Ferskvandsfiskeribladet 1904 - Runkebjerg.dk

98 l!'ersJrva Il ds ti sj;: eri b laue t 94
Isen har der hersket megen Uklarhed.
N aar der gaar rigelig Strøm
gennem Dammene, er Vækning ildw
nødvendig. I modsat Fald bør det
absolut gøres, thi naar det bliver
mørkt, fortærer Planterne paa Bunden
af Dammen alt for meget af
Vandets Ilt til Skade for Fiskene.
Af Dyndet udvikles Gasarter, som
ogsaa kan være til stor Skade for
Fisken, naar den gaar i et lukket
Rum.
Mange spørger, hvor meget Vand
der skal til for at drive Fiskeri.
Dette Spørgsmaal kan umulig besvares
uden i al Almindelighed, thi
der er særdeles stor Forskel paa
Vandets "Fedme".
Der ønskes nu en videnskabelig
Forsøgsanstalt til Oplæring i Fiskeribrug.
Det er jeg noget betænkelig ved.
Jeg er bange, man ikke bliver praktisk
deraf.
N ej, jeg vilde foretrække Kursus,
saaledes som man bruger i Sa ehsen
. og i Finland .. Folk har endnu altfor
liden Indsigt i Flskeavl. Der
forefalder ofte Ting, som man er
hjælpeløs oveJfor, og som koster Hundreder
af Kroner.
Vi har en Række udmærkede Skoler,
f. Eks. Landbrugsskoler, hvor
disse Kursus kunde holdes, og bagefter
burde saa Lærlingene i et
halvt eller helt Aar praktisk beskæftiges
ved vore større og bedre
Fiskerier.
Der skal være overfyldt med Landbrugskandidater
herhjemme; var det
ikke en Opgave for dem at tage op?
Paa disse Kursus skal man lære
vore vigtigste Fiskearter at kende
ad fysiologisk Vej, Villmarene for
Avlen af dem, lære deres Fjender
at kende, baade Snylterne og de.
Sygdomme, som forekommer, samt
Midlerne derimod osv. Paa denne
Maade vil man følgfl Udviklingen og
undgaa at betale de dyre Lærepenge.
Det udmmrkede Foredrag hilstes
med stærke Haundklap af Forsamlingen.
Effer Foredragene afholdtes en
animeret Fællesspisning, hvorefter
dH var Bestyrelsesmøde.
Grundig Sødrift.
(Efter Dr. O. XordtlviRts Rnjseheretllillg;
her efter Arth. F. i "Dansk Fiskerit. ")
(Sluttet.)
Reuter hindrer Rørs og Sivs Overha::mdiagen,
idet han om Sommeren1
mens de endnu er i Opvækst, skærer
dem under Vandet; yderst ude i
Søen lader han dog et nogle Meter
hredt Bælte urørt. Derved opnaar
han, at der nærmest Søbredden, hvor
det rigeste Dyreliv plejer..at udvikles,
er en aaben Kanal, i hnlken mindre
og for Dyrelivet vigtIgere Planter
kan opvokse. Rør- og Sivbæltet værner
Kanalen, dens Planter og Dyr
imod et alt for livligt Bølgeslag. I
Kaualens varme og lune Vand har.
H.euter fundet, at Karpen og andre
Fisk helst opholder sig om Sommeren.
H vor der er Pladser i Søen,
der er alt for udsatte for Vind og
Vove, planter Reuter passende Vandplanter
eller hidbringel' løsrevne eller
fraskaarne Stykker Hængemose, som
han saa fastgør ved Hjælll af Pæleværk.
Reuter sammenfatter sb Virksomhed
for Søernes Ophjælp paa følgende
Maade: Tilstrækkelig Tilførsel
af organiske Æmner, Forbedring af
Varmeforholdene, Vedligeholdelse af