i år, men TrygFonden har nu besluttet at fi nansiere
yderligere et halvt år frem til den 30. april 2012. Det sker, fordi der gennemføres
en lignende forsøgsordning i Region Midt- og Nordjylland fra april 2011 til maj 2012.
Evalueringerne af begge forsøgsordninger vil danne baggrund for anbefalinger om en fremtidig
akutlægehelikopterordning i Danmark.
Tv2 Øst går stuegang
på Slagelse Sygehus
Tv2 Øst har i et par måneder fulgt fl ere medarbejdere
på Slagelse Sygehus. Det er der
kommet en række udsendelser ud af, som
beskriver dagligdagen på sygehuset. Journalist
Mads Gudiksen fra Tv2 Øst har været
»fl uen på væggen« og fulgt sundhedspersonale,
servicemedarbejdere og administrative
medarbejdere.
Udsendelserne sendes om søndagen af to
omgange: En kortere 10-minutters version
i 19.30-udsendelsen, og en halv times udsendelse
på Kanal Øst fra kl. 20. Den første
udsendelse blev sendt den 3. april.
300
Brand og
udviklingshæmmede
Kofoedsminde har fået 640.000 kroner af Tryg
Fonden til at forske i udviklingshæmmede brandstiftere.
Der sidder mange udviklingshæmmede, der
er dømt for brandstiftelse, på landets åbne eller
sikrede institutioner, men der fi ndes ikke ret
meget viden om, hvem de er, og hvordan de bedst
behandles.
Derfor vil cand.scient. soc. Søren Holst og cand.
mag. Dorte Lystrup fra Kofoedsminde undersøge
hvem de udviklingshæmmede brandstiftere er.
– Hvis vi kan blive klogere på hvem de er, kan
vi med tiden udvikle bedre behandlingsmetoder
og nedbringe antallet af nye brandstiftelser og tilbagefald
hos de dømte brandstiftere, siger Søren
Holst fra Kofoedsminde.
Forskningsprojektet løber frem til december
2012 og skal ud over at undersøge hvem de
udviklingshæmmede brandstiftere er, også lægge
et spor for et senere projekt med fokus på den
pædagogiske praksis og forebyggelse.
borgere skal høres om, hvad Kronikerportalen kan
bruges til. Det foregår blandt andet ved netpaneler og
fokusgrupper blandt målgruppen.
KORT NYT
Foto: Holger Bundgaard
ESSET - APRIL 2011 7
www.regionsjaelland.dk

8
Serviceassistent
Laila Harms Hansen
… fl ytt er fra Nakskov
til Nykøbing Falster
Sygeplejerske
Camilla Kelfast …
… skal opbygge ny
afdeling i Nykøbing
Falster
Nakskov Sygehus lukker den 1. maj
2011. Lukningen af sygehuset
med cirka 140 ansatte er
gennemført med få
afskedigelser.
Lægesekretær Judith
Frederiksen …
… er med til
at opbygge
sundhedscenter
NAKSKOV SYGEHUS
Kabalen
gik næsten op
ESSET - APRIL 2011

For over et år siden - så snart lukningen af Nakskov
Sygehus blev besluttet i marts 2010 - begyndte
afdelingsledelserne at gå i gang med at forebygge
fyringer. I god tid blev der lagt målrettede planer
for at tilbyde job på Nykøbing Falster Sygehus til så
mange som muligt.
I alt er kun 14 medarbejdere afskediget, hvoraf
seks medarbejdere ikke selv ønskede et nyt job i
Nykøbing Falster.
Ledige stillinger til vikarer
– Hver gang, jeg fi k en ledig stilling, fi k Nakskovmedarbejderne
førsteret til at søge stillingen. Hvis
stillingen ikke blev besat af Nakskov-personale, blev
der ansat en vikar, siger ledende oversygeplejerske
Berit Henriksen, Intern Medicin i Nykøbing Falster
og Nakskov.
Desuden får Nykøbing Falster Sygehus en helt ny
medicinsk sengeafdeling med 20 senge, hvor det
meste af personalet er fra Nakskov Sygehus.
– Jeg har gjort mit yderste for at fi nde job til alle,
som ønskede det. Nogle har måske ikke fået deres
førsteprioritet, men der har været en stilling, siger
Berit Henriksen.
Dygtige medarbejdere fl ytter med
På samme måde har drifts- og servicechef Viggo Vestergaard,
Nykøbing Falster og Nakskov, skaffet job
til stort set samtlige serviceassistenter, portører og
teknikere fra Nakskov Sygehus. Ledige Nykøbingstillinger
har været vikarbesat.
– Det er hårdt for medarbejderne, at Nakskov
Sygehus lukker. Men jeg er glad for, at næsten alle
har fået tilbudt et nyt job på Nykøbing Falster Sygehus
– og taget imod det. Vi får en række erfarne og
dygtige medarbejdere med til Nykøbing, siger Viggo
Vestergaard.
Tekst: Lisa Westengaard Foto: Thierry Wiedemann, Bruno Holm Andersen
Begge afdelingsledere roser MED-udvalg og tillidsrepræsentanter
for et godt, konstruktivt samarbejde
undervejs mod det fælles mål.
Nykøbing-ansatte også i spil
Personaleprocessen ved lukningen af Nakskov Sygehus
involverede også afdelingernes medarbejdere på
Nykøbing Falster Sygehus. MED-Hovedudvalget besluttede,
at alle medarbejdere i hele ledelsesområdet
skulle have deres kvalifi kationer vurderet i forbindelse
med en fusion, der indebar afskedigelser. >>>
Sygeplejerske
Camilla Kelfast …
skal opbygge ny
afdeling i Nykøbing Falster
Nu glæder jeg mig til at arbejde på et
større sygehus, der pulserer af liv. På
Nykøbing Falster Sygehus skal jeg som
souschef være med til at opbygge den
nye medicinske afdeling 100, der bliver
specialafdeling for endokrinologi – først
og fremmest sukkersygepatienter.
Det meste af afdelingens personale
kommer fra Nakskov Sygehus. Vi snakker
meget om den lange køretur på knap
en time og om parkeringspladser. Men
køreturen er i orden, hvis der er faglige
udfordringer og en god arbejdsplads.
Vi har haft over et år til at forberede
os på at fl ytte, så de stærke følelser har
bundfældet sig.
ESSET - APRIL 2011 9

