kunsttema

kunsttema
Læs om historien bag Skejbys kunst
og om hvorfor vi ikke kan undvære
kunst på hospitalet.
Side 6 – 14
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 18. årgang nr. 1 | februar 2009
Ammekonsulenter sætter fokus på amning 4
Se tre Skejbyfolks yndlingskunstværker 10
Kunstregistrator sikrer kunsten 13
MOMA – ny Skejbyafdeling uden for murene 16

Indhold
19 20 22
Fire spørgsmål til MOMA Danmarks bedste hospital Inde bag døren Den vigtigste udfordring i disse år er at sikre et godt generationsskifte på Skejby. De pionerer, som
skabte den ånd og kultur, der bærer Skejby, er nu på vej mod pensionsalderen. Alle de mange timer,
de har lagt i deres livsværk, har været velanvendt. Men vi kan næppe forvente det samme af folk i
dag. Det er en anden og mere presset tid – både for den enkelte og for hospitalet.
3 Leder
4 Skejbys første ammekonsulenter
6 Kunsttema: Kunst skal der til
8 Kunst var et tema fra hospitalets start
10 Mit yndlingskunstværk
13 Kunst er nødvendig på et hospital
15 Dagkirurgisk
16 MOMA - ny Skejbyafdeling med garvede kræfter
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder
Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde lingen
tlf. 8949 5045, mediegrafiker­elev Jette
Hallenberg Christensen Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård
Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig/sekretær
for afdelingsledelsen Birgit Nielsen
Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent
Iben Sander Nielsen HR-afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen). Ved
eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til
18 Når en afdeling flytter hjemmefra
19 Fire spørgsmål til afdelingsledelsen på MOMA
20 Siden sidst
22 Inde bag døren: Møbel- og kunstdepotrum
23 Annoncer
24 Sky by Art: februar måneds kunstner
24 Skriv til InTryk
Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mindre
du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Fremtidens udfordringer
Da ambitionerne er uændret høje – og forventningerne uendelige – samtidig med at tiden bliver
mindre, er den eneste farbare vej at udvikle stadig mere effektive arbejdsgange, så vi får tid til at
holde fokus på vores kerneopgaver. Udfordringen er at finde frem til de tiltag, hvor vi kan gøre
tingene lidt anderledes og smartere, og dermed skabe tid til kerneopgaverne.
En anden udfordring er at få balance mellem udgifter og indtægter. Ja, vi skulle faktisk helst have
lidt på kistebunden. I år skal vi lykkes med at skære 50 mio. kr. af vores udgifter. De blev fjernet fra
budgettet 1. januar. Og som om det ikke er nok, så trækker vi rundt med gammel gæld, i størrelsesordenen
25-30 mio. kr., som vi skal have gjort kål på.
Vi har nedsat en task-force i Administrationen, der er ved at finde 2–3 områder, hvor vi skal hente
disse penge. Det bliver ikke let, men vi bliver nødt til at finde løsninger, der kan give økonomisk
råderum fremfor evige besparelsesrunder, der dræner mere god energi, end de giver penge i kassen.
Økonomien kan gøre os vinterdeprimerede, men det er vigtigt at huske på, at vi ikke har den
samme usikkerhed om fremtiden som andre hospitaler.
Skejby står overordnet og strategisk i en stærk og priviligeret situation. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning
giver os ikke søvnløse nætter, Erik Juhl-udvalget foreslår at bruge 6,3 mia. kr. på at
bygge Det Nye Universitetshospital i Århus, og vi mangler – bortset fra på nogle få kritiske områder
– ikke folk; kun penge til at betale deres løn.
Vores udfordringer ér store i disse år, men vores fundament er solidt og godt. Skejby er hjemsted
for mange ildsjæle og ihærdige medarbejdere, der hver dag knokler for hospitalet. Som hospitalsledelse
går vi derfor udfordringerne trygt i møde med visheden om, at vi alle gør hvad vi kan for
hele tiden at være med til at udvikle Skejby.
Kristjar Skajaa
Cheflæge

Af sygeplejerske Mette Kürstein,
Y-observationsafsnit
Århus Universitetshospital, Skejby
har fået sine to første internationalt
certificerede ammekonsulenter.
Sygeplejerske og sundhedsplejerske
Jeanette Fuglholt, Patienthotellet og
jordemoder Lisbeth van der Sterren
Klement, Fødegang 2, har gennemført
uddannelsen til ammekonsulent,
der udbydes af International Board
of Lactation Consultant Examiners,
IBCLCE, hvis formål det er at værne
om, fremme og støtte amning verden
over. I alt er der i Danmark nu 44
ammekonsulenter.
Foto Tonny Foghmar
Derfor blev Lisbeth og Jeanette
ammekonsulenter
Lisbeth har mange års erfaring som jordemoder
og har i nogle år også fungeret
som barselsjordemoder. Det vil sige
besøgt flergangsfødende kort tid efter
fødslen, hvor en væsentlig opgave har været
at vejlede i amning. Disse barselsbesøg
er nu sparet væk. „Jeg følte et behov for
at få øget faglighed og tilegne mig større
viden, som bygger på dokumenteret
viden. Jeg kunne godt komme i tvivl, om
jeg nu sagde det rigtige“. Jeanette tilføjer:
„Viden om amning er for en stor del
overleveringer fra én generation fagfolk
til næste. Meget er rigtigt, men hvorfor er
„Når sygeplejerske og sundhedsplejerske Jeanette Fuglholt
underviser nybagte forældre i amning, bruger hun gerne
redskaber. Det fremmer forståelsen. Her en blød bold som
ligner et bryst.“
Skejbys første ammekonsulenter
det rigtigt?“ Dels ønskede Lisbeth at lære
mere for sin egen skyld, men også fordi
det bliver efterspurgt og er nødvendigt.
Vordende og nybagte forældre af i dag
læser sig til meget og forventer kvalificerede
svar. For seks år siden blev fødselsforberedelsen
sparet væk. Det vil sige at
de fem konsultationer hos jordemoderen,
hvor første konsultation varer 40 minutter
og de sidste fire varer 20 minutter hver, er
eneste chance for at tale om amning med
de vordende forældre. Ofte er forældrenes
fokus naturligt nok graviditeten og
fødslen. Hvad der følger efter, for eksempel
amning, ligger ude i det fjerne.
Hvor Lisbeth møder både førstegangsfødende
og flergangsfødende i graviditet
og ved fødslen, så møder Jeanette, som
er sygeplejerske og sundhedsplejerske på
patienthotellet, flest førstegangsfødende
de første døgn efter fødslen. Jeanettes
motivation for at uddanne sig til ammekonsulent
bunder i, at der hverken
i sygepleje- eller sundhedsplejerskeuddannelsen
er meget
undervisning i amning,
som Jeanette synes er
en af de væsentligste
faktorer i barselsplejen.
