kunsttema

Når en afdeling flytter hjemmefra
• Skejbys historie er fyldt med afdelinger,
der er flyttet ind. For første gang er
en afdeling gået den modsatte vej og er
flyttet hjemmefra. Flytningen er mere sket
af nød end af lyst. Skejby er godt fyldt ud
og der er kun plads til nye afdelinger, hvis
man bygger nyt. Det har ikke været muligt
i forbindelse med etableringen af MOMA,
og derfor har afdelingen måttet flytte ud
af huset.
Selvom MOMA bare bor lidt længere nede
ad gaden, giver udflytningen udfordringer,
særligt for Drifts- og Serviceafdelingen,
når de skal servicere afdelingen. „Problemet
er, at der ikke er en tunnel derover,“
fortæller teknisk chef Helle Bilde. „Det
betyder, at vores køretøjer ikke kan
bruges. Det er akkurat de samme ting vi
skal servicere MOMA med, som resten af
huset, men vores logistik er brudt.“ For
at kunne servicere MOMA, kommer Drifts-
og Serviceafdelingen til at anskaffe en bil
med lift, så varer og andre ting kan fragtes
derover. Hver gang der skal køres afsted,
tager det en persons fulde arbejdskraft.
Ellers er arbejdet organiseret, så portørere,
posten og de øvrige i Drifts- og
Serviceafdelingen bunker ture, så man
får udnyttet ressourcerne bedst muligt.
„Vi kan ikke udnytte synergien ved at slå
turene sammen, når vi servicerer MOMA,“
siger Helle Bilde. „MOMA skal have den
samme service som alle andre, men det
er langt mere ressourcekrævende, fordi
det altid bliver en tur for sig, når vi skal
afsted.“
Udflytningen er stadig ny, så Teknisk
Afsnit har endnu ikke lagt faste arbejdsgange
for serviceringen af MOMA. „Vi må
finde formlen på det hen ad vejen,“ siger
Helle Bilde.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Torben Ørntoft og
Connie Juhler
• 4
spørgsmål
til afdelingsledelsen på MOMA
Torben Ørntoft og Connie Juhler, afdelingsledelsen på den nye Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) giver deres
bud på forventninger til og udfordringer for den nye afdeling.
Hvad forventer I jer af den nye afdeling?
At det bliver et inspirerende kraftcenter
for den molekylær medicinske udvikling
i Region Midtjylland til gavn for patienterne.
Der er stor entusiasme ombord
og de mange nye metoder og teknologier
samt muligheden for at bruge
dem til at lave molekylære diagnoser
og inddelinger af sygdomme er ganske
spændende, og giver stor fremdrift i
afdelingen. Vi forventer at afdelingen vil
blive brugt af mange i regionen, både
klinikere og laboratoriekolleger, således
at vi får et inspirerende miljø omkring
disse nye landvindinger.
Hvilke udfordringer står I overfor?
Vi skal have de sidste bygnings- og
indretningsmæssige detaljer på plads
og videre med de næste faser i MOMAs
opbygning. Vi skal have organiseret os i
de nye rammer, samt have sat en række
udviklingsprojekter på skinner. Vi skal
ud og informere om MOMA og de muligheder
der er i regionen, så det står klart
for regionens klinikere og forskere, hvad
de kan forvente af os.
Hvilken betydning har det, at der
nu kommer en molekylærmedicinsk
afdeling?
Væksten indenfor det molekylære
område er stor, og der er nu skabt nogle
rammer der muliggør at vi kan indføre
nye teknologier efterhånden som de
kommer. For eksempel arbejder vi på at
indføre de nye sekventeringsteknologier
der gør at man kan få DNA-sekvens på et
helt menneske på 1 uge. Dette vil give
store muligheder for hurtig diagnostik af
arvelige tilstande, og vil på sigt medføre
store besparelser i forhold til nuværende
tekniker, samt åbne helt nye døre for
diagnostik og forskning
Der er sket en konvergens metodologisk
og fagligt imellem laboratoriumspecialerne
og denne konvergens peger
imod fælles drift af stort og know-howtungt
udstyr, for senere at sammenflytte
dette i en laboratorium-blok i DNU. Det
er her MOMA har en rolle i de næste 10
år.
Det har umiddelbar betydning for
patienterne i Region Midtjylland idet vi
nu kan øge kapaciteten i de molekylære
analyser og tilbyde flere af disse end
tidligere. Vi har for eksempel gennemført
mere end 300 analyser for mutationer
hos colon cancer-patienter (for hele
Danmark) – med det formål at udelukke
kemokur hos de patienter hvor dette
ikke virker.
Det er af stor betydning at man skaber
videnscentre hvor der kan udfoldes og
afprøves ny viden som derefter translateres
over i en klinisk hverdag.
Hvad bliver jeres hovedopgaver?
Molekylær diagnostik af arvelige
tilstande samt molekylær inddeling af
patientgrupper med henblik på valg af
behandling.
Forskning og udvikling indenfor
kræftsygdomme, baseret på molekylære
analyser af ændringer i kræftvæv og disses
betydning for sygdommenes forløb
og behandling.
Drift af core-centre såsom biobanker,
microchip-center og andre centre som
der måtte opstå ønsker om i regionen.
Rådgivning om og implementering af
nye molekylære analyser som ønskes af
regionens hospitaler.
Fremskaffelse af fondsmidler til indkøb
af core-center instrumentering.