10
>>>
Personaleprocessen blev gennemført i efteråret
2010.
– Vi valgte en hurtig proces, hvor medarbejderne
fi k en kort svarfrist – 14 dage – til at komme med
deres ønsker om deres fremtidige placering. Dermed
kunne de fl este hurtigt få svar på, at de skulle blive,
fortæller ledende oversygeplejerske Berit Henriksen.
Inden for få uger nåede afdelingsledelsen også at
gennemføre personlige samtaler med alle cirka 100
ansatte i medicinsk regi på Nakskov Sygehus.
Det endelige resultat
Det endelige resultat af lukningen af Nakskov Sygehus
blev, at i alt 14 personer blev afskediget. Heraf
ti fra Nakskov Sygehus, hvoraf de seks ikke ville
Lægesekretær Judith Frederiksen …
… er med til at opbygge sundhedscenter
Jeg fi k tilbud om at blive i sundhedscentret
i Nakskov, hvor Medicinsk Afdeling
fortsat skal have et medicinsk ambulatorium.
Vi har også et kæmpe oprydningsarbejde
i journalarkivet. Mit arbejde bliver
koordinering, ledelse og samarbejde.
Jeg ser det som en enestående chance
for at gå i front i Danmark med at opbygge
et sundhedscenter i tæt samarbejde
mellem kommune, region og praktiserende
læger. Med lokale tilbud til de kroniske
patienter om forebyggelse, patientskoler,
ambulant udredning og behandling kan
vi forebygge indlæggelser.
Nakskov kan blive en spydspids, men
det kræver vilje og samarbejde.
»Vi valgte en hurtig proces«
ESSET - APRIL 2011
Serviceassistent Laila Harms Hansen …
fl ytt er fra Nakskov til Nykøbing Falster
Det er en stor omvæltning for mig og alle
mine kolleger at fl ytte fra Nakskov til Nykøbing
Falster Sygehus. Det passer ikke
godt ind i mit privatliv. Jeg skal af sted kl.
4.30 om morgenen for at møde kl. 6!
Heldigvis fi k jeg kørekort sidste år, så
jeg ikke skal med toget.
Det er også store forhold for os, som
kommer fra et lille sygehus, hvor alle
kender alle.
Men jeg er rigtig glad for, at jeg ikke
blev arbejdsløs. Jeg havde frygtet mange
fyringer. Det er dejligt, at vi alle i Serviceafdelingen
fi k tilbudt nyt job, og vi har nu
vidst besked i et halvt år.
med til Nykøbing Falster og afslog jobtilbud. Fire
afskedigelser faldt på Nykøbing Falster Sygehus på
grund af reglerne om at vurdere alle medarbejderes
kvalifi kationer i hele ledelsesområdet.
En del Nakskov-medarbejdere valgte at gå på
efterløn, og enkelte fandt et andet lokalt job, for
eksempel i hjemmeplejen eller på hospice.
Fællestillidsrepræsentant Karina Vigh Grivne
glæder sig over, at en udfordrende personaleproces
i efteråret sluttede med et tilfredsstillende resultat.
Næste skridt er at hjælpe kollegerne med at sige
»Farvel Nakskov« og »Goddag Nykøbing« med
temadage, fyraftensmøder og støtte fra en coach.

