Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Figur 5. Husholdningernes realkreditgæld som andel af BNP, 2005=100
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2005
2009
2013
2017
2021
2025
2029
2033
2037
2041
Kilde: Egene beregninger foretaget på baggrund af Konvergensprogrammet 2006. Konkret
fremskrives husholdningernes realkreditgæld (WLM_H_CF/Y) ved følgende formel:
WLM_H_CF[2005]/y[2005]+ (1-0,6)* [WPPS[t]/y[t]- WPPS[2005]/y[2005]. Dermed
forudsættes den gennemsnitlige udskudte beskatning til 60 pct., hvilket formentlig er i
overkanten. Til sammenligning har FM fastsat den til ca. 44 pct. Ved at anvende 60 pct.
frem for 44 pct. undervurderes provenugevinsten fra reduktionen af rentefradraget.
2045
Provenugevinsten som følge af reduktionen af beskatningen af realrenteudgifter
udgør 7,9 mia. kr. i 2005 – svarende til 0,5 pct. af BNP, jf. bilag
1. På sigt skønnes denne provenugevinst at stige med knap 60 pct. svarende
til en yderligere stigning på knap 0,3 pct. af BNP. Den varige virkning
af dette ekstraprovenu vurderes at udgøre 0,26 pct. af BNP svarende til 3,7
mia. kr. i 2006 priser, jf. tabel 1.
I regeringens nyeste langsigtede fremskrivning forventes pensionsformuen
at tiltage yderligere på sigt. Velfærdsreformen indebærer en reduktion af
pensionsperioden. Det er især de yngre generationer, der – som følge af
Velfærdsreformen – kan se frem til en længere indbetalingsperiode og en
kortere udbetalingsperiode af deres arbejdsmarkeds- og privatfinansierede
pensionsordninger. Dermed øges pensionsformuen især efter 2030.
Det betyder, at den del af opsparingen, der holdes som kapitalindkomstskattepligtig
formue reduceres endnu mere end forudsat i beregningerne,
som er foretaget på grundlag af fremskrivningen til regeringens Konvergensprogram
2006. Dermed bliver merprovenuet i 2006 større end de forudsatte
3,7 mia. kr.
- 15 -
2049
2053
2057
2061
2065
2069
2073
2077