Dokumentet i pdf-format - Skatteministeriet

Provenukonsekvenser
Tabel 3. Aktier og IF-beviser underlagt aktieindkomst beskatning
Ultimo 2004 Ultimo 2005
Mia. kr.
Børsnoterede aktier 104 149
Noterede aktiebaserede investeringsforeninger 25 39
Unoterede aktiebaserede investeringsforeninger 1 2
Unoterede aktier 204 330
I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser 334 521
Pct. af BNP
I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser 22,8 33,5
Beregningerne af det langsigtede strukturelle provenu tager udgangspunkt
i beholdningerne i tabel 3. Det forudsættes, at al afkast fra disse aktiver i
dag beskattes som aktieindkomst. Dermed ses bort fra, at investor i dag
opnår en lille fordel ved at transformere lønindkomst til aktieindkomst –
såfremt denne i øvrigt betaler topskat. Dvs. der ses bort fra, at en del af
aktieindkomsten formentlig ikke er afkast fra aktier, men snarere lønindkomst.
Det vurderes imidlertid at være umuligt at estimere omfanget af
dette, hvorfor, der ses bort fra det. 9
Beholdningerne i tabel 3 inddeles i tre grupper:
A. Børsnoterede aktier og aktiebaserede IF-beviser. Det forudsættes,
at investor ejer disse beviser i ti år.
B. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten på grund af succession mv.
aldrig forfalder til beskatning.
C. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten forfalder til beskatning på
et tidspunkt. Det forudsættes, at investor ejer disse aktiver i tyve år.
Det samlede årlige afkast fra investeringer i aktier og IF-beviser forudsættes
ikke at variere på tværs af grupperne A til C, jf. ovenfor. Fra 1981 til
2006 fastsættes det årlige afkast dermed som den historiske kursgevinst på
noterede aktier plus 1,8 pct. De 1,8 pct. svarer til det gennemsnitlige niveau
for udbetaling af udbytter i perioden, jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter.
10 Fra 2007 og frem fastsættes det årlige afkast som det forventede
strukturelle afkast fra aktier, dvs. 7 pct., jf. bilag 3 til kapitlet om
opsparingseffekter.
9 Der ses også bort fra, at en del af afkastet fra beholdningen ultimo 2004, der havde
betydning for provenuet i 2005, blev beskattet som kapitalindkomst på grund af de gamle
ejertidsregler. Da merprovenuet som følge af dette, alene udgjorde 69 mio. kr., jf. tabel
1 vurderes det ikke at være et problem.
10 Før 1993 fastsættes det årlige afkast til det som det gennemsnitlige afkast fra 1993 til
1999.
- 26 -