Eje - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

Eje - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

1| FEBRUAR | 2008

Ansøgningssystem eller beordringsret?

Kandidater til hovedbestyrelsen

Officerernes Fagblad

sund mad

Forsvaret vil tilbyde


2 nr. 1/2008

Officerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

LEDER:

Den oversete chefgruppe . . . . . . . . . . . . . .5

DEBAT:

• Sæt pris på din auditørfuldmægtig . . . . .6

• Udstikkeren og hans værktøjer . . . . . . . .8

• HOD skal vinde på skatteområdet . . . . . .9

• Organisationsændringen af Forsvarets

Boligforvaltning – et blændværk? . . . . .10

Bordets (sunde) glæder . . . . . . . . . . . . . . .13

Grove & grønne sager . . . . . . . . . . . . . . . 14

Beordringssystemet måske på vej ud . . . .16

Milliarder til Terma . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Strid om marineinfanterister

til Helmand-provinsen . . . . . . . . . . . . . . . .20

I nødens stund… . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

En organisationsprocent på 98 . . . . . . . . .24

Mulighedernes samfund . . . . . . . . . . . . . .26

Fik et godt kendskab til amerikanske

strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Gul sløjfe skal støtte personel i INTOPS . .30

Kuttertræf 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Forslag til hovedbestyrelsesvalg . . . . . . . .31

FAGLIGE NOTER:

• HOD sætter fokus på forhold ved

tjeneste i INTOPS . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

• Aktivitetsfri perioder i flyvevåbnet . . . . .33

• Dom fra Vestre Landsret

går HOD imod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33

• HOD siger: „Nej tak!“ . . . . . . . . . . . . . . .34

• Tjenesterejser og skatteforhold . . . . . . .34

• Personlige kvalifikationstillæg er

centralt aftalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

• Kurven knækket . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

• Køretid er arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . .35

• God ledelse giver færre sygedage . . . . .36

• Generende støj handler ikke kun

om støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . .38

Rokader og udnævnelser . . . . . . . . . . . . . .40

FORSIDEN:

Kun 40 kroner kiloet var prisen for at fremstille sund mad på

Aalborg Kaserner. Og i prøveperioden blev maden solgt til

kostprisen plus cirka 10 procent i avance, mens Forsvaret betalte

resten. Sund mad var i en måneds tid blevet et personalegode,

som – set i lyset af Sundhedstriaden – burde indføres generelt

i Forsvaret.

Til gengæld brugte køkkenpersonalet 25 pct. af arbejdstiden til

at måle og veje al den mad, der blev sat frem på bufféen og veje

det igen, når det kom tilbage i køkkenet.

Læs om sund mad og hvordan Aalborg Kaserners cafeterier var

forsøgskaniner. Eksperimentet blev gennemført, uden at det

hele af den grund blev grønt. Siderne 13 – 15.

Foto: Lars Horn

Er I sikret på rejsen efter 1. januar?

Det danske sygesikringssystem er et af verdens bedste, og det

sikrer danske turister i udlandet, hvis de bliver syge eller kommer

til skade. Men den 1. januar 2008 ændrer det gule sygesikringsbevis

dækning, og derfor kan det i mange tilfælde være en rigtig

god idé at tegne en privat rejseforsikring.

Dyrt at være uden rejseforsikring

Det kan let blive en dyr affære at rejse uden privat rejseforsikring,

når reglerne for det gule sygesikringsbevis ændres fra 2008. Hvis

uheldet er ude på udenlandsrejsen, er det fx helt slut med gratis

hjemtransport, når du rejser uden for Norden. Rejser du uden for

EU og EØS landene, er lægehjælp heller ikke dækket af det gule

sygesikringsbevis. Bliver du indlagt på et lokalt hospital, kan det

derfor hurtigt blive meget dyrt ikke at have tegnet en rejseforsikring.

Derfor anbefaler Forsikringsoplysningen, at man tegner en

rejseforsikring.

Christian Skødt, konsulent i Forsikringsoplysningen, siger til

Lån & Spar Banks kundemagasin: – Alt efter dækning og rejsemål

koster en rejseforsikring få hundrede kroner. Hvis man har råd til

at købe rejsen, bør man også have råd til at sikre sig fornuftigt på

sin ferie.

Årsrejseforsikring for hele husstanden

HOD har i samarbejde med Lån & Spar Bank oprettet Officers-

Banken. Her har du mulighed for at få et gratis MasterCard med

tilknyttet årsrejseforsikring for kun 395 kr. om året. Forsikringen

dækker hele din husstand på rejser i hele verden i op til 60 dage.

Du er dækket i forbindelse med sygdom og hjemtransport, og rejseforsikringen

inkluderer også en afbestillingsforsikring og en

forsikring mod bagageforsinkelse. Du behøver ikke betale rejsen

med kortet, men det er vigtigt, at du har modtaget dit Master-

Card med tilknyttet årsrejseforsikring, inden du bestiller rejsen,

ellers dækker forsikringen ikke.

Ring på 3378 1976 og få en uforpligtende snak om dine muligheder

for MasterCard med rejseforsikring i OfficersBanken eller

læs mere på www.officersbanken.dk

Efterlyser bidrag til bog om NIELS JUEL-klassen

En gruppe med tilknytning til Marinens

Bibliotek har besluttet at skrive en

bog om korvetterne NIELS JUEL, OL-

FERT FISCHER og PETER TORDEN-

SKIOLD. Bogen skal udkomme i forbindelse

med udfasningen af den sidste enhed

i klassen, forventeligt i 2012.

Bogens redaktionsgruppe efterlyser bidrag

fra folk, der har sejlet med korvetterne eller på anden måde

stiftet bekendtskab med dem i løbet af deres tid i søværnet. Alt

har som udgangspunkt vores interesse – film, fotografier, „anekdoter

& gode historier“ og andet, siger cand.mag. Søren Nørby.

Gruppen består af kommandør Henrik Muusfeldt, kommandørkaptajn

Jens A. M. Ludvigsen samt Søren Nørby. Vi kan kontaktes

på e-mail noerby@gmail.com eller på adressen

Marinens Bibliotek

Nyholm

1439 København K

Tlf. 32 66 40 21


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

Diana

den Ottende

Nyt skib med gammelt navn

Søværnets nyeste arbejdshest fik navnet

„Diana“ ved dåben på Flådestation Korsør,

og det er der ikke megen nytænkning i. Der

har været syv forgængere. Den forrige Diana

var en korvet i tjeneste fra 1955 til 1974.

Den første var en jagt, som kun fik ni år i

flåden – 1677 til 1685, hvor svenskerne tog

den som prise.

Man ynder at genbruge de gamle navne.

I øvrigt bærer ifølge Danmarks Statistik lidt

over 3.500 danske kvinder samme eller beslægtede

navne: Diana, Dianna og Dianne!

Pigenavnet stammer fra latin. Diana var

den romerske gudinde for jagt.

Dåbshandlingen i Korsør blev overværet

af fire militære topchefer og en borgmester.

Det er nu begrænset, hvor meget Mk II-fartøjet

Diana og hendes fem søskende, som

følger efter ifølge indgået kontrakt, kommer

på jagt, i takt med at de afløser de nuværende

orlogskuttere af Barsø-klassen. De

skal således varetage en lang række opgaver

i de danske farvande bl.a. i forbindelse med

farvandsovervågning, suverænitetshævdelse,

eftersøgning og redningstjeneste, og

Samlevere bliver nærmeste pårørende

Folketinget har vedtaget en række ændringer

af forsikringsaftalelovens regler om

begunstigelse samt enkelte ændringer af

boafgiftsloven.

