Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

More documents

Recommendations

Info

6B Fersk I'andstiskerlbladet 64 gærne søger ind i Huller og Sprækker, hvor de tror at kunne finde Ly. Om en Smaakrebs ved Navn Cypris fortæller en amerikansk Forfatterinde Mrs. Treat i New Jersey, der har anstillet møget nøjagtige Undersøgelser over denne interessante Plante: "Den var meget. forsigtig, men blev dog ofte fangen; naar den var kommen ind i Blærens Munding, betænkte den sig undertiden og løb sin Vej; af og til kom den tæt op til og dristede sig endog et Stykke paa Vej ind i Aabningen, men trak sig saa hastig tilbage, som, om den var bange." Dette lille Fangeapparat arbejder saa hurtigt og sikkert, at der undertiden i en halvanden :rimes Tid fanges et Dusin Smaadyr af en enkelt Blær-e. De smaa l!'anger behøver dog ikke straks at lade Livet. Det Vand, der findes i Blærerne, indeholder Luftbobler, og i mange Dage kan man se Smaadyrene bevæge sig rundt i deres trange Fængsel, indtil de dør, maaske af Mangel paa N æring, maaske fordi der af Blæren afsondres et eller andet Stof, der virker skadeligt paa dem. Først naar de gaar i Forraadnelse, opsuges de af de smaa firgrenede Raar, der findes paa Blærens indvendige Side. Det er sandsynligt, at den dyriske N æring, som Planten paa denne Maade tager til sig, virkelig er den til Nytte og særlig hjælper dell til en rigelige re og bedre Frødannelse. Man har nemlig anstillet Forsøg med Blæreroden, og det har da vist sig, at de Eksemplarer, der holdtes i filtreret Vand, voksede meget langsommere og langt fra naaede den kraftige Udvikling som de, der holdtes i Vand, hvori der var mange Smaadyr, og som saa at sige blev fodrede. - I Skovmoserne mellem Birkerød og Rudegaard vokser en Blærerodart, der afviger lidt fra den almindelige. Saa vidt Birgitte Møller. - Læserne vil vist have lagt Mærke til, at hun skriver, at Blæreroden sandsynligvis ogsaa fanger den spæde Fiskeyngel, som den derpaa fortærer, ligesom den gør ved Myggelarver, Smaakrebsog andre Leddyr. Efter de nyeste Iagttagelser og Forsøg er det imidlertid en Kendsgerning, at den fanger Fiskeyngel og fortærer den. Tidsskriftet "Kringssjaa" meddeler herom følgende: Allerede for 20 Aar siden - nøjagtig i 1884, da Kendsgerningerne blev opdaget af G. E. Simms i Oxford og bragt til Offentlighedens Kundskab afMoseley - vidste man, at de Blærer, hvormed den Plante, der kaldes Blærerod (Ultricularia), er udstyret, er i Stand til at fange og dræbe unge Fisk. Simms fik konstateret flere Tilfælde. I et Kar, indeholdende Blærerod samt Fiskeyngel, blevet Dusin af disse sidste indfanget i Løbet af 6 Timer. De fleste Smaafisk blev grebne efter Hovedet, som de havde puttet ind i Blæren; undertiden blev de fangede ved Halen. Simms saa endog Tilfælde, hvor en og samme Fisk samtidig blev greben i begge Ender af to Naboblærer. Men det lykkedes ikke Moseley at faa se dette Fænomen; Darvin heller ikke. Moseley kunde altsaa blot opgøre sig en Hypotese om den 1\'Iaade, hvorpaa Blærerne greb Fiskene. Blærerne er ved Mundingen forsynede med fire spidse Forlængelser, der er rettede ind mod Blærens Bund, akkurat som
