Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Figur 7. Ændret opsparing og formue - udgangspunkt
Pct. af BNP Pct. af BNP
1,0
16,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
22
24
26
28
30
32
34
36
38
40
42
Privat opsparing (Disponibel indkomst - Privat forbrug) (Venstre akse)
Privat formue (Højre akse)
Kilde: Egne beregninger., jf. kapitlet om opsparingsadfærd
Den effekt, som formueændringen har på det offentlige provenu, beregnes
ud fra formueændringen, afkastet fra formuen og det nye beskatningsniveau.
Betydningen for det offentlige provenu omregnes til en såkaldt varig
effekt. I 2006 priser udgør denne effekt 1,8 mia. kr.
Stigningen i den private formue leder også til merindtægter fra de indirekte
skatter. Den større formue medfører, at det private forbrug stiger på sigt.
Dermed stiger provenuet fra den indirekte beskatning af det private forbrug
også. Merprovenuet fra dette anslås at udgøre 6,9 mia. kr. opgjort
som varig effekt i 2006priser, jf. arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd.
Der bør korrigeres for, at merprovenuet fra den større private formue og
det større privat forbrug er egentlige merindtægter. Dvs. det er ikke penge
der ”tages fra befolkningens lommer”. Dette gælder derimod for de øvrige
komponenter i tabel 1. Anvendes provenuet i tabel 1 til skattelettelser, vil
de egentlige offentlige merindtægter fra den større formue og det større
forbrug øge det private forbrug yderligere. Dette gælder ikke for de øvrige
komponenter. På denne baggrund må provenuet fra den større formue og
det større private forbrug på hhv. 1,8 og 6,9 mia. kr. divideres med (1-
0,245) før det kan sammenlignes med de øvrige komponenter i tabel 1.
Det svarer til, at moms og afgiftsbetalinger af 1 krones forbrug udgør 24,5
pct. Dermed bliver provenueffekten af større formue og privat forbrug
hhv. 2,4 og 9,1mia. kr. jf. tabel 1.
- 18 -
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0