Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

259 Ferskvandsfiskeribladet 260
Sejlads, paa Grund af Strøm, Tang..:
>drift etc. Men nu bar Biologisk
Station gjort Forsøg med at standse
Aalene i Fjordene med Lys, der
skinner ned til Bunden, oe: som bindrer
Aaiene i at vandre forbi disse
ud i Havet. Forsøgene er udførte i
"Kilen"s Udløb ved Struer i sidste
Maanemørke. De viste, at Aalevandringen
der· kan standses med nogle
faa almindelige Petroleumslanterner.
Jeg meddeler dette, fordi jeg vil opfordre
Fiskerne til allerede i dette
Efteraar at forsøl!:e at standse Aalene
i saadanne Udløb, som de ikke
kan spærre fuldstændig med Redskaber,
f. Eks. Ringkøbing Fjord og
Nissum Fjord, og derved skaffe sig
Adgang til et rigere Fiskeri end
hidtil.
Denne Tanke at standse Blankaalene
i vore Fjorde er ny og endnu
lidet prøvet, men det lader til, at
der kun behøves forholdsvis lidt Lys
paade dertil egnede Steder. Tanken
vil bliv6 prøvet yderligere af Stationen,
og det vil blive at undersøge,
i hvor stor Stil den luder sig gennemføre.
For smaa Vande gaar det
let, men det maa ogsaa kunne gaa
for Limfjordens Udløb, og muligvis
kan man komme dertil at standse
alle østersøens Aal i Øresund. Jeg
kan i Øjeblikket ikke udtale mig om,
hvor langt man kan komme med
Sagen, men i hvert Fald kan Udbytte
vindes i de mindre Udløb og
allerede i Aar ; derfor skynder jeg
mig med at omtale Sagen her.
*
* '"
Red. skal tillade sig at knytte den
Bemærkning til ovenstaaende særdeles
interessante Oplysning, at en stærkere
Fangst af de kønsmodne Aal,
der fra vore og Nabolandenes Indvande
trækker til Havet for at yngle,
formentHg vil hævne sig ved en Aftagen
i Indvandringen af Yngel og derved
yderligere bringe Fart i det aftagende
Aalefiskeri. De Fisk, der trækker
mellem de salte og de ferske Vande,
er de mest udsatte, og en Fare for
Opfiskning i vore Vande .er til Stede
for disse Arter.
N. P.
Tørken og Fiskeriet.
Den lange, hede Sommer uden Nedbør
med deraf følgende Valldmangel
har voldt en hel Del Forstyrrelse og
Fortræd rundt omkring. Her i det
forholdsvis tempererede Norden har
Tørken vel næppe haft særlig alvorlige
Følger, men længere sydpaa, f.
Eks. i Tyskland og østrig, har man
sporet dens Virkning i saa følelig
Grad, at man der i visse Egne endog
har kunnet tale om en virkelig Vandnød
for Landbruget. Det fremgaar
af Beretninger dernede fra, at det
langtfra var sjældent at se Bække og
Kilder, der havde løbet i Mands
Minde, helt udtørrede, og i Floder
og Søer faldt Vandet saa meget, at
Flod- og Kanalfarten stærkt indskrænkedes
og paa sine Stf\der helt
maatte opbøre. Hvad dette betød for
Flodtrafiken faar man et Begreb om
ved at høre, at Varetransporten ad
Tysklands Vandveje i Aaret 1900 var
over 46 Mil!. Tons, d. v. s. 24 pCt.
af Landets hele indenlandske Godsfærdsel.
- Men ogsaa Fiskeriet berørtes
stærkt af Tørken, tbi dels blev
der paa mange Steder intet eller kun
lidet Vand tilbage, dels blev det
grunde Vand usædvanlig stærkt opvarmet,
og dels forurenedes det forholdsvis
mere ved Afløbene fra de
langs Floderne liggende Fabriker,
hvis Spildevaud jo nu ikke fortyndedes