„Amning fylder så
meget!“ Ligesom hos
Lisbeth voksede der
et behov frem for at
tilegne sig eksakt viden. Jeanette er specialeansvarlig
og det forpligter i sig selv
til at være fagligt velfunderet. Det tiltaler
Jeanette, at man hvert femte år skal kunne
dokumentere, at man har holdt sin viden
ajour, for fortsat at kunne kalde sig certificeret
ammekonsulent. „Man kan ikke hvile
på laurbærrene, bare fordi man engang
har taget en uddannelse. Samtidig er det
en garanti for kvalitet.“
Både personligt og fagligt har det været
indsatsen værd at terpe pensum på 800 sider
engelsk faglitteratur, synes de begge.
Ammekonsulenterne
vil gerne lære fra sig
Udover at bruge den nye viden i det
daglige arbejde i mødet med gravide og
barselskvinder har Lisbeth og Jeanette
ønsker og idéer til, hvordan andre også
kan drage nytte af dem. Lisbeths fokus er
fødegangen, hvor hun gerne vil formidle
til jordemoderkolleger, men også
tværfagligt. Jeanette vil gerne undervise
både i huset og udenfor huset. Som
sygeplejerske på afsnittet for hjertebørn
ville hun gerne have haft en større viden
om amning, fordi hjertebørn har særlige
behov og kan have andre spisemønstre
end raske. På sigt forestiller Jeanette sig
at afsnit kan tilkalde hende når hjælp
behøves, og netop bruge hende, som det
hun nu er: ammekonsulent.
„Både personligt og fagligt
har det været indsatsen værd
at terpe pensum på 800 sider
engelsk faglitteratur“
Faglig bekymring og ønsket om et efterfødselsambulatorium
Ammekonsulenterne håber, at der bliver
etableret et efterfødselsambulatorium,
som skal arbejde tværfagligt. Fødselsforberedelsen
til alle og barselsbesøg hos
flergangsfødende er
sparet væk. Indlæggel-
sestiden for barselskvinder
er siden 1. december
2008 beskåret, så familien
forlader hospitalet
før amningen er etableret.
Flergangsfødende
tager hjem 4-6 timer
efter fødslen. Fordi man har født tidligere,
kan man godt have behov for hjælp og
støtte til at etablere amning. Måske mislykkedes
det første gang. Lisbeth oplever,
at stort set alle gerne vil amme og meget
gerne vil prøve igen. Førstegangsfødende
forlader sygehuset efter 35 til 58 timer
efter fødslen, alt efter om de føder kort
før midnat eller lige efter. Jeanette understreger,
at det er vigtigt at forældrene ved
udskrivelsen kender barnets trivselstegn:
lyst til at die, våde bleer, afføring og at
barnet det meste af tiden er veltilpas og
ikke sløvt. Begge mener derfor, at det er
meget nødvendigt, at der er et tilbud i
den første tid efter fødslen indtil sundhedsplejen
tager over, for at kunne give
mor og barn den bedste start på et vellykket
ammeforløb. Dette vil bidrage til at
leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling
om at spædbørn ammes fuldt i 6 måneder.
I det hele taget undrer Lisbeth og Jeanette
sig over, hvorfor Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, som dækker forebyggende
indsatser, bliver nedprioriteret. Samtidig
udtrykker de faglig bekymring for de valg,
som bliver truffet for sundhedsvæsenet af
politikere, men også i sundhedsvæsenet
af fagfolk.
Organisationen IBCLCE
• IBCLCE’s vision er, at amning er en
kulturel norm. Hjemmeside:
www.ibclce.org.
• Organisationen er en non-profit organisation
med en bestyrelse, som er bredt
sammensat professionelt, organisatorisk
og geografisk. Hovedkontoret ligger
i USA og regionale kontorer findes
i Australien og Østrig. I andre lande
varetager lokale koordinatorer frivilligt
organisationens opgaver og interesser.
• I 2006 blev Danske Certificerede
Ammekonsulenter, Danish Association
of Certified Lactation Consultants,
stiftet. www.daclc.dk
• De er værter for „Nordisk ammekonference
2009“ i København.
• Læs mere på:
www.videncenterforamning.dk
Ammeuddannelsen og eksamen
• Uddannelsen er et selvstudium med
pensum på videnskabeligt niveau, som
består af 800 sider engelsksproget
faglitteratur.
• Pensum dækker: anatomi, fysiologi,
endokrinologi, ernæring og biokemi,
immunologi, og infektionssygdomme,
patologi, farmakologi og toksikologi,
psykologi, sociologi og antropologi,
vækstparametre og udviklingsmæssige
milesten, forståelse af forskning,
etik, ammeudstyr/teknologi, teknik,
folkesundhed.
• Undervisningen beskæftiger sig med
perioden fra før graviditet til barnet
holder op med at die hos sin mor.
• For at bevare sin certificering skal man
kunne dokumentere ammevejledningstimer
og ajourført viden hvert 5. år.
• Uddannelsen opdateres løbende af
et ekspertpanel, som vurderer ny
forskning og erfaring indenfor feltet og
inddrager denne.

kunsttema
Kunst
skal der til
Overalt på Skejby mødes blikket af kunstværker. Malerier, relieffer og skulpturer
præger rum og omgivelser. Hvad betyder det, at der er kunst på sygehuset? Og
hvor stammer den fra? InTryk ser på historien bag Skejbys kunst.
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau
Foto John Kristensen
„Det minder mig om dengang, jeg
var på din alder. Da cyklede vi gerne
ti kilometer for at komme til stranden
og bade“.
Hver dag fortæller forældre
deres børn små historier inspireret
af de keramiske relieffer på
Børneafdelingen, afsnit A8. Ud
over strandgæster er der sejlads,
istapper, vandhaner og tandbørster
blandt motiverne.
„Børnene vil gerne have
noget at kigge på sammen med
deres forældre, og reliefferne
er glaserede, så de må også
gerne røre ved dem“, fortæller
afdelingssygeplejerske Lene
Spanggård fra børneafdelingens
kunstgruppe.
Hvert af de 11 billeder
måler 50 gange 50 centimeter
og har tilsammen kostet omkring
100.000 kroner inklusive reliefferne i
indgangspartiet.
„Jeg har været på afdelinger, hvor vi
ikke havde penge til kunst, men som
børneafdeling får vi en del donationer. Vi
havde for eksempel en ældre dame, som
tog bussen ud til os for fem år siden for at
forære os en million kroner“, siger Lene
Spanggård.