» Ros til medarbejderne ...
Kuren har virket
Regionsrådets økonomiske handlingsplan har været
effektiv: Region Sjælland har brugt færre penge end
budgetteret, og aktiviteten er steget mere end forventet.
Regnskabsresultatet er en konsekvens af den
økonomiske handlingsplan, som Regionsrådet satte i
værk i marts 2010.
– Kuren har virket! Det er aldrig behageligt at skulle
spare, men det var nødvendigt at gribe ind i tide, før
det med sikkerhed ville få endnu større konsekvenser
for endnu fl ere ansatte og borgere, udtaler regionsrådsformanden
Steen Bach Nielsen – og tilføjer:
– I den anledning vil jeg i den grad rose vores
medarbejdere på ikke mindst sygehusene for under
vanskelige vilkår at have arbejdet hårdt og professionelt
for at nå det gode resultat!
Sjællands-aftale
skal udvides
Selvom vandet i Storebælt skiller Region
Sjælland og Region Syddanmark, så bliver
samarbejdet mellem de to regioner stærkere
og stærkere. Regionerne vil nemlig udvide det
patientsamarbejde, som regionsrådsformændene
Carl Holst (V) og Steen Bach Nielsen (S)
indgik i august 2010.
Formålet er, at patienterne skal have lettere
adgang til behandling, og at sundhedspersonalet
fra de to regioner skal få et tættere
fagligt samarbejde.
Aftalen betyder derudover, at regionerne
kan få behandlet patienterne til 90 procent af
DRG-taksten.
Connie Hedegaard var gæst i Regionshuset
fredag den 11. marts til Åbent Regionshus med
emnet klima på dagsordenen.
Region Sjælland vil være landets grønneste region,
understregede næstformanden for Vækstforum
Sjælland, Jens Stenbæk, som her ses sammen med
EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard.
Herlighedsværdi
Foto: Mikkel Bache
I forhold til budgettet viser det foreløbig regnskab
for 2010 et mindreforbrug på cirka 233 millioner
kroner. På alle regionens hovedområder (sundhed,
socialområdet og regional udvikling) er der brugt
færre penge end budgetteret i 2010.
Samtidig er aktiviteten fra 2009 til 2010 på sygehusområdet
steget cirka 5 procent mod en forventet
stigning på 3,5 procent.
– Resultatet for 2010 er et positivt udgangspunkt
for Regionsrådets målsætning om fra 2014 at opnå
balance på regionens budget. Men det ændrer ikke
ved, at det fortsat er nødvendigt med en stram
styring af økonomien for at sikre en sund og bæredygtig
økonomi i Region Sjælland, siger Steen Bach
Nielsen.
Regionsrådet har netop godkendt et nyt
byggeri i Roskilde til Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Efter planen skal byggeriet
med 29 eneværelser, skole- og konferencelokaler
stå klar til indfl ytning i sommeren
2012. Byggeriet placeres med udsigt over
Roskilde Havn og Fjord. Og, som det hedder,
i indstillingen fra Regionsrådet:
Grundens herlighedsværdi udnyttes
optimalt, og det forventes at patienter og
personale vil trives i de nye stimulerende
omgivelser.
KORT NYT
Foto: Gert Ellegaard
ESSET - APRIL 2011 11

12
Arbejdet med
kvalitet kører
med speederen
i bund. Målet er
akkreditering til
sommer, hvor vi får
besøg af de såkaldte
surveyors, som skal
vurdere, hvor langt vi er nået
med Den Danske Kvalitetsmodel
Tekst: Thomas Brodersen Foto: Colourbox
ESSET - APRIL 2011

Siden december 2009 har Kirsten Hvid
været regional projektleder for arbejdet
med kvalitetsmodellen. Hun ved, hvor sej processen
er ude på afdelingerne. Både for den enkelte
medarbejder og for lederne. Kirsten Hvid er selv
sygeplejerske og har på egen krop prøvet at blive akkrediteret
med Joint Commission i hovedstaden.
Det kvalitetsarbejde, personalet på afdelingerne
udfører, fortjener den største respekt, mener Kirsten
Hvid, som Esset har opsøgt for at få svar på vores
spørgsmål om kvalitetsarbejdet.
Hvorfor ikke starte med mindre
end 104 standarder og et hav af
retningslinjer?
Det helt fi rkantede svar er, at det er
et nationalt krav, så vi kan ikke vælge
det fra.
Det her er rigtig meget på kort
tid. Men på mange områder er det
justeringer i forhold til, hvad vi tidligere
har gjort. Og en del standarder
hænger også sammen med andre
projekter i regionen – for eksempel
kronikerprojekterne.
Timingen synes elendig med ny sygehusplan
og anstrengt økonomi?
Vi kan ikke selv bestemme hvornår. Og der er aldrig
et godt tidspunkt, når så stort et system til udvikling
af kvaliteten skyller ind over os. Så sygehusplan og
økonomi er ikke gyldige undskyldninger, selv om de
forhold ikke gør det hele lettere.
Hvorfor skal vi igennem det her?
Hvis du var patient, ville du så ikke forvente at blive
behandlet efter retningslinjer, der giver sikkerhed
for, at det er den bedste faglighed, der styrer?
Alle retningslinjer bliver lavet af de folk i regionen,
der ved mest om det aktuelle emne. Kort sagt
er det for at sikre samme høje kvalitet på tværs af
afdelinger og sygehuse.
AKKREDITERING I
JUNI, JULI, AUGUST OG
SEPTEMBER
Sygehus Nord
Sygehus Syd
Men vi har jo ikke tid til alt det her kvalitet?
Den diskussion nytter ikke noget. Brug i stedet
energien på, hvordan vi bedst udnytter de resurser
vi har, så vi alle kommer i mål. Der er et meget stort
tidspres, og vi kan ikke købe os mere tid. Det giver
en helt forståelig frustration, og derfor fortjener
det arbejde, der bliver lavet ude på sygehusene og i
Psykiatrien, også stor anerkendelse.
Du har erfaring fra Region Hovedstaden.
Husker du starten der?
I starten blev der brugt meget energi på at diskutere,
om det her nu var nødvendigt, og om det var en god
idé. Mange ville gerne blive ved med at diskutere
om, i stedet for hvordan. Det giver også spændende
diskussioner, men når beslutningen er truffet, er der
altså kun en vej. Det er fremad.
Hvordan har du oplevet starten i
Region Sjælland?
Den har været positiv. Vi har naturligvis
udfordringer på fl ere niveauer, og
alt andet ville også være utænkeligt.
Men arbejdet med kvalitetsmodellen
giver mening for langt de fl este
medarbejdere. Jeg er imponeret over
den energi, der bliver lagt i arbejdet
samtidig med alt det andet, der skal
passes.
Psykiatrien
Hvad sker der efter akkrediteringen?
Sygehusenes resultater bliver offentliggjort,
og der hvor det enkelte sygehus får bemærkninger,
skal der gøres en ekstra indsats
efterfølgende. Den Danske Kvalitetsmodel er
en udviklingsproces, hvor målet er konstant
forbedring. Og så kommer der selvfølgelig
en anden runde af kvalitetsmodellen. Men
første gang er altid den hårdeste. Anden gang
kan vi høste frugterne af den første omgangs
hårde arbejde.
ESSET - APRIL 2011
13

