Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Resultatet afhænger selvsagt af forudsætningerne. I bilag 2 er vist hvorledes
den varige effekt svinger mellem 3,8 og 6,2 mia. kr. afhængigt af forudsætningerne.
Det er særligt det langsigtede provenutab, der har betydning for holdbarhedseffekten.
Derfor har antagelserne vedrørende det samlede afkast fra
aktier på langt sigt samt den langsigtede beholdning også stor betydning. I
modellen forudsættes det langsigtede afkast at udgøre 7 pct. på sigt. Er
dette i stedet 8 pct. bliver provenutabet knap 9 pct. højere dvs. 5 mia. kr.
Aktiebeholdningens andel af BNP forudsættes at svare til niveauet i 2004
på sigt, dvs. 22,7 pct. Fra 2004 til 2005 stiger det imidlertid med knap 50
pct. fra 22,7 pct. af BNP til 33,5 pct. Lægges 2005-niveauet til grund, stiger
provenutabet til 6,2 mia. kr. 3 Netop den meget store ekstraordinære
stigning i beholdningen, der ikke kan tilskrives en bevidst formueplacering,
er imidlertid grunden til, at beholdningen ultimo 2005 ikke lægges til
grund for beregningerne.
Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt
I regeringens fremskrivninger – dvs. konvergensprogrammet og 2010planen
– stiger husholdningernes renteudgifter betydeligt på sigt. Dermed
undervurderes provenugevinsten fra beskæringen af rentefradraget, såfremt
der alene tages udgangspunkt i 2005-niveauet.
Stigningen i husholdningernes renteudgifter skyldes, at pensionssystemet
endnu ikke er i ”ligevægt”. Pensionsformuens andel af BNP stiger således
fra i 2005 at udgøre knap 140 pct. af BNP til i 2080 at udgøre knap 240
pct., jf. figur 3.
3
Når provenutabet ikke helt stiger med 47 pct. skyldes det, at fordelingen mellem noterede
og unoterede aktier ændrer sig.
- 12 -