Kunstgruppen blev inspireret af fårene
mellem Afdeling T g C, fordi man får
lyst til at røre ved dem. De fandt frem til
keramikeren Malene Møller Hansen fra
Rønde og blev enige om, at det ville passe
fint med et vandtema til en børneafdeling,
hvor patienterne har problemer med
urinveje og vandladning.
Lene Spanggård er gået ind i kunstgruppen,
fordi hun vil hjælpe med at skabe et
godt miljø for børn og personale.
„Kunst er en anden måde at arbejde
med miljø på. Børnene og deres familier
må gerne opleve sygehuset hjemligt, og
kunst får dem til at abstrahere fra hospi
talsmiljøet“, siger Lene Spanggård og
tilføjer, at reliefferne også er til glæde for
personalets øjne.
Patienterne finder ord
Et hospital er fyldt af rationelle ting som teknik,
logistik, overflader og hygiejne. Kunst
minder om det irrationelle, nemlig følelser.
„Mange patienter er ikke i stand til
at formulere sig tilstrækkeligt om deres
følelser, fordi sygdommen stresser dem.
Men når de sidder foran et billede, kan de
få fat i de manglende ord“, siger seniorforsker
Lars Heslet fra Rigshospitalets
intensivafdeling. Han har skrevet bogen
„Sansernes Hospital“ sammen med arkitekten
Kim Dirckinck-Holmfeld.
Patienterne begynder med at spørge
sig selv, om de kan lide maleriet eller ej.
Dernæst beskriver de for sig selv, hvad
det forestiller.
„De fordyber sig i motivet og indleder
en meditativ proces om, hvad der ligger
bag billedet, som et andet menneske har
lavet“, siger Lars Heslet.
Et sygehus skal ikke være en fragmenteret
kunstudstilling, understreger han.
„Der er meget velvilje blandt personalet
til at tage plakater og skifterammer med
hjemmefra. Men det kan være værre end
ingenting, fordi det let bliver uskønt og
skaber uro“.
Man skal i det hele taget tænke sig om,
når en afdeling skal udsmykkes.
„Det kan godt være abstrakt kunst, men
man skal ikke vælge Michael Kvium. Man
har ikke lyst til at se på hans forvredne
kroppe, når man har brækket et ben eller
har tabt håret på grund af kemobehandling“,
siger Lars Heslet.
Kunst støtter den indre læge
Det er heller ikke nok at vælge anerkendte
kunstnere. Kunsten skal hænges
op, så den kommer ind i en helhed, der
skaber ro.
Lars Heslet henviser til Rikshospitalet i
Oslo, hvor et stort antal kunstværker er
integreret i arkitekturen.
„Nordmændene bad en række kunstnere
tage hånd om hver afdeling, og det
hjælper patienterne med at falde til ro,
fordi de kan se, at andre har gjort sig
umage med at skabe en helhed i rummet.
De har også lettere ved at finde rundt på
hospitalet, fordi kunsten er indarbejdet i
skiltningen“.
På Rikshospitalet blev to promille af
byggesummen sat af til malerier og skulpturer.
Det er ingenting i forhold til den
effekt, kunst har, mener Lars Heslet
„Det er ikke overraskende, at et sår
gror sammen. Det sørger patientens indre
læge for. Men vi kan støtte den indre læge
ved at give patienten en fornemmelse af
hjemlige omgivelser. Det kan ikke betale
sig at lade være med at købe kunst“.
Børnekunst
Billedet på forsiden stammer fra
udsmykningen på afsnit A1. Her skabte
kunstner Maren Kanzler sidste år et
større værk til afsnittet. Værket fylder
hele den ene side af gangen og rummer
sjove stregtegninger, dyr af mærkelige
materialer og masser at gå på opdagelse
i. Afsnittet havde ønsket at få kunst i
børnehøjde. Det har de fået, både i den
ene og den anden forstand. Afdelingssygeplejerske
Lone Fredensborg er sammen
med resten af personalet meget
begejstrede for deres værk. „Det er
fyldt med humor og skøre og skæve dyr
og spreder liv og glæde om sig,“ siger
hun. „Vi bruger det meget til samtaler
med børnene. Det er i dialog med både
de store og de små børn og de ansatte.
Jeg tror aldrig vi bliver trætte af det,“
siger Lone Fredensborg.
Maren Kanzler er også kvinden bag
fårene mellem Afdeling T og Afdeling C.
På billedet beundrer ti-årige Caroline
værket.

kunsttema
Kunst
var et tema
fra hospitalets
start
Selv om der ikke blev sat en procentdel
af byggesummen af til kunst, da
Skejby blev bygget, var der penge til
kunstneriske udsmykninger. Sådan
bliver det også på DNU.
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau
Foto Tonny Foghmar
Det betyder meget for patienter, pårørende
og personale, at der er noget for
sanserne på et hospital, viser undersøgelser
i dag. Det vidste man ikke, da Skejby
blev bygget. Alligevel var der sat penge af
til udsmykning.
„Vi ansatte kunstneren Lise Blaabjerg
som konsulent og udskrev en konkurrence
blandt unge kunstnere om udsmykningen
af forskellige afdelinger“, fortæller
tidligere hospitalsdirektør Villy Helleskov,
der var med fra hospitalets start.
Ud fra oplæggene besluttede et udvalg
med blandt andre daværende amtsborgmester
Ib Frederiksen, hvad der skulle
laves.
„Hen ad vejen købte vi mere kunst, lige
fra plakater over reproduktioner til malerier.
Jeg var formand for kunstudvalget,
og vores indkøb var ikke så strukturerede,
men der var en klar holdning om, at vi
løbende skulle købe kunst“, siger Villy
Helleskov.
Udvalget gik på kunstudstillinger, fandt
værker og betalte med penge fra budgettet.
Senere arbejdede udvalget intenst
på at få en stor skulptur til at markere
indgangen til hospitalet. Her rakte sygehusets
eget budget ikke.
„Store skulpturer koster flere millioner
kroner, og ved at søge fonde lykkedes det
os at skaffe penge nok“, fortæller Villy
Helleskov.
Kunst betragtes som luksus
Det er yderst begrænset, hvor mange
penge Skejby bruger på kunst i dag.
„Vi har ikke afsat et nævneværdigt
beløb til at supplere vores kunstsamling
med nye værker. Vi ville gerne, for kunst
indgår naturligt i en arbejdsplads, men i
en tid med sparerunder og afskedigelser
betragtes det som luksus. Vi køber lidt,
men det er ikke meget“, siger økonomidirektør
Ole Ledet-Pedersen.
