Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel
virke i Danmark ?
– Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst
Arbejdspapir I
Provenukonsekvenser
Skatteministeriet 2007
2007.I

Provenukonsekvenser
Arbejdspapir I – Provenukonsekvenser
Indledning................................................................................................2
Gevinst uden adfærds- og ejerboligpriseffekter......................................5
Fuld indarbejdelse af elementerne angivet i boks 1. ...........................7
Virksomheds- og kapitalafkastordningen........................................8
Ejendomsværdiskatten ....................................................................8
Korrektion af aktieindkomstbeskatningen ........................................10
Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt ................12
Adfærds- og priseffekter .......................................................................16
Faldet i provenuet fra grundskylden..................................................16
Større privat formue og forbrug på langt sigt....................................17
Betydningen af indfasningen.............................................................19
Bilag 1 Provenuberegningerne..............................................................20
En kort beskrivelse af metoden .........................................................20
Mere detaljeret om beregningen........................................................21
Bilag 2 Provenu fra aktieindkomstbeskatningstiltaget..........................23
De nuværende regler .........................................................................23
Provenuet på kort og langt sigt..........................................................24
Provenuet på kort og langt sigt..........................................................25
Det langsigtede provenu....................................................................28
Effekten af den skitserede vidtgående
kapitalindkomstbeskatningsmodel ....................................................29
Følsomhedsanalyser ..........................................................................31
Bilag 3 En fremskrivning af grundskyldsprovenuet .............................33
Vurdering af FM´s fremskrivning.....................................................33
Et minimumskøn for de fremtidige ejendomsskatter ........................35
Et maksimumsskøn for de fremtidige ejendomsskatter ....................37
En detaljeret fremskrivning af maksimumsskønnet..........................38
Fremskrivning under hensyn til grundværdiskatteloftet ...................44
- 1 -

Provenukonsekvenser
Indledning
I Danmark beskatter vi kapitalindkomst vidt forskelligt, alt efter hvilken
kilde kapitalindkomsten har, og om der er tale om positiv eller negativ
kapitalindkomst. Der er desuden meget stor forskel på den nominelle skattesats
og den reale beskatning af de forskellige typer for kapitalindkomst,
korrigeret for inflation.
I dag beskattes almindelig kapitalindkomst (renter, udbytter mv.) realt set
væsentligt hårdere end arbejdsindkomst. Det skyldes, at kapitalindkomst
beskattes nominelt, hvilket betyder, at hele det nominelle afkast beskattes,
inklusiv den del der blot kompenserer for inflationens udhulning af det
nominelle aktivs realværdi. Ved en nominel rente på 5 pct. og en inflationsrate
på 2 pct. indebærer en nominel skattesats på kapitalindkomst på
59,7 pct. en real skattesats på knap 100 pct. Altså væsentligt højere end
den højeste marginalskat på arbejdsindkomst, som er 63 pct.
De store forskelle i den reale beskatning af forskellige typer af kapitalindkomst
medfører store forvridninger af placeringen af opsparingen. Opsparingen
flyttes naturligt nok hen, hvor den reale beskatning er lavest, og
afkastet efter skat er højest.
Det har i Danmark betydet, at en meget stor del af den samlede private
opsparing enten er placeret i pensionsopsparing eller i ejerboliger. Ikke
fordi det nødvendigvis er her, det samfundsøkonomiske afkast er størst,
men fordi det er her, den enkelte opsparer kan opnå det højeste efter-skat
afkast. Tilsvarende er opsparingen i ”frie midler” meget begrænset, som
følge af den høje progressive beskatning af positiv nettokapitalindkomst,
som i nogen tilfælde ligefrem kan resultere i et negativt realafkast efter
skat.
En mere ensartet beskatning af forskellige typer af kapitalindkomst kan
derfor bidrage til en mere samfundsøkonomisk optimal fordeling af opsparing
og investering.
Provenumæssigt spiller den progressive nettokapitalindkomstbeskatning
en forholdsvis lille rolle. Langt den største del af den samlede kapitalindkomst
holdes allerede ude af skatteydernes indkomstopgørelse og beskattes
proportionalt og oftest med lav sats efter særlige regler. Samlet set, er
beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst derfor underskudsgivende
i Danmark. Dette forhold udhuler såvel provenu- som fordelingsargumentet
imod en dual indkomstskat.
- 2 -

Provenukonsekvenser
Derfor har bl.a. Det Økonomiske Råd i deres halvårsrapport Dansk Økonomi
– forår 2001 og Velfærdskommissionen i sin endelige analyserapport,
Fremtidens velfærd – vores valg fra januar 2006, anbefalet et skifte
til en renere dual indkomstskat med en beskatning af kapitalindkomst til
en lavere proportional sats på linie med vores nordiske naboer.
En stiliseret og meget vidtgående model for hvordan kapitalbeskatningen
kan indrettes, kan overordnet sammenfattes som syv tiltag, der alle vil
medvirke til at ensarte beskatningen af alle former for opsparing på et nyt
lavere niveau, jf. boks 1. Denne model er ikke et udtryk for Skatteministeriets
holdning til en fremtidig model for kapitalindkomstbeskatningen,
men skal ses som et sammenligningsgrundlag, der anskueliggør virkningerne
af en rendyrket dual indkomstbeskatning, hvor personers kapitalindkomst
beskattes med en ensartet lav proportional sats. En slags fikspunkt,
der alene skal anskueliggøre virkningerne af at reformere kapitalindkomstbeskatningen
i retning af et rendyrket et dualt indkomstskattesystem.
I beregningerne er anvendt en sats på 15 pct., der vil minimere det offentlige
provenutab, jf. senere.
I dette arbejdspapir præsenteres de provenumæssige konsekvenser af den
skitserede model. I arbejdspapir II præsenteres effekten på opsparingen,
og i arbejdspapir III effekterne på ejerboligpriserne. De fordelingsmæssige
virkninger beskrives i arbejdspapir IV.
Redaktionen af arbejdspapirerne er afsluttet med udgangen af 2006. Beregningerne
baserer sig på Finansministeriets fremskrivning til Danmarks
Konvergensprogram 2006. Beregningerne er ikke opdateret i forhold til
2015-fremskrivningen. Endvidere er der ikke taget højde for ændringerne
af reglerne for aktieindkomstbeskatningen fra 2008, som blev vedtaget i
forbindelse med omlægningen af selskabsbeskatningen.
- 3 -

Provenukonsekvenser
Boks 1. En vidtgående implementering af et dualt indkomstskattesystem
1. Der dannes et nyt kapitalindkomstbegreb: Al kapitalindkomst lægges
sammen med aktieindkomst. Den ny kapitalindkomst beskattes særskilt
med en selvstændig skattesats på 15 pct. Hermed udgår kapitalindkomst
af beskatningsgrundlagene for kommunalindkomst, ligesom positiv kapitalindkomst
ikke længere beskattes progressivt via bund-, mellem- og
topskatten.
2. Negativ netto renteindkomst modregnes i de øvrige personindkomstskatter,
således at rentefradraget bevares med en ensartet værdi på 15 pct. Da
sammenhængen til den kommunale indkomstskat er fjernet, er der ikke
længere variation i skatteværdien af rentefradraget. Anden negativ netto
kapitalindkomst skal fremføres.
3. Kapitalgevinster på børsnoterede aktier lagerbeskattes, mens kapitalgevinster
på unoterede aktier realisationsbeskattes.
4. For at imødegå at selvstændige transformerer arbejdsindkomst til lavere
beskattet aktieafkast indføres en værnsregel, der sikrer, at normalafkastet
fra hovedaktionær aktier mv. beskattes med 15 pct., mens den resterende
del beskattes svarende til arbejdsindkomst.
5. For at sidestille virksomheds- og kapitalafkastordningen med selskaber
beskattes overskud fra disse ordninger med 25 pct. – svarende til selskabsskatten
– og derefter med den nye sats på 15 pct. I dag beregnes
afkastsatsen udfra den effektive gennemsnitlige obligationsrente. I fremtiden
vil den blive fastsat som denne plus 4 pct. point.
6. Den formelle ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i
ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle
offentlige ejendomsvurdering. Med det prisfald på ejerboliger, der
følger af særligt reduktionen af rentefradraget, indebærer tiltaget en lempelse
for langt den største del af ejerboligindehaverne, jf. arbejdspapiret
”Ejerboligpriseffekter”.
7. På sigt ophæves reglerne for de blåstemplede obligationer: Der indføres
en generel kursgevinstbeskatning. Gevinst og tab på fordringer og gæld
opgøres efter lagerprincippet. Dog udvikles et modificeret lagerprincip
for gæld.
Det vurderes, at denne vidtgående reform af beskatningen af kapitalindkomst
vil indebære et merprovenu på mellem 9,4 mia. kr. og -1,3 mia. kr.
afhængigt af prisfaldet på ejerboliger, jf. tabel 1.
- 4 -

Provenukonsekvenser
Tabel 1. Provenukonsekvenser af en vidtgående model for et dualt indkomstskattesystem
med lav ensartet proportional beskatning af kapitalindkomst
Varig virkning mia. 2006 kr. Prisfald på ejerboliger
ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct.
1. Provenugevinst ved fravær af adfærd
1.A. Umiddelbart resultat fra lovmodel effekt i
3,5 2,5 1,7
2005 0,1 0,1 0,1
1.B. Korrektion af lovmodel
1.B.1 Særlig beskatning af virksomheds- og kapitalaf-
3,4 2,4 1,6
kastordningen 0,1 0,1 0,1
1.B.2. Ejendomsværdiskat -0,8 -1,8 -2,6
1.B.3. Langsigtet niveau for aktieindkomst 0,4 0,4 0,4
1.B.4. Langsigtet niveau for renteudgifter 3,7 3,7 3,7
2. Ændret adfærd/ ejerboligpriseffekt 6,2 1,8 -2,8
2.A.Grundskyld -5,3 -9,7 -14,3
2.B. Større formue på langt sigt 2,4 2,4 2,4
2.C.Større privat forbrug på langt sigt 9,1 9,1 9,1
3. Indfasning -0,3 -0,3 -0,3
I alt (1+2+3)
Kilde: Egne beregninger.
9,5 4,1 -1,3
I arbejdspapiret ”Ejerboligpriseffekter” er argumenteret for, at prisfaldet
sandsynligvis ligger i den lave ende. Dermed bliver provenueffekten snarere
9,5 end –1,3 mia. kr.
Den samlede effekt inddeles i tre komponenter: Provenuet ved fravær af
adfærdsændringer, 2) Effekten af ændret adfærd og 3) Omkostningerne
ved indfasning af satsnedsættelsen. Nedenfor kommenteres de enkelte
poster nærmere.
Gevinst uden adfærds- og ejerboligpriseffekter
Ifølge Lovmodellen er den i boks 1 skitserede model stort set provenuneutralt.
Således giver den anledning til en lille provenugevinst på knap 0,1
mia. kr., jf. tabel 1.
Provenugevinsten fremkommer, fordi beskæringen af rentefradraget opvejer
provenutabet fra lempelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst
samt aktieindkomst.
- 5 -

