Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Endvidere forudsættes beholdningens andel af BNP på sigt at svare til
niveauet i 2004, dvs. 22,7 pct. Fra 2004 til 2005 stiger det imidlertid med
knap 50 pct. dvs. dvs. fra 22,7 pct. af BNP til 33,5 pct. Forudsættes dette
at svare til det langsigtede niveau, stiger provenutabet til 6,2 mia. kr. 15
Den vidtgående model indebærer, at noterede aktier overgår fra realisations-
til lagerbeskatning. Dette indebærer isoleret set en stramning. Jo længere
tid noterede aktier besiddes inden de sælges, jo større stramning indebærer
dette, hvorfor provenutabet som følge af den samlede pakke bliver
mindre. Som udgangspunkt forudsættes noterede aktier besiddet i 10
år i gennemsnit – er dette i stedet 20 år bliver provenutabet 4,2 mia. kr.
dvs. 0,4 mia. kr. mindre.
I modellen forudsættes knap 45 pct. af provenuet på sigt at stamme fra
børsnoterede aktier og aktiebaserede noterede investeringsforeninger. Dette
på trods af, at denne type aktiver alene udgør godt 37 pct. af den samlede
beholdning af noterede og unoterede aktier i 2004. Udgør den andel af
provenuet, der stammer fra noterede aktier i stedet alene knap 40 pct. af
provenuet på sigt, bliver provenutabet 5,3 mia. kr. og dermed større end
provenutabet i udgangspunktet. Det skyldes, at den implicitte stramning,
der ligger i at lade noterede aktier overgå fra realisation til lager dermed
får mindre betydning. Stiger bidraget til det langsigtede provenu derimod
fra 45 til knap 51 pct., falder provenutabet omvendt til 3,8 mia. kr.
15
Når provenutabet ikke helt stiger med 47 pct. skyldes det at fordelingen mellem noterede
og unoterede aktier ændrer sig.
- 32 -