Der kommer dog flere nye værker, end
pengene rækker til.
„Vi er så heldige, at vi får foræret kunst
af både virksomheder og private. Det kan
være en tilfreds patient, som har savnet
noget at kigge på. Der følger også tit noget
med de afdelinger, der kommer til fra
Århus Sygehus“, siger Ole Ledet-Pedersen.
Skejby nyder også godt af donationer.
De fleste penge går til forskning, men
ind imellem har en bidragsyder lyst til at
støtte et konkret projekt på en afdeling.
DNU får en kunststrategi
Også på DNU kommer kunst til at
spille en rolle. I løbet af foråret bliver der
nedsat et udvalg, som skal formulere en
kunststrategi.
„I dag ved vi, at kunst betyder noget for
patienterne, og det indgår i byggeriet fra
start, så vi kan få udsmykning og farver
til at gå op i en højere enhed“, siger Villy
Helleskov, der nu er hospitalsdirektør i
projektafdelingen for DNU.
Det er endnu ikke besluttet, hvor
mange penge der skal sættes af til at hyre
kunstnere for. Men Villy Helleskov understreger,
at det er vigtigt, det sker.
„Den dag vi skal finde besparelser i
byggeriet, er det umuligt at diskutere,
om vi skal prioritere kunst eller en operationsstue,
hvis der ikke på forhånd er sat
penge af til begge dele“.
Selv er hospitalsdirektøren ikke i tvivl
om, at der skal være råd til kunst på DNU.
„Vi kan ikke operere en syg hjerteklap
med kunst, men vi kan næsten spare
pillerne væk, når patienterne er i god
sindsstemning. Der findes ikke mange
hjem uden et kunstværk på væggene, så
kunst skal være en integreret del af DNU
på samme måde som vinduer og døre“,
siger Villy Helleskov.
Kunstforeningen
Skejby har sin egen kunstforening
Sky by Art, der er åben for alle ansatte.
Foreningen blev allerede stiftet i 1989,
da hospitalet var ganske nyt. Kunstforeningen
står for udstillingerne i
personalekantinen, hvor skiftende
kunstnere bliver inviteret til at udstille.
Foreningen udvælger kunsterne, og vil
helst have nogen, der har udstillet på
en censureret udstilling i forvejen.
Efter hver udstilling køber kunstforeningen
mindst et værk af de udstillende
kunstnere. De købte værker bliver bortloddet
til foreningens medlemmer ved
den årlige generalforsamling. Sky by Art
har ikke noget at gøre med indkøbet af
kunst til selve huset.
Læs mere om Sky by Art på
www.skybyart.dk
Foto Tonny Foghmar

kunsttema
yndlingskunstværk på Skejby
Portør Preben R. Christiansen
Jeg holder meget af skulpturen med den tunge sten på de tynde stænger. Jeg kan ikke
lade være med at tænke på, hvordan de tynde stænger kan løfte sådan en stor klods.
Der er meget „vi løfter i flok“ over den, og det passer jo ekstra godt i disse sparetider.
Vi er nødt til at hjælpe hinanden.
Skulpturen har stået her, siden jeg som en af de allerførste begyndte på Skejby.
Jeg bemærker den, hver gang jeg kører forbi den. Jeg tænker på tyngden
– det er det der slår mig, hver gang jeg ser den.
Skulpturen er skabt af Steen Bach Christensen og hedder Monolit.
Den står i en gårdhave ved blodbanken.
yndlingskunstværk på Skejby
Oversygeplejerske Anne Birte Garde, Afdeling Y
Mit yndlingsværk er Jon Gislasons meget farverige værk i mødelokale 4.
Det er et fantastisk livskraftigt billede. Jeg kan godt lidt farverne, selvom
rødt er vildt at bruge i et billede. Billedet er meget livbekæftende, blandt
andet fordi kvinden er gravid. Det er jo nyt liv, hun bærer. Faktisk foretrækker
jeg det her mødelokale på grund af billedet. Det gør mig glad.
Kunst skal kunne bevæge dig. Problemet med kunst på hospitalet er, at
man ofte vælger noget, der er intetsigende for ikke at støde nogen. Sådan
er det her billede ikke.
Maleri af Jon Gislason: Recliming Couple. Hænger i mødelokale 4
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

kunsttema kunsttema
yndlingskunstværk på Skejby
Grafiker og formand for kunstforeningen John Vium Nielsen
Nautilen foran hovedindgangen er mit yndlingsværk. Det er et værk,
der har format! Det har flotte organiske former og er en spændende
blanding af bløde former og hårdt metal, der er groft tilhugget. Det
har både det store og det lille i sig. I virkeligheden er en nautil meget
lille, men vores er jo kæmpestor, når man kommer tæt på den.
Den bliver aldrig kedelig at kigge på. Den ændrer farver og udtryk i
forhold til vejrliget og lyset, så der er altid i en oplevelse i den.
Og så er det, det værk jeg ser hver dag, når jeg kommer og når
jeg går. Man skal bare huske at passe på trafikken, når man kigger
på den. Så på den måde er nautilen farlig kunst.
Nautilen er skabt af John Olsen, og står foran hovedindgangen
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Kunstregistrator:
Kunst er nødvendig på et hospital
Det betyder noget, at der er kunst på
hospitalet. Det mener den kunsthistoriestuderende,
der i efteråret har
registreret al kunst på Skejby. Hun
kan ikke forestille sig et hospital
uden kunst.
Måske er du i løbet af efteråret stødt på
en lyshåret kvinde i færd med at tage
fotos af malerierne i din afdeling. Det er
Nina Lund Mogensen, der i fire måneder i
efteråret har kunnet bryste sig med titlen
registrator på Skejby. Hun har været i
gang med systematisk at registre al kunst
på hospitalet. Hun begyndte på Afdeling
Y i den sydlige ende af hospitalet og har
arbejdet sig gennem huset på begge etager
inklusiv gårdhaver og indgange for at
slutte med de kunstværker, der har gemt
sig i kælderen.
Registrering sikrer kunsten bedre
Skejbys kunst er primært blevet registreret
af hensyn til eventuelle forsikringssager.
Hidtil har ingen haft overblik over
hvad og hvor meget kunst, hospitalet har
haft, og det har gjort det vanskeligt, når
noget af kunsten er forsvundet. Kunstværkerne
bliver nu samlet i en database, man
som ansat får adgang til på intranettet
i punktet „Kunst på skejby“ under „Om
Skejby“. Databasen kommer også til at
ligge på den nye hjemmeside. I databasen
kan man se alle kunstværker, hvem der
har skabt dem, deres alder, og hvor de
hænger henne. Det gør det muligt fremover
at svare på spørgsmål fra patienter
og andre om vores kunstværker.
