Integration med succes - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Ingrid Pedersen Nye job Foto Michael Bo Rasmussen Nye job til nordjyder Mange af de tidligere medarbejdere på Flextronics er godt i gang med at videreuddanne sig eller har fået job på andre virksomheder. Men en tredjedel er stadig arbejdsløse De ufaglærte i Nordjylland skal stadig kigge langt efter job. Selv om mange virksomheder ansætter folk, har landsdelen stadig landets næsthøjeste arbejdsløshed. Kun Bornholm er værre stillet. Men det traume, der greb Nordjylland, da både Flextronics, Danish Crown, Kelsen Bisca og flere andre store virksomheder lukkede i løbet af kort tid, er afløst af en spirende optimisme. Arbejdsmarkedsrådet og Arbejdsformidlingen konstaterer, at både store og små virksomheder ansætter folk, og Det Nordjyske Konjunkturbarometer, der jævnligt undersøger graden af optimisme i 112 virksomheder med sammenlagt 12.000 ansatte, meddeler, at 35 procent af virksomhederne forventer flere ansatte i løbet af det kommende år. Kun 13 procent regner med at have færre ansatte, og resten forventede at have det samme antal som i dag. I forsommeren fik firmaet Color Mail, der trykker poser til forsendelse af film og fotos, en ordre på en halv milliard kroner – og forventning om mere. Det betyder ansættelse af 50-70 nye medarbejdere. Fibertex i Aalborg har netop reddet 400 arbejdspladser ved at droppe udflytning til Tjekkiet. Særlig kode 826 personer forlod Flextronics i 2004, og forud for den endelige lukning var gået flere større fyringsrunder. Virksomheden havde på et tidspunkt 1700 ansatte. I AF-systemet fik de afskedigede en særlig jobkode, og derfor kunne Arbejdsformidlingen nemt konstatere, at et halvt år senere var 298 stadig ledige og ca. 200 havde taget imod tilbuddet om 80 ugers uddannelse med fuld dagpenge, så de kan få enten 8., 9., 10. klasses afgangseksamen eller en HF. De fyrede vidste godt, at uddannelse er vejen til nyt job, men for mange af dem var det temmelig uoverskueligt, da de ikke havde anden uddannelsesbaggrund end folke- skolen. Og selv om mange gik med en drøm om at lave noget andet, var det uklart, hvad de havde mulighed for. Da massefyringerne var en realitet, oprettede AF et ’rejsehold’, der rykkede ud på virksomheden og lavede individuelle afklaringsforløb. Det dækker over, at hver enkelt får vurderet, hvilke muligheder for uddannelses eller karriereskift han eller hun har. Og for flere blev det faktisk vejen til at genopfriske en gammel plan. Børge Jensen, 45 år, stod for oplæringen af nye kolleger på Flextronics og fik at vide, at han var god til det. Derfor har han valgt at videreuddanne sig på VUC og forhåbentlig senere komme på seminariet og blive lærer. Det var allerede hans plan for 5-6 år siden, da han søgte aftenarbejde på fabrikken, men det kunne ikke hænge sammen at læse om dagen og arbejde om aftenen. - Så lukningen giver i hvert fald mig mulighed for at gennemføre en gammel drøm, siger han. Mad og mennesker For Malene Zimmer Precht, 31 år, brød verden sammen, da hun fik at vide, hun skulle fyres. Men hun gik i gang med HF, og hun regner med at læse videre til kost- og ernæringsvejleder, for mad og mennesker har altid interesseret hende, og hun håber, hun kan få en fremtid, hvor hun kan påvirke folk til at få bedre spisevaner. Hun indrømmer, at hun aldrig ville være kommet i gang med at læse, hvis ikke fabrikken lukkede. - Med hus og to små børn forlader man ikke et fast job for at begynde at læse, siger hun. De store friværdier i fast ejendom, der gør det muligt for folk i andre egne af