Eje - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Bo Jarner
F
Forsvarsministeriet har et ønske om at modernisere
forvaltningen af Forsvarets militære personel bl.a.
med det formål, at personellet får størst mulig indflydelse
på egen karriere. Derfor er der sat et arbejde i
gang med at undersøge muligheden for en hel eller
delvis overgang fra et personelbeordrings- til et ansøgningssystem.
Det oplyser chefen for 2. afdeling i Forsvarsministeriet, Laila
Reenberg, som fortæller, at det i de seneste par år i stigende grad har
været diskuteret, hvorfor Forsvaret fortsat har et beordringssystem
og ikke et ansøgningssystem – i lighed med f.eks. politiet.
I forbindelse med den aktuelle fokusering på rekrutterings- og
fastholdelsessituationen i Forsvaret er der behov for at analysere
virkemåder samt fordele og ulemper for både beordringssystemet
og ansøgningssystemet.
Forsvarsministeriet har nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe,
som skal foretage en analyse af værdien af at indføre et ansøgningssystem
– helt eller delvist.
Afdelingschef Laila Reenberg er udpeget som formand, og arbejdsgruppen
har deltagelse af fungerende kontorchef Pernille
Olesen og major Mikkel Damgaard fra Forsvarsministeriet,
oberstløjtnant Morten Danielson fra Forsvarskommandoen,
oberstløjtnant Morten Thomsen fra Hjemmeværnskommandoen,
administrationschef Andreas Raben Leventzau fra Forsvarets
Efterretningstjeneste samt oberstløjtnant Finn L. Nielsen fra Forsvarets
Personeltjeneste. Sekretariatet udgøres af major Carsten S.
Hasenfuss og major Christian Reventlow-Mourier fra Forsvarsministeriet.
„Arbejdsgruppen til undersøgelse af mulighed for overgang fra
et personelbeordrings- til et ansøgningssystem“ skal afgive betænkning
om, hvorvidt Forsvaret helt eller delvis bør overgå fra det
nuværende beordringssystem til et ansøgningssystem for den samlede
gruppe af militære medarbejdere i Forsvaret eller eventuelt for
dele heraf. Arbejdsgruppen skal aflevere en samlet indstilling om
muligheden for overgang til anvendelse af et ansøgningssystem senest
den 20. juni 2008.
Kan ikke rekruttere „fra gaden“
- Det er klart, at der vil være store udfordringer ved at overgå til et
ansøgningssystem. Men et ansøgningssystem er mere i tråd med
en moderne personalepolitik og et 2008-syn på vore medarbejdere
end et beordringssystem. Derfor har vi besluttet at finde ud af, om
og hvordan man kan minimere barriererne. Ligesom der både er
fordele og ulemper ved et beordringssystem, vil der også være det
ved et ansøgningssystem.
Én af de særlige udfordringer ligger i, at vi selv uddanner vores
militære personel og altså ikke bare kan rekruttere folk „fra gaden“,
siger Laila Reenberg til Danske Officerer, og hun understreger, at
der med nedsættelsen af arbejdsgruppen ikke er truffet beslutning
om fuldstændig at droppe beordringssystemet og overgå til ansøgningssystemet.
PERSONALEFORHOLD
nr. 1/2008
Beordringssystemet måske på vej ud
Hurtigtarbejdende arbejdsgruppe skal undersøge fordele og ulemper ved et ansøgningssystem
17
- Men under alle omstændigheder vil
en afdækning af det nuværende system
give os mere viden om, hvordan
det virker. Dermed vil arbejdet også
kunne føre til en modernisering af beordringssystemet
i det omfang, det
helt eller delvis bibeholdes.
På baggrund af bl.a. de udviklingstiltag
og konklusioner, der fremkom af
arbejdet i Arbejdsgruppe Personel- og
Uddannelsesstruktur samt fra „Review
af Forsvarets Personeltjeneste“, er det
meningen, at arbejdsgruppen skal
analysere, hvorledes en fuldstændig eller
delvis overgang til et ansøgningssystem
vil påvirke evnen til at tiltrække,
fordele, udvikle, fastholde og afvikle
kompetente medarbejdere. Der er som
minimum tre perspektiver, som kan
vejes op mod hinanden, nemlig:
- Medarbejderens perspektiv.
- Den enkelte foresattes/enheds („slutbrugerchef“) perspektiv.
- Forsvarets samlede organisatoriske perspektiv.
I et samlet organisatorisk perspektiv skal et beordrings- eller ansøgningssystem
sikre den ønskede fordeling og udvikling af personellet.
Herunder skal systemet understøtte opstilling og udsendelse af
personel i internationale operationer.
Laila Reenberg understreger, at hun ikke kan forestille sig, at der
bliver tale om at bruge et ansøgningssystem ved sammensætningen
af styrker til INTOPS. Her er det både i arbejdsgivers og arbejdstagers
interesse, at den byrde ikke lægges over på den enkelte medarbejder.
Vil påvirke udstikkerne
Vi spørger Laila Reenberg, om indførelsen af et helt eller delvist ansøgningssystem
vil komme til at påvirke dagligdagen for udstikkerne
i FPT. - Der er klart, at det vil det komme til, siger hun.
Inden jul orienterede afdelingschefen personelorganisationerne
om nedsættelse af arbejdsgruppen, og hun vil efter behov og løbende
orientere organisationerne.
Ifølge kommissoriet for arbejdsgruppen er målet, at den enkelte
medarbejder skal sikres nyttiggørelse og videreudvikling af egne
kompetencer, herunder føle ansvar for egen karriere. Den ansattes
personlige ønsker skal i størst muligt omfang imødekommes.
Laila Reenberg mener, at et ansøgningssystem kan opbygges på
mange måder. F.eks. kan det omfatte samtlige ansatte eller måske
kun udvalgte dele eller niveauer.
- I arbejdsgruppen vil vi trække på erfaringer fra større sammenlignelige
offentlige myndigheder og udenlandske forsvar. Vi vil
bl.a. se på, hvordan man gør i det norske forsvar, som har et delvist
ansøgningssystem i dag, slutter afdelingschef Laila Reenberg.