De nye regler træder i kraft 1. januar

2008, og den mest markante ændring er, at

samlevere bliver omfattet af begrebet ’nærmeste

pårørende’.

Arverækkefølgen vil således blive:

- Ægtefælle

- Samlever, hvis man bor sammen og har,

venter eller har haft barn sammen, eller

man har boet sammen i ægteskabslignende

forhold de sidste to år før dødsfaldet

- Livsarvinger

- Arvinger i henhold til testamente

Indeholdt kontingent 2007

Dåben samlede et halvt hundrede gæster i

Korsør, hvor borgmester Allan Holst fra

Dragør navngav skibet, som kommunen

adopterer. Borgmesteren er her flankeret af

fra venstre, generalmajor Henrik Dam,

Forsvarskommandoen, chefen for Søværnets

Operative Kommando, kontreadmiral Nils

Wang, chefen for Forsvarets Materieltjeneste,

kontreadmiral Finn Hansen, og premierløjtnant

Mads Olesen, første chef på Diana.

Foto: Seniorsergent

Lars Skytte, Flådestation Korsør.

indretningen er derefter med moderne udstyr

til overvågning og de bedste faciliteter

til besætningen på ni personer, med en kapacitet

på i alt 15 mand..

Diana, som er bygget på Fåborg Værft,

har en aktionsradius på 700 sømil, en fart

på 18 knob og en vægt på 186 ton. Længde:

43 meter, bredde: 8,2 meter, dybgang: 2

meter.

Reglerne for samlevere og begunstigelse gælder for HOD’s gruppelivsforsikring

- Øvrige arvinger

Ingen præmiestigning

HOD har besluttet, at dette skal gælde for

alle medlemmer, selvom forsikringerne er

tegnet før 1. januar 2008. Dødsfaldsdækningerne

stiger pr. 1. januar 2008, men ikke

den månedlige præmie.

Forsikringsdækningen for HOD’s gruppelivsforsikring

nr. 94007 er reguleret med

nye satser pr. 1. januar 2008. De kan læses

på HOD’s hjemmeside her:

www.hod.dk/om-hod/serviceordninger/gruppeliv.htm

OPSLAGSTAVLEN

nr. 1/2008 3

Opslagstavlen

Mærkedage

Følgende medlemmer af HOD

fylder 50 år i februar 2008

6. februar:

Flotilleadmiral Peter Stehr

14. februar:

Brigadegeneral Per Jan Larsen

15. februar:

Orlogskaptajn Peter M. Glennung

18. februar:

Kommandørkaptajn Karl J. Svendsen

25. februar:

Kaptajn Mona Lene Letland

Rasmussen

26. februar:

Kaptajn Ib Vagn Kristensen

Villa til leje

Bellisvej 6

2680 Solrød Strand

Grundet udenlandsophold, udlejes vores

hus i op til 3 år.

Huset er på 147 kvm. 4 soveværelser og

har en dejlig stor stue.

Huset ligger tæt til god skole, indkøbscenter

og dejlig badestrand.

Husleje kr. 11.000 + vand, varme og el.

Overtagelse snarest.

Kontakt Torben Rosengren på

tlf. +45 50498497/ +45 23678372

Rentenedsættelse

Med virkning fra 1. januar 2008 har Tjenestemændenes

Låneforening (TJL) besluttet

at nedsætte foreningens udlånsrente med

0,25 pct., således at renten nedsættes fra 7,0

pct. p.a. til 6,75 pct. p.a.

Foreningens direktør, Henning Glintborg,

oplyser samtidig, at der fortsat ikke er omkostninger

forbundet med at optage lån hos

TJL.

Foreningen henviser i øvrigt til hjemmesiden

– www.tjlaan.dk –, hvor øvrige lånebetingelser,

låneeksempler og ansøgningsskema

kan findes.

Kontingent indbetalt til HOD i 2007:

Aktive medlemmer: JAN-DEC: kr. 4.254,00 Kadet: JAN-DEC: kr. 2.124,00 Passive medlemmer: JAN-DEC: kr. 774,00

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.


Den oversete chefgruppe

Der skal ikke megen fantasi til at forestille

sig, at Forsvarets nuværende fastholdelsesproblem

vil brede sig til chefgruppen.

Hvorfor dog lade sig udnævne for at gå ned

i løn? Men hvem skal så motivere Forsvarets

øvrige medarbejdere til at forblive i Forsvaret?

Hvem skal så implementere Operation

Bedre Hverdag, Forsvarets fortsatte

omstillingsprojekter, Forsvarets mission,

vision og strategier, Forsvarets nye ledelsesdirektiv

og de mange opgaver, som der i øvrigt

skal løses?

Hvad vil der ske, når de unge officerer får

øjnene op for, at karrieremulighederne i

Forsvaret gennem det nuværende forlig er

blevet forringet, og at de lønmæssige vilkår i

øvrigt på chefniveau ikke er så gode endda.

Set fra formandens stol er det uomtvisteligt,

at den uniformerede chefgruppe i Forsvaret

og Beredskabskorpset er en overset

og ilde stedt gruppe.

I 1946 var grundlønnen for en generalmajor

1.003 kr. om måneden og for en

oversergent 180 kr. I dag har oversergenten

halet voldsomt ind på generalmajoren, og

HOD finder bestemt ikke, at oversergenten

i dag får for meget!

Én af HOD’s hovedopgaver er naturligvis

at sikre en fornuftig udvikling i reallønnen

for samtlige medlemmer. Heri ligger også

en lønudvikling, som hænger sammen

med de opgaver, ansvar, byrder, m.m., der

pålægges den enkelte. Inden for det militære

forsvar må der nødvendigvis være en

indbyrdes sammenhængende lønstruktur

fra kadetten på Forsvarets officersskoler til

forsvarschefen.

Lønudviklingen for chefgruppen baseres

på tre parametre:

• Et lønrammeforløb, som er direkte overført

fra det gamle lønsystem,

• En cheflønpulje, samt

Danske OfficererOfficerernes Fagblad

Nr. 1-2008, 17. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s websites:

www.hod.dk

www.officerer.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Kontrolleret oplag: 5.780

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail:AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn

Mogens Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

• Éngangsvederlag (§ 5-puljen) til udbetaling

af vederlag til honorering for kvalitativ

indsats og merarbejde.

Statens lønrammer på chefniveau har i årevis

omfattet lønrammerne 35 – 42. Indplaceringen

i de forskellige lønrammer tager

stadig mere eller mindre udgangspunkt i

Finansministeriets gamle stillingsklassificeringssystem,

hvori indgik en række parametre

omkring stillingens ansvar, indhold

m.v. – og sidst, men ikke mindst, nærhedsprincippet:

„Jo tættere på ministeren, jo

tungere er stillingerne“. Gennem årene har

det militære chefniveau måttet lide under

et stillingsklassificeringssystem, som pri-

Den uniformerede chefgruppe i

Forsvaret og Beredskabskorpset er en

overset og ilde stedt gruppe

mært er tilpasset centraladministrationen

og ikke en særegen institution som Forsvaret

med sit mix af administrative og operative

opgaver.

Cheflønpuljen er en overenskomstmæssig

fastsat pulje, som anvendes til kvalifikationstillæg

til chefgruppen. Gennem mange

overenskomster er puljen blevet forøget

med ca. 1 1/2 mio kr. årligt, hvilket i runde

tal svarer til ca. 250 kr. om måneden pr.

chef i Forsvaret (militære som civile).

