Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Bilag 1 Provenuberegningerne
I det følgende forklares, hvorledes beregningerne vedrørende konsekvenserne
af ændringen af kapital- og aktieindkomstbeskatningen foretages.
En kort beskrivelse af metoden
I den skitserede model slås aktieindkomst og kapitalindkomst sammen til
et indkomstbegreb, som beskattes med 15 pct.
Punkt 5 i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen
indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct. For at ligestille beskatningen
af kapital i virksomhedsskatteordningen med beskatningen af afkastet
fra realkapital placeret i (unoterede) selskaber, kan der svares selskabsskat
af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet
med 15 pct. ved udlodning – dvs. ved realisation. Således bliver den effektive
– lagerbeskatningssats – 10,7 pct. 7 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sata
bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)). Foruden
dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet i
de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten, mens den i skitsen f
følger det forventede afkast fra aktier, der anslås at udgøre 2 pct. point
plus obligationsrenten.
Ved bedømmelsen af provenutabet, inddeles husholdningernes formue i
kategori A til I, jf. boks 1 og arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd.
Boks 1. Kategoriseringen af husholdningernes samlede formue
Samlet formue (1+2+3)
1. Finansielle aktiver i alt (A+ B+C+D)
A. Pensionsreserver i alt, netto efter udskudt skat
B. Aktiver, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst
C. Indskud i pengeinstitutter og mønter
D. Anden positiv kapitalindkomst
2. Finansielle passiver i alt (E+F+G)
E. Realkreditlån
F. Andre lån.
G. Øvrig negativ kapitalindkomst
3. Netto realformue (H+I)
H. Ejerboliger
I. Erhvervsbygninger og andre arter end bygninger
7 Jf. arbejdspapiret om ændret opsparingsadfærd.
- 20 -