Provenukonsekvenser
Beregningen foretages med udgangspunkt i indkomståret 2005. Resultatet
svarer meget godt til det resultat, der opnås, såfremt der foretages et mere
groft provenuskøn. På baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag
i 2005 kan der foretages et groft skøn over provenueffekten
Lægges alene disse oplysninger til grund, anslås reformen at medføre
et lille provenutab på 0,2 mia. kr. – dvs. 0,3 mia. kr. mindre end det resultat,
der fremkommer ved at anvende lovmodellen 1 , jf. tabel 2.
Tabel 2. Umiddelbart provenu ud fra grov metode
Løbende priser 2002 2003 2004 2005 2006
Provenu i alt 2,4 3,2 2,4 -0,2 0,9
A. Kapitalindkomst 5,9 6,2 6,3 4,8 5,7
B. Aktieindkomst -3,6 -2,9 -4,0 -5,0 -4,8
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag
i 2002 til 2006 fra Skatteministeriets hjemmeside.
Når 2005 vælges som ”udgangspunkt” for opgørelsen, undervurderes provenugevinsten
sandsynligvis. På baggrund af den lidt grovere metode anslås,
at provenuet ville have været ca. 1,1 mia. kr. højere, såfremt 2006
havde udgjort udgangspunktet, jf. tabel 2.
En ensartet sats på 15 pct. er netop den sats, der minimerer det umiddelbare
provenutab før adfærd ved en reduktion af kapitalbeskatningen, jf. figur
1.
1 Det såkaldt grove skøn tager blandt andet ikke højde for, hvorledes beskatningen af
personlig indkomst i kraft af progressionen påvirkes af, at nettokapitalindkomsten ”pilles”
ud af den skattepligtige indkomst.
- 6 -

Provenukonsekvenser
Figur 1. Provenutab i 2005 ved ændret maksimal kapitalbeskatning
Mia. 2005
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag
i 2005 fra Skatteministeriets hjemmeside.
Dette gælder, såfremt der samtidig lægges til grund, at ingen af de eksisterende
satser må øges. Således afspejler figur 1 effekten af, at nedsætte den
maksimale beskatning af hhv. kapital- og aktieindkomst samt pensionsafkastskat
fra 59 til 12 pct. Eksempelvis rammer en nedsættelse fra 59 til 58
alene positiv nettokapitalindkomst, der i dag beskattes med topskattesatsen,
hvorfor provenutabet er forholdsvist beskedent, jf. figur 1. Provenutabet
stiger i takt med, at satsen sættes ned til kommuneskattegrænsen. Herefter
reduceres rentefradraget, hvorfor en yderligere satsnedsættelse giver
anledning til et mindre provenutab. Dette gælder til og med en sats på 15
pct. Sættes den maksimale skattesats længere ned end 15 pct., rammes
afkastet fra pensionsopsparingen også, hvorfor provenutabet igen stiger.
Det umiddelbare resultat fra lovmodellen skal korrigeres for en række forhold.
Således korrigeres for:
1) At lovmodelsberegningerne – som de foreligger – ikke i tilstrækkeligt
omfang har indarbejdet ændringer af virksomheds- og kapitalafkastordningen
samt ejendomsværdiskatten.
2) At det nuværende provenu fra aktieindkomstbeskatningen ikke
svarer til det langsigtede.
3) At husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt.
Fuld indarbejdelse af elementerne angivet i boks 1.
Af en række tekniske grunde har det ikke været muligt fuldt ud at indarbejde
de i boks 1 ovenfor skitserede tiltag i forhold til virksomheds- og
kapitalafkastordningen samt ejendomsværdiskatten i lovmodelberegningerne.
- 7 -

Provenukonsekvenser
Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Punkt 5, i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen
indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct.
For at ligestille beskatningen af kapital i virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen
med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i
(unoterede)selskaber, bør der svares ”selskabsskat” af kapitalafkastet på
25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning – dvs.
ved realisation. Således bliver den effektive lagerbeskatningssats 10,7
pct. 2 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sat bliver dermed 33,1
pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)) og ikke 15 pct. som forudsat i lovmodelberegningen.
Dermed reduceres det umiddelbare provenutab med godt
0,8 mia. kr., jf. tabel 3.
Tabel 3. Tiltag i.fht. virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen
Mia. 2006 kr.
+ Nuværende afkast fra de to ordninger * (33,1 pct. – 15 pct.) 0,8
- Effekt af at hæve satsen med 4 pct.: (Tab i skatter fra personlig -0,8
indkomst + arbejdsmarkedsbidrag – afkast der ændres fra løn til
kapitalindkomst gange 33,1 pct.)
Samlet korrektion 0,1
Anm: Der tages ikke hensyn til at den effektive ækvivalente lagerbeskatning for den
offentlige sektor kan afvige fra den effektive ækvivalente skat for private som følge af
forskel på diskonteringsrente.
Foruden dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet
i de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten. I fremtiden antages
den at udgøre 4 pct. point plus obligationsrenten. Dermed opstår et tab
på knap 0,8 mia. kr. Dermed bliver den samlede effekt af tiltaget i forhold
til virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen at det umiddelbare provenutab
må korrigeres med 0,1 mia. kr., jf. tabel 3.
Ejendomsværdiskatten
Hvis der indføres en ensartet proportional beskatning af kapitalindkomst
på 15 pct., vil den formelle ejendomsværdiskat som sikrer neutralitet udgøre
0,5 pct. Det antages at betalingen fra 2013 og frem igen knyttes til de
aktuelle vurderinger.
2 Jf. kapitlet om ændret opsparingsadfærd.
- 8 -

Provenukonsekvenser
Med en ejendomsværdiskattesats på 0,5 pct. og en ensartet skattesats for
kapitalindkomst på 15 pct. vurderes skattesystemet hverken at favorisere
eller diskriminere investeringer i ejerboliger, jf. bilag 4 om den neutrale
ejendomsværdiskat i arbejdspapir II om opsparingseffekter.
Det vurderes, at ændringen af ejendomsværdiskatten samlet set indebærer
en lempelse til boligejerne. Det skyldes blandt andet det ejerboligprisfald,
der følger med den generelle lempelse af kapitalbeskatningen.
Ved fravær af en reform vil den effektive ejendomsværdiskat for mange
boliger være mindre end 0,5 pct. i 2012. Alligevel tilsiger beregninger, at
(næsten) ingen boligejere vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten.
Uden ændringer af ejendomsværdibeskatningen, vil boliger med værdistigninger
på over 10 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 eksempelvis betale
ejendomsværdiskat i 2012 svarende til 0,43 pct. af den offentlige ejendomsvurdering
i året, jf. figur 2.
Figur 2: Ejendomsværdiskat, boliger med prisstigninger over 10 pct. årligt
Effektiv ejendomsværdiskat (i
fht. SKATs ejendomsvurdering)
1,0%
0,9%
0,8%
0,7%
0,6%
0,5%
0,4%
0,3%
2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017
Ingen reform Reform
Kilde: Egne beregninger.
Anm: ejendomsværdiskatten opgøres i pct. af SKAT´s vurdering.
Som følge af den generelle nedsættelse af kapitalbeskatningen vil ejerboligpriserne
imidlertid falde i 2010. Det kan modgås ved, at skattestoppet
først ophæves, når ejerboligpriserne efter et par år har ”fundet” det nye
ligevægtsniveau. Med prisfaldet vil den effektive ejendomsværdiskat udgøre
0,55 pct. i 2012. Dermed vil den kombinerede ophævelse af skatte-
- 9 -

Provenukonsekvenser
stoppet og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. medføre en lille
umiddelbar lempelse på 0,05 pct.
Provenueffekten af tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten afhænger
således af det generelle prisfald, jf. tabel 4.
Tabel 4. Ejerboligpriseffekter
Gennemsnitligt prisfald som følge af den
Priseffekt ved alternativ placering af friværdien i
ejerboligen, beskattes med
Pal-sats Kommune-, amts-,
og kirkeskat
Som kapitalind-
skitserede model, pct. 10 18 25
komst
Varig provenueffekt af tiltag i fht. ejendomsværdiskatten,
mia. 2006 kr. -0,8 -1,8 -2,6
Kilde: Egne beregninger. Skattestoppet forudsættes ophævet i 2015 ved fravær af reform.
Se kapitlet om ejerboligpriseffekten for forudsætningerne.
Initiativet vurderes, at ville reducere ejerboligbeholdningen med i gennemsnit
mellem 10 og 25 pct. Det relativt ”lave” prisfald på 10 pct. opnås,
såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering af
friværdien i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, hvis boligejerne derimod
ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen, for
en nærmere forklaring se arbejdspapiret om ejerboligpriseffekter.
Det vurderes, at prisfaldet og dermed provenutabet fra ejendomsværdiskatten
formentlig vil ligge i den lave ende af intervallet. Det begrundes
med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger
frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne. Dermed
skal dette sandsynligvis også opfattes som alternativet til investering i
en ejerbolig.
Korrektion af aktieindkomstbeskatningen
Beregningen af provenukonsekvenserne i forhold til ændringen af beskatningen
af det, der i dag er aktieindkomst, kan ikke alene foretages ved
hjælp af lovmodellen. Det skyldes, at provenuet fra aktieindkomstbeskatningen
aktuelt er forholdsvist højt som følge af de seneste års ekstraordinære
store værdistigninger på aktier.
Endvidere kan Lovmodellen ikke bedømme effekten af at overgå fra realisation
til lager på noterede aktier.
Endelig skal provenueffekten af en overgangsordning også inkluderes.
Ved overgang fra realisation- til lagerbeskatning forudsættes beregnings-
- 10 -

Provenukonsekvenser
teknisk indført overgangsregler, der sikrer, at endnu ikke realiserede kapitalgevinster
falder til beskatning senest ti år efter de nye reglers indførsel,
dvs. senest 2020. Konkret forudsættes de at falde til beskatning i lige store
rater over alle ti år.
Under de givne forudsætninger viser beregningerne, at det årlige provenutab
udgør 4,2 mia. kr. i 2006 priser i 2010 samt, at dette også svarer til det
langsigtede provenutab, jf. tabel 5.
Tabel 5. Årligt provenutab, mia. kr. 2006priser
2006priser, mia. kr. 2010 2015 2020 2025 2030
Unoterede aktier -3,1 -3,6 -3,8 -3,7 -2,4
Noterede aktier -2,2 -1,9 -1,8 -1,8 -1,8
Overgangsordning 1,1 0,9 0,0 0,0 0,0
I alt -4,2 -4,5 -5,6 -5,5 -4,2
Kilde: Egne beregninger se bilag 2 for beregningsforudsætninger og yderligere forklaring.
På trods af, at beholdningen af unoterede aktier er ca. dobbelt så stor som
beholdningen af noterede aktier, forventes provenutabet fra noterede aktier
at udgøre mere end halvdelen af provenutabet fra unoterede. Det skyldes
dels en forudsætning om, at en del af kapitalgevinsterne fra unoterede aktier
aldrig forfalder til beskatning på grund af succession, dels at den gennemsnitlige
besiddelsestid for unoterede aktier der realiseres, forudsættes
at være 20 år, mens den forudsættes at være 10 år for noterede aktier, jf. i
øvrigt bilag 2 for yderligere forklaring samt beskrivelse af forudsætninger.
Provenutabet fra aktieindkomstbeskatningen svinger fra år til år. Derfor er
der behov for at udregne det gennemsnitlige provenutab. Denne holdbarhedseffekt
af tiltaget vurderes at være 4,6 mia. 2006 kr. Ifølge lovmodellen
bliver provenutabet i 2005 godt 5 mia. kr. Dermed skal der foretages
en korrektion på 0,4 mia. kr., jf. tabel 6 og tabel 1.
Tabel 6. Lovmodelberegning og korrektion af denne
A. Provenuet fra den progressive beskatning i 2005, 2005 priser
Mia. kr.
6,7
B. Tab ved overgang til 15 pct. (1-15/43)*A 4,4
C. Provenuet fra den lave beskatning i 2005, 2005 priser 1,4
D. Tab ved overgang til 15 pct. (1-15/28)*C 0,7
E . Tab i alt i 2005 priser (B+D) 5,0
F . Tab i alt i 2006 priser e*BNP2006/BNP2005 5,1
G. HBI effekt 2006 priser 4,6
H. Korrektion F-G 2006 priser 0,4
Anm: I det omfang decimalerne ikke passer skyldes det afrundning
- 11 -