Endelig er der nyskabelsen § 5-puljen,

som netop skal give arbejdsgiveren mulighed

for honorering af en særlig kvalitativ

indsats. En pulje, som netop ikke finansieres

gennem overenskomsten, men hvor der lokalt

(her defineret som Forsvarsministeriet)

kan disponeres midler fra lønsummen.

Hvorledes virker så denne sammensætning

af chefgruppens løn?

Det siger sig selv, at med lønrammeforlø-

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. Tlf.: +45 9617 7200

Privat tlf.: +45 9791 2484

E-mail: hyldevej2@mail.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

LEDER BENT FABRICIUS

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-mail: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

nr. 1/2008

Deadline for stof

og annoncer:

5

bet og den beskedne tilvækst i cheflønpuljen

er det næppe her, der sker den store udvikling.

I det gamle lønrammesystem var HOD’s

lønstrategi „at løfte fra toppen“, således at de

underliggende grupper i overenskomst efter

overenskomst kunne løftes op i højere lønrammer.

En strategi, der har virket ganske

fornuftigt. Løftet fra toppen er såmænd fortsat

én af HOD’s strategier, men den har de senere

år været koblet sammen med en strategi,

hvor der tillige „skubbes fra bunden“, idet

HOD må erkende, at der ikke er sket noget

løft i toppen. Det har ikke i nyere tid været

muligt at få løftet FC-stillingen fra LR 41 til

42. Forsvarschefens stilling, der indebærer

ansvaret for udviklingen og driften af en

yderst kompliceret organisation tillige med

det helt bogstavelige ansvar for at sende sine

medarbejdere ud på opgaver, der i yderste

konsekvens indebærer, at de må tage andres

liv og i værste fald miste deres eget, er ikke

fundet tung nok/værdig (?) til LR 42. Begrundelsen

herfor henstår i det uvisse, og belært

af erfaringen fornemmer jeg, at det ikke

beror på saglige, objektive kriterier. HOD må

i alt fald erkende, at med mindre lønrammestrukturen

tilføjes yderligere trin, vil der ikke

på dette område kunne opnås forbedringer

af chefgruppens lønforhold.

Cheflønpuljen giver heller ikke de store

muligheder, henset til dens beskedne størrelse

og de ringe muligheder for at forøge

puljen. Det spændende for chefgruppen er §

5-puljen, som reelt finansieres på samme vis

som NyLøn-midlerne, der som bekendt androg

140 mio. kr. inden for FKO’s myndighedsområde

i 2007. Men desværre må HOD

erkende, at puljens størrelse på ingen måde

sættes i relation til virksomhedens situation,

og det forekommer ikke, som om puljen reelt

bruges til fremadrettet at sikre en kvalita-

Blad 2/08: 4. februar

Som udkommer 27. februar

Blad 3/08: 3. marts

Som udkommer 2. april

Blad 4/08: 14. april

Som udkommer 7. maj

Blad 5/08: 13. maj

Som udkommer 4. juni

Dette blad er afleveret

til postekspedition

den 28. januar 2008

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

f fortsættes


6 nr. 1/2008 LEDER DEBAT

tiv udvikling af Forsvaret – endsige en passende

honorering for de byrder, chefgruppen

pålægges som følge af dels forsvarsforliget,

dels den alvorlige personelmangel, som

helt naturligt øger chefernes arbejdsbyrde.

Tværtimod har Forsvarsministeriet gennem

flere år fastsat puljens størrelse således, at der

gennemsnitligt pr. chef kan udbetales

50.000 kr., dog ikke i udlandet.

HOD havde fundet det naturligt og i

overensstemmelse med NyLøn-tankerne,

som de fremstilles af arbejdsgiveren, at den

enkelte Niveau I-chef selv tildeles ansvaret

for fastsættelsen af § 5-puljen. Hertil kommer,

at hvis der tages hensyn til inflationen,

er der reelt tale om en reduktion over

årene. Hvorvidt dette skal tolkes således, at

Af auditørfuldmægtig Kurt Domdal Pedersen, HOD lokalafdeling 24

S

Som auditørfuldmægtige synes vi ikke, at der lønmæssigt

bliver sat den rigtige „pris“ på os. Vi har som

selvstændig forening og nu efter overgangen til Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

gentagne gange forsøgt at få forhandlet vores løn- og

pensionsforhold med Forsvarets Personeltjeneste

(FPT) – som åbenbart er en uvillig modpart. Ud fra tilbagemeldinger

fra HOD er der ikke længere tale om egentlige forhandlinger, og

vi får en gang „snik snak“, når vi spørger om årsagen.

Det forekommer utroligt, at FPT og HOD igennem en årrække

ikke har været i stand til at forhandle sig frem til en NyLøn-aftale

for 10 auditørfuldmægtige – ja, du læste rigtigt: 10 personer.

Nemt at sætte pris på en auditørfuldmægtig

Fra talerstolen på HOD’s formandskonference i november måned

2007 erklærede en repræsentant for FPT, at „prisen på en major var

umulig at fastsætte“ af den simple grund, at majorer kun fandtes et

sted – nemlig i Forsvaret – og underforstået, at lønnen for en major

derfor ikke er sammenlignelig med ansatte uden for Forsvaret.

Som auditørfuldmægtig og medlem af HOD’s lokalafdeling 24 –

Auditørfuldmægtige mener jeg, at det burde være en nem sag for

FPT, for vi rekrutteres alle fra politiet, og det er derfor helt ukompliceret

at fastsætte prisen på en auditørfuldmægtig. Sammenligningsgrundlaget

kommer nemlig af sig selv, specielt når man kender

til de krav, som Forsvarets Auditørkorps har i forbindelse med

ansættelsen. Det er krav, som bunder i korpsets og Forsvarets berettigede

forventninger til, at de auditørfuldmægtige, som ansættes

til at efterforske militære straffesager, har en tilstrækkelig teoretisk

baggrund, uddannelse og erfaring til at kunne udføre arbejdet på

en for alle parter sikker og ordentlig måde.

FPT’s attitude til ikke konstruktivt at ville forhandle om overgang

arbejdsgiveren finder, at chefgruppens

merarbejde har været aftagende gennem

perioden, og/eller at den kvalitative indsats

har været af dalende kvalitet, vides ikke.

Men set fra min stol fortjener Forsvarets

chefer – militære som civile – en stor anerkendelse

for den indsats, der er ydet for at

gennemføre den største ændring af Forsvaret

i nyere tid, samtidig med at den internationale

indsats oven i købet er forøget.

Hvor mange steder opleves en produktivitetsforøgelse,

samtidig med at virksomheden

på det nærmeste splittes ad og samles

på ny?

Takken? – Tja, det er:

• en reel lønnedgang som følge af en uændret

§ 5-pulje,

• et stift, rigidt lønsystem, hvor der ikke er

megen plads til individuel honorering,

• en samlet lønudbetaling til chefer i LR 37

ved Niveau I & II, der er ringere end for

det militære lederniveau, samt

• en lejlighedsvis ussel betaling for et omfangsrigt

merarbejde på mange hundrede

timer.

I relation til chefgruppen høres lejlighedsvis

det synspunkt, at der aldrig vil blive

mangel på chefer. Der kan jo bare udnævnes

en ny. Det er ganske rigtigt, men er

det så de rigtige? Efter HOD’s opfattelse må

der ikke gås på akkord med kvaliteten af

Forsvarets chefer. Det fortjener de øvrige

20.000 ansatte ikke!