Kunsten på Skejby
Cirka 540 kunstværker har vi på Skejby.
Flest malerier og værker skabt til at
hænge på væggene. Men også skulpturer
og andre installationer som fårene mellem
Afdeling T og Afdeling C og springvandene
ved hovedindgangen. Det ældste
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Fortsættes næste side >>

kunsttema
> Fortsat
kunstværk er fra 1965, men det meste
af kunsten stammer fra 1980‘erne og
90‘erne og der er ikke meget af nyere
dato.
Langt det meste af kunsten er i brug
rundt omkring i og omkring huset, men
der står også omkring 50 værker opmagasineret
i kælderen. Det meste af kunsten
hænger på gangene frem for på kontorer
og stuer. Her er det mere plakater, der er
ophængt.
Kunst kan ikke undværes
Gennem sin tur igennem Skejbys kunst
har Nina Lund Mogensen fået et godt
indblik i den kunst vi har i huset, og hvad
det betyder, at her er kunst.
„Jeg tror egentligt ikke folk i huset
forholder sig så meget til kunsten“, siger
hun. „De er lidt ligeglade med, om det
er original kunst eller en plakat“. Til
gengæld tror hun, at det betyder meget
for folk, at der hænger noget på væggene.
„Kunsten bryder med de kliniske omgivelser,
og er med til at personliggøre en
afdeling,“ siger Nina Lund Mogensen. „Ellers
ligner det hele jo hinanden med hvide
vægge og lange gange.“
Uden kunst ville hospitalet være et
forfærdeligt sted at være, mener Nina
Lund Mogensen, der bestemt ikke opfatter
Skejby sådan: „Skejby er et rigtigt rart
hospital at komme rundt i,“ siger hun.
„Her er en god fornemmelse. Det hjælper
kunsten med at give, fordi kunsten kan
være med til at fortælle andre historier
end om sygdom og død.“
Ikke alting går på et hospital
Derfor er det ikke lige meget, hvilken
kunst man sætter ind på et hospital.
Kunsten skaber en stemning, og det skal
man tænke over, når man køber kunst til
et sted, hvor folk er syge og i krise, mener
Nina Lund Mogensen. Dyster kunst kan
skabe dystre tanker og dermed være med
til at gøre det sværere at komme sig. Hun
har indtryk af, at der er tænkt over det på
Skejby. „Det er primært lyse værker I har,“
siger hun og tror, at de kan være med til
at hjælpe patienter, pårørende og ansatte.
„Kunst kan være med til at frembringe
følelser og give trøst. Den kan give glæde
og opmuntre,“ siger hun. „For de ansatte
giver den nok primært en stemning, fordi
der ikke er tid til fordybelse. Men kunsten
kan være med til at give ro og en pause i
hverdagen.“
Kunsten skal helst være god
Om kunsten er god eller ej, gør også en
forskel, mener den kommende kunsthistoriker.
„Noget er bare dekoration, og det er
også ok, fordi det bryder de hvide vægge.
Men så giver det ikke mere. I den gode
kunst er der flere historier, man kan gå
på opdagelse i,“ siger Nina Lund Mogensen.
Derfor er det klart at foretrække at
have god kunst på væggene. Det sætter
en stemning og danner historier, og det
kan der være god brug for på et hospital,
hvor der er så meget der handler om liv
og død.
Efter at have registreret samtlige
værker på Skejby, lyder hendes dom: „Der
hænger noget rigtigt godt. Men der hænger
også noget, der er noget skrammel.
Der er lidt for meget hobbykunst.“
Tekst Anne-Mette Siem | Foto kunstregistrator Ninna Lund Mogensen
Eksempler på Skejbys kunst
Erik Mur Nyholm: Skulptur
Kan ses på Urinvejskirurgisk Afdeling K
Indgang 6, 1.sal, loftskilt 13
Lis Zwick: Blandform
„Blue Bird for Cecilia“ 1994.
Kan ses i Administrationen
Indgang 6, stuen, loftskilt 17
Kirsten Margrethe Hansen: Grafik, 1999
Kan ses på Patienthotellet
Indgang 6, stuen, loftskilt 16
DRG-systemet
skal tilpasses
dagkirurgi
- ikke omvendt
„Det kan ikke passe“, var reaktionen fra
overlæge Ulf Thyge Larsen og afdelingssygeplejerske
Helle Hartvig på Dagkirurgisk
Afsnit, da de læste december-udgaven af
InTryk.
Her var en artikel, som bl.a. beskrev,
hvordan hospitalets aktivitet har stået
i stampe, når vi sammenligner os med
andre hospitaler.
I en tabel over DRG-budget og aktivitet
på Skejby skilte Dagkirurgisk Afsnit sig
ud som et sted med et særligt problem.
I januar til oktober havde afsnittet lavet
30 % mindre end for-udsat i budgettet. I
penge manglede der aktivitet for 4 mio.
kr. på Dagkirurgisk Afsnit.
Siden har det vist sig, at underskuddet
bl.a. skyldes manglende afregning for nye
operationer udført i dagkirurgi, og at det
stort set kan forklare underskuddet.
„Vi har taget behandlinger op, som ikke
tidligere har været udført som dagkirurgi i
Danmark, og som ingen har forestillet sig
kunne udføres uden indlæggelse. Derfor
går systemet ud fra, at der er tale om et
ambulant besøg til 1.254 kr. og ikke en
operation til måske 40.000 kr.“, siger Ulf
Thyge Larsen.
Dagkirurgi
Et andet problem er, at behandlinger til
patienter, som efter operationen flyttes
fra Dagkirurgisk Afsnit til et sengeafsnit,
slet ikke tæller med i DRG-systemet.
Patientdata og DRR i Økonomiafdelingen
har analyseret økonomien på Dagkirurgisk
Afsnit, og bekræfter problemet.
„DRG-systemet er bagud, når det
gælder omlægninger fra behandling fra
indlæggelse til dag-kirurgi. Derfor skal
Patientdata og DRG have besked om
omlægninger i god tid, så vi kan rej-se det
overfor Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen,“
siger lederen af Patientdata og
DRG Eydfinn Heinesen.
Alligevel mener han ikke, det er
DRG-systemet, der skal afgøre, hvordan
behandlingerne ud-føres:
„Vi siger til afdelingerne, at de skal
holde den faglige fane højt, og indrette
behandlingerne efter, hvad der klinisk
giver bedst mening. Bare vi får besked,
så skal vi gøre vores yderste for, at det
er DRG-systemet, der bliver tilpasset til
virkeligheden.“
Tekst Lars Elgård Pedersen

– ny Skejbyafdeling med
garvede kræfter
Den nye Skejbyafdeling Molekylærmedicinsk
Afdeling (MOMA) åbner officielt 1. marts. Men
afdelingsledelsen og de første medarbejdere
er allerede på plads i nye lokaler i den gamle
Stiften­bygning.