Provenukonsekvenser
Resultatet afhænger selvsagt af forudsætningerne. I bilag 2 er vist hvorledes
den varige effekt svinger mellem 3,8 og 6,2 mia. kr. afhængigt af forudsætningerne.
Det er særligt det langsigtede provenutab, der har betydning for holdbarhedseffekten.
Derfor har antagelserne vedrørende det samlede afkast fra
aktier på langt sigt samt den langsigtede beholdning også stor betydning. I
modellen forudsættes det langsigtede afkast at udgøre 7 pct. på sigt. Er
dette i stedet 8 pct. bliver provenutabet knap 9 pct. højere dvs. 5 mia. kr.
Aktiebeholdningens andel af BNP forudsættes at svare til niveauet i 2004
på sigt, dvs. 22,7 pct. Fra 2004 til 2005 stiger det imidlertid med knap 50
pct. fra 22,7 pct. af BNP til 33,5 pct. Lægges 2005-niveauet til grund, stiger
provenutabet til 6,2 mia. kr. 3 Netop den meget store ekstraordinære
stigning i beholdningen, der ikke kan tilskrives en bevidst formueplacering,
er imidlertid grunden til, at beholdningen ultimo 2005 ikke lægges til
grund for beregningerne.
Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt
I regeringens fremskrivninger – dvs. konvergensprogrammet og 2010planen
– stiger husholdningernes renteudgifter betydeligt på sigt. Dermed
undervurderes provenugevinsten fra beskæringen af rentefradraget, såfremt
der alene tages udgangspunkt i 2005-niveauet.
Stigningen i husholdningernes renteudgifter skyldes, at pensionssystemet
endnu ikke er i ”ligevægt”. Pensionsformuens andel af BNP stiger således
fra i 2005 at udgøre knap 140 pct. af BNP til i 2080 at udgøre knap 240
pct., jf. figur 3.
3
Når provenutabet ikke helt stiger med 47 pct. skyldes det, at fordelingen mellem noterede
og unoterede aktier ændrer sig.
- 12 -

Figur 3. Pensionsformuens andel af BNP 2005 til 2080
Pct. af BNP
300
250
200
150
100
50
0
2005
2009
2013
2017
2021
2025
2029
2033
2037
2041
Kilde: Konvergensprogrammet 2006. Variablen WPPS over Y.
2045
2049
2053
2057
2061
2065
2069
2073
2077
Provenukonsekvenser
Stigningen skyldes primært den overenskomstmæssigt fastsatte udbygning
af arbejdsmarkedspensionerne. Udbygningen indebærer, at indbetalingerne
overstiger udbetalingerne frem mod 2030erne, hvorfor pensionsformuens
andel af BNP vokser.
I regeringens fremskrivninger forudsættes den private sektors samlede
finansielle formue upåvirket af udbygningen af den tvungne pensionsopsparing.
Dermed forudsættes den frie opsparing fuldt ud fortrængt af væksten
i pensionsformuen – fraregnet værdien af de udskudte skatter. Således
reduceres den frie formue i takt med stigningen i pensionsformuen, jf.
figur 4.
- 13 -

Provenukonsekvenser
Figur 4. Pensionsformuens fortrængning af den fri formue 2005 til 2060
Pct. af BNP
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
2026
2029
2032
Ændring ifht. 2005 i pensionsformuen Ændring ifht. 2005 i den private sektors frie formue
Kilde: Konvergensprogrammet 2006. Variablen WPPS og WH over Y. Frem mod 2010
er det ikke alene fortræningen, der bestemmer udviklingen i den private sektors frie
formue. Således reduceres den mere end, hvad udviklingen i pensionsformuen tilsiger.
Denne effekt medregnes ikke, hvorfor provenugevinsten ved en reduktion af rentefradraget
undervurderes marginalt.
Det forudsættes, at fortrængningen gennemføres ved, at husholdningerne
undlader at afdrage på boliggælden i ligeså stort omfang som tidligere.
Denne forudsætning implicerer en forholdsvis konservativ vurdering af
provenueffekten af reduktionen af den frie formue. Det skyldes, at såvel
forrentningen som den gennemsnitlige (nominelle) beskatning af realkreditgæld
er forholdsvis lav.
Husholdningernes realkreditgæld fremskrives således givet forudsætningen
om fuld fortrængning fra pensionsformuen efter udskudte skatter. Det
implicerer, at husholdningernes realkreditgæld stiger med 10 pct. frem til
2010. På sigt udgør stigningen 60 pct. i forhold til niveauet i 2005, jf. figur
5.
- 14 -
2035
2038
2041
2044
2047
2050
2053
2056
2059

Provenukonsekvenser
Figur 5. Husholdningernes realkreditgæld som andel af BNP, 2005=100
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2005
2009
2013
2017
2021
2025
2029
2033
2037
2041
Kilde: Egene beregninger foretaget på baggrund af Konvergensprogrammet 2006. Konkret
fremskrives husholdningernes realkreditgæld (WLM_H_CF/Y) ved følgende formel:
WLM_H_CF[2005]/y[2005]+ (1-0,6)* [WPPS[t]/y[t]- WPPS[2005]/y[2005]. Dermed
forudsættes den gennemsnitlige udskudte beskatning til 60 pct., hvilket formentlig er i
overkanten. Til sammenligning har FM fastsat den til ca. 44 pct. Ved at anvende 60 pct.
frem for 44 pct. undervurderes provenugevinsten fra reduktionen af rentefradraget.
2045
Provenugevinsten som følge af reduktionen af beskatningen af realrenteudgifter
udgør 7,9 mia. kr. i 2005 – svarende til 0,5 pct. af BNP, jf. bilag
1. På sigt skønnes denne provenugevinst at stige med knap 60 pct. svarende
til en yderligere stigning på knap 0,3 pct. af BNP. Den varige virkning
af dette ekstraprovenu vurderes at udgøre 0,26 pct. af BNP svarende til 3,7
mia. kr. i 2006 priser, jf. tabel 1.
I regeringens nyeste langsigtede fremskrivning forventes pensionsformuen
at tiltage yderligere på sigt. Velfærdsreformen indebærer en reduktion af
pensionsperioden. Det er især de yngre generationer, der – som følge af
Velfærdsreformen – kan se frem til en længere indbetalingsperiode og en
kortere udbetalingsperiode af deres arbejdsmarkeds- og privatfinansierede
pensionsordninger. Dermed øges pensionsformuen især efter 2030.
Det betyder, at den del af opsparingen, der holdes som kapitalindkomstskattepligtig
formue reduceres endnu mere end forudsat i beregningerne,
som er foretaget på grundlag af fremskrivningen til regeringens Konvergensprogram
2006. Dermed bliver merprovenuet i 2006 større end de forudsatte
3,7 mia. kr.
- 15 -
2049
2053
2057
2061
2065
2069
2073
2077

Provenukonsekvenser
Adfærds- og priseffekter
Der medregnes en reduktion af grundskyldsprovenuet samt effekten af
større privat formue på sigt, jf. nedenfor.
Faldet i provenuet fra grundskylden
Den skitserede model for kapitalbeskatningen vil – som allerede nævnt –
lede til et prisfald på ejerboliger. Prisfaldet har ikke bare betydning for
provenuet fra ejendomsværdiskatten, men også for provenuet fra grundskyldsbeskatningen.
Med prisfaldet reduceres grundværdierne og dermed
provenuet fra grundskylden.
En central forudsætning bag beregningerne er, at det er grundværdierne,
der ”bærer” hele prisfaldet. Da grundværdierne kun udgør en andel af selve
ejerboligbeholdningen implicerer en given prismæssig reduktion af
prisen på ejerboliger en meget større reduktion af grundpriserne og dermed
af provenuet fra grundskylden. Dette er årsagen til den forholdsvis
store reduktion grundskyldsprovenuet på mellem 5,3 og 14,3 mia. kr. afhængigt
af om ejerboligpriserne falder med 10, 18 eller 25 pct., jf. tabel 1.
Der er relativ stor usikkerhed forbundet med skønnet over provenutabet
fra grundskyldsbeskatningen, jf. arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter.
Det skyldes ikke bare usikkerhed mht. prisfaldets størrelse, men også
usikkerhed mht. profilen for provenuet fra grundskylden ved fravær af
reform.
I den forbindelse bliver det imidlertid afgørende, at reduktionen af grundskyldsprovenuet
er udregnet under forudsætning af, at prisstigningerne fra
2001 til 2007 – for langt den største del af ejerboligmassen – kapitaliseres
i grundværdierne, jf. arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter. En forudsætning,
der medfører, at Finansministeriet i deres lange fremskrivninger
undervurderer det langsigtede grundskyldsprovenu med ca. 12 mia. kr., jf.
bilag 3. Såfremt grundskyldsprovenuet reduceres med mellem godt 5 og
14 mia. kr., er provenuet i regeringens langsigtede fremskrivning altså
undervurderet svarende til 12 mia. kr. Medregnes dette provenu, leder den
skitserede model ikke som i tabel 1 angivet til mellem 9,5 og –1,3 mia. kr.
men i stedet til mellem knap 22 og 11 mia. kr., jf. tabel 7.
- 16 -

Provenukonsekvenser
Tabel 7. Provenu i forhold til regeringens fremskrivning december 2006
Mia. 2006 kr. Prisfald på ejerboliger
ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct.
Samlet effekt , jf. tabel 1 9,5 4,1 -1,3
Merprovenu fra grundskyld uden reform, jf.
bilag 3. 12 12 12
Merprovenu i forhold til regeringens fremskrivning
dec. 2006 21,5 16,1 10,7
Dette merprovenu fra grundskylden ved fravær af en reform medregnes
imidlertid ikke.
Større privat formue og forbrug på langt sigt
Den skitserede model leder til en forøgelse af efter-skat realafkastet fra
husholdningernes formue. Dermed forøges såvel den private formue som
det private forbrug på sigt, hvorfor også indtægter fra kapitalbeskatningen
og de indirekte afgifter stiger, jf. kapitlet om opsparingseffekterne.
Konkret vurderes den skitserede model at lede til, en stigning i efter-skat
realafkastet fra den private sektors formue – eksklusiv ejerboliger – på 0,9
pct. point fra 1,6 pct. til 2,5 pct. 4 Som udgangspunkt anvendes samme
opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). Dermed stiger opsparingen
initialt med 0,45 pct., hvilket skønnes at lede til, at formuen stiger
med knap 13 pct. point af BNP på sigt, jf. figur 7. 5
4 Givet, at boligomkostningerne fastlægges udfra det såkaldte usercostbegreb, og forskellen
på beskatningen af ejerboliger og den generelle beskatning af kapital dermed opfanges
i den indirekte beskatning af forbrug, er det dette afkast, der er af betydning for formueakkumuleringen,
jf. også bilag 2 i kapitlet om opsparingseffekter.
5 Stigningen i formuen implicerer en langsigtet formue kvasi-elasticitet på 0,07 svarende
til, at 1 pct. point stigning i efter-skat realafkastet medfører 7 pct. stigning i formuen på
sigt.
- 17 -

