Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk
Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk
Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
169 F ers k va Ilds fiskerib In det 170<br />
Farvelegemer under Lysets Indflydelse<br />
Luftens K ul syre og danner<br />
organiske Produkter. Her som overalt<br />
har Planterne derfor den fundamentale<br />
Betydning at skaffe organisk<br />
Næringsstof tilveje. Blandt de<br />
Ernæringsprodukter, som Planktonplanterne<br />
saaledes frembringer, og<br />
som for Planktonsamfundets hele Ernæring<br />
formentlig spiller den aller<br />
største Rolle, maa særlig 07jen<br />
fremhæves. Denne OljP, del' i alt<br />
Fald hos den ene af de store<br />
Plantegrupper, Diatomeerne, er det<br />
vigtigste Stofskifteprodukt, er af<br />
rødgul Farve og aflejres som kuglerunde<br />
Draaber i Cellerne. Nu danner<br />
Diatomeerne Hovednæringskilden<br />
for en stor Del af det dyriske<br />
Plankton, ganske særlig for Copepodene<br />
(Vandlopperne ), i hvis Indre<br />
Oljedraaber af ganske samme Form<br />
og Farve findes aflejrede. Man har<br />
kunnet paavise, at Copepoderne indeholder<br />
den største Oljemængde under<br />
og efter de store Diatomeemaks.<br />
N aar vi nu ved, at Vandlopperne<br />
danner Hovednæringskilden<br />
for mange Fisk, vil man forstaa, at<br />
Fiskens Fedme og Vækst kan blive<br />
afhængig af Diatomeemængden. I<br />
Havet spises Copepoderne bl. a. af<br />
. noget større Krebsdyr, Schizopoderne<br />
eller Spaltefødderne, hvis Legeme<br />
indeholder ganske de samme Oljemasser.<br />
Planktonekspeditionerne har<br />
nu vist, at disse Krebsdyr alle<br />
vandrer over i Svømmefuglenes Maver,<br />
og at de Transtraaler, som<br />
Svømmefuglene sall. ofte spyer i Ansigtet<br />
paa Forfølgerne stammer fra<br />
disse Krebsdyr, hvormed deres Maver<br />
er fyldte. Plankton dyrene lever<br />
foruden af' Planterne tillige af Dyrene,<br />
de store og kraftige spiser her<br />
som overalt de smaa og svage; til-<br />
lige lever de af alt det, som man<br />
med en Fællesbetegnelse kalder for<br />
Detritus o: alle de pulveriserede<br />
Partikler, der dels er af organisk<br />
dels af uorganisk Oprindelse, og<br />
som stammer saavel fra Planktonet,<br />
som fra Bunden eller Bredden, og<br />
som navnlig i mindre Søer kan være<br />
til Stede i uhyre Mængde.<br />
H vis vi ved Rovdyr forstaar Dyr,<br />
der forfølger deres Bytte, da tæller<br />
Planktonet, og ganske særlig Ferskvandets<br />
Plankton, kun grumme faa<br />
saadanne. Sagen er, at Planktonorganismernes<br />
Egenbevægelse gennemgaaende<br />
er grumme ringe; de<br />
bæres og føres af Bølger og Strømm.e.<br />
Dyrene griber, hvad Vandstrømmene<br />
fører indenfor deres Rækkevidde.<br />
Hvad der gribes føres henimod eller<br />
ind i Tarmkanalens forreste Afsnit.<br />
Man maa dog ikke derfor tro, at<br />
alt, hvad der gribes, derfor fordøjes.<br />
Hos talrige Planktondyr er den forreste<br />
Del af Tarmkanalen ved<br />
Stoppeapparater afspærret fra den<br />
bagerste fordøjende Del; hvad Dyret<br />
ikke synes om, spytter det ud<br />
igen.<br />
Man knnde nu spørge: HV01fra<br />
stammer dette ejendommelige Samjitnd<br />
af Planter og Dyr, der befolker<br />
vore ferske Vandes frie Vandmasser;<br />
dette Spørgsmaal vil nu til<br />
Dags vistnok blive besvaret paa<br />
samme Maade af alle dem, der har<br />
arbejdet med Plankton. Man finder<br />
først og fremmest i Samfundet enkelte<br />
Organismer, der indtager en<br />
ganske isoleret Plads mellem alle<br />
de andre Ferskvandsorganismer ; de<br />
tilhører Grupper, som ellers udelukkende<br />
lever i Havet, og som iøvrigt<br />
aldrig er paavist i Ferskvand, det<br />
gælder ganske særlig :visse Diatomeer,<br />
en enkelt Flagellat og vistnok