Sæt pris på din auditørfuldmægtig

Auditørfuldmægtigene opfordrer HOD og FPT til at trække i arbejdstøjet

og få bragt orden i løn og pensioneringsforholdene

til NyLøn finder jeg og mine kolleger helt uforståelig. De „tilbud“, vi

har modtaget, har været så økonomisk dårlige, at de nærmer sig det

uforskammede. Derfor tillader vi os her at gøre opmærksom på, hvad

vi mener, sagsbehandlerne i FPT og HOD bør indgå aftale om, når der

på et tidspunkt skal sættes pris på en auditørfuldmægtig.

Krav til en auditørfuldmægtig

- Skal ved ansættelsen være ca. 40 år.

- Skal have ca. 15 års politierfaring og som minimum være ansat

som lavest chargeret leder i politiet.

- Skal besidde en bred politimæssig baggrund med vægten lagt på

det efterforskningsmæssige, således at han alene kan rådgive

chefer på alle niveauer i Forsvaret om uopsættelig efterforskning,

som disse skal foretage jf. MRL§ 9.

- Skal have gennemgået alle relevante kurser ved politiet, herunder

naturligvis grundkurserne (PG1-PG2-PG3), efterforskningskurser,

regnskabskurser og kurser i økonomisk kriminalitet

og gerne forberedende lederkurser (PFL) eller tilsvarende lederkurser,

som er aktuelle i dag.

- Skal besidde en stor teoretisk viden om gældende lovgivning på

det strafferetlige område, således at han kan undervise på Forsvarets

skoler i retslære (straffelov, retsplejelov, militær straffe- og

retsplejelov m.v.) og have tilstrækkelig viden omkring færdselslov,

arbejdsmiljølovgivning m.v., så han kan give instruktion til

militære chefer på alle niveauer om de almindeligt forekommende

sager.

- Skal besidde tilstrækkelige færdigheder i rapportskrivning og

ridstegning, så han kan undervise på MP-skolerne i disse fag.

- Skal have undervisningserfaring og have gennemgået pædagogiske

kurser, så han selvstændigt kan udarbejde lektionsplaner

og forestå undervisning for alle personelgrupper i Forsvaret.


- Skal have så megen „pondus“, at han kan matche og forhandle

med militære chefer på alle niveauer, også i stressede situationer.

- Skal selvstændigt kunne klare efterforskning i forskellige internationale

missionsområder, hvor han er alene med opgaven og

står med ansvaret for efterforskningen af til tider store og komplekse

sager.

- Skal have et tilstrækkeligt kendskab til engelsk i både tale og skrift,

således at han kan begå sig i internationale sammenhænge og

herunder kunne samarbejde med andre landes MP’ere m.v.

- Skal have et vist kendskab til EDB på brugerniveau.

- Skal (forventes at) være til rådighed i døgnets 24 timer i årets 365

dage. Der er ikke i dag egentlig hjemmevagt ved FAUK, hvorfor

han ikke får betaling for denne serviceydelse.

- Skal med få timers varsel være rede og klar til at blive sendt ud i

missionsområder over hele jordkloden, og dette uden præcist at

få vide, hvornår han kan komme hjem.

- Skal – indtil han pensioneres som måske 70-årig – udsendes til

missionerne på lige vilkår med andre ansatte i Forsvaret.

- Skal (forventes at) stille egen bil til rådighed og får til dækning af

omkostningerne „høj takst“ indtil 20.000 km. pr. år.

- Skal tåle dårligere vilkår for pensionering end andre ansatte i

Forsvaret og politiet. (pensionsalder uden fradrag er 65 år – kan

blive til 70; ved fratrædelse som 60-årig sker der fradrag i pensionen

med 10 pct., ved 62 år, hvor han normalt vil have opnået 37

pensionsår, dog „kun“ med 4 pct.).

- Får en meget lille lønfremgang ved at skifte til Forsvaret (begyndelsesløn

i Forsvaret (april 07 i KBHVN) pr. md. er LR 29, skalatrin

38 (kr. 26.535,25), og efter 6 år vil han slutte i LR 31, skalatrin

44 (kr. 29.266,08); til lønnen er tillige et militærtillæg på kr.

2.232,84).

- Skal være klar over, at hans muligheder for højere charge stort

set er ikke-eksisterende, dog er der er en stilling i København og

Jylland som ledende auditørfuldmægtig i LR 34; disse to stillinger

er dog ikke øremærket til de allerede ansatte, men bliver opslået

ledige og kan derfor søges af alle.

Ingen beordringspligt

Som ansættelsesmyndighed må det være interessant at vide, hvorfra

man kan rekruttere en auditørfuldmægtig, og hvilken „pris“

der skal betales, hvis man som arbejdsgiver vil have sine krav til ansøgeren

opfyldt.

Svaret til FPT og HOD er, at den ideelle ansøger:

- Skal rekrutteres fra politiet, hvor pgl. som minimum allerede er

udnævnt i en chargestilling (funktionsleder) og typisk vil være

aflønnet i LR 29 (kr. 26.535,25) og med et polititillæg på kr.

1.532,54.

- Ved politiet har et fast tjenestested

- Ingen beordringspligt til at gøre tjeneste i udlandet som f.eks.

Afghanistan eller lignende eksotiske steder, men i stedet kan

planlægge et relativt trygt liv med kone og børn i Danmark

(skulle han få lyst til at tage ud i en mission, kan han selv ansøge

om tid og sted og dertil få udbetalt en noget anderledes løn end

den, han ville få for samme mission som udsendt af Forsvaret).

- Ved politiet har han en pensionsalder på 63 år.

Træk i arbejdstøjet

Ansøgeren får ved ansættelse som auditørfuldmægtig forskellen på

militærtillæg og polititillæg = kr. 700,30.

Ansøgeren får en væsentlig forringelse af sin pensionering.

Ansøgeren kan tvinges ud i fredsskabende og fredsstøttende

missioner – og det til en ringere betaling end den, han kunne oppebære

ved politiet.

f fortsættes


8 nr. 1/2008 DEBAT

Ansøgeren har en meget ringe mulighed for at avancere til en højere

charge.

Og for at afslutte lidt positivt: Ja, så får han trods alt nogle gode

kolleger og et kontingent til fagforbundet HOD, som er „en lille bitte

smule“ højere, end hvad han nu betaler til Dansk Politiforbund.

Vores anbefaling til politikollegerne er, at de skal tænke sig endog

rigtig godt om, inden de flytter teltpælene til Forsvaret, og til HOD

og FPT vil vi sige: Træk nu i arbejdstøjet og få bragt orden i vores

løn- og pensioneringsforhold – vi er på alle måder meget lette at

sætte pris på.

Udstikkeren og hans værktøjer

Dette indlæg er en respons på et indlæg bragt i 10/2007 med titlen „Udstikkeren“

Af kommandørkaptajn Søren Rugaard-Larsen,

fg. chef for Personforvaltningsafdelingen, Forsvarets Personeltjeneste.

I

I „Danske Officerer“ nr. 10/2007 har kaptajnløjtnant Bo

Mads Nielsen (BMN) forfattet et indlæg omkring udstikkeren

og dennes rolle. Indledningsvis er jeg glad for, at der

åbnes for en debat på området, idet vi desværre alt for ofte

oplever, at Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og det grund-

- Demonstreret flair for personelområdet, og som formår at have

en empatisk tilgang til sine kolleger.