Provenukonsekvenser
Figur 7. Ændret opsparing og formue - udgangspunkt
Pct. af BNP Pct. af BNP
1,0
16,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
32
34
36
38
40
42
Privat opsparing (Disponibel indkomst - Privat forbrug) (Venstre akse)
Privat formue (Højre akse)
Kilde: Egne beregninger., jf. kapitlet om opsparingsadfærd
Den effekt, som formueændringen har på det offentlige provenu, beregnes
ud fra formueændringen, afkastet fra formuen og det nye beskatningsniveau.
Betydningen for det offentlige provenu omregnes til en såkaldt varig
effekt. I 2006 priser udgør denne effekt 1,8 mia. kr.
Stigningen i den private formue leder også til merindtægter fra de indirekte
skatter. Den større formue medfører, at det private forbrug stiger på sigt.
Dermed stiger provenuet fra den indirekte beskatning af det private forbrug
også. Merprovenuet fra dette anslås at udgøre 6,9 mia. kr. opgjort
som varig effekt i 2006priser, jf. arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd.
Der bør korrigeres for, at merprovenuet fra den større private formue og
det større privat forbrug er egentlige merindtægter. Dvs. det er ikke penge
der ”tages fra befolkningens lommer”. Dette gælder derimod for de øvrige
komponenter i tabel 1. Anvendes provenuet i tabel 1 til skattelettelser, vil
de egentlige offentlige merindtægter fra den større formue og det større
forbrug øge det private forbrug yderligere. Dette gælder ikke for de øvrige
komponenter. På denne baggrund må provenuet fra den større formue og
det større private forbrug på hhv. 1,8 og 6,9 mia. kr. divideres med (1-
0,245) før det kan sammenlignes med de øvrige komponenter i tabel 1.
Det svarer til, at moms og afgiftsbetalinger af 1 krones forbrug udgør 24,5
pct. Dermed bliver provenueffekten af større formue og privat forbrug
hhv. 2,4 og 9,1mia. kr. jf. tabel 1.
- 18 -
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0

Provenukonsekvenser
Betydningen af indfasningen
Af hensyn til allerede etablerede boligejeres rådighedsbeløb bør en evt.
reduktion af kapitalbeskatningen indfases over 7 år, jf. tabel 8.
Tabel 8. Indfasning af enhedssatsen på 15 pct.
Pct. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Maksimal skattesats 30,7 28 25,5 22,8 20,2 17,6 15,0
Konkret forudsættes indfasningen gennemført ved, at kapital- og aktieindkomst
allerede slås sammen fra 2010. For at sikre, at aktieindkomst under
den nuværende progressionsgrænse, der i dag beskattes med 28 pct., ikke
beskattes ekstra hårdt i 2010, hvor enhedssatsen udgør 30,7 pct. tænkes
indført en overgangsordning i 2010, der kompenserer for denne forskel.
Det vurderes, at den varige virkning af indfasningen udgør 0,3 mia. kr.
Dette er forholdsvis begrænset, hvilket skyldes, at provenutabet som følge
af indfasningen selvsagt kun er midlertidig. Beregningen af provenueffekten
foretages på baggrund af den før omtalte lidt grove metode, jf. noter til
figur 1. 6
6 Det skyldes, at lovmodelberegningsressourcerne er begrænsede, samt at den varige
virkning under alle omstændigheder er begrænset, fordi indfasningen kun påvirker provenuet
i ganske få år.
- 19 -

Provenukonsekvenser
Bilag 1 Provenuberegningerne
I det følgende forklares, hvorledes beregningerne vedrørende konsekvenserne
af ændringen af kapital- og aktieindkomstbeskatningen foretages.
En kort beskrivelse af metoden
I den skitserede model slås aktieindkomst og kapitalindkomst sammen til
et indkomstbegreb, som beskattes med 15 pct.
Punkt 5 i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen
indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct. For at ligestille beskatningen
af kapital i virksomhedsskatteordningen med beskatningen af afkastet
fra realkapital placeret i (unoterede) selskaber, kan der svares selskabsskat
af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet
med 15 pct. ved udlodning – dvs. ved realisation. Således bliver den effektive
– lagerbeskatningssats – 10,7 pct. 7 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sata
bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)). Foruden
dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet i
de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten, mens den i skitsen f
følger det forventede afkast fra aktier, der anslås at udgøre 2 pct. point
plus obligationsrenten.
Ved bedømmelsen af provenutabet, inddeles husholdningernes formue i
kategori A til I, jf. boks 1 og arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd.
Boks 1. Kategoriseringen af husholdningernes samlede formue
Samlet formue (1+2+3)
1. Finansielle aktiver i alt (A+ B+C+D)
A. Pensionsreserver i alt, netto efter udskudt skat
B. Aktiver, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst
C. Indskud i pengeinstitutter og mønter
D. Anden positiv kapitalindkomst
2. Finansielle passiver i alt (E+F+G)
E. Realkreditlån
F. Andre lån.
G. Øvrig negativ kapitalindkomst
3. Netto realformue (H+I)
H. Ejerboliger
I. Erhvervsbygninger og andre arter end bygninger
7 Jf. arbejdspapiret om ændret opsparingsadfærd.
- 20 -

Provenukonsekvenser
Den skitserede model får som udgangspunkt ikke nogen provenumæssige
konsekvenser for beskatningen af pensionsreserver (A).
Ligeledes er provenukonsekvenserne i forhold til ejerboliger (H) minimale.
Det skyldes, at skattestoppet fastholdes frem til 2013, hvorefter der
foretages en provenuneutral omlægning, der sikrer, at de aktuelle ejendomsværdier
beskattes med samme sats.
Endvidere bygger skønnet over provenukonsekvenserne af tiltagene i forhold
til aktieindkomst og realkreditlån ikke direkte på lovmodelberegninger.
Beregningen af provenukonsekvenserne i forhold til ændringen af beskatningen
af det, der i dag er aktieindkomst (kategori (B)), fremskrives med
udgangspunkt i lovmodelberegningen for 2004, men resultatet anvendes
ikke direkte. Dette fordi der skal tages hensyn til, at provenuet fra aktieindkomstbeskatningen
aktuelt er forholdsvist højt som følge af de seneste
års ekstraordinære store værdistigninger på aktier. Ligeledes vil Lovmodellen
ikke kunne bedømme effekten af at overgå fra realisation til lager
på noterede aktier.
Provenukonsekvenserne i forhold til renteudgifter på realkreditlån (kategori
(E)), fremskrives også særskilt. Således tages hensyn til, at de seneste
års ekstraordinære store værdistigninger på boliger resulterer i en aktuel
lav belåningsgrad, der forventes at stige i fremtiden.
Bedømmelsen af provenutabet fra alle andre formueposter baserer sig derimod
direkte på lovmodelberegninger.
Mere detaljeret om beregningen
I det følgende beskrives de oplysninger fra Lovmodellen, der anvendes
ved beregningen af effekten af den vidtgående reform af kapitalbeskatningen.
Provenueffekten af de enkelte elementer i forhold til den enkelte skatteyder
udregnes som angivet i boks 2.
- 21 -

Provenukonsekvenser
Boks 2. Udregning af provenueffekten af de forskellige tiltag
Skatteyders gennemsnitlige skattesats:
Gen_skat_yder: (Skat før – skat efter)/ nettokapitalindkomst
Hvor skat efter og før står for skattebetalingen hhv. med og uden medregning af
skatteyderens kapitalindkomst.
Realkreditlån:
X_1 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. ) gange
renteudgifter fra Realkredit
Andre lån:
X_2 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. ) gange
renteudgifter fra andre lån
Anden negativ kapitalindkomst:
X_3 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. ) gange
anden negativ kapitalindkomst
Indskud i pengeinstitutter og mønter:
X_4= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. ) * indskud
i pengeinstitutter
Virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen:
X_5= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. ) * afkast
fra virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen
Udlejning af ejerboliger:
X_6= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. ) * afkast
fra udlejning
Anden positiv kapitalindkomst:
X_7= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder – 15 pct. )* anden
positiv kapitalindkomst
Aktieindkomst:
X_8: Provenueffekten af at lægge aktieindkomst ind under kapitalindkomst og
beskatte med 15 pct.
Dermed fremkommer resultatet i kolonne 1 i tabel 1. Resultatet fremskrives
til 2006-priser ved at forudsætte, at provenuets andel af BNP er konstant.
- 22 -

Provenukonsekvenser
Bilag 2 Provenu fra aktieindkomstbeskatningstiltaget
Den skitserede vidtgående model for kapitalbeskatningen i et dualt indkomstskattesystem
indebærer, at indkomst, der i dag beskattes som aktieindkomst,
sammenlægges med det, der i dag betegnes kapitalindkomst.
Dermed forsvinder et indkomstbegreb og kapitalindkomst får et nyt indhold.
Beskatningen af afkastet fra aktier nedsættes endvidere fra i dag at udgøre
28/43 pct. til fremover alene at udgøre 15 pct. Endelig ændres reglerne for
beskatningen af kapitalgevinsten på noterede aktier. I dag beskattes kapitalgevinster
på aktier alene ved realisation. Disse regler kan ændres for
noterede aktier, så disse i stedet overgår til lagerbeskatning.
Det vurderes, at denne del af modellen indebærer et varigt provenutab på
4,6 mia. kr. Størrelsen afhænger imidlertid i høj grad af de konkrete forudsætninger.
Det forklares i dette arbejdspapir, der også beskriver den model,
der er opstillet til bedømmelse af provenutabet.
De nuværende regler
Før 2006 afhang beskatningen af afkastet fra frie midler investeret i aktier
af ejertid og beholdningens størrelse. Fra 2006 og frem beskattes aktieindkomst
op til 43.300 kr. med 28 pct. og aktieindkomst derudover med 43
pct. Der er dog indført overgangsregler, der sikrer:
1. At aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt vil kunne sælges
skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere, hvis de indgår i beholdninger,
som på lovens virkningstidspunkt ligger under
100.000 kr.’s grænsen.
2. En overgangsregel, som sikrer mod en forhøjelse af skatteprocenten
for aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt, og som
sælges efter mindre end 3 år.
Særligt den første overgangsgangsregel giver umiddelbart anledning til
problemer, når provenuvirkningerne af skitsen skal vurderes. Dette fordi
provenuet stiger på sigt i takt med aktier købt før 2006 sælges, og den
”gamle” 100.000 kr. grænse dermed helt mister sin betydning.
Der er ikke i skitsen taget hensyn til, at satserne for aktieindkomst ændres
fra 1. januar 2008.
Lovændringerne i 2005 havde imidlertid – rent provenumæssigt – alene en
marginal betydning. Provenuvirkningerne anslås at udgøre ca. –85 mio. kr.
på kort sigt og 183 mio. kr. på langt sigt, jf. tabel 1.
- 23 -