65 FerskvandsflsbribJadet 66 i enkelte Fiskeruser, og man kan godt forstaa, at hvis en Fisk kommer, ind i Aabningen, saa vil Spidserne modsætte sig Tilbagetoget, og alle Fiskens Anstrængeiser for at slippe løs igen tjener ikke til stort andet end, at den sætter sig endnu dybere fast i Hullet. Hvilken Rolle Fiskene spiller i Blærerodens Liv, er endnu et aabent Spørgsmaal. Vi vender Spørgsmaalet om: Hvilken Rolle Blæreroden spiller i Fiskenes Liv, er endnu et aabent Spørgsmaal. S. N. Om Behandling og Besætning af Karpedamme. Af Henry Bydekarken, Rendsborg. Til Forhøjelse af en Dams naturlige Næringsindhold er det absolut nødvendigt, at Dammen ligger tør om Vinteren. Saa snart Udfiskningen om Efteraaret er endt, og Karperne bragte i Vinterdammene, maa man søge atter at rense de smaa Afløbsgrave, som sædvanligvis er blevne fyldte med Mudder i SOJ,llmerens Løb. Det optagne Mudder og Planteresterne lader man ligge Vinteren over ved Kanten af de smal1 Grøfter, saa at de ordentlig gennemfryses. Men før Dammen atter fyldes med Vand, gør man vel i at sammenskovle dette gennemfrosne Mudder og de nu tildels fon'aadnede og sønderdelte Plantedele i smaa Bunker og omgive disse med noget af Dam· bunden, for at de ikke straks skal skylles ned i Gravene af Vandet. Saa· snart Solen udsender sin vel· gørende Varme, samler der sig en Mængde Smaadyr omkring disse Dynger, hvorfor Karperne ogsaa gerne søge Næring her. Men fremfor alt opnaar man ved Udgravningen af de smaa Grave en smuk, tør . Dambund i Løbet af Vinteren, somisær ved V ælddamme er af største V ærdi for N æriagsudviklingen. Dersom Damejeren raader over billig Hestekraft, er en Opbrydning af de flade Damsider meget at anbefale. Dette bør dog ikke være en almindelig Pløjning, thi dette bliver for dyrt og vilde ikke staa rigtigt i Forhold til Nytten derved. Det er tilstrækkeligt, naar man for hver halve Meter oppløjer en Fure og derved væsentlig forøger Dambundens Overflade. Næste' Aar opbryder man da paa samme l\faade den fra forrige Aar liggende, ikke oppløjede Bund. En paa denne Maade med forholdsvis faa Omkostninger behandlet Dam vil ogsaa længe bringe gode V ækstrasultater og svare sig særlig godt. Heller ikke vil man have Uheld som Fiskesygdomme og Over Imandtagen af Utøj, Syge Fisk finder man egentlig kun der, hvor der ikke lægges V ægt paa Dammenes Tørliggen om Vinteren. Det vilde vel være haabløst paany at advare Damejt:re mod at besætte for stærkt, og dog ser man atter og atter denne Fejl, hvorved Rentabilitet er ganske udelukket. For at kunne besætte rigtigt maa man hvert Aar, jeg betoner: hvert Aar, paany forvisse sig om Dammens N æringsværdi og besætte derefter. Af en god 2- eller 3-somrig Karpe kræver jeg 11/ 2 Punds og af en 8--12 ctm. lang Suder eller Ørred venter jeg 11/ 4 Punds Tilvækst pr. Sommer, og herefter besætter man.
Page 1: Ferskvandsfiskeribladet. Dansk Fers
Page 8: 11 }'erskva.ndsfiskeri bladet 12 Va
Page 28 and 29: . Dette Forslag er bygget paa det i
Page 38: 71 Ferskvundsfiskerlbladet 72 lag p
Page 49 and 50: 98 l!'ersJrva Il ds ti sj;: eri b l
Page 56 and 57: 107 Fersknllldsfiskeribladet lOS Ak
Page 65: 125 Ferskv;tndsllskeribladet 126 Da
Page 70: 135 Fersl{vftndsftskerilllndet 186
Page 79: Ferskvandsfiskeribladet. .. Dansk F
Page 87 and 88:
169 F ers k va Ilds fiskerib In det
Page 92:
179 FCl'skVIUldsliskcribladet 180 l
Page 97 and 98:
189 Ferskvand sltskel'iblnUtlt 190
Page 104 and 105:
J 2Nl F e rs kntll Il" li sk ui bla
Page 106:
207 Fers], vUlIdsfisk e rib ]allet
Page 114:
223 }'erskVIUldsliskeribladet 224 e
Page 123 and 124:
241 Ferskvandsfisl(eribladet 242 en
Page 127:
F erskvandsfi skerib ladet. Dansk F
Page 134:
263 Fel'skvlllUlsfiskel'i bhl det 2
Page 148:
291 Ferskvandsliskeribhtdet 292 Bla
show all

Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?