- Fornøden personlig integritet for derved at kunne manøvrere i

et felt med mange (ligeværdige) interessenter og her kunne tage

de rigtige beslutninger med skyldig hensyntagen til Forsvaret

lag, der forvaltes efter, er omgærdet med mystik. Det fin- som helhed.

der jeg meget uheldigt, da vi i FPT netop aktivt forsøger at tænke - Ydmyghed overfor opgaven og dermed evnen til kontinuerligt

kommunikation ind i vores gren af virksomheden, så Forsvarets at være bevidst om den påvirkning, vore beslutninger kan have

ansatte gives de bedst mulige forudsætninger for at kende vore fæl- for medarbejderne og deres pårørende.

les udfordringer.

Herudover er der naturligvis en lang række formelle krav, fx at en

kommende udstikker skal have et bredt kendskab til Forsvarets vir-

Kommunikation

ke med henblik på at sikre, at forudsætningen for helhedstænk-

I relation til kommunikationsområdet vil jeg gerne slå et slag for ning er til stede. Derudover gennemgår den enkelte udstikker et

FPT´s hjemmeside, som indeholder rigtig mange informationer. I uddannelsesforløb, der spænder fra introduktion til udstikkernes

BMN’s indlæg efterspørges en oversigt over hvilke stillinger, der bli- daglige udfordringer til kurser i „den vanskelige samtale“, forvaltver

ledige, og hvilke kvalifikationer, der kræves – oplysninger, jeg ningsloven, PERSYS og FOKUS. Endelig må man ikke glemme den

mener i vid udstrækning er til stede i kraft af stillingsoversigter, kontinuerlige sparring, der foregår i FPT, hvor udstikkerne blandt

funktionsbeskrivelser og personelplaner på FPT´s hjemmeside. In- andet i kraft af storrumskontorer og en højt værdsat samarbejdsformationerne

på hjemmesiden kan dog fortsat forbedres, hvorfor ånd hele tiden har mulighed for at lære af hinanden.

det nævnte område planlægges yderligere udbygget medio 2008 Jeg ser vores valg af, hvordan vi klæder udstikkeren på, som til-

med et „elektronisk stillingsønskesystem“, som er et af de 66 iværkfredsstillende i relation til de opgaver, som udstikkeren skal løse.

satte tiltag for „Bedre Hverdag“.

Jeg er dog overbevist om, at vi til stadighed skal stille os kritiske

Jeg vil samtidig gerne opfordre til, at kommunikationen bruges overfor vores virke og udvikle dette således, at vi kan blive bedre til

aktivt begge veje. En af FPT’s målsætninger er at gennemføre ud- at løse én af FPT’s hovedopgaver: „at tilsikre rekruttering og faststikkersamtale

med hver enkelt én gang årligt – på FPT’s initiativ. holdelse af personel til Forsvaret på et kvalitativt og kvantitativt til-

Når BMN i sit indlæg efterspørger „…samtaler, hvor udstikkeren

har mulighed for at bemærke kropssprog og spørge ind til medarfredsstillende

niveau“.

bejderens opfattelse af verden for derved at kunne pleje den enkel- Udstikkerens „to hatte“

tes trivsel bedst muligt…“, så er det jo netop det, som den årlige ud- BMN anfører i sit indlæg, at udstikkeren bærer to hatte – en medarstikkersamtale

skal imødekomme. Derudover kan den enkelte – på bejder- og en arbejdsgiverhat. Og det har han naturligvis ret i, hvil-

eget initiativ – altid kontakte udstikkeren for en samtale, såfremt ket i øvrigt er vilkårene for de fleste virksomheders personalefunk-

der måtte opstå behov herfor. Min opfordring er derfor, at begge tioner. Vores løn er betalt af Forsvaret, og FPT er oprettet med hen-

parter tager nødvendigt initiativ og præsterer klar tale og forbereblik på at bidrage til at løse Forsvarets opgaver. Når Forsvaret er fordelse

som udgangspunkt for den årlige dialog.

pligtet til udsendelse i internationale operationer, oprettelse af

funktionelle tjenester, nedlæggelse af tjenestesteder m.v., er det

Udstikkeren

FPT, der skal bidrage til at få disse forandringer drevet igennem.

Og så til udstikkeren. Ved BMN’s debatindlæg stilles der spørgs- Men dette skal ske under videst mulig hensyntagen til medarbejmålstegn

ved, om udstikkerne er klædt ordentligt på. Det mener derne og deres pårørende, som ofte direkte bærer omkostningerne

jeg, de er, og vi gør, hvad vi kan for at „pakke kufferten“, så udstik- af de omskiftelige vilkår, der naturligt er i en virksomhed, hvis

kerne har de nødvendige værktøjer. Der kan næppe opstilles en ud- overordnede opgaver er politisk dikteret. Vi tilstræber, at forvalttømmende

tjekliste for de uformelle og personlige kompetencer, ningen af medarbejderne bliver så fair, som rammerne nu tillader.

som en udstikker ønskeligt bør besidde, men det er centralt, at vi Og jeg mener, at vi med fx personelpolitikken, „operation bedre

finder en kollega, der har:

hverdag“, sundhedstriade m.v. arbejder for rekruttering og fasthol-


delse ved at højne kvaliteten i den enkelte medarbejders arbejdsliv.

Disse tiltag peger i min optik på, at også Forsvarets øverste ledelse

bestræber sig på at varetage de ansattes interesser bedst muligt – og

at vi spiller på samme hold. Dette understreger, at udfordringen

med at udvikle Forsvaret som en attraktiv arbejdsplads er et fællesansvar

for os alle, fra chef til yngste mand.

Udstikkerens daglige opgaver

BMN beskriver i sit indlæg en opfattelse af rullemødeprocesserne,

hvor termen „ridderne af det runde bord“ anvendes. Dette læser

jeg som en opfattelse af, at man som medarbejder kan føle sig distanceret

i forhold til rulleprocessen. Jeg forstår fuldt ud, at man

kan opleve det som ubehageligt, at ens virke bliver diskuteret, men

jeg ser det som en nødvendig og formålstjenlig styring af Forsvarets

vigtigste ressource, personalet. Rullemøder bør betragtes som én af

tre søjler, der skal sikre en hensigtsmæssig disponering af Forsvarets

ansatte. De to andre er henholdsvis bedømmelses-/udviklingssystemet

givet ved FOKUS og den enkeltes dialog med udstikkeren.

Målet er at identificere de fagområder, hvor den enkelte bedst gør

fyldest, og afdække udviklingsfelter til gavn for såvel medarbejderen

som Forsvaret. Jeg ser det således ikke som et „hemmeligt bro-

DEBAT

nr. 1/2008

derskab“, men som et nødvendigt værktøj med henblik på at få

den nødvendige og nuancerede dialog om alle medarbejdere.

BMN afslutter sit indlæg med ønsker om bindende planlægning,

menneskeforståelse og et godt personforvaltningsår 2008.

Jeg er enig et godt stykke hen ad vejen, men jeg betragter „bindende

planlægning“ som værende utopi i en politisk styret virksomhed

fyldt med mennesker og følelser. Jeg tror, at udstikkerne om

nogen ønsker, at „planen“ holder. Vi ændrer derfor ikke planen for

ændringens skyld, men forholder os stedse til medarbejdernes ønsker

om tjenesteområde og geografi samt myndighedschefernes

ønsker om personalesammensætning. Disse ønsker ændrer sig

over tid, og når én officer får ændret sin plan – hvad enten grunden

er personlig, såsom sygdom i den nære familie, eller måske fordi en

kollega har søgt tjenestefri -, påvirker det ofte en lang række kolleger,

der så alle får ændret deres plan. Hver gang dette sker, foretages

en balancering mellem hensynet til den enkeltes tarv og Forsvarets

behov. Når det er Forsvarets behov, der vejer stærkest, er det udstikkerens

tunge opgave at foretage en smertefordeling medarbejderne

og myndighederne imellem – og jeg håber, at det vil lykkes dem i lige

så høj grad i 2008, som jeg synes, det er lykkedes dem i det forgangne

år.