Provenukonsekvenser
Tabel 1. Merprovenu ved ændring af 3-årsregel og overgangsregler
Mio. kr. 2006 priser 2006 2007 2008 2009 2010 Langt sigt
3-års regel (fra kapitalindkomst til aktieindkomst) -69 -69 -69 -69 -69 -69
Tabsfradrag -10 -7 -4 -4 -4 -4
Fjernelse af 100.000 kroners grænsen 0 3 9 16 25 255
Overgangsregel 100.000 kr.'s grænsen -5 -5 -5 -5 -5 0
Overgangsregel korttidsaktier -1 -1 -1 0 0 0
I alt -85 -79 -70 -62 -52 183
I alt i pct. af 2006 provenu -85 -79 -70 -62 -52 183
Provenuændringerne skal sættes i forhold til det samlede provenu fra aktieindkomstbeskatningen,
der udgjorde 8,2 mia. kr. i 2005. På denne baggrund
vurderes, at der kan ses bort fra effekten af overgangsreglerne.
Provenuet på kort og langt sigt
Inden konsekvenserne af en ændring af det nuværende regelsæt kan evalueres,
må der tages stilling til, hvor stort et provenu, de nuværende regler
bidrager med. Det er ikke helt lige til. Målt i forhold til BNP, har provenuet
således varieret fra at udgøre 3,7 promille af BNP i 1998 til 5,3 promille
i 2005, jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenu fra beskatning af aktieindkomst
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007*
Løbende priser, mia. kr. 4,3 5,0 6,9 7,0 5,9 4,8 6,6 8,2 8,1 8,0
Promille. af BNP 3,7 4,1 5,3 5,2 4,3 3,4 4,5 5,3 5,0 4,7
Variationen hænger blandt andet sammen med udsvingene i aktiekurserne.
8 I perioden 1996 til 2006 har år-til-år-stigningen i aktiekursen således
varieret mellem godt 40 pct. og godt –21 pct., jf. figur 1.
8
Variationen skyldes også, at satserne i aktieindkomstskatten blev sat op fra 25/40 pct. til
28/43 pct. fra og med 2001.
- 24 -

Figur 1. År til år ændringen i aktiekurserne
50%
40%
30%
20%
10%
0%
-10%
-20%
-30%
Provenukonsekvenser
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.
Værdien i 2006 er udregnet som forskellen på indekset i august sammenlignet med året
før.
Dette skal sammenlignes med det strukturelle niveau for afkastet fra aktier.
Skatteministeriet skønner, at dette alene udgør 7 pct. på sigt, jf. bilag 3
til kapitlet om opsparingseffekter.
Udsving i aktiekursen i dag får betydning for provenuet fra beskatningen
af aktieindkomst mange år ude i fremtiden. Det skyldes, at de kapitalgevinster
som et eventuelt udsving giver anledning til, først beskattes ved
realisation. På denne baggrund vurderes det nuværende provenu fra beskatningen
af aktieindkomst at afvige fra det langsigtede provenu. Derfor
opstilles en model for udviklingen i provenuet under de nuværende regler.
Provenuet på kort og langt sigt
Ved opstilling af en model for provenubevægelserne må der tages stilling
til beskatningsgrundlaget. Det er den del af husholdningernes frie midler,
der er investeret i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, der i dag
er underlagt aktieindkomstbeskatning. Det skønnes, at den samlede beholdning
af aktier og aktiebaserede investeringsforeninger udgjorde hhv.
22,8 og 33,5 pct. af BNP i 2004 og 2005. Den relativt kraftige stigning fra
2004 til 2005 skyldes, at kurserne steg med godt 40 pct. i 2005.
- 25 -

Provenukonsekvenser
Tabel 3. Aktier og IF-beviser underlagt aktieindkomst beskatning
Ultimo 2004 Ultimo 2005
Mia. kr.
Børsnoterede aktier 104 149
Noterede aktiebaserede investeringsforeninger 25 39
Unoterede aktiebaserede investeringsforeninger 1 2
Unoterede aktier 204 330
I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser 334 521
Pct. af BNP
I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser 22,8 33,5
Beregningerne af det langsigtede strukturelle provenu tager udgangspunkt
i beholdningerne i tabel 3. Det forudsættes, at al afkast fra disse aktiver i
dag beskattes som aktieindkomst. Dermed ses bort fra, at investor i dag
opnår en lille fordel ved at transformere lønindkomst til aktieindkomst –
såfremt denne i øvrigt betaler topskat. Dvs. der ses bort fra, at en del af
aktieindkomsten formentlig ikke er afkast fra aktier, men snarere lønindkomst.
Det vurderes imidlertid at være umuligt at estimere omfanget af
dette, hvorfor, der ses bort fra det. 9
Beholdningerne i tabel 3 inddeles i tre grupper:
A. Børsnoterede aktier og aktiebaserede IF-beviser. Det forudsættes,
at investor ejer disse beviser i ti år.
B. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten på grund af succession mv.
aldrig forfalder til beskatning.
C. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten forfalder til beskatning på
et tidspunkt. Det forudsættes, at investor ejer disse aktiver i tyve år.
Det samlede årlige afkast fra investeringer i aktier og IF-beviser forudsættes
ikke at variere på tværs af grupperne A til C, jf. ovenfor. Fra 1981 til
2006 fastsættes det årlige afkast dermed som den historiske kursgevinst på
noterede aktier plus 1,8 pct. De 1,8 pct. svarer til det gennemsnitlige niveau
for udbetaling af udbytter i perioden, jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter.
10 Fra 2007 og frem fastsættes det årlige afkast som det forventede
strukturelle afkast fra aktier, dvs. 7 pct., jf. bilag 3 til kapitlet om
opsparingseffekter.
9 Der ses også bort fra, at en del af afkastet fra beholdningen ultimo 2004, der havde
betydning for provenuet i 2005, blev beskattet som kapitalindkomst på grund af de gamle
ejertidsregler. Da merprovenuet som følge af dette, alene udgjorde 69 mio. kr., jf. tabel
1 vurderes det ikke at være et problem.
10 Før 1993 fastsættes det årlige afkast til det som det gennemsnitlige afkast fra 1993 til
1999.
- 26 -

Provenukonsekvenser
Det samlede afkast består dels af dividendeudbetalinger og dels af kapitalgevinster.
I modellen afhænger fordeling af afkastet på hhv. dividendeudbetalinger
og kapitalgevinster af, om der er tale om noterede eller unoterede
aktier. For børsnoterede aktier forudsættes 1,8 pct. point såvel historisk
som fremadrettet udbetalt som dividender. Dividendeudbetalingerne fra
unoterede aktier forudsættes at være dobbelt så store historisk, dvs. historisk
set 3,6 pct. og 3,5 pct. fremadrettet – det svarer til væksten i BNP 11 .
Dette begrundes med, at unoterede aktier i højere grad end afkastet fra
noterede aktier udgør investors hovedindtægtskilde samt, at unoterede
aktier – forudsættes – besiddet igennem længere tid.
Med udgangspunkt i beholdningen ultimo 2004 kalibreres modellen, så
den rammer provenuet i 2005. 12
Det forudsættes, at den gennemsnitlige beskatning af aktieindkomst udgør
37 pct., svarende til niveauet i 2005. Endvidere forudsættes dividendeudbetalinger
og kapitalgevinster som udgangspunkt gennemsnitligt beskattet
med samme sats.
En anden central forudsætning bag modellen er, at beholdningen af aktier
og aktiebaserede investeringsbeviser antages at følge BNP væksten på sigt
– alt andet ville give anledning til mærkelige resultater. Det fordrer, at nye
opkøb af aktier og IF-beviser efter 2007 fastsættes, så beholdningen af
aktier og IF beviser på sigt konvergerer mod en bestemt andel af BNP –
der som udgangspunkt er fastsat til aktie- og aktiebaserede investeringsforeningers
andel af BNP ultimo 2004 13 . På kort sigt stiger beholdningen
af særligt noterede aktier derimod. Det skyldes de relativt store kursgevinster
de senere år, jf. figur 2.
11 Når afkastet falder til 3,5 pct. fremadrettet skal det ses i sammenhæng med kravet om
at provenuet på sigt skal udgøre en konstant andel af BNP. Dermed må beholdningen
stige med væksten i BNP. Hvorfor kapitalgevinsten – for den del der aldrig realiseres –
må svare til BNP væksten.
12 Konkret kalibreres modellen ved at tilpasse den historiske tilvækst i nye opkøb af aktier
og IF-beviser. Der ses helt bort fra det forventede provenu i 2006 og 2007. Dette fordi
det vurderes at være urealistisk lavt sat
13 Når niveauet ultimo 2004 vælges og ikke niveauet ultimo 2005, skyldes det, at beholdningen
stiger kraftigt mellem de to år, idet aktiekursen steg med 40 pct.
- 27 -

Provenukonsekvenser
Figur 3. Beholdningen af de tre aktiv typer i fremskrivningen
Pct. af BNP
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Noterede aktier, kap gevinst forfladder til beskatning efter 10 års ejerskab
Unoterede aktier, kap gevinst forfalder til beskanting efter 20 års ejerskab
2018
2020
Unoterede aktier kap gevinst forfalder aldrig til beskatning
Det langsigtede provenu
Med udgangspunkt i denne model vurderes provenuet fra aktieindkomstskatten
at stige frem mod 2012, hvor det topper, jf. tabel 4 og figur 2.
Tabel 4. Provenuet under de nuværende regler, 2005-priser
Mia. kr. 2005 2006 2007 2010 2015 2020 2025 2030
Unoterede, kap gevinst realiseres aldrig 1,4 2,1 2,1 2,1 2,1 1,5 1,5 1,5
Unoterede aktier, kap gevinst realiseres efter
20 år 1,7 2,4 2,5 2,8 3,6 4,7 4,4 2,3
Noterede aktier, kap gevinst realiseres efter
10 år 5,1 4,8 3,7 4,0 3,2 3,1 3,1 3,1
I alt 8,2 9,3 8,3 8,9 8,8 9,2 9,0 6,9
- 28 -
2022
2024
2026
2028

Provenukonsekvenser
Figur 2. Fremskrivning af provenuet fra aktieindkomstbeskatning,
2005-priser
Mia. 2005 kr.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
Noterede aktier, kap gevinst forfladder til beskatning efter 10 års ejerskab
Unoterede aktier, kap gevinst forfalder til beskanting efter 20 års ejerskab
Unoterede aktier kap gevinst forfalder aldrig til beskatning
Bemærk, at provenuet i 2005 på grund af de senere års gunstige kursudvikling
forudsættes at ligge over det strukturelle niveau. Når provenuet
topper i 2012 skyldes det, at noterede aktier – købt ti år tidligere, dvs. ultimo
2002 – opnåede de særlige gunstige kursudsving fra 2003 til og med
2006. Aktier opkøbt før dette tidspunkt opnåede – foruden de gunstige
kursstigninger – også et kraftigt kursfald i 2002, jf. figur 1.
Effekten af den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel
Den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel indebærer, at
al aktieafkast beskattes med samme sats dvs. 15 pct. fra og med 2010.
Endvidere indebærer den, at noterede aktier overgår fra realisations- til
lagerbeskatning. 14
Ved overgangen fra realisations- til lagerbeskatning forudsættes beregningsteknisk
indført overgangsregler, der sikrer, at endnu ikke realiserede
kapitalgevinster falder til beskatning senest ti år efter de nye reglers indførsel,
dvs. senest 2020. Konkret forudsættes de at falde til beskatning i
lige store rater over alle ti år.
Under de givne forudsætninger viser beregningerne, at det årlige provenutab
udgør 4,2 mia. kr. i 2006 priser i 2010 samt, at dette også svarer til det
langsigtede provenutab.
14 Ved bedømmelse af provenueffekten ses bort fra, at aktieindkomst fremover bliver
sammenlagt med kapitalindkomst. Dette kan lade sig gøre, fordi den foreslåede fremtidige
sats er proportional og dermed ens for alle.
- 29 -
2019
2021
2023
2025
2027
2029

