Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Boks 1. En vidtgående implementering af et dualt indkomstskattesystem
1. Der dannes et nyt kapitalindkomstbegreb: Al kapitalindkomst lægges
sammen med aktieindkomst. Den ny kapitalindkomst beskattes særskilt
med en selvstændig skattesats på 15 pct. Hermed udgår kapitalindkomst
af beskatningsgrundlagene for kommunalindkomst, ligesom positiv kapitalindkomst
ikke længere beskattes progressivt via bund-, mellem- og
topskatten.
2. Negativ netto renteindkomst modregnes i de øvrige personindkomstskatter,
således at rentefradraget bevares med en ensartet værdi på 15 pct. Da
sammenhængen til den kommunale indkomstskat er fjernet, er der ikke
længere variation i skatteværdien af rentefradraget. Anden negativ netto
kapitalindkomst skal fremføres.
3. Kapitalgevinster på børsnoterede aktier lagerbeskattes, mens kapitalgevinster
på unoterede aktier realisationsbeskattes.
4. For at imødegå at selvstændige transformerer arbejdsindkomst til lavere
beskattet aktieafkast indføres en værnsregel, der sikrer, at normalafkastet
fra hovedaktionær aktier mv. beskattes med 15 pct., mens den resterende
del beskattes svarende til arbejdsindkomst.
5. For at sidestille virksomheds- og kapitalafkastordningen med selskaber
beskattes overskud fra disse ordninger med 25 pct. – svarende til selskabsskatten
– og derefter med den nye sats på 15 pct. I dag beregnes
afkastsatsen udfra den effektive gennemsnitlige obligationsrente. I fremtiden
vil den blive fastsat som denne plus 4 pct. point.
6. Den formelle ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i
ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle
offentlige ejendomsvurdering. Med det prisfald på ejerboliger, der
følger af særligt reduktionen af rentefradraget, indebærer tiltaget en lempelse
for langt den største del af ejerboligindehaverne, jf. arbejdspapiret
”Ejerboligpriseffekter”.
7. På sigt ophæves reglerne for de blåstemplede obligationer: Der indføres
en generel kursgevinstbeskatning. Gevinst og tab på fordringer og gæld
opgøres efter lagerprincippet. Dog udvikles et modificeret lagerprincip
for gæld.
Det vurderes, at denne vidtgående reform af beskatningen af kapitalindkomst
vil indebære et merprovenu på mellem 9,4 mia. kr. og -1,3 mia. kr.
afhængigt af prisfaldet på ejerboliger, jf. tabel 1.
- 4 -