HOD skal vinde på skatteområdet

Lad os melde os ud af lønforhøjelseskapløbet, skriver forfatteren og peger på

behovet for en ændring af beskatningen for udsendte „jenser“.

Af kaptajn Bjarne Bakkegaard, UDSTOF/HKS

LLad os i stedet kæmpe kampen, vi kan vinde. Lad os anvende

vores kære overvejelsesmetodik og se, hvad numerisk,

relativ kampkraft og relativ kampkraft i terræn

fortæller os. Jeg anskuer modstandere som den øvrige

offentlige sektor, mod hvilke vi kæmper om den offentlige

pengepulje.

1. Numerisk kampkraft: I øjeblikket kæmper alle offentlige instanser

om en forøgelse af lønnen, hvilket gør, at antallet af „modstandere“

er højt – altså er „modstanderen“ numerisk stærk.

2. Relativ kampkraft: Er HOD, CS og HKKF stærke set i forhold til

vore „modstanderes“ fagforeninger? Har de et økonomisk greb

om visse politiske partier? To spørgsmål, jeg vil lade stå åbne,

idet jeg ikke har belæg for at afgøre det, men lad os fastslå faktoren

som uafgjort, så tror jeg ikke, vi har lavet analysebrud.

3. Relativ kampkraft i terræn: Vi kæmper i et terræn, hvor det politiske

fokus er på velfærd, bedst udnyttelse af vore skattekroner,

heriblandt især hvordan vi højner standarden af blandt andet

vort sundhedsvæsen. Forsvaret bidrager jo i begrænset omfang

til dette, hvorfor den relative kampkraft i terræn må vurderes at

være i vore „modstanderes“ favør.

Den kloge fører vil nu tage bestik af situationen og se, hvordan han

kan regulere kampkraftforholdet. På langt sigt kan han forbedre sine

evner til at kæmpe samt forsøge at ændre terrænets fokus ved

hjælp af psykologiske operationer. Det kan vinde krigen på langt

sigt, men kampen her og nu skal jo også kæmpes, hvorfor føreren

vil bringe kampen ind i et terræn, hvor han kan tippe relativ kamp-

kraft i terræn til sin egen fordel. Han vender nu sit spørgende ansigt

mod chefen for efterretningstjenesten for at få svar på, hvor

„modstanderen“ har et svagere udgangspunkt end os. Det har han

på skatteområdet. De eneste, som betaler skat efter en periode på

183 dage i udlandet, er medarbejdere, som er aflønnet af Forsvarsministeriet.

I eksempelvis missionsområder er det ikke en uvant situation,

at vore „jenser“ passer på skattefrie kolleger fra den offentlige

sektor eller omgås kolleger, som er aflønnet af et andet skattefrit

ministerium. Det er vore „jenser“, som har fingrene længst inde

i ilden, men til gengæld kan de ikke trække sig ud af indsatslandet,

når det brænder rigtigt på. Jeg har endnu ikke mødt en person,

som har forståelse for denne situation.

Vi har mange udsendte, og de udsendes med høj frekvens,

hvorfor en ændring af dette forhold vil berøre en forholdsvis stor

del af Forsvarets ansatte, og det eneste, vi beder om, er at blive behandlet

som resten af Danmark. Som en sideeffekt af dette tiltag

kunne det sågar tænkes, at Forsvaret ville blive en mere attraktiv

arbejdsplads for den pengebegærlige ungdom. Kan vi bebrejde

ungdommen for at være pengebegærlig i et samfund, hvor det bliver

sværere og sværere at lægge penge til side. Her kan vi skabe et

område, hvor den almindelige dansker får en god mulighed for at

lægge en sum penge til side – til fx et hus eller en uddannelse – og

samtidig give en hånd til sikring af international fred og sikkerhed.

Familien, som i en periode bliver efterladt i Danmark, vil hermed

også mærke en forskel i hverdagen, hvilket selvfølgelig aldrig

kan kompensere 100 pct. for savnet af far eller mor. Dog vil det stil-

9

f fortsættes


10 nr. 1/2008 DEBAT

le Forsvarets ansatte bedre, når vedkommende skal hjem og forklare

familien om en mission.

Sluttelig vil jeg påpege, at jeg ikke er nogen skatteekspert og derfor

meget gerne vil belæres, såfremt nogen sidder inde med større

viden om emnet. Det er dog min påstand, at der kan findes muligheder

i denne retning.

Hovedregel for dansk skat ved arbejde i udlandet

Et skema, som er udarbejdet af SkatteInform – et forum af statsau-

Svar:

Specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen svarer, at skatteminister

Kristian Jensen allerede i november 2006 gav et svar i Folketinget

på et § 20-spørgsmål, og af svaret fremgår, at der ikke er krav

om, at den pågældende skal have arbejdet i udlandet i samtlige seks

måneder. Den pågældende skal blot have opholdt sig i udlandet i

den nævnte periode.

For offentligt ansatte skal følgende særlige betingelser være opfyldt:

1. Hvis lønnen er fastsat i henhold til kollektiv aftale, skal det fremgå

af aftalen, at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Der er dog intet til hinder for, at lønnen efter en individuel

Organisationsændringen af Forsvarets

Boligforvaltning – et blændværk?

Indlægget er en opfølgning på tidligere indlæg om lejeboliger i Forsvaret

Af orlogskaptajn L.G. Christensen,

adjudant for Hendes Majestæt Dronningen

DDen 2. januar 2008 blev Forsvarets Boligforvaltning

erstattet af to nye enheder – Forsvarets Boligkontor

(FBK) og Lokalstøtteelement (LSE) Nyboder.

Men vil denne organisationsændring virkelig

bidrage til, at kvaliteten i selve lejeadministrationen

og i den daglige service bedres? At der er et behov

for en bedring af servicen på boligområdet, er der vist ikke tvivl

eller diskussion om, hvilket bl.a. indlæggene i de tre sidste numre

af Danske Officerer vidner om – i særdeleshed indlægget fra oberst

Hinrichsen (Danske Officerer nr. 8/2007).

Chefen for Forvaltningsdivisionen i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

(FBE), Jesper Hosbond Jensen, skrev i sit indlæg

(Danske Officerer nr. 9/2007), at „opgaven skal sættes i centrum,

at opgaven skal løses i fagligt stærke og attraktive miljøer,

samt at kunderne skal have en opgaveløsning, der på én gang er effektiv,

serviceorienteret og af høj kvalitet.“ Ud fra en ren akademisk

tilgang til organisationsteori kan der ikke argumenteres imod

ændring og oprettelsen af de to nye enheder – FBK og LSE Nyboder

-, såvel som den nye organisation er i tråd med intentionerne i Forsvarsforliget

2005 - 2009. Men ét er som bekendt teori, noget andet

virkelighed og praktisk udførelse.

Med det nugældende forlig blev der skåret ind til benet f.s.v.a.

støttestrukturen, således at den blev gjort „netop tilstrækkelig“.