14
KLÆDT PÅ TIL
AKUT AKUTSYGEPLEJE
Jette Mejnertsen har solid erfaring med akutte patienter. Alligevel har
der været ny viden at hente i Region Sjællands nye efteruddannelse for
akutsygeplejersker. Essets udsendte løb i Jettes fodspor på en tirsdag i
Skadestue/Modtagelsen på Roskilde Sygehus.
Kl. 10
Personalets hovedkvarter i Skadestuen/Modtagelsen
er en slags fi rlænget skranke, hvor både patienter
og reddere henvender sig, og personalet går til og
fra. Det ene øjeblik er stemningen hektisk, men så
snart patienterne er fordelt i behandlingsrummene,
virker her roligt.
Specialistsygeplejerske Jette Mejnertsen har gennemført
efteruddannelsen for akutsygeplejersker.
– Det er svært at følge med i alt, når vi modtager
både alvorligt syge og patienter med mindre skader.
Men underviserne på efteruddannelsen er virkeligt
gode, og det er godt at få ajourført sin viden, siger
Jette Meinertsen, der har 22 års erfaring med akutte
patienter.
Hjerte-fænomen
– Jeg har haft en interessant patient, siger Jette til
sin sygeplejekollega Bo, som står ved tavlen.
Patienten havde noget med hjertet og blev pludselig
dårlig. Bo har tidligere arbejdet på Hjerteafdelingen,
og sammen med Jette gennemgår han patien-
Tekst: Annette Westphal Thuesen, Foto: Bo Nymann
ESSET - APRIL 2011
tens hjertekar-diogram og kan se, at der er tale om
et velkendt syndrom.
– Bo underviser os af og til, smiler Jette, der er
glad for at få en forklaring på fænomenet.
Ved skranken står en yngre mand med sin søn i
hånden.
– Han faldt i børnehaven og slog læben, forklarer
faren, og sekretæren beder dem om at tage plads i
venteværelset.
10.55
Jette skal tage imod en ny patient på stue 1.
Patienten, en yngre kvinde, fortæller, at hun lider
af sclerose, og at hun har fået det værre inden for
den seneste uge. Jette beder hende sætte sig op i
sengen.
– Du har kolde hænder, er det koldt udenfor,
spørger Jette. Men patienten mener nok, at det har
med sygdommen at gøre.
Jette går i gang med at måle patientens blodtryk,
tage temperatur og udfylde et observationsskema.
Sygeplejerskerne skal registrere en række vitale pa-
>>>

– Man skal kunne lide, at det går
stærkt, når man arbejder i en
skadestue, siger Jette Mejnertsen, som
Esset har fulgt.
ESSET - APRIL 2011 15

16
>>>
rametre, der tilsammen giver en score, der beskriver
patientens tilstand og bruges som risikovurdering.
Samtidig med de praktiske opgaver har Jette
opmærksomheden rettet mod patienten:
– Der skal komme en læge og se på dig, men jeg
ved ikke, hvor hurtigt han kan være her.
Patienten er bekymret for, om hun kan nå at
hente sit barn i børnehaven, og hendes bil holder
nok ikke så smart parkeret.
– Måske kan du vente med at blive indlagt til i
morgen, foreslår Jette og lover at undersøge, hvad
tidshorisonten er.
– Det vil være rart, siger patienten taknemmeligt.
11.30
Jettes næste patient er en yngre mand, der har fået
pludselige smerter i lysken i højre side. Han humper
af sted til stue 14. Først skal Jette undersøge patientens
urin for at fastslå, om det kan være nyresten.
Patienten spørger, om han kan tage tilbage til arbejdet.
– Enten skal du indlægges her eller på Køge
Sygehus. Du skal nok ikke regne med at blive sendt
hjem i dag, siger Jette. Urinprøven er normal, så
Jette går i gang med at måle patientens temperatur
og blodtryk.
– Har du været syg, spørger Jette.
– Næh, frisk som en havørn, griner patienten,
som straks får ondt i siden, da han forsøger at
komme højere op i sengen.
– Vil du have hovedgærdet lidt op? spørger Jette
og tilføjer:
– Jeg er ikke læge, så jeg ved ikke, hvad du fejler,
men måske er det blindtarmsbetændelse.
– Har du prøvet at blive stukket før? Jette skal
lægge et drop i armen på patienten.
– Ja, min kone er sygeplejerske, så hun har øvet
sig i at lægge venfl on på mig!
Skar sig i hånden
Jette afl øser sin kollega som koordinator ved skranken
og skal prioritere opgaverne.
I Skadestue/Modtagelsen på Roskilde Sygehus
behandles cirka 140 patienter i døgnet, fordelt på
100 akutte skader og 40 akutte indlæggelser.
ESSET - APRIL 2011
– Jeg har skåret mig i hånden, ret dybt. Og jeg har
en baby på tre uger, siger en ung kvinde til sekretæren.
Jette står med hovedet nede i papirerne, men
vender sig og er i én bevægelse henne ved patienten.
Hun tager et hurtigt kig på skaden, beder patienten
om at tage plads i en behandlerstue, beroliger hende
og henter en sygeplejerske.
Tilbage i skranken ringer telefonen fl ittigt. Praktiserende
læger og reddere melder om nye patienters
ankomst.
En yngre læge meddeler:
– Det er aftalt, at patienten på stue 10 må gå
hjem, og stue 11 kan gå på B32. Jette ajourfører
tavlen.
En sygeplejerske råber navnet op på næste patient
i venteværelset.
Ingen reagerer, men Jette forklarer diskret kollegaen,
at de sidder med ryggen til og ikke kan høre.
Jette giver en portør besked om at hente en uren
seng fra stue 10, og kollega Bo får en patient på stue
2. Der er igen godt fyldt i venteværelset, hvor fjernsynet
fortæller sidste nyt fra Christiansborg.
13.25
Jette går fra at være koordinator til at tage imod
patienter. Næste patient er en dreng på 8, som er
kommet til skade i frikvarteret:
– Og så gik lilletåen den vej, og de andre tæer den
anden vej, fortæller drengen.
Jette mærker på tæerne og forklarer, at lilletåen
nok er forstuvet, men det vil en læge undersøge
nærmere.
I skranken er afdelingssygeplejerske Aase Gunder
ved at vise nye medicinstuderende rundt. En anæstesilæge
kommer med en stor taske og skal se til en
patient.
– Nu har vi ikke fl ere ledige stuer, siger Jette, og
afdelingssygeplejersken foreslår, at Jette måske
skulle tage sig tid til en pause og »et par madder«,
for frokost er det ikke blevet til.

