Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

223 }'erskVIUldsliskeribladet 224
et Bændel og saaledes helt ulig den
voksne Aal.
Man ved altsaa nu, at Aalen yngler
paa store Havdybder fjærnt fra
Kysterne, og heri ligger vel Aarsagen
til, at det har varet saa længe
med at spore dens Veje.
Omsigt ved Ørred anlæg.
Vi læser i et tysk Fiskeritidsskrift
under Bladets Brevkasse·Rubrik følgende
Besvarelse. Vi finder, at den
er fyndig og træffende og har Ærinde
mange Steder her hjemme, hvorfor
den anføres her:
Spørgsmaal:
J eg tror at have tilstrækkelig Plads
og Vand til et Ørredanlæg og vilde
gerne vide Hovedbetingelserne for
et saadant Foretagende og Rentabiliteten.
Svar:
De stiller ikke {aa Fordringer til
vort Blads Brevkasse; at svare kun
med et Par Linjer, vilde Fagkredsen
ganske simpelt finde latterligt, og
de nødvendige to Hundrede Sider
kan vi ikke disponere over i et Nr.,
derfor maa vi gaa følgende Vej:
Studer nu først Paul Vogels "U dførlige
Lærebog i Damkultur" 1.
Bind Side 297 420, derpaa 2. Bind
Side 478 564 og 3. Bind Ørredafdelingen
som nyeste Publikation.
De faar da et nøje Indblik i Driftsmaaden
og kan da bedømme Deres
Forhold med andre øjne. Vi vil da
her yderligere paavise de Hovedfejl,
som i mange Tilfælde har ført til,
at meget lovende Anlæg intet Overskud
har bra-gt, men ofte følelige
Tab.
1: Mangel paa Forstaaelse, paa
Praksis og Erfariug, og disse
Mangler affødte da følgende
Kalamiteter.
2. Et forft'jlet Anlæg, ved hvilket
der oftest blev anlagt for mange
Damme i }i'orhold til det forhaandenværendø
Vand, saa at
der i kritiske Øjeblikke, navnlig
paa varme Sommerdage, ikke
kan skaffes den for at redde
Bestanden til Tider nødvendige
stærke Tilstrømning.
3. Blev Fodringsspørgsmaalet i
Forvejen hverken overvejet endsige
løst, og ved hurtigt indtrædende
Fodermangel skred
man til en unaturlig og urationel
Fodring med alle mulige eller
umulige Surrogater.
4. Men selvom der i Forvejen
var planlagt et Fodringsanlæg,
ma.aske endda i stor Stil, havde
man ikke sikret sig regelmæssig
Tilførsel af dertil egnet Foder
og lige saa lidt en qamvittigbedsfuld
og erfaren lfodermester.
Man var i sidstnævnte Henseende
ganske vist ikke forlegen,
idet man sagde til sig selv, vi
har jo Tjenestefolk, Kuske,
Gartnere etc. nok, de kunne jo
besørge ]'odringen. Men at
kunne og kunne er to Ting.
5. Endelig havde man heller ikke
en Gang sørget for, at de forholdsvis
faa Ørreder, der ved
et saadant Anlæg blev holdt i
Live, ogsaa kunde afsættes, og
da dette paa Grund af fuldstændigt
Ukendskab til Afsætningsforholdene
inaaske slog
fejl, var man bluttelig glad ved
ikke at have høstet hundredfold,
lagde Ørredopdrmttet paaHylden
og satte Guldkarper og Guld- .