27.07.2013 Views

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

i59 Ferskvan dsfis k eri b lud et 160<br />

For at indfange de oftest mikroskopisk<br />

smaa Organismer, hvoraf<br />

Planktonet bestaar, hetjener man sig<br />

af de fineste Numre af det Sigteflor,<br />

som anvendes af Møllerne. Af<br />

dette meget dyre Silketøj danner<br />

man sine Planktonposer. En Del<br />

Organismer er saa fine, at de endog<br />

gaar gennem Maskerne paa disse<br />

Stoffer, og man har da i den senere<br />

Tid fundet paa en anden Fremgangsmaade.<br />

I Havets Plankton<br />

findes talrige større Planktonorganismer,<br />

der lever af de mindre. De<br />

større har inde i deres Legeme<br />

Fangapparater, der meget vel lader<br />

sig sammenligne med Planktonposer,<br />

med hvilke de indfanger deres Bytte.<br />

Kun er Maskerne i disse App:natel'<br />

langt finere end i dem, vi kan forfærdige.<br />

Man præparerer nu disse<br />

Fangapparater ud, og kan da i<br />

dem finde de Smaaorganismer, som<br />

vi ikke selv er i Stand til at fange<br />

med VOTe egne Apparater. Den<br />

Teknik, der iøvrigt anvendes til det<br />

nærmere Studium af Planktonorganismerne,<br />

særlig af den Mængde,<br />

hvori de optræder i en given Vand·<br />

masse samt af de Vandlag, hvori<br />

Hovedmassen til Døgnets og Aarets<br />

forskellige Tider staar, er yderst<br />

kompliceret og kan ikke her gøres<br />

til Genstand for Omtale.<br />

Sammenli,qne1' man Havets og<br />

Ferskvandet8 Plankton med hinande1!,<br />

viser der sig meget store Forskelligheder.<br />

.<br />

Havets Plankton bestaar af Tusinder<br />

og atter Tusinder af Arter,<br />

hvoraf endnu kun en forsvindende<br />

Brøkdel er kendt. Ferskvandets derimod<br />

knn af nogle faa Hundrede<br />

Arter, og det er tilmed ikke rimeligt,<br />

at fremtidige Undersøgelser vil<br />

forøge Antallet synderligt. Havets<br />

Plankton tæller talrige store Organismer,<br />

saadanne, hvis Størrelse kan<br />

rAgn es ud i Metermaal, (Rippegopler,<br />

Vandmænd o. a.); aPe Ferskvandets<br />

maa regnes ud i Millim., og det er<br />

kun overmaade faa der naar en<br />

Centimeters Størrelse. Havets Plankton<br />

indeholder talløse Larvestadier<br />

og Æg ikke alene af de Organismer,<br />

der ogsaa som voksne findes i de<br />

frie, aabne Vandrnasser, eller som'<br />

vi kalder dem, den pelagiske Region,<br />

men af utallige Bund- og Bredformer,<br />

hvis Æg og Larver med Bølgerne<br />

føres ud i aabent Hav i herude<br />

level' -de i nogen 'rid et pelagisk<br />

Liv, hvorpaa Larverne omdannes<br />

og synker ned paa Havbunden;<br />

her antager de Forældrene Skikkelse<br />

og er nu som udprægede Bund- og<br />

Bredformer ude af Stand til at leva<br />

et omdrivende Liv i de frie Vandmasser.<br />

I Ferskvandets Plankton<br />

findes næsten aldrig Larvestadier af<br />

Bund- og Bredformer, og kun af en<br />

iøvrigt meget vigtig Planktongruppe,<br />

Copepoderne eller Vand lopperne, findes<br />

fritlevende Larver; hos de øvrige<br />

Dyregrupper finder paa ganske<br />

enkelte Undtagelser nær, enten ingen<br />

Forvandling Sted, eller denne<br />

foregaar i særlige Vele af Moderdyrets<br />

Legeme. Det marine Planktons<br />

Skeletdele bestaar for en meget<br />

stor Del af Gele eller kulsur<br />

Kalk i Ferskvandets Planktonorganismer<br />

opbygger saa godt som aldrig<br />

sine Skeletdele af Kalk, og<br />

Gele anvendes som oftest efter en<br />

meget ringe Maalestok; deres Skeletdele<br />

dannes af Kiselsyre, Kitin,<br />

Kulin eller Cellulose. Jeg fremhæver<br />

dette, fordi det har den største<br />

Betydning med Hensyn til de Jordarter,<br />

der opstaar paa Havbunden<br />

og Søbunden, som Følge af Bund-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!