I december flyttede MDL (Molekylærdiagnostisk
Laboratorium) ud af Klinisk Biokemisk
Afdeling og ind i MOMAs lokaler og
markerede dermed starten på afdelingen.
Med MDL flyttede også MOMAs afdelingsledelse,
ledende overlæge Torben Falck
Ørntoft og ledende bioanalytiker Connie
Juhler. Det er dermed garvede kræfter,
der skal være med til at tegne den nye
afdeling udadtil. Skejby mangler plads, så
derfor har det været nødvendigt at lægge
den nye afdeling uden for selve hospitalet.
Den bor i stedet i Stiftens gamle
trykkeri, lige om hjørnet fra Skejby, indtil
den om nogle år kan flytte ind i Det Nye
Universitetshospital. Flytningen af MDL
er en del af første fase i etableringen af
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
MOMA. Senere flytter MMF (Molekylær
Medicinsk Forskningsenhed) og Klinisk
Genetisk Afdeling fra Århus Sygehus ind i
den nye afdeling.
Baggrunden for MOMA
I fremtiden vil lægerne kunne se, om en
rask person har anlæg for en alvorlig sygdom,
og om personen har stor sandsynlighed
for at få sygdommen. Lægerne vil
kunne målrette undersøgelser og forebyggende
behandlinger præcist til personer
med høj risiko for sygdom.
Det er ny viden og nye teknologier til at
følge en sygdoms udvikling på molekyleniveau,
som åbner helt nye muligheder
for undersøgelse, behandling og forskning
i mange sygdomme. Det gælder
blandt andet kræftsygdomme, hjertekar-sygdomme,
og forskellige kroniske
lidelser. Det er baggrunden for, at Region
Midtjylland i maj 2008 besluttede at oprette
en molekylærmedicinsk afdeling ved
Skejby. Dermed lagde regionen sig i front
i Danmark indenfor molekylærmedicinsk
forskning og behandling.
Tidlig diagnose og skræddersyet
behandling
Med nye molekylærmedicinske teknikker
kan lægerne følge ændringer i organerne
hos personer med anlæg for en sygdom
og stille diagnosen, før der kommer symptomer.
Det giver langt bedre behandlingsresultater
for færre penge, og patienterne
slipper for unødig sygdom, bivirkninger
og lidelse. Det er nemlig også muligt at
afgøre, hvilke patienter, der kan have gavn
af nye dyre behandlinger og hvem, der
ikke har gavn af dem, for nye behandlinger
hjælper kun, hvis målet (et molekyle i
cellerne) er til stede.
Den molekylære medicin bruges allerede
på mange afdelinger og laboratorier
i Region Midtjylland, og området er
i stor vækst, men analyserne kræver stor
ekspertise og dyrt apparatur. Ideen bag
MOMA er at samle ekspertisen og det
dyreste udstyr på én afdeling i regionen,
som til gengæld skal understøtte resten af
regionens hospitaler med højt specialiserede
analyser og rådgivning. Planen er at
etablere en række „core-centre“ for tunge
teknikker som skal bidrage med ekspertise
til udviklingsprojekter og forskning
i Region Midtjylland indenfor molekylær
medicin. MOMA bliver også hjemsted for
den biobank som kræftplanen financierer
til opbevaring af vævsprøver fra kræftpatienter.
Styrket forskermiljø
MOMA skal i første omgang samle og
styrke det forskningsmiljø, der skal udvikle
den molekylære medicin, og være et
godt sted for placering af forskningsmidler
fra både offentlige og private fonde.
Molekylærmedicinsk forskning på Skejby
har allerede markeret sig internationalt
med opsigtsvækkende resultater indenfor
blandt andet kræftforskning og tiltrukket
så store bevillinger fra forskningsfonde, i
alt mere end 40 millioner kroner, at afdelingen
forskningsmæssigt er i god gænge.

Når en afdeling flytter hjemmefra
• Skejbys historie er fyldt med afdelinger,
der er flyttet ind. For første gang er
en afdeling gået den modsatte vej og er
flyttet hjemmefra. Flytningen er mere sket
af nød end af lyst. Skejby er godt fyldt ud
og der er kun plads til nye afdelinger, hvis
man bygger nyt. Det har ikke været muligt
i forbindelse med etableringen af MOMA,
og derfor har afdelingen måttet flytte ud
af huset.
Selvom MOMA bare bor lidt længere nede
ad gaden, giver udflytningen udfordringer,
særligt for Drifts- og Serviceafdelingen,
når de skal servicere afdelingen. „Problemet
er, at der ikke er en tunnel derover,“
fortæller teknisk chef Helle Bilde. „Det
betyder, at vores køretøjer ikke kan
bruges. Det er akkurat de samme ting vi
skal servicere MOMA med, som resten af
huset, men vores logistik er brudt.“ For
at kunne servicere MOMA, kommer Drifts-
og Serviceafdelingen til at anskaffe en bil
med lift, så varer og andre ting kan fragtes
derover. Hver gang der skal køres afsted,
tager det en persons fulde arbejdskraft.
Ellers er arbejdet organiseret, så portørere,
posten og de øvrige i Drifts- og
Serviceafdelingen bunker ture, så man
får udnyttet ressourcerne bedst muligt.
„Vi kan ikke udnytte synergien ved at slå
turene sammen, når vi servicerer MOMA,“
siger Helle Bilde. „MOMA skal have den
samme service som alle andre, men det
er langt mere ressourcekrævende, fordi
det altid bliver en tur for sig, når vi skal
afsted.“
Udflytningen er stadig ny, så Teknisk
Afsnit har endnu ikke lagt faste arbejdsgange
for serviceringen af MOMA. „Vi må
finde formlen på det hen ad vejen,“ siger
Helle Bilde.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Torben Ørntoft og
Connie Juhler
• 4
spørgsmål
til afdelingsledelsen på MOMA
Torben Ørntoft og Connie Juhler, afdelingsledelsen på den nye Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) giver deres
bud på forventninger til og udfordringer for den nye afdeling.
Hvad forventer I jer af den nye afdeling?
At det bliver et inspirerende kraftcenter
for den molekylær medicinske udvikling
i Region Midtjylland til gavn for patienterne.
