27.07.2013 Views

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

169 F ers k va Ilds fiskerib In det 170<br />

Farvelegemer under Lysets Indflydelse<br />

Luftens K ul syre og danner<br />

organiske Produkter. Her som overalt<br />

har Planterne derfor den fundamentale<br />

Betydning at skaffe organisk<br />

Næringsstof tilveje. Blandt de<br />

Ernæringsprodukter, som Planktonplanterne<br />

saaledes frembringer, og<br />

som for Planktonsamfundets hele Ernæring<br />

formentlig spiller den aller<br />

største Rolle, maa særlig 07jen<br />

fremhæves. Denne OljP, del' i alt<br />

Fald hos den ene af de store<br />

Plantegrupper, Diatomeerne, er det<br />

vigtigste Stofskifteprodukt, er af<br />

rødgul Farve og aflejres som kuglerunde<br />

Draaber i Cellerne. Nu danner<br />

Diatomeerne Hovednæringskilden<br />

for en stor Del af det dyriske<br />

Plankton, ganske særlig for Copepodene<br />

(Vandlopperne ), i hvis Indre<br />

Oljedraaber af ganske samme Form<br />

og Farve findes aflejrede. Man har<br />

kunnet paavise, at Copepoderne indeholder<br />

den største Oljemængde under<br />

og efter de store Diatomeemaks.<br />

N aar vi nu ved, at Vandlopperne<br />

danner Hovednæringskilden<br />

for mange Fisk, vil man forstaa, at<br />

Fiskens Fedme og Vækst kan blive<br />

afhængig af Diatomeemængden. I<br />

Havet spises Copepoderne bl. a. af<br />

. noget større Krebsdyr, Schizopoderne<br />

eller Spaltefødderne, hvis Legeme<br />

indeholder ganske de samme Oljemasser.<br />

Planktonekspeditionerne har<br />

nu vist, at disse Krebsdyr alle<br />

vandrer over i Svømmefuglenes Maver,<br />

og at de Transtraaler, som<br />

Svømmefuglene sall. ofte spyer i Ansigtet<br />

paa Forfølgerne stammer fra<br />

disse Krebsdyr, hvormed deres Maver<br />

er fyldte. Plankton dyrene lever<br />

foruden af' Planterne tillige af Dyrene,<br />

de store og kraftige spiser her<br />

som overalt de smaa og svage; til-<br />

lige lever de af alt det, som man<br />

med en Fællesbetegnelse kalder for<br />

Detritus o: alle de pulveriserede<br />

Partikler, der dels er af organisk<br />

dels af uorganisk Oprindelse, og<br />

som stammer saavel fra Planktonet,<br />

som fra Bunden eller Bredden, og<br />

som navnlig i mindre Søer kan være<br />

til Stede i uhyre Mængde.<br />

H vis vi ved Rovdyr forstaar Dyr,<br />

der forfølger deres Bytte, da tæller<br />

Planktonet, og ganske særlig Ferskvandets<br />

Plankton, kun grumme faa<br />

saadanne. Sagen er, at Planktonorganismernes<br />

Egenbevægelse gennemgaaende<br />

er grumme ringe; de<br />

bæres og føres af Bølger og Strømm.e.<br />

Dyrene griber, hvad Vandstrømmene<br />

fører indenfor deres Rækkevidde.<br />

Hvad der gribes føres henimod eller<br />

ind i Tarmkanalens forreste Afsnit.<br />

Man maa dog ikke derfor tro, at<br />

alt, hvad der gribes, derfor fordøjes.<br />

Hos talrige Planktondyr er den forreste<br />

Del af Tarmkanalen ved<br />

Stoppeapparater afspærret fra den<br />

bagerste fordøjende Del; hvad Dyret<br />

ikke synes om, spytter det ud<br />

igen.<br />

Man knnde nu spørge: HV01fra<br />

stammer dette ejendommelige Samjitnd<br />

af Planter og Dyr, der befolker<br />

vore ferske Vandes frie Vandmasser;<br />

dette Spørgsmaal vil nu til<br />

Dags vistnok blive besvaret paa<br />

samme Maade af alle dem, der har<br />

arbejdet med Plankton. Man finder<br />

først og fremmest i Samfundet enkelte<br />

Organismer, der indtager en<br />

ganske isoleret Plads mellem alle<br />

de andre Ferskvandsorganismer ; de<br />

tilhører Grupper, som ellers udelukkende<br />

lever i Havet, og som iøvrigt<br />

aldrig er paavist i Ferskvand, det<br />

gælder ganske særlig :visse Diatomeer,<br />

en enkelt Flagellat og vistnok

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!