landet at ’spise mursten’ i en periode, hvis de vil videreuddanne sig, eksisterer ikke i Nordjylland, der er Danmarks fattigste på friværdier. I landkommunerne er den på 250.000 – 270.000 i gennemsnit. Helle Justesen. Tidl. tillidsrepræsentant på Flextronics. Desværre kan de 80 uger ikke bruges til en videregående uddannelse, så vil man læse ud over HF-niveau, bliver det på Statens Uddannelsesstøtte. Margit Nørholm har også benyttet sig af muligheden for at lære mere. - Jeg synes ikke, vi har mærket meget til de mange løfter, der kom om hjælp til Nordjylland i forbindelse med folketingsvalget, siger hun og nævner, at det er svært at få råd til at læse videre, når de 80 uger er brugt op. - Men uanset om jeg skal have et arbejde igen eller skal læse videre, er jeg glad for at komme tilbage på skolebænken. Der sker en klar forbedring i øverste etage, erklærer hun og tilføjer, at hun har det fint med at læse lektier om aftenen, når børnene er lagt i seng. Og at hun under alle omstændigheder vil have lettere ved at hjælpe dem med lektierne i fremtiden. Svært at vende tilbage Lærer på Voksenuddannelsescentret i Åbybro Emmy Stilling indrømmer, at mange har haft svært ved at vende tilbage til skolebæn-
ken, fordi de havde det vanskeligt i skolen, er ordblinde, eller ikke er så gode til dansk. De har klaret sig godt i arbejdslivet, men det har været et chok, da Nordjylland blev ramt af globaliseringen, så de ufaglærte job i industrien er forsvundet for altid. - Det er en stor omvæltning pludselig at skulle tage sit liv op til revision, og det kan være dybt traumatisk. Heldigvis finder de hurtigt ud af, at det kan være spændende at vende tilbage til uddannelsessystemet og lære noget nyt, siger Emmy Stilling. En guldgrube Ikke kun for de fyrede er det godt at bruge et par år på at videreuddanne sig. Det er også godt for samfundsøkonomien. Det bekræfter en undersøgelse fra AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Analysen blev offentliggjort i Ugebrevet A4 i juni (nr. 22) og viser, at alle uddannelser er en gevinst for samfundet. Dels fordi uddannelse giver højere løn, bedre livskvalitet og bedre helbred, dels fordi uddannelse får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Ufaglærte har i gennemsnit et arbejdsliv på 26,4 år, mens folk med en erhvervsfaglig uddannelse inden for eksempelvis bygge og anlæg eller jern og metal i gennemsnit er på arbejdsmarkedet i 38-39 år. Kyllinger Kirsten Bertelsen valgte en anden form for videreuddannelse. Egentlig havde hun sagt ja til tilbudet fra VUC, men hun havde ikke lyst til at skulle gå til eksamen. Derfor kom hun i praktik på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Brovst. Her lærte hun at slagte kyllinger på virksomhedens ’Chicken Academy’. Hun havde forgæves søgt 8-9 job, før hun fik ét. Hun er 50 år og har ikke været arbejdsløs i 17 år. Selv om hun godt kunne få tiden til at gå derhjemme, er hun glad for endelig at være kommet i arbejde igen. Hun regner med, at mange af kollegerne stadig er ledige, selv om hun ikke spørger, når hun møder dem. - Men hvis man møder dem klokken 11 om formiddagen hos købmanden, har de jo nok ikke noget arbejde, vurderer hun. Lyspunkt For mange var det et lyspunkt, da Orion etablerede sig i en del af Flextronics’ gamle lokaler. Som tidligere omtalt i CO-Magasinet har mange af de gamle medarbejdere fra Flextronics fået arbejde der. I august måned talte arbejdsstyrken på stedet 220 personer, og de regner fortsat med at ansætte flere. Lars Larsen er tillidsrepræsentant på Orion. Han er 52 år, og da han som en af de sidste