Der er stor entusiasme ombord
og de mange nye metoder og teknologier
samt muligheden for at bruge
dem til at lave molekylære diagnoser
og inddelinger af sygdomme er ganske
spændende, og giver stor fremdrift i
afdelingen. Vi forventer at afdelingen vil
blive brugt af mange i regionen, både
klinikere og laboratoriekolleger, således
at vi får et inspirerende miljø omkring
disse nye landvindinger.
Hvilke udfordringer står I overfor?
Vi skal have de sidste bygnings- og
indretningsmæssige detaljer på plads
og videre med de næste faser i MOMAs
opbygning. Vi skal have organiseret os i
de nye rammer, samt have sat en række
udviklingsprojekter på skinner. Vi skal
ud og informere om MOMA og de muligheder
der er i regionen, så det står klart
for regionens klinikere og forskere, hvad
de kan forvente af os.
Hvilken betydning har det, at der
nu kommer en molekylærmedicinsk
afdeling?
Væksten indenfor det molekylære
område er stor, og der er nu skabt nogle
rammer der muliggør at vi kan indføre
nye teknologier efterhånden som de
kommer. For eksempel arbejder vi på at
indføre de nye sekventeringsteknologier
der gør at man kan få DNA-sekvens på et
helt menneske på 1 uge. Dette vil give
store muligheder for hurtig diagnostik af
arvelige tilstande, og vil på sigt medføre
store besparelser i forhold til nuværende
tekniker, samt åbne helt nye døre for
diagnostik og forskning
Der er sket en konvergens metodologisk
og fagligt imellem laboratoriumspecialerne
og denne konvergens peger
imod fælles drift af stort og know-howtungt
udstyr, for senere at sammenflytte
dette i en laboratorium-blok i DNU. Det
er her MOMA har en rolle i de næste 10
år.
Det har umiddelbar betydning for
patienterne i Region Midtjylland idet vi
nu kan øge kapaciteten i de molekylære
analyser og tilbyde flere af disse end
tidligere. Vi har for eksempel gennemført
mere end 300 analyser for mutationer
hos colon cancer-patienter (for hele
Danmark) – med det formål at udelukke
kemokur hos de patienter hvor dette
ikke virker.
Det er af stor betydning at man skaber
videnscentre hvor der kan udfoldes og
afprøves ny viden som derefter translateres
over i en klinisk hverdag.
Hvad bliver jeres hovedopgaver?
Molekylær diagnostik af arvelige
tilstande samt molekylær inddeling af
patientgrupper med henblik på valg af
behandling.
Forskning og udvikling indenfor
kræftsygdomme, baseret på molekylære
analyser af ændringer i kræftvæv og disses
betydning for sygdommenes forløb
og behandling.
Drift af core-centre såsom biobanker,
microchip-center og andre centre som
der måtte opstå ønsker om i regionen.
Rådgivning om og implementering af
nye molekylære analyser som ønskes af
regionens hospitaler.
Fremskaffelse af fondsmidler til indkøb
af core-center instrumentering.

siden sidst
1. Russere på besøg
Afdeling Y havde onsdag 27. november
besøg af en delegation russere. Russerne
var på inspirationstur i Danmark, og kom
for at se på sammenhængen mellem primær
sektor og hospital i forbindelse med
graviditet og barsel. Delegationen bestod
af 10 ledende sygeplejersker og jordemødre
fra sundhedsvæsenet i Kaliningrad,
samt 2 fra centraladministrationen
i Moskva. På Skejby blev de vist rundt af
oversygeplejerske Anne Birte Garde, der
blandt andet viste dem Patienthotellet og
en fødegang.
2. MOMA flytter ud og ind
10 flyttemænd begyndte tidligt mandag
15. december at flytte Molekylær
Diagnostisk Laboratorium ud af Klinisk
Biokemisk Afdeling og ind i nye lokaler på
anden sal i den gamle Stiften-bygning på
Brendstrupgårdsvej 21. Flytningen strakte
sig over to dage, hvor udstyr og kontorartikler
for i alt omkring 11 millioner bliver
flyttet ud af selve Skejby og op i de nye
lokaler. Flytningen markerede starten for
den nye Molekylær Medicinsk Afdeling –
i daglig tale MOMA.
1
2
3. Skejby Danmarks bedste hospital
12. december kunne Skejby modtage
hæderen som Danmarks bedste hospital.
Prisen blev uddelt af Dagens Medicin,
der blandt andet begrundede kåringen
med at Skejby mestrer en række lægelige
specialer, leverer en forskningsindsats i
særklasse og er det foretrukne hospital
blandt de sundhedsprofessionelle læsere
af Dagens Medicin. Kåringen er baseret
på en analyse af alle tilgængelige tal for
behandlingskvalitet med videre samt
en afstemning blandt Dagens Medicins
læsere – overvejende læger.
Skejby vandt desuden prisen som
landets bedste inden for specialerne
pædiatri, infektionsmedicin, nyremedicin,
thoraxkirurgi og hjertemedicin.
4. Forskningssymposium
23. januar blev der holdt forskningssymposium
for sundhedspersonale med
mellemlange videregående uddannelser.
Formålet med symposiet er at formidle
resultater af forskningsprojekter udført på
Århus Universitetshospital, Skejby. Symposiet
bidrager til, at resultaterne anvendes
til forbedring af pleje og behandling,
inspirerer til yderligere forskning og giver
forskerne mulighed for at træne i videreformidling
af resultaterne.
Foto Tonny Foghmar, John Kristensen og Henrik Brøns
3
5. KUUL løb 200.000 kr. ind til hjertebørnene
Tre ultraløbere fra KUUL afsluttede deres
2008-indsamling med et løb rundt om
Brabrand Sø sammen med ca. 50 motionsløbere.
I alt løb de tre ultraløbere hver
ca. 111 km, inden de på Børneafdelingen
kunne overrække en check på 150.000 kr.
og gaver til hjertebørnene på Skejby og
Rigshospitalet for 50.000 kr.
I år går en stor del af pengene til etablering
af et udvekslingsprogram, hvor børnehjertesygeplejersker
sendes på udvekslingsophold
på et af de store børnehjertecentre i
England, Canada eller Australien.
6. Pressestorm om MR-skanning af
nyrepatienter
På et pressemøde 13. januar forklarede
cheflæge Kristjar Skajaa og repræsentanter
for de involverede afdelinger, at
foreløbig ti nyrepatienter har fået stillet
diagnosen nefrogen systemisk fibrose
(NSF) efter MR-skanning med gadoliniumholdige
kontraststoffer på Skejby.
Oplysningerne førte til en storm af
henvendelser fra bekymrede patienter og
presse.