Efteruddannelse for
akutsygeplejersker
I 2007 besluttede Regionsrådet at
etablere akutafdelinger efter Sundhedsstyrelsens
anbefaling. Sundhedsstyrelsen
anbefalede, at regionerne skulle
formulere specifi kke kompetencekrav
for personalet i de fælles akutmodtagelser
og tilbyde relevant uddannelse.
Uddannelsesafdelingen og Akutafdelingerne
i Region Sjælland har på
den baggrund udarbejdet et uddannelsestilbud
over 30 dage, som har syv
moduler:
1 – Basis modul, som er obligatorisk
2 – Den akutte medicinske patient
3 – Den akutte kirurgiske patient
4 – Modtagelse af den traumatiserede patient
5 – Det akut syge barn
6 – Behandlersygeplejerske
7 – Triage
Siden 28. september 2009 har i alt fi re sygeplejersker
gennemført alle syv moduler, og 378 sygeplejersker
har været på en eller fl ere moduler.
Efteruddannelsen for akutsygeplejersker bliver
udbudt af Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling.
Efteruddannelsen ruster sygeplejersken
til at have fokus på gode patientforløb.
ESSET - APRIL 2011 17

KORT NYT
18
Mere fl eksibilitet
på Akutafdelingen
Når patienter henvender sig ved Akutafdelingen
på Holbæk Sygehus med en skade, bliver de
bedt om at tage plads i venteværelset. Umiddelbart
efter bliver patienten vurderet af en
sygeplejerske for at sikre, at de mest syge bliver
behandlet først. Sygeplejersken udleverer en
brik med et nummer på. Med brikken i hånden
kan patienten nu gå en tur i cafeen, gå udenfor
og trække frisk luft eller strække ben i forhallen.
Når det er patientens tur, vil brikken bippe og
lyse rødt.
112
ESSET - APRIL 2011
DHL
– fredag den 2. september
De gør en forskel
»Liv & Perspektiv« er titlen på Region Sjællands
nye blad til borgerne. Magasinet, der
vil udkomme to gange om året, erstatter det
hidtidige borgerblad, Sundhedsmagasinet.
Første nummer ventes på gaden i slutningen
af april og byder blandt andet på et eksklusivt
interview med den gamle Vordingborgdreng,
Rasmus Kofoed, der tidligere i år blev kåret
som verdens bedste kok.
Hver måned bliver der nomineret en række kolleger
som en del af Vi er til for dig. I alt er 107
blevet indstillet til prisen, og indtil videre er ni
kolleger udpeget som vindere.
Fælles for alle nomineringerne er glæde og
stolthed hos den, der bliver peget på. Ét sted
havde man fået lavet en guldmedalje, som den
nominerede fi k overrakt med chokoladen. Ét
andet sted er indstillingen blevet sat i glas og
ramme og hængt op i personalerummet.
Michael Larsen var en af de nominerede i
januar måned.
– Det er utrolig dejligt, at nomineringen kommer
fra en kollega, det blev jeg meget glad for. I
min verden betyder det mere, end hvis anerkendelsen
var kommet fra chefen, siger Michael
Larsen.
Du kan også nominere en kollega, som gør en
ekstra indsats. Find kampagnefeltet på forsiden
af dit lokale intranet.
Psykiatrien i
Region Sjælland har
netop åbnet et højt specialiseret
behandlingstilbud for
børn, unge og voksne, som lider
af spiseforstyrrelser. Læs mere
om klinikken i Mennesker og
Psykiatri, som du fi nder
på intranettet
Det kan være svært at få en ambulance frem til de mindre øer. Frivillige
112-akuthjælpere på de små øer får derfor nu uddannelse og
udstyr, så de kan yde førstehjælp til for eksempel hjertestop.

