Integration med succes - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen konfliktområde Gør arbejdsmiljøet til nyt konfliktområde Regeringen vil begrænse arbejdsgivernes ansvar og give flere og højere bøder til de ansatte – CO opfordrer medlemmerne til at nægte at betale eventuelle bøder for overtrædelse af miljøreglerne Regeringens forslag til ændringer i arbejdsmiljøloven vil begrænse arbejdsgivernes ansvar for overtrædelser af miljøreglerne. Samtidig skal der gives flere og meget højere bøder til ansatte, der groft overtræder reglerne. - Efter lovforslaget fritages arbejdsgiveren for strafansvar, hvis han har gjort alt for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og det er de ansatte, der overtræder reglerne, f.eks. ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed. Her vil beskæftigelsesministeren begrænse arbejdsgiverens strafansvar, siger områdeleder Michael Jørgensen, CO-industri. - Det er arbejdsgiveren, der har ledelsesretten og dermed har han også ansvaret. Vi frygter, at arbejdsmiljøet og dermed sikkerheden på arbejdspladserne nu bliver et konfliktspørgsmål. Man risikerer at få endeløse diskussioner ude på de enkelte arbejdspladser om, hvorvidt arbejdsgiveren har instrueret tilstrækkeligt og gjort det klart nok. Har han stillet de ting til rådighed, der skal til af hensyn til sikkerheden? - Hvis man igen og igen har understreget, at arbejdsmiljø og sikkerhed er vigtigt, og så første gang, der opstår et problem i produktionen, ser væk fra det, har man så ikke signaleret, at det er helt andre ting, der prioriteres? F.eks. styktal eller tidsfrister. Bøder I 2003 blev der udstedt 151 bødeforlæg, heraf 20 til de ansatte i virksomhederne. I 2004 blev der ført 31 sager mod ansatte. I de sager, der var ført mod de ansatte, fik arbejdsgiverne også en bøde. Bødestørrelsen for ansatte, der overtræder reglerne, ligger i dag på op til 1.000 kr. Efter forslaget foreslås et vejledende bødeniveau på 2.500 kroner. Lad være med at betale bøden - Det tager lang tid at opbygge sikkerheden på en virksomhed, men det tager endnu længere tid at genopbygge, hvis man bare en eneste gang har sagt: Det går nok, vi kører videre. Det bliver et af de største problemer, hvis den nye lov går igennem. Dertil kommer hele det forsikringsmæssige aspekt. -Vil loven nu give forsikringsselskaberne nu få mulighed for at slippe for erstatninger i forbindelse med arbejdsskader og ulykker på arbejdspladserne? - Vi opfordrer derfor alle medarbejdere, der bliver pålagt en bødestraf og hvor arbejdsgiveren slipper fri, til at nægte at modtage bøden. De skal i stedet gå til deres faglige organisation og få den til at vurdere sagen. Tingene hænger nøje samen med sikkerhedskulturen i virksomheden, og derfor er det også arbejdsgiveren, der må bøde. De skal ikke have lov til at tørre den af på medarbejderne, siger Michael Jørgensen. Efter pres Han er overbevist om, at beskæftigelsesministeren har fremlagt lovforslaget efter pres fra nogle arbejdsgivere, der ikke har orden i deres egen virksomhed. Udadtil vil de måske hævde, at sikkerheden er i højsædet, men hvis de ikke har formået at forplante den holdning til de ansatte nede på gulvet gennem organisationen, har de ikke været dygtige nok. Det kan heller ikke hjælpe, at man har mellemledere, som stadig har den fejlagtige opfattelse, at produktionen er vigtigere end sikkerheden. - Ministeren henviser til, at der har været nogle tilfælde, hvor medarbejdere groft har tilsidesat sikkerhedssystemerne. Det er også tåbeligt, men medarbejdere er også mennesker, og der er ingen, der går på arbejde med den hensigt at komme til skade. Når en medarbejder tager en chance og udsætter sig selv Områdeleder Michael Jørgensen, CO-industri. for risiko, er det ikke noget man gør af ond vilje eller for at komme til skade. Men fordi man forsøger at leve op til det, man har opfattelsen af er det vigtigste: Produktionstid, kvalitet og overholdelse af tidsfrister. Derfor har man set tilfælde, hvor de ansatte undlader at stoppe en maskine, hvis noget har sat sig fast, selv om de godt ved, at de skal gøre det. - Resultatet af lovændringen kan blive et dårligere arbejdsmiljø og et meget dårligere psykisk arbejdsmiljø. Man kan håbe, at medarbejderne bliver meget mere bevidste om arbejdsmiljøreglerne og bliver bedre til at sige fra. Også når de bliver presset med trusler om lønnedgang, længere arbejdstid og udflytning af virksomheden.