Provenukonsekvenser
Tabel 5. Årligt provenutab, mia. kr. 2006-priser
2006-priser, mia. kr. 2010 2015 2020 2025 2030
Unoterede aktier, kap ej beskattes -1,3 -1,3 -0,9 -0,9 -0,9
Unoterede aktier, kap beskattes -1,8 -2,3 -2,9 -2,8 -1,5
Noterede aktier -2,2 -1,9 -1,8 -1,8 -1,8
Overgangsordning 1,1 0,9 0,0 0,0 0,0
I alt -4,2 -4,5 -5,6 -5,5 -4,2
Kilde: Egne beregninger
Provenutabet på unoterede aktier stiger frem mod 2020. Det skyldes, at
disse aktier forudsættes eget dobbelt så længe som de noterede aktier (20
år). samt at de seneste års forholdsvis store kapitalgevinster på aktier,
dermed ville være faldet til beskatning i netop denne periode under de
gamle regler.
Netop fordi provenutabet svinger fra år til år er der behov for at udregne
det gennemsnitlige provenutab. Begrebet holdbarhedseffekten er netop et
forsøg på dette.
Holdbarhedseffekten af et givet tiltag afspejler tiltagets bidrag til de offentlige
finanser. Bidraget fordeles ligeligt på alle generationer. Det betyder,
at bidraget opgøres som den annuitet - målt som andel af BNP - der
fra nu af og i al fremtid kan adderes til det offentlige overskud. Tiltagets
faktiske bidrag til de offentlige finanser kan variere fra år til år. Tiltagets
holdbarhedseffekt udregnes imidlertid som tiltagets konstante bidrag til de
offentlige finanser målt som andel af BNP.
Holdbarhedseffekten af tiltaget vurderes at være 4,6 mia. kr. På trods af de
forholdsvis store tab fra 2010 frem til ultimo 2030 afviger dette ikke væsentligt
fra det langsigtede provenutab på 4,2 mia. kr., jf. figur 3
- 30 -

Figur 3. Det årlige provenutab og HBIeffekten
Mia. kr. 2006 priser
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2010
2015
2020
Årligt provenu tab HBI-effekt
Provenukonsekvenser
Når HBIeffekten ikke afviger væsentligt fra det langsigtede niveau skyldes
det, at de midlertidige provenutab i den mellemliggende periode skal fordeles
ud over alle fremtidige perioder, når holdbarhedseffekten udregnes.
Dermed får de kun ringe betydning.
Følsomhedsanalyser
Resultatet afhænger selvsagt af forudsætningerne. Nedenfor vurderes betydningen
af de forskellige forudsætninger.
Tabel 6. Holdbarhedseffektens afhængighed af forskellige antagelser
HBIeffekt,
mia. 2006kr.
Benchmark 4,6
Langsigtet afkast 8 pct. 5,0
Langsigtet beholdning som ultimo 2005 6,2
Noterede aktier besiddes i 20 år 4,2
Noterede aktiers bidrag til det langsigtede provenu nedsættes 5,3
fra 45 til 40 pct.
Noterede aktiers bidrag til det langsigtede provenu stiger fra 45 3,8
til 51 pct.
Det er særligt det langsigtede provenutab, der har betydning for holdbarhedseffekten.
Derfor har antagelserne vedrørende det samlede afkast fra
aktier på langt sigt også stor betydning. I modellen forudsættes det langsigtede
afkast at udgøre 7 pct. på sigt. Er dette i stedet 8 pct. bliver provenutabet
knap 9 pct. højere dvs. 5 mia. kr.
- 31 -
2025
2030

Provenukonsekvenser
Endvidere forudsættes beholdningens andel af BNP på sigt at svare til
niveauet i 2004, dvs. 22,7 pct. Fra 2004 til 2005 stiger det imidlertid med
knap 50 pct. dvs. dvs. fra 22,7 pct. af BNP til 33,5 pct. Forudsættes dette
at svare til det langsigtede niveau, stiger provenutabet til 6,2 mia. kr. 15
Den vidtgående model indebærer, at noterede aktier overgår fra realisations-
til lagerbeskatning. Dette indebærer isoleret set en stramning. Jo længere
tid noterede aktier besiddes inden de sælges, jo større stramning indebærer
dette, hvorfor provenutabet som følge af den samlede pakke bliver
mindre. Som udgangspunkt forudsættes noterede aktier besiddet i 10
år i gennemsnit – er dette i stedet 20 år bliver provenutabet 4,2 mia. kr.
dvs. 0,4 mia. kr. mindre.
I modellen forudsættes knap 45 pct. af provenuet på sigt at stamme fra
børsnoterede aktier og aktiebaserede noterede investeringsforeninger. Dette
på trods af, at denne type aktiver alene udgør godt 37 pct. af den samlede
beholdning af noterede og unoterede aktier i 2004. Udgør den andel af
provenuet, der stammer fra noterede aktier i stedet alene knap 40 pct. af
provenuet på sigt, bliver provenutabet 5,3 mia. kr. og dermed større end
provenutabet i udgangspunktet. Det skyldes, at den implicitte stramning,
der ligger i at lade noterede aktier overgå fra realisation til lager dermed
får mindre betydning. Stiger bidraget til det langsigtede provenu derimod
fra 45 til knap 51 pct., falder provenutabet omvendt til 3,8 mia. kr.
15
Når provenutabet ikke helt stiger med 47 pct. skyldes det at fordelingen mellem noterede
og unoterede aktier ændrer sig.
- 32 -

Provenukonsekvenser
Bilag 3 En fremskrivning af grundskyldsprovenuet
De seneste års store prisstigninger på ejerboliger slår – i hvert fald på sigt
– ud i større grundværdier. Stigningerne i grundværdierne leder igen til
øgede indtægter fra grundskyldsbeskatning.
Skatteministeriet vurderer, at Finansministeriets lange fremskrivning fra
december 2006 ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til dette
Finansministeriet skønner på nuværende tidspunkt (december 2006), at
provenuet fra ejendomsskatterne stiger til 1,3 pct. af BNP på sigt. Skatteministeriet
vurderer, at det derimod vil stige til 1,6 pct. af BNP. Det svarer
til en permanent stigning på godt 4,5 mia. kr. i forhold til FM´s skøn.
Der kan endda argumenteres for, at provenuet – på meget langt sigt – vil
stige til 2,8 pct. af BNP. Grundet det såkaldte grundskyldsskatteloft, der
begrænser år-til-år-stigningen, opnås niveauet imidlertid først mange år
ude i fremtiden. Det permanente merprovenu som følge af dette skønnes
dermed at udgøre knap 12 mia. kr. i 2006.
I dette arbejdspapir dokumenteres Skatteministeriets beregninger.
Vurdering af FM´s fremskrivning
Finansministeriet forventer, at ejendomsskatterne (grundskyld og dækningsafgift)
udgør 18,5 mia. kr. i 2006 svarende til 1,1 pct. af BNP. Provenuet
stiger til 25,9 mia. kr. i 2012. Efter 2012 forudsættes provenuet at
følge væksten i BNP og udgør dermed 1,3 pct. af BNP, jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuet fra ejendomsskatter
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 På sigt
Pct. af
Mia. kr., løbende priser
BNP
Provenu 14,7 15,6 16,5 17,1 17,5 18,5 19,1 20,5 21,6 23,0 25,0 25,9 1,3
Årlig stigningstakt
8 6 6 4 2 6 4 7 5 7 9 3
Kilde: FM konvergensbank december 2006
Finansministeriets fremskrivning af udskrivningsgrundlaget for ejendomsskatterne
bestemmes – så vidt SKM kan se – som 21 pct. af kapitalværdien
af bygninger og anlæg i private erhverv og husholdninger – målt i faste
2000priser – gange prisen på grunde. Derefter findes provenuet ved at
gange med grundskyldspromillen, jf. boks 1.
- 33 -
Vækst
i BNP

Provenukonsekvenser
Boks 1. Formelen i ADAM ifølge DST
Ejendomsskatterne bestemmes i ADAM ved følgende relation:
0.21044*(fKnbp(-2)+fKnbh(-2))*(phgk(-1)+phgk(-2))/2*tqej
Hvor fKnbp er kapitalværdi for bygninger og anlæg i private erhverv (faste priser),
fKnbh er k apitalværdi for bygninger og anlæg i husholdningerne (faste priser),
phgk er kontantprisen på byggegrunde og tqej er grundskyldspromillen.
Kilde: DST´s formeleditor.
Finansministeriets fremskrivning kan – så godt som – beregnes ud fra
formlen i boks 2, jf. figur 2.
Figur 2. Fremskrivning af ejendomsskatter via boks 2 og FM´s fremskrivning
Mia. kr. løbende
70
60
50
40
30
20
10
0
2005 2009 2013 2017 2021 2025 2029 2033
Fremskrivning via formel FM´s fremskrivning
Kilde: Konvergensprogram december 2006 samt egne beregninger via formel i boks 2.
Det ser ud til, at FM på kort sigt – med mere eller mindre held – forsøger
at regulere provenustigningen, så den ikke kolliderer med grundskyldsskatteloftet.
Med denne bestemmelse af ejendomsskatterne bliver udviklingen i grundprisen
afgørende. Finansministeriet er meget konservative i deres fremskrivning
af grundpriserne. FM lader grundpriserne være påvirket af de
ekstraordinære store kontantprisstigninger (konkret er det kontantprisen på
enfamiliehuse), men de lader langt fra hele den ekstraordinære prisstigning
på enfamiliehuse slå helt igennem, jf. figur 3.
- 34 -

Figur 3. Kontant- og grundpris i konvergensbanken dec. 2006
2000 = 1.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2001 2005 2009 2013
Kilde: Konvergensprogram december 2006
Kontantpris Prisen på grunde
Provenukonsekvenser
Skatteministeriet vurderer, at dette er alt for konservativt. Prisen på ejerboliger
er steget ekstraordinært meget de seneste par år. Da prisen på bygninger
grundlæggende er knyttet til byggeomkostningerne, som alene er
stegt med gennemsnitligt knap 2,5 pct. om året og på sigt stiger svarende
til inflationstakten, må ejerboligprisstigningerne afspejle, at de egentlige
”markedsgrundpriser” er steget ekstraordinært i perioden. Det er således
grunden, der skal ”bære” hele værdistigningen. Da grunden kun udgør ca.
25 pct. af ejendomsværdien, må priserne på grunde dermed være steget
meget mere end de generelle prisstigninger på ejerboliger – og ikke som
FM forudsætter mindre.
Et minimumskøn for de fremtidige ejendomsskatter
At FM´s skøn er for konservativt afspejles blandt andet ved, at FM´s fremskrivning
ikke tager hensyn til de faktiske stigninger i SKATs grundvurderinger.
FM lader således ejendomsskatterne stige med 48 pct. i løbende
priser fra 2005 til 2012, mens grundværdierne forventes at stige med 66
pct., jf. tabel 2.
- 35 -

