Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

More documents

Recommendations

Info

. Dette Forslag er bygget paa det i og for sig rigtige Ræsonement, at det er umuligt at fastslaa en almindelig Afstandsbestemmelse, som kan passe for de ganske forskelligartede Forhold ved Vandløbene i Landets forskellige Egne, men Kommissionen har desuagtet ikke fundet Anledning til at stille Forslag i denne Retning, idet man har frygtet for, at dette simide føre til Laasl1ing af alt for store Saltvandsarealer. Da derhos Erfaringen tilfulde har vist, at Kontrollen med Overholdelsen af slige Forbud mod Fiskeri i et begrænset Vandomraade falder særlig vanskelig, hvorfor den her omhandlede Fredningsbestemmelse - selvom Afstandene sættes større end i Forslnget ikke, naar den staar alene, vil kunne byde tilstrækkelig Beskyttelse for Laks og Ørred under Opgangen til Leg, har Kommissionen søgt yderligere at tilvejebringe saadan Beskyttelse ved at stille Forslag om et Forbud mod Ilandbringelse og Forhandling af Laks og Ørred i Yngledragt, hvorom nærmere nedenfor i Bemærkningerne til § 15. Den foreslaaede Frpdningstid for Laks og Ørred i Y ngledragt betragter Kommissionen som særdeles ønskelig, dog kun for saa vidt den ogsaa indføres for det ferske Vand". Det hertil svarende Lovforslag lyder: • "U den særlig Adkomst maa intet Fiskeredskab udsættes eller Vaaddræt tinde Sted nærmere ved Aaers, Bækkei! og Indvandes naturlige eller ved Kunst frembragte Udløb eller . Udmunding i Havet eller Fjordene end 100 Favne (188 Meter), naal' Aaen, Bækken eller Indvandet ved U dløbet har en Bredde af mindst Fel'skvandsfiskeribladet 10 Fod (3 Meter), og 50 Favne (94 Meter), naar Bredden er under 10 Fod (3 Meter). Hvor Forholdenes Beskaffenbed maatte gøre det ønskeligt, kunne mindre Afstande dog fastsættes af Landbrugsministeren. For de Aaers og Bældres og Indvandes Vedkommende, ved hvilke der tindes Udklækningsanstalter eller hvilke der sker Udsætning af Fiskeyngel, og hvor saadanne Foranstaltninger skønnes at være af Betydning for Fiskeriet, saa vel som for de jyske Aaer, Bække og Indvande, kan Landbrugsministeren fastsætte større Afstande end de ovennævnte. Fangstredskaber, der sættes ud for Aaers, Bækkes og Indvandes Udløb eller Udmunding, maa ikke anbringes saaledes, at der spærres for Fiskenes Opgang i de nævnte Vande, men der skal altid være uhindret Passage paa en Strækning af mindst l/S af Fredningsbæltets Grænselinie, og skal denne Strækning i Afstanden indtil 50 Fv. (94 'Meter) uden for Fredningsbæltet ligge i lige Retning ud for Vandløbets eller Indvandets Udløb. For saa. vidt angaar Afstanden ud for Fjordes Udmunding i Havet, inden for hvilken Fangstredskaber ikke maa benyttes, fastsættes samme af Landbrugsministeren." Af foranstaaende fremgaar altsaa at Kommissionen foreslaar ikke at tage' noget videre Hensyn til det, der er fremkommen fra Dansk Ferskvandstiskeriforening vedrørende Fredningsbæltet ud for de ferske Vandes Udløb. Det ser jo ud, som om der var vist Ferskvandstiskerne nogen Imødekommenhed. I den nugældende Ferskvandstiskerilov staar nemlig, at