Esset
For medarbejdere i Region Sjælland – 4. årgang, april 2010
Til fest med Keld og Hilda
Det siger medarbejderne
til sygehusplanen
Patienterne vil høres
Et hus til helbredelse
Projektchef Elisabeth Køhler håber, det nye
psykiatribyggeri i Slagelse vil blive smukt,
skærmende og fremtidssikret
Esset_2-10.indd 1 08-04-2010 11:12:14
Esset
For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, September 2010
Firmaskovtur
med stafet
Jobbet forsvandt 6
Højt til himlen i Himmelev 10
Læger og kvalitet 12
Læserundersøgelse af Esset
»Flot stykke arbejde, men mit
indtryk er, at der bliver brugt
mange ressourcer på oplaget. Der
går rigtig mange eksemplarer i
skraldespandene rundt omkring, der
aldrig bliver læst«.
»For kulørt, for meget selvros
og storsmilende personer på alle
billeder. Mangler realisme og bid,
tegner ikke et billede af den hverdag,
vi befi nder os i. Virker totalt
overfl ødigt«.
»Esset er helt ok, men tiden til at se
det igennem kniber ofte. Det er godt
at have et medie, der dækker den
samlede organisation«.
Esset
Esset Særnummer November 2010
På arbejde med hjertet
God service er kernen i vores job…
Skal vi så åbne den isbod?
Vi er til for dig
– og for hinanden
Esset
For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, december 2010
På hjemmebesøg i
retspsykiatrien
Bakkegården bliver større
BAKTERIEPATRULJEN
Det akutte landskab
Esset_6-10.indd 1 30-11-2010 11:40:41
427 gav deres mening til kende ved en elektronisk læserundersøgelse i januar
71 procent siger, at de får et tilpas antal
distribueret. 9 procent siger de får for få.
20 procent mener de får for mange
2,4 procent er utilfredse eller meget utilfredse
56 procent læser altid eller næsten altid Esset
Det er først og fremmest på sygehusene, at det er vanskeligt
at tilpasse antallet af eksemplarer til læsere på de enkelte
afdelinger. Snak med posten om, hvor mange I har brug for.
Som regel ligger bladene i personalestuerne. Hvis der er for
mange, så tag meget gerne et eksempler med hjem. Så er der
måske også bedre tid til at få det læst!
»Jeg føler mig orienteret og
som ”medlem” af klubben, når
jeg læser Esset. Jeg kommer
ikke rundt ellers i huset, så jeg
har glæde af at vide, hvad der
ellers sker rundt om. På nettet
bliver vi informeret om lokale
forhold«
Nye veje
Esset Særnummer Februar 2011
Læs om Lean
side 6-11
Vi går kvalitetsvejen
Sprit giver raske
kolleger
Pause med
psykiatriske
patienter
Ro og overblik i
en travl hverdag
Esset_1-11.indd 1 07-02-2011 14:58:58
Den typiske læser er en kvinde, som er
mellem 36 til 55 år og ansat på et sygehus
95 procent af lederne læser
altid eller næsten altid Esset
65 procent af social- og sundhedsassistenterne
er meget tilfredse med Esset
55 procent er meget tilfredse eller
tilfredse med Esset
Medarbejderne i Socialområdet
er mest utilfredse med bladet
83 procent vil gerne have mere sundhedsstof
Mere end 80 procent vil gerne vide mere om Regional Udvikling
Esset lugter
Nogle synes, at der er en lidt sær lugt ved Esset. Den er ikke
giftig, understreger Glumsø Bogtrykkeri. Bladet er trykt med
vegetabilske farver på svanemærket papir.
ESSET - APRIL 2011 19

20
Løber til Paris
Geolog Mikkel Østergård savnede
mere fysisk og mental energi i
afdelingen for jordforurening,
og derfor tog han initiativ til en
løbeklub – med adgang for både
gående og cyklende. Målet er at
nå kilometer-distancen til Paris
inden sommer.
Tekst: Ulla Grundtvig Brask Foto: Gert Ellegaard
Når klokken siger 15 om torsdagen, bliver kontorblusen
og cowboybukserne skiftet ud med svedabsorberende
tøj og kondisko for cirka 20 ansatte
i afdelingen for jordforurening, der holder til i
Regionshuset i Sorø.
– Jeg ønskede mig en aktivitet, der var både kontinuerlig,
skabte trivsel blandt medarbejderne og var
noget andet end en fest, fortæller Mikkel Østergård.
Og det blev begyndelsen på en løbeklub, der også
har et klart socialt sigte.
ESSET - APRIL 2011
– Vi havde en fyringsrunde for et år siden, og det
drænede os enormt for energi. Samtidig er hverdagen
travl, og der var mange af os, som burede
sig inde på kontoret – også i kaffepauserne, siger
Mikkel Østergård, der som medlem af afdelingens
trivselsudvalg og som aktiv fortaler for at fremme
afdelingens sundhedstiltag inden for den lokale
Agenda 21 følte trang og pligt til at ændre på den
situation.

