Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

169 F ers k va Ilds fiskerib In det 170
Farvelegemer under Lysets Indflydelse
Luftens K ul syre og danner
organiske Produkter. Her som overalt
har Planterne derfor den fundamentale
Betydning at skaffe organisk
Næringsstof tilveje. Blandt de
Ernæringsprodukter, som Planktonplanterne
saaledes frembringer, og
som for Planktonsamfundets hele Ernæring
formentlig spiller den aller
største Rolle, maa særlig 07jen
fremhæves. Denne OljP, del' i alt
Fald hos den ene af de store
Plantegrupper, Diatomeerne, er det
vigtigste Stofskifteprodukt, er af
rødgul Farve og aflejres som kuglerunde
Draaber i Cellerne. Nu danner
Diatomeerne Hovednæringskilden
for en stor Del af det dyriske
Plankton, ganske særlig for Copepodene
(Vandlopperne ), i hvis Indre
Oljedraaber af ganske samme Form
og Farve findes aflejrede. Man har
kunnet paavise, at Copepoderne indeholder
den største Oljemængde under
og efter de store Diatomeemaks.
N aar vi nu ved, at Vandlopperne
danner Hovednæringskilden
for mange Fisk, vil man forstaa, at
Fiskens Fedme og Vækst kan blive
afhængig af Diatomeemængden. I
Havet spises Copepoderne bl. a. af
. noget større Krebsdyr, Schizopoderne
eller Spaltefødderne, hvis Legeme
indeholder ganske de samme Oljemasser.
Planktonekspeditionerne har
nu vist, at disse Krebsdyr alle
vandrer over i Svømmefuglenes Maver,
og at de Transtraaler, som
Svømmefuglene sall. ofte spyer i Ansigtet
paa Forfølgerne stammer fra
disse Krebsdyr, hvormed deres Maver
er fyldte. Plankton dyrene lever
foruden af' Planterne tillige af Dyrene,
de store og kraftige spiser her
som overalt de smaa og svage; til-
lige lever de af alt det, som man
med en Fællesbetegnelse kalder for
Detritus o: alle de pulveriserede
Partikler, der dels er af organisk
dels af uorganisk Oprindelse, og
som stammer saavel fra Planktonet,
som fra Bunden eller Bredden, og
som navnlig i mindre Søer kan være
til Stede i uhyre Mængde.
H vis vi ved Rovdyr forstaar Dyr,
der forfølger deres Bytte, da tæller
Planktonet, og ganske særlig Ferskvandets
Plankton, kun grumme faa
saadanne. Sagen er, at Planktonorganismernes
Egenbevægelse gennemgaaende
er grumme ringe; de
bæres og føres af Bølger og Strømm.e.
Dyrene griber, hvad Vandstrømmene
fører indenfor deres Rækkevidde.
Hvad der gribes føres henimod eller
ind i Tarmkanalens forreste Afsnit.
Man maa dog ikke derfor tro, at
alt, hvad der gribes, derfor fordøjes.
Hos talrige Planktondyr er den forreste
Del af Tarmkanalen ved
Stoppeapparater afspærret fra den
bagerste fordøjende Del; hvad Dyret
ikke synes om, spytter det ud
igen.
Man knnde nu spørge: HV01fra
stammer dette ejendommelige Samjitnd
af Planter og Dyr, der befolker
vore ferske Vandes frie Vandmasser;
dette Spørgsmaal vil nu til
Dags vistnok blive besvaret paa
samme Maade af alle dem, der har
arbejdet med Plankton. Man finder
først og fremmest i Samfundet enkelte
Organismer, der indtager en
ganske isoleret Plads mellem alle
de andre Ferskvandsorganismer ; de
tilhører Grupper, som ellers udelukkende
lever i Havet, og som iøvrigt
aldrig er paavist i Ferskvand, det
gælder ganske særlig :visse Diatomeer,
en enkelt Flagellat og vistnok