53 Ferskvlludsftsker 11Jllldet' Regulativer for ferske Vande kan fatte Bestemmelser, der gælder indtil 150 Alen udenfor det ved Kunst eller Natur frembragte Udløb i Stranden. I fornæmte Forslag er dette udvidet til 300 Alen, og der skal desuden være uhindret Passage udenfor Fredningsbæltet i lige Retning indtil 150 Alen udfor Vandløbets Udmunding. DenneBestemmelse om de' 150 Alen udenfor Fredningsbæltet i lige Retning med Udløbet betyder f. Eks. intet for Kolding Aas Vedkommende, hvad man overbeviser sig om ved Selvsyn. Det ser altsaa ud til, at vi faar et større Fredningsbælte. Men i Virkeliz heden faar vi ikke mere, end vi hidtil har haft. Hvem skal nemlig sætte disse Fredningsmærker ? Det indehGlder Lovforslaget ikke noget om. Det vil derfor gaa som hidtil: vi faar intet Fredningsbælte. De Fredningsbælter, der hidtil er blevne satte, er ved Dom kendte ugyldige, fordi Loven ikke har hjemlet nogen Ret til at fastsætte Grænserne for disse, hvad Forslaget, som sagt, heller ikke har. Hvem tør i det hele taget vove med saadanne Bestemmelser for øje at lave Fiskeriregulativer ? Men selvom de ved Loven lod sig fastsætte i fornævnte Udstrækning, vilde det for de østjyske Vandes Vedkommende være uden Betydning de fleste Steder. Brakvandet, hvori Fiskene vænne sig til før Opgangen, vil der ikke være noget af i Fredningsbæltet, Med Regn og Vestenvind søger nemlig Ørreden ind mod Kysterne og op ad Aaerne. Vestenvinden og den rigelige re Vandmængde bevirker, at Brakvandet kommer til at ligge udenfor det snævrere Fredningsbælte . Det vil derfor gaa som hidtil, at Fiskene, bliver opfiskede i Brakvandet og naar ikke den tiItænkte Bestemmelse at komme op i Vandløbene, hvor Fisken bedst og hurtigst mod .. nes til Leg. Dertil vil man vel svare, at der i Lovforslaget er fastsat betryggende Fredningsbestemmelser, i hvilken Tid Fiskene altsaa uhindrede kan gaa op og ned ad Vandløbene. Hertil svarer vi: N aar Fiskene forinden er opfisket, hvor skal de saa komme fra? I de ni af de ti Aar falder Trækket nemlig om Ef teraaret før Fredningstiden (Novbr. Decbr.) Selvom der ogsaa kommer en Del Fisk op i Aaerne under Fredningstiderne, hvem faar saa Gavn af det? Lodsejerne ved Aaerne i ethvert Fald ikke! De har blot at lægge Vandløbene til, idet nemlig Kommissionen foreslaar, at der sam· tidig fredes for Laks og Ørred i de ferske Vande. Fordelen vil tilfalde Fjordfiskerne. Yngelen, der under Fredningstiden kommer frem i Aaerne, vil nemlig til sin Tid blive fanget af Fjordfiskerne. N aar der i Betænkningen siges, at Erfaringen tiIfulde har vist, at Kontrollen over begrænsede Vandomraader er vanskelig, og at man derfor ikke har kunnet anbefale Ferskvandsf.-Foreningens Forslag o ID større Fredningsbælter, saa vil vi dertil svare, at Staten jo endnu ikke har ført nogen saadan Kontrol med Fredningsbælter, som er omtalt, hvorfor der ikke kan være gjort nogen Erfaring, hverken for smaa eller store Bælters Vedkommende. Grunden til Frygt ligger snarere i det, Kommissionen selv har udtalt, at "man frygter for, at dette skal føre til Laasning af alt for store
Page 1: Ferskvandsfiskeribladet. Dansk Fers
Page 8: 11 }'erskva.ndsfiskeri bladet 12 Va
Page 34 and 35: 6B Fersk I'andstiskerlbladet 64 gæ
Page 38: 71 Ferskvundsfiskerlbladet 72 lag p
Page 49 and 50: 98 l!'ersJrva Il ds ti sj;: eri b l
Page 56 and 57: 107 Fersknllldsfiskeribladet lOS Ak
Page 65: 125 Ferskv;tndsllskeribladet 126 Da
Page 70: 135 Fersl{vftndsftskerilllndet 186
Page 79:
Ferskvandsfiskeribladet. .. Dansk F
Page 87 and 88:
169 F ers k va Ilds fiskerib In det
Page 92:
179 FCl'skVIUldsliskcribladet 180 l
Page 97 and 98:
189 Ferskvand sltskel'iblnUtlt 190
Page 104 and 105:
J 2Nl F e rs kntll Il" li sk ui bla
Page 106:
207 Fers], vUlIdsfisk e rib ]allet
Page 114:
223 }'erskVIUldsliskeribladet 224 e
Page 123 and 124:
241 Ferskvandsfisl(eribladet 242 en
Page 127:
F erskvandsfi skerib ladet. Dansk F
Page 134:
263 Fel'skvlllUlsfiskel'i bhl det 2
Page 148:
291 Ferskvandsliskeribhtdet 292 Bla
show all

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?