Løbeklubben når mellem 50 og 100
kilometer i alt om ugen. I marts 2011 var
klubben nået næsten til Berlin.
– Løbeklubben har eksisteret siden midten af januar
2011, og med det samme har jeg erfaret, at den
har sat en masse positive ting i gang. Dels er fl ere
ansatte blevet motiveret til at dyrke mere motion, og
dels har vi fået grinet meget sammen, siger han.
Sådan gør de
Løbeklubben mødes hver torsdag ved Regionshuset
klokken 15. Der er to ruter at vælge imellem – fi re
eller 10 km – og deltagerne bestemmer selv, om de
vil løbe, gå eller cykle. Hver deltager noterer, hvor
langt de har motioneret, og det samlede antal kilometer
skrives ind på en tavle, så alle kan følge med i,
hvor langt holdet er nået.
Turen er tilrettelagt i etaper. Første etape på
120 km gik til Rødby. Hver etape afsluttes med en
lille fælles happening med prisuddelinger for hele
afdelingen. Målet er Paris med et par omveje – i
alt en tur på 1400 km. Deadline: Inden sommeren
2011. Efterhånden, som deltagerne rammer de store
byer i Europa, udveksler de aktuelle rejsetips om for
eksempel Berlin.
Løbeklubben er et fritidstilbud uden for arbejdstiden.
Din region – så
ka´ du lære det!
Som noget nyt er der udviklet et omfattende
undervisningsmateriale til faget samfundsfag
på de gymnasiale uddannelser om
Region Sjælland.
Samtidig tilbydes samfundsfagshold at
komme og være »Politiker for en dag« i
Regionshuset i Sorø. Her bliver de introduceret
til, hvad vil det sige at være politiker og
de forskellige roller og dilemmaer, der følger
med.
Undervisningsmaterialet, som kan ses på
www.regionsjaelland.dk/dinregion forklarer
emner som demokrati, politik og beslutningsprocesser
med udgangspunkt i regionale
forhold. Det er krydret med interviews,
opgaver, dilemmaer og arbejdsspørgsmål,
der gør materialet nuanceret og medrivende.
DRG-takster er, som mange
ved, ufatteligt vigtige, idet det er ud
fra disse, at hele sygehusvæsenet
bliver honoreret for indsatsen.
En stor DRG-konference arrangeres
af Region Sjælland 4.-5. maj, og
der ventes 450 gæster, blandt andre
Sundhedsministeren og formanden
for Danske Regioner og for Kommunernes
Landsforening.
Logistisk er det en stor opgave;
gæsterne skal vælge mellem 20
workshops og indlogeres på otte
forskellige hoteller.
På konferencen skal man blandt
andet drøfte styringsinitiativer og
udfordringer i sundhedsvæsenet.
Læs mere om konferencen på
Region Sjællands hjemmeside:
www.drgkonference2011.dk
KORT NYT
ESSET - APRIL 2011 21

22
Tekst: Lene Stærbo Foto: Jan Djenner
FULD FART PÅ
FORLØBSPROGRAMMERNE
Et kolossalt arbejde er det, når regionen
i samarbejde med alle 17 kommuner
og de praktiserende læger skal lave
forløbsprogrammer. De er en slags
manualer til, hvordan samarbejdet
om patienterne helt lavpraktisk og
virkelighedsnært skal foregå – på tværs
af sektorerne.
Regionsrådssalen en eftermiddag i foråret. Omkring
bordet medarbejdere fra kommunerne og en
repræsentant fra almen praksis og på formandens
plads en ledende oversygeplejerske og en kommunal
sundhedskonsulent. Det er fjerde og sidste møde i
den arbejdsgruppe, der i perioden august 2010 til
februar 2011 har udarbejdet et forløbsprogram for
kronisk hjertesygdom.
Hvad mener I, når I siger visitation?
Spørgsmålet kommer fra én, der er ansat i en
kommune, som forklarer, at for hende betyder det
»at visitere«, at man samtidig har det økonomiske
råderum til at bevilge en ydelse.
Er det det samme, I mener, lyder spørgsmålet,
som giver anledning til, at der endnu engang skal
rettes i papirerne.
Regionsrådsmøder kan være detaljerige. Men møder
i arbejdsgrupper for forløbsprogrammer virker
så detaljerede, at selv ikke ordet ordkløveri synes at
være tilstrækkeligt udspecifi ceret.
LÆS MERE OM FORLØBSPROGRAMMERNE:
WWW.REGIONSJAELLAND.DK/FORLOBSPAKKER
ESSET - APRIL 2011
Esset har spurgt programkoordinator Marie Bjerborg
om, hvad det egentligt er, der foregår.
Hvorfor er det nødvendigt at holde så mange
møder og vride og vende hvert ord?
– Det er det, fordi ordene kommer til at binde.
Det forpligter, det man bliver enige om i de forløbsprogrammer,
som vi aftaler med alle kommuner og
almen praksis.
I øvrigt er det ikke ret mange møder, vi har holdt,
når man sammenligner med andre regioner, som
bruger mindst ét år på at udarbejde et forløbsprogram.
Hvorfor skal der være så mange detaljer?
– De detaljerede diskussioner sikrer gensidig tillid
og viden om hinandens tilbud og arbejdsform og

