kunsttema

kunsttema
Kunst
skal der til
Overalt på Skejby mødes blikket af kunstværker. Malerier, relieffer og skulpturer
præger rum og omgivelser. Hvad betyder det, at der er kunst på sygehuset? Og
hvor stammer den fra? InTryk ser på historien bag Skejbys kunst.
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau
Foto John Kristensen
„Det minder mig om dengang, jeg
var på din alder. Da cyklede vi gerne
ti kilometer for at komme til stranden
og bade“.
Hver dag fortæller forældre
deres børn små historier inspireret
af de keramiske relieffer på
Børneafdelingen, afsnit A8. Ud
over strandgæster er der sejlads,
istapper, vandhaner og tandbørster
blandt motiverne.
„Børnene vil gerne have
noget at kigge på sammen med
deres forældre, og reliefferne
er glaserede, så de må også
gerne røre ved dem“, fortæller
afdelingssygeplejerske Lene
Spanggård fra børneafdelingens
kunstgruppe.
Hvert af de 11 billeder
måler 50 gange 50 centimeter
og har tilsammen kostet omkring
100.000 kroner inklusive reliefferne i
indgangspartiet.
„Jeg har været på afdelinger, hvor vi
ikke havde penge til kunst, men som
børneafdeling får vi en del donationer. Vi
havde for eksempel en ældre dame, som
tog bussen ud til os for fem år siden for at
forære os en million kroner“, siger Lene
Spanggård.
Kunstgruppen blev inspireret af fårene
mellem Afdeling T g C, fordi man får
lyst til at røre ved dem. De fandt frem til
keramikeren Malene Møller Hansen fra
Rønde og blev enige om, at det ville passe
fint med et vandtema til en børneafdeling,
hvor patienterne har problemer med
urinveje og vandladning.
Lene Spanggård er gået ind i kunstgruppen,
fordi hun vil hjælpe med at skabe et
godt miljø for børn og personale.
„Kunst er en anden måde at arbejde
med miljø på. Børnene og deres familier
må gerne opleve sygehuset hjemligt, og
kunst får dem til at abstrahere fra hospi
talsmiljøet“, siger Lene Spanggård og
tilføjer, at reliefferne også er til glæde for
personalets øjne.
Patienterne finder ord
Et hospital er fyldt af rationelle ting som teknik,
logistik, overflader og hygiejne. Kunst
minder om det irrationelle, nemlig følelser.
„Mange patienter er ikke i stand til
at formulere sig tilstrækkeligt om deres
følelser, fordi sygdommen stresser dem.
Men når de sidder foran et billede, kan de
få fat i de manglende ord“, siger seniorforsker
Lars Heslet fra Rigshospitalets
intensivafdeling. Han har skrevet bogen
„Sansernes Hospital“ sammen med arkitekten
Kim Dirckinck-Holmfeld.
Patienterne begynder med at spørge
sig selv, om de kan lide maleriet eller ej.
Dernæst beskriver de for sig selv, hvad
det forestiller.
„De fordyber sig i motivet og indleder
en meditativ proces om, hvad der ligger
bag billedet, som et andet menneske har
lavet“, siger Lars Heslet.
Et sygehus skal ikke være en fragmenteret
kunstudstilling, understreger han.
„Der er meget velvilje blandt personalet
til at tage plakater og skifterammer med
hjemmefra. Men det kan være værre end
ingenting, fordi det let bliver uskønt og
skaber uro“.
Man skal i det hele taget tænke sig om,
når en afdeling skal udsmykkes.
„Det kan godt være abstrakt kunst, men
man skal ikke vælge Michael Kvium. Man
har ikke lyst til at se på hans forvredne
kroppe, når man har brækket et ben eller
har tabt håret på grund af kemobehandling“,
siger Lars Heslet.
Kunst støtter den indre læge
Det er heller ikke nok at vælge anerkendte
kunstnere. Kunsten skal hænges
op, så den kommer ind i en helhed, der
skaber ro.
Lars Heslet henviser til Rikshospitalet i
Oslo, hvor et stort antal kunstværker er
integreret i arkitekturen.
„Nordmændene bad en række kunstnere
tage hånd om hver afdeling, og det
hjælper patienterne med at falde til ro,
fordi de kan se, at andre har gjort sig
umage med at skabe en helhed i rummet.
De har også lettere ved at finde rundt på
hospitalet, fordi kunsten er indarbejdet i
skiltningen“.
På Rikshospitalet blev to promille af
byggesummen sat af til malerier og skulpturer.
Det er ingenting i forhold til den
effekt, kunst har, mener Lars Heslet
„Det er ikke overraskende, at et sår
gror sammen. Det sørger patientens indre
læge for. Men vi kan støtte den indre læge
ved at give patienten en fornemmelse af
hjemlige omgivelser. Det kan ikke betale
sig at lade være med at købe kunst“.
Børnekunst
Billedet på forsiden stammer fra
udsmykningen på afsnit A1. Her skabte
kunstner Maren Kanzler sidste år et
større værk til afsnittet. Værket fylder
hele den ene side af gangen og rummer
sjove stregtegninger, dyr af mærkelige
materialer og masser at gå på opdagelse
i. Afsnittet havde ønsket at få kunst i
børnehøjde. Det har de fået, både i den
ene og den anden forstand. Afdelingssygeplejerske
Lone Fredensborg er sammen
med resten af personalet meget
begejstrede for deres værk. „Det er
fyldt med humor og skøre og skæve dyr
og spreder liv og glæde om sig,“ siger
hun. „Vi bruger det meget til samtaler
med børnene. Det er i dialog med både
de store og de små børn og de ansatte.
Jeg tror aldrig vi bliver trætte af det,“
siger Lone Fredensborg.
Maren Kanzler er også kvinden bag
fårene mellem Afdeling T og Afdeling C.
På billedet beundrer ti-årige Caroline
værket.