Af Erik Sandager Foto Arkiv Lukker i Svendborg – satser på Langeland Omkring 170 medarbejdere – heraf 150 timelønnede – bliver berørt, når Vestas lukker og slukker i Svendborg Vestas Towers lukker sin tårnfabrik i Svendborg, og byen mister omkring 170 arbejdspladser. Det rammer omkring 150 timelønnede og 20 funktionærer, når Vestas indstiller produktionen af vindmølletårne og fundamenter i den sydfynske by. Til gengæld er der udsigt til, at en del af medarbejderne fra Svendborg vil kunne få arbejde ved Vestas Towers, Rudkøbing, Langeland. Sådan tegner situationen sig i det sydfynske, efter at ledelsen i Vestas i forbindelse med halvårsregnskabet bebudede fyring af 625 ansatte. Når Danmarks største industrivirksomhed vælger at indstille produktionen i Svendborg, hænger det blandt andet sammen med pladsproblemer, miljørestriktioner og problemer med at overholde støjgrænser. Produktionen af mølletårne på Frederiksøen, det gamle Svendborg Værft ved havnen, vil blive indstillet i løbet af i år, mens nedstøbningen - produktion af fundamenter - fortsætter i Svendborg, indtil en ny fabrik er bygget ved Vestas Towers i Rudkøbing, hvor der for tiden er 270 medarbejdere. Mølletårne og fundamenter bliver større og større – kræver mere og mere plads at producere - i takt med at vindmøllerne vokser og vokser. De største vindmøller i kommerciel drift i dag er på ca. 2,5 MW. Men på Risøs forsøgsstation for vindmøller i Høvsøre ved Vesterhavet tester fabrikkerne vindmøller på 5 MW. Mange planer Det vækker undren og vrede blandt nogle medarbejdere ved Vestas i Svendborg, at miljø- og støjkrav fra byens borgere er med til at lukke virksomheden. - Det må jo vække stor glæde blandt tilhængere af et Operahus, en stor marina eller boligbyggeri på Frederiksøen, at det nu er lykkedes for dem at få nedlagt 150 industriarbejdspladser i byen, lyder det sarkastisk fra metalarbejder Ove Pedersen, tidligere tillidsrepræsentant, nu bestyrelsesmedlem i Dansk Metals Svendborg-afdeling. Det er Svendborg Kommune, der ejer jorden på Frederiksøen, og Vestas, der ejer bygningerne. Det er støjforureningen fra de store udsugningsanlæg, der er tilsluttet skæreanlæg, der er klaget over fra borgerne. Desuden må Vestas kun i et bestemt tidsrum laste og losse de store jernplader. Mangler folk - Det har været en udmærket arbejdsplads, men nu er det snart slut, konstaterer Ove Pedersen. Det eneste lyspunkt, han kan se, er, at der ikke er ledighed blandt metalarbejdere, og der er stor efterspørgsel på Metalog VVS-folk. Både i Svendborg, Odense og Lindøværftet, der angiveligt står og mangler 100 metalarbejdere. Nuværende tillidsrepræsentant ved Vestas Towers i Svendborg Per Pedersen oplyser, at stemningen er noget trykket, mens de ansatte i uvished går og venter på uddeling af fyresedler. Men alle passer deres arbejde og afventer en afklaring af deres ansættelsesforhold. Hvor mange der vil få tilbudt ansættelse i Rudkøbing, vides ikke. I Danmark har Vestas Towers produktion i Svendborg, Hammel, Rudkøbing og Varde. I Svendborg lukkes fabrikken, mens forskellige aktiviteter i Hammel og Varde lægges ud af huset. Tårnproduktion svarende til 100 mands arbejde i Varde skal efter planen udflyttes til en ekstern leverandør. Men både i Rudkøbing på Langeland og i Varde udvider Vestas sine fabrikker. Der overføres en række nye funktioner til Varde - blandt andet flytter hovedkontoret for Vestas Towers fra Randers til Varde, oplyser ledelsen i Vestas. - Omkring 280 ansatte ved Vestas Towers ventes at blive berørt af ændringerne, oplyser Vestas´ ledelse. CO-Magasinet · side 14-15
Page 1 and 2: Integration med succes nr. 09 Septe
Page 3 and 4: Af Erik Sandager Foto Peter Palle S
Page 5 and 6: sk ufaglært sk ufaglært niveau ll
Page 7 and 8: Rajah og Faysal kom i job uden løn
Page 9 and 10: Et langt sejt træk Sådan er integ
Page 11 and 12: ken, fordi de havde det vanskeligt
Page 13: trods pede han som SiD-tillidsmand
Page 17 and 18: 30 lande, der er medlemmer af OECD,
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse kende. Det
Page 21 and 22: Af Erik Sandager Foto Holger Bundga
Page 23 and 24: Ingen godtgørelse trods uberettige

Integration med succes - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?