Provenukonsekvenser
Tabel 2. FM´s fremskrivning og stigningen i grundværdierne
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
FM´s fremskrivning, mia.
kr. 17,5 18,5 19,1 20,5 21,6 23,0 25,0 25,9
Akkumuleret stigning 0 106 110 117 124 132 143 148
Stigning i beskatningsgrundlag,
dvs. grundværdierne –
i flg. SKAT, mia. kr. 733 785 984 1093 1136 1169 1193 1217
Akkumuleret stigning 0 107 134 149 155 159 163 166
Note: Stigning i beskatningsgrundlag fra 2005 til 2012 svarer til grundværdierne fra
2003 til 2010. En del af dette beregningsgrundlaget er hverken pålagt grundskyld eller
dækningsafgift. Da det alene er stigningstakten, der anvendes i beregningen, kan der
imidlertid ses bort fra dette. Fra 2005 og frem udskrives grundskyld på baggrund af
grundværdien to år før. Således vil 2005 grundværdierne danne udgangspunkt for grundskylden
i 2007. Værdierne frem til 2007 er således den samlede grundværdi ifølge
SKAT´s vurderingsstatistik fra 2003 til 2005. Fra 2007 til 2008 samt fra 2008 til 2009
forudsættes grundværdierne at stige med hhv. 11 pct. og 4 pct. svarende til, at grundskylden
fra alle andre boligformer end ejerboliger stiger med 2 pct., mens den for ejerboligerne,
der forudsættes at udgøre ca. 50 pct. af beskatningsgrundlaget, stiger svarende til
Finansministeriets fremskrivning af ejerboligpriserne fra primo 2006 til primo 2008. Fra
2009 forudsættes grundværdierne at stige med væksten i BNP. Kilde: Egne beregninger.
Anvendes denne metode, burde provenuet fra ejendomsskatterne være
29,8 mia. kr. i 2012, jf. tabel 2. Der skal imidlertid også tages hensyn til, at
2005-provenuet blev reduceret af grundskyldskatteloftet. På sigt følger
væksten i provenuet fra ejendomsskatterne væksten BNP, der er mindre
end grundskyldskatteloftet, hvorfor dette ikke har betydning på sigt. Dette
leder også til et større provenu på sigt. Skatteministeriet har ikke umiddelbart
oplysninger om betydning af grundskyldskatteloftet i 2005. FM har
imidlertid oplyst, at loftet reducerede 2006provenuet med 1,3 mia. kr.
Forudsættes det på denne baggrund at have reduceret 2005provenuet med
1 mia. kr. og forudsættes denne del af provenuet også at stige med væksten
i grundværdierne, vil provenuet i 2012 udgøre 31,5 mia. kr., jf. tabel
3.
- 36 -

Tabel 3. Minimumsskøn for ejendomsskatterne 1)
2005 20062007 2008 2009 2010 2011 2012
Provenukonsekvenser
Ejendomsskatter fremskrivning
via vækst i
grundværdier, mia. kr. 17,5
Betydning af grund-
18,7 23,4 26,0 27,1 27,8 28,8 29,8
skyldskatteloft 1,0 1,1 1,3 1,5 1,5 1,6 1,6 1,7
Ejendomsskatter i alt 18,5 19,8 24,8 27,5 28,6 29,4 30,4 31,5
Andel af BNP 1,2 1,2 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Note 1) Der ses bort fra, at grundskyldskatteloftet begrænser år-til-år-stigningen. Kilde:
Egne beregninger.
Dermed udgør skønnet for ejendomsskatterne 1,6 pct. af BNP på sigt – det
er 0,3 pct. point mere end, hvad FM forudsætter. I 2006 priser svarer forskellen
til 4,6 mia. kr.
Til dette kan indvendes, at eksistensen af det såkaldte grundskyldsskatteloft
medfører, at provenuet ikke stiger så hurtigt. Pointen er imidlertid, at
FM fra og med 2012 fastholder grundskyldsprovenuet i forhold til BNP og
dermed ikke efterfølgende lader dette stige ekstraordinært.
Et maksimumsskøn for de fremtidige ejendomsskatter
Selvom SKAT´s vurdering af grundene er steget meget i perioden, kan det
fremføres, at grundvurderingerne vil stige yderligere. Ud fra en sådan betragtning
kan der konstrueres et maksimumskøn for ejendomsskatterne på
sigt.
Den langsigtede stigning i grundværdierne kan konstrueres ud fra stigningen
i kontantpriserne og byggeomkostningerne, jf. boks 2.
Boks 2 . Grundværdiindekset
Grundværdiindekset:
Indeks(G)_x = grundværdi år x /(grundværdi år 2001)
kan konstrueres ud fra:
1) Ejendomsværdiindekset år x: Indeks(E)_x = ejendomsværdi år x
/(ejendomsværdi år 2001)
2) Byggeomkostningsindekset år x: Indeks(B)_x = bygningsværdi år x
/(bygningsværdi år 2001)
3) Forholdet mellem bygningsværdien og grundværdien i 2001
Grundværdiindekset udregnes som:
Indeks(G)_x = Indeks(E)_x * Ejendomsværdi_2001/grundværdi_2001- Indeks(B)_x
* bygningsværdi_2001/grundværdi_2001
- 37 -

Provenukonsekvenser
Anvendes denne metode bliver resultatet umiddelbart, at grundskylden på
ejerboliger stiger fra at udgøre godt 7 mia. kr. i 2001 til at udgøre knap 26
mia. kr. i 2007. Dermed stiger det totale provenu fra at udgøre 1,1 pct. af
BNP til på sigt at udgøre 2 pct. af BNP, jf. tabel 4.
Tabel 4. Prisstigninger på enfamilehuse slår ud i grundværdierne
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Indeks 2001=100
Priser enfamiliehuse 2001=100 103 106 113 128 156 165
Byggeomkostninger
enfamiliehuse 2001=100 102 104 106 109 112 114
Priser grunde, 2001=100 107 113 136 191 302 335
Mia. kr.
Grundskyldsprovenu fra ejerboliger
Grundskyldsprovenu fra andre
7,3 7,8 8,3 9,9 14,0 22,1 24,6
boliger 7,3 7,5 7,7 8,1 8,5 9,0 9,4
I alt 14,7
Pct.
15,4 16,0 18,0 22,5 31,1 33,9
Andel af BNP 1,1 1,1 1,1 1,2 1,5 1,9 2,0
Kilde: Prisstigninger for enfamiliehuse og byggeomkostninger 2001 til 2005 er hentet
fra DST Prisstigningsforudsætninger for enfamiliehuse fra 2006 til 2007: 22 pct., 6 pct.
svarende til FM´s fremskrivning i konvergensprogrammet 2006. Grundværdierne forudsættes
at udgøre 22,8 pct. i 2001 svarende til SKAT 2001 vurdering af enfamiliehuse.
Provenu fra andre boliger fremskrives med stigning i BNP. Fremskrivningen er foretaget
uden hensyn til grundskyldsskatteloftet. Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund
af oplysninger fra Lovmodellen og Realkreditrådets hjemmeside.
Dette skøn er 0,6 pct. point af BNP højere end FM´s nuværende langsigtede
fremskrivning af ejendomsskatterne.
En detaljeret fremskrivning af maksimumsskønnet
Beregningen ovenfor var forholdsvis grov. I beregningen forudsattes alle
ejerboliger at være enfamiliehuse. Endvidere forudsættes grundskyldens
andel af ejendomsværdien i 2001 at være konstant. På baggrund af oplysninger
fra Realkreditrådet og Lovmodellen foretages nedenfor en mere
nuanceret beregning.
Til brug for beregning er beholdningen af ejerboliger blevet inddelt i femten
kategorier alt efter den gennemsnitlige årlige prisstigningstakt i den
relevante kommune samt typen af bolig (enfamilie- eller rækkehus, ejerlejligheder
og sommerhuse) 16 , jf. tabel 5.
16
Oplysningerne og prisstigninger i den enkelte kommune hentes fra Realkreditrådets
hjemmeside.
- 38 -

Provenukonsekvenser
Tabel 5. Ejerboligerne i 2004 inddelt efter prisstigningstakt 2001 til primo
2006
Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt 1 kvartal 2001 til 1.
Kvartal 2006, pct.
Under 2 Mellem Mellem 4 Mellem Over 10 I alt Oplys-
2 og 4 og 7 7 og 10
ninger
fra DST/
SKAT
Ejendomsværdi 2004, mia.
kr.
En familie og rækkehuse
17,5 65,5 227,1 318,7 612,1 1240,8 1309,8
Ejerlejligheder og
flerfamiliehuse 0,2 2,2 14,6 16,9 132,1 166,0 213,6
Sommerhuse 3,2 12,1 34,1 31,1 64,4 144,8 143,0
I alt 20,9 79,7 275,7 366,7 808,5 1551,6 1666,4
Gennemsnitlig årlig stigning fra 1. Kvartal 2001 til 1. Kvartal
2006, pct. 1)
En familie og rækkehuse
1,4 3,1 5,6 8,4 12,1 9,4 9,5
Ejerlejligheder 1,4 3,4 5,8 8,5 13,3 12,0 13,8
Sommerhuse 1,4 3,1 5,7 9,1 16,8 11,1 14,6
I alt 1,4 2,7 5,6 8,5 12,7 9,8
Note: 1) Simpelt gennemsnit. I det omfang, der for en given kommune ikke findes oplysninger
om prisstigningstakten på sommerhuse eller ejerlejligheder, forudsættes prisstigningstakten
at svare til værdien for en familie- og rækkehuse i kommunen. Gule felter
referer til kategorier, hvor der ifølge Realkreditinstitutionerne ikke findes anvendelige
oplysninger om prisstigningstakten. Når der alligevel er blevet placeret boliger i disse
kategorier, skyldes det netop ovenstående princip, hvor der i sådanne tilfælde forudsættes
prisstigningstakter svarende til enfamiliehuse i kommunen. Kilde: Egne beregninger
foretaget på baggrund af oplysninger fra Lovmodellen og Realkreditrådets hjemmeside.
Af tabellen ses, at 52 pct. af ejerboligmassen i 2004 (808,5 mia. kr.) dækker
over boliger, der har opnået prisstigninger på gennemsnitligt over 10
pct. årligt fra 2001 til 2006. 76 pct. har opnået prisstigninger på over 7 pct.
Endvidere ses, at de gennemsnitlige prisstigninger, der fremkommer ved
at anvende Realkreditrådets tal stort set svarer til oplysningerne fra DST.
Således er den gennemsnitlige prisstigning på ejerboliger – vægtet med
ejerboligmassen i 2004 – 9,4 pct., mens den var 9,5 ifølge DST. 17 Stigningstakten
for ejerboliger – og i særlig grad sommerhuse – er dog noget
lavere end DST skøn. Det trækker i retning af, at Skatteministeriet undervurderer
stigningen i ejendomsskatterne. Da den største del af boligmassen
17 Beregningen kan ikke helt foretages på den måde, men skal alene give en idé om, at jeg
ved at anvende Realkreditrådets tal ikke bevæger mig for langt væk fra DST.
- 39 -

