Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

71 Ferskvundsfiskerlbladet 72
lag paa Bunden, der stærkt vanskeliggør
Vaadtræk.
Søbredderne er for det meste høje
Sluænter med N aale- eller IJøvskov,
og udenfor Bredderne er der for det
meste en Opvækst af Rør, Siv, Aakander
og andre Vandplanter. Tidligere
levede der i Søerne Gedde,
Aborre, Brasen, Skalle, Rudskalle,
Suder og Sandal t i den sidste dog
kun sjældent.
Reuter lejede 1877 disse Søer af
Staten. I Førstningen sørgede han
kun for at overholde Fiskenes Fred·
ning saa meget som muligt. Men
Følgen var, at Reuter nok efter Udløbet
af nogle Aar havde mange Fisk,
men uden alligevel at have synderligt
Udbytte; samtidig var Fiskene smaa
og følgelig ikke meget værd. For at
blive sælgeværdig Vare maatte Skaller
o. s. v. først omsættes i Gedde
og Aborre, og ved Forsøg ulUandt
Reuter, at der for at frembringe et
Pund Gedde medgik 10 Pd. Skallefisk.
Denne Drift var derfor lidet
lønnende. Længe famlede Reuter nu
med dyre Forsøg, og ingen kunde
raade ham.
Hovedpunkterne i Reuters Fiskeridrift
er følgende:
1. Man skal ved Hjælp af hurtigvoksende
og dyre I!'iskeslags udnytte
det Foder, Søerne selv frembringer.
2. Man skalfremme Naturfoderets
naturlige I!'ormerelse samt ved Kunst·
foder og Gødning øge Søens Fedme.
3. Man skal som Medarbejdere
i Søen holde saadanne Rovfisk, der
er i Værdi og som ikke kan æde de
større, madnyttige Fisk, man har
indsat, og som derfor maa holde sig
til de mindre værdifulde Fisk.
Efter Reuters Erfaring udnytter
Karpen bedst en Søs Naturfoder.
Den nærer. sig nemlig af de mest
uensartede Æmner, vokser hurtigere
og betales bedre end alle andre Fisk
i Søen. Derfor lægger Reuter Hovedvægten
paa Karpeholdet i Søerne.
Men Karpen har to for Fiskeren
. kedelige Egenskaber: den avler i Reglen
ikke i Søerne og tilmed er den
vanskelig at fange. Reuter har derfor
været nødt til at lave særlige
Avle- og Vækstdamme, i hvilke han
klækker Yngelen og fodrer den, til
den er to Aar; saa udslippes de unge
Karper i Søerne. De vejer da i Reglen
75 Kvint og er i den Størrelse
ikke særlig udsatte for at blive Rovfiskes
Bytte. Gedden er desuden nu
ret sjælden i Reuters Søer, fordi den
er bleven ivrigt jaget, og Sandarten
level' alene af Smaafike.
Men hvorledes øges nu Søernes
Fodertilgang. Baade Karpen og dens
Slægtninge lever mestendels af forskellige
Smaadyr, som lever dels frit
i Vundet og dels imellem Planter og
Planterester paa eller i Bundens Dynd.
Da Dyrene umiddelbart eller ligefrem
lever af Planter, er Tilgangen af Fiskeføde
i en Sø og altsaa ogsaa af Fisk
afhængig af Søens stærkere eller
svagere Opvækst af Vandplanter.
Karpen æder kun, saa lænp;e Vandets
Varmegrad er i det mindste 8 Gr.
C. Det gælder derfor om i den korte
Tid af Aaret, mens Vandet har en
højere Varmegrad, at sørge for Føde
i størst mulig Omfang. Derfor er
det nyttigt, at alle mulige organiske
Æmner, saasom Gødning, Afløb fra
dyrket Jord og Bygninger, Løv og
K viste samt raadnende Planter til·
føres Søen. Disse Æmner skaffer
Føde og Ophold til Søens Dyreliv.
Men foruden denne Tilgang af organiske
Æmner kræves Udviklingen af
et rigt Dyreliv - Varme. Dersom
Skov, især paa Søens Sydside, staar