forlod Flextronics sidste år, havde han besluttet sig til at læse til pædagog for at kunne arbejde med vanskeligt stillede børn og unge. Hans jobprofil, da konsulenterne i AF havde studeret svarene i hans spørgeskema, pegede på, at han ville egne sig som præst. Det mente han nu ikke selv, og da Orion købte fabrikken og tilbød ham job, slog han til. En af dem, der stadig er arbejdsløs, er tidligere fællestillidsrepræsentant Helle Justesen, men hun har netop fået sikkerhed for, at hun kan begynde på en uddannelse som socialrådgiver i Ålborg. Mest udsatte Men næsten 300 har ikke fået nye og spændende udfordringer eller job. De er stadig arbejdsløse, og netop de ansatte i industrien i Nordjylland og på Bornholm har størst risiko for at blive arbejdsløse, når deres arbejdsplads lukker. Det viser analysen Ledighedsrisikoen på nedlagte arbejdssteder fra AErådet. Den siger, at branche, uddannelse og bopæl er afgørende for, om man finder nyt arbejde – og det er sværest for de ansatte i industrien i Nordjylland og på Bornholm. Arbejdsløsheden (korrigeret for sæsonudsving) i Nordjylland er stadig 8,4 procent, mens den i resten af landet kun er på 5,8 procent. 3F’s medlemmer har den højeste ledighed. I Nordjylland er 15 procent af dem Sæsonkorrigeret ledighed efter område og tid Procent af arbejdsstyrken 9 8 7 6 Nordjyllands Amt Hele landet arbejdsløse – og i Pandrup Kommune ikke mindre end 22 procent. Helt anderledes er det for ingeniørerne. Dem er der rift om, når der er rygter om, at en virksomhed lukker. - De bliver ansat ’i bundter’, for de har knowhow og er vant til at arbejde sammen. Derfor er de attraktive for andre virksomheder, siger formanden for ingeniørerne i Ålborg, Sven Tøfting. Men det er en ringe trøst for de 22 procent ledige 3F’er i Pandrup Kommune. Formand for 3F i Pandrup, Leif Stevn, siger desuden, at for mange af dem, der er i job, kan det være en stakket frist. En del har fået job i byggeriet – der bygges for tiden en del sommerhuse på egnen – og i turistindustrien. Både badebyen Blokhus, campingpladsen og Fårup Sommerland giver job i sæsonen. - Det er selvfølgelig bedre end ingenting. Men fra at have haft fast job og sikkerhed kommer mange af medlemmerne nu til at hutle sig igennem vekslende mellem arbejde og ledighed, konstaterer Leif Stevn. Især er han bekymret for den store gruppe, der havde haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, men ved hjælp af en stor indsats og AMU-kurser blev de en glimrende arbejdskraft på Flextronics. - En stor del af det arbejde er tabt nu. Al den snak om opkvalificering og omskoling går helt forbi dem, hvis ikke der bliver fulgt op, siger han. Mens en stor gruppe oplever nye, spændende jobmuligheder gennem videreuddannelse, frygter han, at en stor gruppe af hans medlemmer bliver tabt. Jan. 03 Apr. 03 Jul. 03 Okt. 03 Jan. 04 Apr. 04 Jul. 04 Okt. 04 Jan. 05 Apr. 05 Jul. 05 CO-Magasinet · side 10-11 Kilde: Danmarks Statistik
Page 1 and 2: Integration med succes nr. 09 Septe
Page 3 and 4: Af Erik Sandager Foto Peter Palle S
Page 5 and 6: sk ufaglært sk ufaglært niveau ll
Page 7 and 8: Rajah og Faysal kom i job uden løn
Page 9: Et langt sejt træk Sådan er integ
Page 13 and 14: trods pede han som SiD-tillidsmand
Page 15 and 16: Af Erik Sandager Foto Arkiv Lukker
Page 17 and 18: 30 lande, der er medlemmer af OECD,
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse kende. Det
Page 21 and 22: Af Erik Sandager Foto Holger Bundga
Page 23 and 24: Ingen godtgørelse trods uberettige

Integration med succes - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?