I de følgende dage blev der registreret
over 600 artikler i danske medier (incl.
web), hvor navnet på kontraststoffet „Omniscan“
indgik.
5 6
8
4
7. Skejby er god til medier
Skejby får ros fra medierne, når de bliver
bedt om at nævne de organisationer, der
er bedst til medierelationer. Det konkluderede
en undersøgelse i december
fra Aalund Research Center, der har målt
mediernes tilfredshed med samarbejdet
med forskellige organisationer. Hospitalet
kommer i en såkaldt „top-of-mind-analyse“
ind på en delt femteplads sammen
med Rigshospitalet, kun overgået af vores
egen region, samt Region Syddanmark
og Region Hovedstaden på de følgende
pladser. Skejby bliver blandt andet rost for
at have en åben pressepolitik, være god til
hurtigt at finde de rette personer og for at
være villige til at stille op, også til verbale
tæsk. Vi får også ros for at være gode til
at finde historier og få dem i medierne.
8. K-OP november måneds arbejdsplads
K-OP modtog Seminarer.dks pris som
„November måneds arbejdsplads“. K-OP
fik blandt andet prisen for et godt og
formaliseret samarbejde mellem afdelingssygeplejerske,
tillidsrepræsentant og
sikkerhedsrepræsentant. På billedet ses
tillidsrepræsentant Anne Kirstine Ivarsen
og afdelingssygeplejerske Margrethe Villumsen
fra K-OP med diplom og blomster.
9. Hans Nygaard 60 år
7
24. november rundede professor, ingeniør
Hans Nygaard – en af dansk medicoteknisk
grand old men – de 60 år. Meget
tidligt i karrieren indså han nødvendigheden
af at etablere en formel uddannelse af
studerende, der kunne danne bro mellem
læger og ingeniører på et højt akademisk
niveau.
Via et langt og vedvarende arbejde med
undervisning og vejledning af ingeniører
og medicinske kandidater samt ph.d.-studerende
er Hans Nygaard etableret som
en af de mest respekterede undervisere
og forskere i biomedicinsk teknik.
10. Afdeling I modtager DASAIMs
uddannelsespris 2008
Ved det årlige møde i DASAIM (Dansk
Selskab for Anæstesiologi og Intensiv
Medicin) i oktober måned modtog
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I selskabets
uddannelsespris 2008. Afdelingen
er blevet indstillet af Foreningen af Yngre
Anæstesiologer. De uddannelsesansvarlige
overlæger på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling
I er Mads Holmen Andersen, Hanne
Lippert og Niels Christian Melsen, som ses
på billedet.
9
11. Nytårskur 6. januar
Ved den årlige nytårskur for funktionsledere
på Skejby taler hospitalsdirektøren
og en repræsentant for Region Midtjylland,
og de senere år er der opstået en
tradition med at lade overlægerådsformanden
(Henning Mølgaard) og formanden
for Det Sygeplejefaglige Råd (Anne
Birte Garde) give deres bud på udfordringerne
i det nye år. Regionsrådsformand
Bent Hansen og Per Askholm Madsen anslog
samme tone ved nytårskuren tirsdag.
Vi har en stor opgave med at få pengene
til at nå sammen, men der er grund til at
glæde sig over kåringen til Danmarks bedste
hospital og over at Erik Juhl-udvalget
foreslår regeringen at sætte penge af til
byggeriet af DNU.
10
11

inde bag døren
Møbel-
og kunstdepotrum
Nede i kælderen under kantinen ligger et
kæmpe møbeldepotrum, ukendt for de
fleste. Her bor reservedele til kontorstole
i evig kamp med bæreskinner og hylder
til reolerne. Rummet er godt fyldt ud med
ting, der måske kan bruges igen. Rumskilte
og navneskilte ligger på pæne rækker
og fortæller om „Adgang strengt forbudt“,
„Personalerum“ og at toilettet er „Ledig“.
Festsange
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
Pris: 275 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg
Tlf. privat 8746 0604
E-mail: jytte.halborg@stab.rm.dk
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Men ellers bærer rummet mest indtryk af
at være proppet med løsdele.
Her står de billeder og kunstværker,
ingen vil have og som derfor er blevet til
overs. De fleste afdelinger har selv et lille
depotrum, men hvis de ikke har plads i
det, ender billederne i det store depotrum.
Op mod 50 kunstværker er opmagasineret
her af forskellige grunde.
Måske løb tiden fra nogen af værkerne
og de blev håbløst umoderne og bedagede
at se på. Måske faldt de ikke i beskuernes
smag. Måske passede de bare ikke til
et hospital.
Nu står de med siden til, så billederne
ikke kan ses og venter på, at nogen tager
dem til nåde eller giver dem nådesstødet
og smider dem ud.
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i
kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296
Onsdag kl. 14.30 – 15.25 (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
Fødevarerne bliver dyrere.
Benzinen bliver dyrere.
Bilforsikringen bliver... billigere?
Rikke
Hjordkvist kvist
Hos GF bliver din bilforsikring billigere end den
årlige præmie. Hos GF deler vi nemlig overskuddet
med vores medlemmer, og da vi forsikrer gode
bilister i sundhedssektoren, er der en pæn bonus
at hente, når året er omme.
Få et tilbud på en billigere
bilforsikring med overskud:
Tjek gf-hospitalogsundhed.dk
Fra
357 7,-
GF Hospital og Sundhed · Vestre Strandallé 54 · Risskov · Tlf. 86 17 43 44
Har du styr på din pension?
Kom ind til os med dine pensionspapirer.
Fantastiske boliger!
Der er stadig enkelte boliger til både salg og
leje i det nybyggede Elgaardsmindeparken.
Boligerne er på 102 kvm. og udlejes med en
forkøbsret.
Rute 124 kører nu næsten lige forbi hoveddøren i
Elgaardsmindeparken og direkte til Skejby Sygehus.
Turen tager under 15 minutter.
Skejby Sygehus afdeling . skejbysygehus@sparkron.dk . 86 78 48 99
Leje fra
kr. 8.500,-
Ring på 70 22 87 77
elgaardsmindeparken.dk
Vi vil gerne hjælpe dig med at få et overblik over din økonomi, når du går på pension.
Vi rådgiver GRATIS - uanset om du er kunde eller ej.
Vi ses.
Annoncer
Bjørn Bjør
Sørensen
Søre

Udstilling i februar
Jørgen Mikael Andersen (maleri)
Udstilling i marts 2009
I marts måned udstilles indkøbt kunst til udlodning
på generalforsamlingen, der finder sted
den 17. marts kl 19.00 i personalekantinen.
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om,
hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om
nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen,
hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
www.skybyart.dk