Provenukonsekvenser Tabel 5. Ejerboligerne i 2004 inddelt efter prisstigningstakt 2001 til primo 2006 Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt 1 kvartal 2001 til 1. Kvartal 2006, pct. Under 2 Mellem Mellem 4 Mellem Over 10 I alt Oplys- 2 og 4 og 7 7 og 10 ninger fra DST/ SKAT Ejendomsværdi 2004, mia. kr. En familie og rækkehuse 17,5 65,5 227,1 318,7 612,1 1240,8 1309,8 Ejerlejligheder og flerfamiliehuse 0,2 2,2 14,6 16,9 132,1 166,0 213,6 Sommerhuse 3,2 12,1 34,1 31,1 64,4 144,8 143,0 I alt 20,9 79,7 275,7 366,7 808,5 1551,6 1666,4 Gennemsnitlig årlig stigning fra 1. Kvartal 2001 til 1. Kvartal 2006, pct. 1) En familie og rækkehuse 1,4 3,1 5,6 8,4 12,1 9,4 9,5 Ejerlejligheder 1,4 3,4 5,8 8,5 13,3 12,0 13,8 Sommerhuse 1,4 3,1 5,7 9,1 16,8 11,1 14,6 I alt 1,4 2,7 5,6 8,5 12,7 9,8 Note: 1) Simpelt gennemsnit. I det omfang, der for en given kommune ikke findes oplysninger om prisstigningstakten på sommerhuse eller ejerlejligheder, forudsættes prisstigningstakten at svare til værdien for en familie- og rækkehuse i kommunen. Gule felter referer til kategorier, hvor der ifølge Realkreditinstitutionerne ikke findes anvendelige oplysninger om prisstigningstakten. Når der alligevel er blevet placeret boliger i disse kategorier, skyldes det netop ovenstående princip, hvor der i sådanne tilfælde forudsættes prisstigningstakter svarende til enfamiliehuse i kommunen. Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Lovmodellen og Realkreditrådets hjemmeside. Af tabellen ses, at 52 pct. af ejerboligmassen i 2004 (808,5 mia. kr.) dækker over boliger, der har opnået prisstigninger på gennemsnitligt over 10 pct. årligt fra 2001 til 2006. 76 pct. har opnået prisstigninger på over 7 pct. Endvidere ses, at de gennemsnitlige prisstigninger, der fremkommer ved at anvende Realkreditrådets tal stort set svarer til oplysningerne fra DST. Således er den gennemsnitlige prisstigning på ejerboliger – vægtet med ejerboligmassen i 2004 – 9,4 pct., mens den var 9,5 ifølge DST. 17 Stigningstakten for ejerboliger – og i særlig grad sommerhuse – er dog noget lavere end DST skøn. Det trækker i retning af, at <strong>Skatteministeriet</strong> undervurderer stigningen i ejendomsskatterne. Da den største del af boligmassen 17 Beregningen kan ikke helt foretages på den måde, men skal alene give en idé om, at jeg ved at anvende Realkreditrådets tal ikke bevæger mig for langt væk fra DST. - 39 -
Provenukonsekvenser udgøres af en familie- og rækkehuse vurderes dette dog at være af mindre betydning. Endelig er de totale ejendomsværdier sammenholdt med SKAT´s 2004 ejendomsvurdering. Da det ikke direkte er muligt at udsondre ejerboliger fra SKAT´s tal er de ikke umiddelbart sammenlignelige, men niveauerne passer nogenlunde – bemærk dog en vis afvigelse for ejerlejligheder. På baggrund af oplysninger fra Lovmodellen vedrørende disse femten kategorier, skønnes ejerboligerne at have bidraget med 7,4 mia. kr. af grundskyldsprovenuet i 2002, jf. tabel 6. Det svarer til 46,7 pct. af det samlede provenu. - 40 -