Det skal være min påstand, at „netop tilstrækkelig“ i en del tilfælde

har vist sig „netop utilstrækkelig“. Således har jeg mine tvivl om,

toriserede revisorer og jurister, kan bruges som tjekliste for, om du

kan få lempelse for dansk skat efter en særlig regel i dansk skattelovgivning.

Denne regel skal ses i sammenhæng med dobbeltbeskatningsaftalerne.

Hvis disse er mere lempelige end denne regel,

anvendes denne, og du behøver ikke at bekymre dig om, hvorvidt

alle de detaljerede regler i skemaet er opfyldt. Det er meget vigtigt

at planlægge sit udlandsophold omhyggeligt. Blot én dag for meget

i Danmark på ferie kan koste i hundredetusindvis af kroner. Se

hjemmesiden: http://www.skatteinform.dk/udlandsarbejde2.

ansættelseskontrakt fastsættes med henvisning til en almindelig

kollektiv aftale på arbejdsmarkedet. Det afgørende i denne situation

er, at den udsendte person og den udsendende myndighed

frit har kunnet aftale noget sådant.

2. Der må ikke udbetales skattefrit udetillæg o.l. (jf. ligningslovens

§ 7, nr. 15).

3. Der må ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse/dagpenge (jf.

ligningslovens § 9 A).

Læs på www.ft.dk under „arkiv“ § 20-spørgsmål, besvaret af skatteministeren.

hvorvidt en centralisering af boligadministrationen i Hjørring reelt

vil skabe en forbedring. Min frygt er, at de normer, der flyttes fra

boligforvaltningen i Haregade (Nyboder), vil blive opslugt til løsning

af eksisterende opgaver i FBE, således at der reelt ikke skabes

mulighed for en forbedret service på administrationsområdet. For

selvom det ikke direkte belyses i indlægget af chefen for Forvaltningsdivisionen

i FBE, så antager jeg, at reorganiseringen ikke

medfører en tilførsel af personelnormer til løsning af de samlede

opgaver.

De fleste af Forsvarets lejeboliger er mig bekendt beliggende i Nyboder

og Storkøbenhavn, hvorfor en centrering af boligadministrationen

ved FBE i Hjørring er at fjerne administrationen fra den største

brugergruppe – altså nærhedsprincip med omvendt fortegn.

Tilbage i Nyboder bliver så det lokale støtteelement – men med

hvilke ressourcer? Der kommer nok ikke flere personelnormer til

LSE Nyboder – måske tværtimod. Faktisk har Nyboder Miljøstation

lige før nytår sagt farvel til den første medarbejder – dog ikke som

frivillig afgang, men ved at medarbejderen blev fritstillet. At der allerede

nu er sket en reduktion ved miljøstationen i Nyboder skal

kun beklages, idet netop dette serviceelement i Nyboder, som en

undtagelse for Forsvarets Boligforvaltning generelt, faktisk igennem

lang tid har leveret en rigtig god, positiv og velkvalificeret service,

hvilket formanden for Nyboders Beboerforening så korrekt

beskriver i sit indlæg (Danske Officerer nr. 10/2007). Spørgsmålet

er så, om denne første reduktion i antallet af medarbejdere beskæf-


tiget med driftsopgaver i Nyboder er en indikator

for første trin i en gradvis reduktion

(eller afvikling/udlicitering) af miljøstationen

– eller er det blot en omfordeling af forholdet

mellem medarbejdere beskæftiget

med administration og drift ved støtteelementet?

Dette forhold er ikke belyst i indlægget

fra chefen for Forvaltningsdivisionen

i FBE, endsige i det informationsbrev

om organisationsændringen, som kort før

nytår blev omdelt til samtlige husstande i

Nyboder.

LSE Nyboder skal ud over miljøstation

og renovation stå for drift og vedligeholdelse.

Men med hvilke håndværkere? Det

har hidtil været yderst vanskeligt at få foretaget

såvel større som mindre håndværksmæssige

opgaver – det være sig undersøgelse

og bekæmpelse af fugt og svamp, beskæring

af træer, udskiftning af defekte låse,

tætning af døre og vinduer, reparation af

gang- og trappelys, vandskader, defekte

varmekilder, dryppende vandhaner…..etc.

I alt vil der være elleve medarbejdere til at

varetage opgaverne i LSE Nyboder fordelt

på administrativt personale, faglærte og

specialarbejdere. Regner jeg efter, så vil hovedparten

være beskæftiget på hhv. miljøstationen

(herunder med renovation) samt

i administrationen (skrankefunktioner),

hvilket maksimalt efterlader en håndfuld

(håndværkere) til at løse de driftsmæssige

opgaver. Men måske skal denne opgaveløsning

ske via eksterne leverandører? Man

kan så håbe, at LSE Nyboder får tildelt såvel

kompetence som midler til at løse den

håndværkermæssige opgave i Nyboder,

som omfatter i størrelsesordenen 750 lejemål.

Skrækscenariet er, at midler og kompetence

til at iværksætte vedligeholdelsesarbejder

tillige vil være centraliseret i Hjørring,

hvor medarbejderne måske ikke på

samme måde føler og ser et behov for indsats

i Nyboder – et behov, der lettere erkendes,

hvis man er tæt på kundekredsen.

Men hvorfor er alt dette overhovedet relevant

at påpege? Det er det naturligvis, fordi

det drejer sig om Forsvarets vigtigste ressource

– personellet (og deres familier).

Hvis der ikke skabes en forbedring på boligområdet,

så vil det være endnu en medvirkende

årsag til personelafgang. Og personelafgangen

er som bekendt et forhold,

som Forsvarets øverste ledelse netop forsøger

at bekæmpe via diverse tiltag. Måske

der er behov for flere tiltag på boligområdet

end „blot“ en reorganisering og et nyt

navn til boligforvaltningen!

Jeg håber naturligvis, at mine bange anel-

ser og sortseer-tilgang bliver gjort til skamme,

og at organisationsændringen med

oprettelsen af FBK og LSE Nyboder reelt vil

ændre forholdene til det bedre. Men jeg

Medlemmer:

Odense Staalskibsværft

Terma

Saab Danmark

Systematic Software Engineering

RESON

Lyngsø Marine

Logimatic

EIVA

HMK GROUP

Novenco

HEEDS

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES

TENCATE-Roshield

Karstensens Skibsværft

GateHouse

Associerede medlemmer:

EADS Deutschland

SAAB UNDERWATER SYSTEMS

Leverandører til Søværnet

DEBAT

Søværnets samarbejdspartner

på eksportmarkedet

nr. 1/2008

International markedsføring

af systemer udviklet til familien

af Standard Flex fartøjer.

Naval Team Denmark

Axeltorv 6, 4.

1609 København V

Tel.: 33 33 96 94

navalteam@navalteam.dk

www.navalteam.dk

11

Foto: Yvonne Schnell

har mine tvivl, og jeg vil alligevel tage denne

artikel frem om to år – og forhåbentlig

ikke skulle sige: „Se, hvad sagde jeg…!“

12800 · bureauLIST.dk


Ejendomsadministrator

Samrådets Boligselskab og Dronning Louises Stiftelse søger ny administrator

med tiltrædelse snarest muligt.

Selskaberne ejer og administrerer 8 ejendomme med i alt 308 lejemål.

Stillingen er normeret til 24 timer ugentlig til afvikling over 4 arbejdsdage

mandag – torsdag.

Lønnen fastsættes efter gensidig forhandling.