Provenukonsekvenser
udgøres af en familie- og rækkehuse vurderes dette dog at være af mindre
betydning.
Endelig er de totale ejendomsværdier sammenholdt med SKAT´s 2004
ejendomsvurdering. Da det ikke direkte er muligt at udsondre ejerboliger
fra SKAT´s tal er de ikke umiddelbart sammenlignelige, men niveauerne
passer nogenlunde – bemærk dog en vis afvigelse for ejerlejligheder.
På baggrund af oplysninger fra Lovmodellen vedrørende disse femten
kategorier, skønnes ejerboligerne at have bidraget med 7,4 mia. kr. af
grundskyldsprovenuet i 2002, jf. tabel 6. Det svarer til 46,7 pct. af det
samlede provenu.
- 40 -

Provenukonsekvenser
Tabel 6. Ejerboligernes bidrag til grundskyldsprovenuet 2002
Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt siden 1 kvartal 2001 1. Kvartal 2006, pct.
A. Skattestopsejendomsværdi, mia. kr.
Under 2 Mellem 2 og 4 Mellem 4 og Mellem 7 og Over 10 I alt
En familie og rækkehuse 16,7 62,9 218,3 300,6 538,5 1137,0
Ejerlejligheder 0,2 2,0 13,7 15,0 106,9 137,8
Sommerhuse 3,0 10,8 28,8 24,2 49,4 116,2
I alt 19,9 75,7 260,9 339,8 694,8 1391,1
B. Grundværdiens andel af ejendomsværdien
2004
En familie og rækkehuse 15,9 16,3 18,9 20,8 30,0 101,9
Ejerlejligheder 25,0 17,8 14,4 15,0 15,2 87,5
Sommerhuse 21,2 26,7 24,5 22,8 27,6 122,9
I alt 62,1 60,9 57,9 58,6 72,8 312,3
C. Gennemsnitlig kommunal og amtskommunalgrundsskyldspromille - vægtet med grundværdi
En familie og rækkehuse 19,1 21,7 23,5 23,6 23,6 23,4
Ejerlejligheder 0,0 19,5 24,2 24,2 25,4 25,1
Sommerhuse 0,1 0,9 27,1 28,8 29,3 25,7
I alt 16,0 18,5 24,0 24,0 24,3 23,8
D. Implict 2001 ejendomsværdi A/1,05
En familie og rækkehuse 15,9 59,9 207,9 286,3 512,9 1082,9
Ejerlejligheder 0,2 1,9 13,0 14,3 101,8 131,2
Sommerhuse 2,8 10,3 27,5 23,1 47,0 110,7
I alt 19,0 72,1 248,4 323,6 661,7 1324,8
E. Grundskyld 2002 D*B*C (Blev opkrævet på baggrund af 2001 grundværdier)
En familie og rækkehuse 0,0 0,2 0,9 1,4 3,6 6,2
Ejerlejligheder 0,0 0,0 0,0 0,1 0,4 0,5
Sommerhuse 0,0 0,0 0,2 0,2 0,4 0,7
I alt 0,0 0,2 1,2 1,6 4,4 7,4
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Lovmodellen og
Realkreditrådets hjemmeside.
Fremskrivningen af grundskyldsprovenuet fra de femten kategorier kompliceres
af, at de fremtidige forudsatte prisstigninger på 15,6 pct. i resten
af 2006 18 og 6 pct. i 2007 må fordeles. Dette gøres ved at forudsætte den
samme relative fordeling mellem prisstigningerne som i perioden fra 1.
kvartal 2001 til 1 kvartal 2006, og derefter vægte prisstigningen i en given
kategori med den samlede ejerboligmasse i 2004-kategorien. Dermed kan
ejerboligprisindekset i 2007 ved 2001=100 dannes for de femten kategorier,
jf. tabel 7.
18 Priserne forudsættes at stige med 22 pct. i 2006. I 1. kvartal var de ifølge Realkreditrådet
steget med gennemsnitligt 5,5 pct. Dermed skal de stige med 15,6 pct. i resten af
2006.
- 41 -
7
10

Provenukonsekvenser
Tabel 7. Ejerboligprisindekset 2007, 2001=100
Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt siden 1 kvartal 2001 1.
Kvartal 2006, pct.
Under 2 Mellem 2Mellem
4Mellem
7Over
10 I alt
og 4 og 7 og 10
A. Gennemsnitlig årlig stigning fra 1. Kvartal 2001 til 1. Kvartal 2006, pct. 1)
En familie og rækkehuse 1,4 3,1 5,6 8,4 12,1 9,4
Ejerlejligheder 1,4 3,4 5,8 8,5 13,3 12,0
Sommerhuse 1,4 3,1 5,7 9,1 16,8 11,1
I alt 1,4 2,7 5,6 8,5 12,7 9,8
B. Procentvisstigning fra 1. Kvartal 2006 til 4 kvartal 2006
En familie og rækkehuse 4,9 8,7 13,2 19,0 14,6 15,0
Ejerlejligheder 5,2 9,0 13,3 20,8 18,8 18,4
Sommerhuse 4,9 8,9 14,2 26,3 17,3 17,6
I alt 4,9 8,7 13,3 19,7 15,5 15,6
C. Procentvisstigning 2007
En familie og rækkehuse 0,9 2,0 3,5 5,2 7,5 5,8
Ejerlejligheder 0,9 2,1 3,6 5,3 8,3 6,2
Sommerhuse 0,9 2,0 3,5 5,6 10,5 7,4
I alt 0,9 2,0 3,5 5,3 7,9 6,0
D. Ejerboligpriser 2007, 2001=100
En familie og rækkehuse 113,7 129,4 153,5 187,7 218,5 190,3
Ejerlejligheder 114,0 131,2 155,3 191,6 240,1 221,6
Sommerhuse 113,7 129,7 156,0 206,2 282,1 213,4
I alt 113,7 126,5 153,9 189,4 226,6 195,6
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Lovmodellen og
Realkreditrådets hjemmeside.
Med udgangspunkt i ejerboligprisindekset, byggeomkostningsindekset
samt grundværdiens andel af ejendomsværdien kan grundværdiindekset nu
udregnes, jf. tabel 8 og boks 2.
- 42 -

Provenukonsekvenser
Tabel 8. Grundpriser 2007, 2001=100
Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt siden 1 kvartal 2001 1. Kvartal 2006,
pct.
A. Ejerboligpriser 2007, 2001=100
Under 2 Mellem 2 og Mellem 4 og Mellem 7 og Over 10 I alt
4
En familie og rækkehuse 113,7 129,4 153,5 187,7 218,5 190,3
Ejerlejligheder 114,0 131,2 155,3 191,6 240,1 221,6
Sommerhuse 113,7 129,7 156,0 206,2 282,1 213,4
I alt 113,7 126,5 153,9 189,4 226,6 195,6
B. Byggeomkostninger 2007, 2001=100
Alle, jf. tabel 5 114 114 114 114 114 114
C. Grundværdien i pct. af ejendomsværdien 2004
En familie og rækkehuse 15,9 16,3 18,9 20,8 30,0 101,9
Ejerlejligheder 25,0 17,8 14,4 15,0 15,2 87,5
Sommerhuse 21,2 26,7 24,5 22,8 27,6 122,9
I alt 62,1 60,9 57,9 58,6 72,8 312,3
D. Grundpriser 2007, 2001=100
En familie og rækkehuse 112 208 322 468 463
Ejerlejligheder 455 737 1076 1275 1583
Sommerhuse 477 440 578 834 942
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Lovmodellen og
Realkreditrådets hjemmeside.
Stigningen i ”markedsprisen” på grunde frem til 2007 kan herefter danne
udgangspunkt for et skøn over grundskyldsprovenuet i 2009 ved fravær af
trægheder så som grundskyldsskatteloft mv. Det skønnes, at det strukturelle
niveau fra grundskylden fra ejerboliger udgør 40,2 mia. kr. i 2009, jf.
tabel 9.
- 43 -
7
10

Provenukonsekvenser
Tabel 9. Grundskyld fra ejerboliger 2009
Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt siden 1 kvartal 2001 1. Kvartal 2006,
pct.
D. Grundpriser 2007, 2001=100
Under 2 Mellem 2 og 4 Mellem 4 og 7 Mellem 7 og Over 10 I alt
En familie og rækkehuse 112 208 322 468 463
Ejerlejligheder 455 737 1076 1275 1583
Sommerhuse 477 440 578 834 942
D. Grundskyld 2002, mia. kr.
En familie og rækkehuse 0,0 0,2 0,9 1,4 3,6 6,2
Ejerlejligheder 0,0 0,0 0,0 0,1 0,4 0,5
Sommerhuse 0,0 0,0 0,2 0,2 0,4 0,7
I alt 0,0 0,2 1,2 1,6 4,4 7,4
D. Grundskyld 2009, mia. kr.
En familie og rækkehuse 0,1 0,4 3,0 6,6 16,8 26,8
Ejerlejligheder 0,0 0,0 0,5 0,7 6,2 7,4
Sommerhuse 0,0 0,0 1,1 1,3 3,6 5,9
I alt 0,1 0,5 4,5 8,5 26,6 40,2
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Lovmodellen og
Realkreditrådets hjemmeside.
På denne baggrund skønnes det strukturelle niveau for ejendomsskatterne
at udgøre 51 mia. kr. i 2009 svarende til 2,8 pct. af BNP på sigt. Dette er
1,5pct. point mere end forudsat af FM, jf. tabel 10. 19
Tabel 10. Strukturelt niveau for ejendomsskatter
Ejendomsskatter Ejendomsskatter
2002
Mia. kr.
2009
Ejerboliger 7,4 40,2
Andre boliger 8,2 10,8
I alt 15,6
Pct.
51,0
I pct. af BNP 1,1 2,8
Kilde: Egne beregninger
Fremskrivning under hensyn til grundværdiskatteloftet
Provenuet vil ikke stige så hurtigt som angivet i tabel 10. Det skyldes
blandt andet det såkaldte grundskyldsskatteloft.
19 Det forudsættes at provenuet fra øvrige boliger vokser med væksten i BNP.
- 44 -
10

Provenukonsekvenser
Forudsættes trægheden at medføre, at grundskylden fra ejerboliger alene
stiger med 7 pct. fra 2007 og frem, vil det strukturelle niveau på 2,8 pct. af
BNP først nås i 2054, jf. figur 4.
Figur 4. SKM´s og FM´s fremskrivning
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2007 2010 2013 2016 2019 2022 2025 2028 2031 2034 2037 2040 2043 2046 2049
SKM FM
Kilde: Egne beregninger, jf. tabel 10, og FM´s december 2006 konvergensprogram.
Det kan undre, at FM´s fremskrivning ligger over SKM´s i begyndelsen.
Det skyldes imidlertid, at FM lader provenuet stige med mere end 7 pct.
årligt på kort sigt.
HBIeffekten af forskellen mellem FM og SKM´s fremskrivning skønnes at
udgøre ca. 0,7 pct. af BNP svarende til knap 12 mia. kr. i 2006 priser.
- 45 -