sikrer, at alle kender procedurerne for samarbejdet.
Det er nødvendigt for at sikre optimal behandling af
en patient med en længerevarende sygdom, som jo
bliver behandlet igen og igen både hos deres læge,
på sygehuset og i kommunen.
Hvor mange forløbsprogrammer er der?
– Det er et krav i Den Danske Kvalitetsmodel, at
vi skal have forløbsprogrammer for KOL, hjertesygdom,
diabetes og skizofreni. Men det er blevet
besluttet også at lave et for muskel-skeletsygdomme.
Det har blandt andet været et ønske fra kommunerne.
Og vi drøfter med Sundhedsstyrelsen, hvilke
andre sygdomme der bør dækkes.
Hvilke sygdomme dækker de?
De er målrettet længerevarende – også kaldet
kroniske – lidelser og indgår i vores store satsning
på netop kronikerområdet.
Hvornår er I færdige?
KOL og hjerteprogrammerne er færdige, og diabetes
og skizofreni er omtrent halvvejs. De skal være
færdige inden sommerferien. Vi er lige ved at starte
med muskel-skeletsygdomme, som måske bliver
færdigt efter sommerferien.
Hvad kommer de til at betyde for patienterne?
Det ultimative mål er jo, at patienten slet ikke opdager,
at der en overgang fra én sektor til en anden.
Og hvad betyder de for sygehuspersonale,
medarbejdere i kommunerne og de praktiserende
læger?
– At samarbejdet bliver bedre og mere tydeligt. At
vi laver forløb, hvor der altid er en hånd, som tager
over, når en anden giver slip.
– Det ultimative mål er jo, at
patienten slet ikke opdager, at der
en overgang fra én sektor til en
anden, siger Marie Bjerborg.
Det bedste fra
to specialer
Slagelse Sygehus har åbnet
Region Sjællands første afsnit for
ortogeriatri
Tekst: Lisa Westengaard
Ældre patienter med hoftebrud vil på Slagelse
Sygehus i fremtiden være indlagt på et
ortogeriatrisk afsnit på Geriatrisk Afdeling.
Patienten ligger på samme afdeling under
hele indlæggelsen, men ortopædkirurgien
og geriatrien har et tæt samarbejde omkring
patienten.
Ortopædkirurgerne har ekspertisen i effektivt
at »reparere« de brækkede hofter. Geriatrien
har ekspertisen i genoptræne ældre,
svækkede patienter og hjælpe patienten til at
komme godt hjem fra sygehuset igen.
– Patienten får et samlet forløb frem for
måske at blive fl yttet mellem afdelingerne,
siger overlæge Tina L. Carlsen, Geriatrisk
Afdeling.
– Patienten skal ikke være indlagt længere
tid end nødvendigt og skal ikke ligge vente
i en hospitalsseng på en læge fra et andet
speciale.
Et af de første i Danmark
Det ortogeriatriske afsnit er det første i
Region Sjælland og åbnede 1. januar 2011,
da geriatrien fra Korsør Sygehus fl yttede til
Slagelse Sygehus. I Danmark er der i forvejen
ortogeriatri på enkelte sygehuse som
Bispebjerg, Svendborg og Århus, mens det
har eksisteret i årevis i England.
– Så det er ikke et eksperiment. Vi ved, at
det virker, siger Tina L. Carlsen.
Geriatrien har tradition for et tæt tværfagligt
samarbejde mellem læger, plejepersonale
og terapeuter med et holistisk blik for patientens
samlede helbred og situation.
Det sker for eksempel ved at behandle
anden sygdom og holde styr på medicinen.
At få patienten ud af sengen og i gang med
at spise. Eller at tage højde for, at den ældre
måske ikke kan høre eller huske.
– Vi forsøger at tage hånd om det hele omkring
patienten. De ældre svækkede patienter
passer ikke ind i ens, effektive patientforløb,
men har behov for individuelle forløb,
siger Tina L. Carlsen.
ESSET - APRIL 2011 23

Vi er til for dig ….
Hvad snakker du om?
Reklamestunt, propaganda, pap, papir og pengespild… »Vi er til for dig«projektet
er blevet kaldt mange ting, så det var med en vis uro i maven, at vi
pakkede kufferterne og tog på tur rundt til sygehusene med projektet.
Tekst: Hanne Ahrensbøll, projektleder på »Vi er til for dig« Foto: Gert Ellegaard
Vi er til for dig vækker stærke følelser i organisationen.
Siden projektet blev lanceret, har min mailboks
modtaget mange spændende mails. Nogle afsendere
klapper i hænderne, mens andre har deres helt egen
mening om kampagnen – og ikke mindst om min
fremtid i regionen.
Stærke følelser er et godt tegn. De vidner om
engagement og lyst til at diskutere, hvorfor vi er her.
Og netop det er jo kernen i Vi er til for dig.
Så projektledelsen, som er forankret
her i Kommunikation, besluttede at
tage ud for at besøge dem, det hele
handler om: Nemlig alle jer, der er
årsagen til, at vi overhovedet kan tillade
os at sige, at vi er til for nogen!
Formålet med besøgene på sygehusene
var at komme i kontakt
med alle typer af medarbejdere
om projektet. For én ting er at
uddele materiale til lederne,
som vi gjorde i november
2010. En helt anden ting er det
at få sat strøm til tankerne i
projektet: Nemlig at debattere,
hvorfor vi er her, og
hvilken kvalitet og service
vi vil levere.
Vi blev
modtaget
meget forskelligt
på
sygehusene.
Lysten til
at tale med
Fakta
Besøgene fandt sted i Slagelse, Næstved,
Holbæk, Ringsted, Køge, Roskilde, Nykøbing
F. og Regionshuset. Senere på året er det
planen at besøge Psykiatrien og de sociale
institutioner.
os var også vekslende, som vejret på en forårsdag.
Mange fi k pludselig meget travlt med noget i
lommen eller på mobilen…men det er jo heller
ikke hver dag, et omrejsende cirkus kommer på
besøg med bannere, plakater, stand, merchandise
og fi lm og forstyrrer midt i frokostpausen.
For at være helt ærlige, var vi lidt nervøse. For
vi er jo godt klar over, hvad vi lander midt i:
Travlhed, stort arbejdspres, livsvigtige opgaver,
akkreditering, besparelser og afskedigelser.
Så mon nogen ville have lyst til en snak om
projektet?
Det var der heldigvis mange, der ville. Det
er vi glade for. Hjem kom vi med en masse
udsagn. Der var både positive og negative
vinkler på projektet. Men der var dialog.
Hurra for det. Med den viden i kufferten
kan vi tage næste skridt i arbejdet med
vores fælles grundlag – Vi er til for dig.
Vi glæder os til at høre
fra dig på viertilfordig@
regionsjaelland.dk.