Administrators ansvars- og arbejdsområde omfatter i hovedtræk:

• Samarbejde med bestyrelser og beboerrepræsentationer

• Sekretariatsfunktion for bestyrelserne

• Udleje m.v. af lejligheder, herunder administration af ansøgningsregister.

• Personaleledelse og -administration

• IT-ansvarlig vedrørende drift, vedligeholdelse og udvikling

• Vedligeholdelse og udvikling af selskabernes hjemmeside

• Medlemspleje

• Oplæg vedrørende strategi og ledelse på kort og lang sigt

• Ansvarlig for selskabernes overordnede økonomi og likviditet

• Vedligeholdelse, udvikling og dokumentation af arbejdsrutiner

• Forsikringssager

Administrationen omfatter i alt 3 deltidsansatte medarbejdere samt 3

viceværter.

Vi forventer, at du har en relevant regnskabsmæssig baggrund, men ikke

nødvendigvis erfaring fra tilsvarende stilling inden for ejendomsadministration.

Du besidder evne og vilje til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver.

Derudover er du en positiv og stabil person, der opnår dine mål gennem

en struktureret og vedholdende indsats.

Du er rutineret bruger af IT-værktøjer og har solid erfaring med MS

Office-pakken og meget gerne med Unik Bolig- og Finanssystem.

Ansøgning indsendes til

Samrådets Boligselskab

Nørre Voldgade 96, 6. sal

1358 København K

att. bestyrelsesformand, oberst Steen Søndergaard Jensen

evt. pr. e-mail til: formanden.sbs@sbs-dls.dk senest 1. marts 2008.

Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til

administrator Arne Kleist, tlf. 33 11 26 76 eller akl@sbs-dls.dk


SUND MAD

nr. 1/2008

Projektleder Dorte Bøgeskov, FBE, og kantineleder

Bjarne Jensen har sammen skabt trængsel

omkring maden på Aalborg Kaserner.

Bordets (sunde) glæder

Man kunne næsten tro, at Forsvarets kantinevirksomhed

i sit pilotprojekt har haft det gamle

ordsprog i tankerne „uden mad og drikke, duer

helten ikke“

Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Lars Horn, PF

V

- Vi skal bort fra, at forplejning er et nødvendigt

onde. Det skal være en god oplevelse, siger Dorte

Bøgeskov fra Forsvarets kantinevirksomhed (FBE),

som med projektet „sundere mad i arbejdstiden“

bl.a. har sat sig for at finde ud af et par vigtige ting.

For det første, om såvel de ansatte som soldaterne

overhovedet vil spise sundere mad, og for det andet, hvor meget

den enkelte spiser, hvilket har at gøre med den samlede økonomi

for Forsvarets kantinedrift.

Derfor spiste de sundere og billigere i fem uger på Aalborg Kaserner,

mens der blev vejet og målt, kontrolleret, registreret og dokumenteret

det bedste, køkkenpersonalet havde lært.

Madforsøget har også meget med Forsvarets Sundhedstriade at

gøre. At sikre sunde og udsendelsesparate medarbejdere. Fit for

fight gennem bl.a. sund kost med masser af fibre og proteiner i et

madkoncept, som også skal kunne bruges på missioner uden for

landets grænser.

- 40 kroner kiloet, det er billigt, bemærker kantineleder Bjarne

Jensen, Aalborg Kaserner. Mens pilotprojektet skred frem og blev

mere og mere kendt, oplevede han, at Aalborgs soldater i stort antal

lod madpakken blive hjemme til fordel for kantinemaden baseret

på sunde opskrifter blandt andet fra Kræftens Bekæmpelse.

Men så var prisen også sænket drastisk til noget nær kostprisen plus

cirka 10 procent i avance, mens arbejdsgiveren betalte resten. Det

vil sige lønnen til personalet i køkkenregionerne. Det sunde måltid

var for en stund blevet et personalegode, som det er tilfældet på

mange civile arbejdspladser i dag.

13

En gryde med saltet flæsk

Tilbagemeldinger viser, at soldaterne godt vil sætte sig til bords, såfremt

kvaliteten er i top og prisen fornuftig.

Der er godt nok fyret mange gullaschkanoner af i Forsvaret i krig

og fred gennem tiderne. Kvaliteten har været derefter – og er det såmænd

endnu, når soldaten skal have noget i skrutten. Fra dengang

i felten i 1864, hvor man var fælles om at koge en gryde suppe med

en humpel brød og saltet flæsk til, over kostforplejningens hundeæde

i nyere tid – undskyld, men det blev det ofte kaldt – til nutidens

cafeteriamad med megen fastfood og burgere og supplerende

sortiment af slik. Let omsætteligt på enhver måde. Men sundt?

Bordet fanger

Nu lysner det altså. Med Aalborg Kaserners cafeterier som forsøgskanin,

uden at det af den grund har været grønt, grønt det hele, er

eksperimentet gjort. Resultatet kan meget vel godt gå hen og blive

vejledende for den menu, der på længere sigt skal på Forsvarets spisekort

hjemme og ude.

At det blev Aalborg Kaserner hænger sammen med, at man dér

har to af slagsen bag hegnet. Hvorup Kaserne med de værnepligtige

i Trænregimentet og Nr. Uttrup med stampersonel ved Hærens

Logistikskole, Militærpolitiet, Hjemmeværnet med flere, som det

samme koncept kunne prøves på, men med to forskellige målgrupper.

Kantineleder Bjarne Jensen meldte straks kantinerne til, da

han hørte om projektet.

- Vi vil gerne være på forkant med, hvad der sker på området, og

selvom det har været et kæmpearbejde, så giver det bonus i sidste

ende. Vores problem nu er, at uanset hvad der efterfølgende sker, så

må vi sætte prisen efter forsøget, som har givet os så stor søgning,

siger kantinelederen, som med tilfredshed noterer sig den store

søgning til dagens buffet med alt det sunde, som har skudt de medbragte

madpakker i sænk.

- Det, vi nu har som udestående, er at få skabt rum til den nødvendige

økonomi, hvilket vi er i tæt dialog med Forsvarskommandoen

om, bemærker Dorte Bøgeskov.

f fortsættes


14 nr. 1/2008 SUND MAD

„Han lod sig ikke nøje

med hvad han kunne fordøje

og spild af mad der blev

fordi han overdrev“

Fra en – for længst overmalet frise – i kostforplejningen

på Flyvestation Skrydstrup:

Tovholderne

Mange er involveret i at sikre soldaten

sunde måltider. To står last og brast om

pilotprojektet i Aalborg. Nemlig tovholderne

Dorte Bøgeskov og Bjarne Jensen.

Dorte Bøgeskov fra Driftsdivisionens

Serviceafdeling under Forsvarets Bygningsog

Etablissementsvirksomhed (FBE) i

Hjørring:

- Målet er sunde soldater, der skal stå

distancen. Jeg tager mig af strategi, optimering

og udvikling og har både en vision

og en mission, siger hun, som har en god

ballast til jobbet som uddannet kok og

hotelleder, siger hun.

Kantineleder Bjarne Jensen har været på

Aalborg Kaserner i snart tre år. Han er

uddannet kok, har været køkkenchef fra

han var 25, selvstændig i en årrække og

cafeterialeder på Aalborg Universitet,

inden jobbet som leder af kantinerne trak

ham ind på den store militære arbejdsplads.

Hygiejne og madpolitik

På vej til det sunde måltid på Hvorup

Kaserne mødes de værnepligtige af en

kraftig påmindelse om, at hygiejnen også

spiller en vigtig rolle, når man sætter sig til

bords. På foranledning af Hærens

Konstabel- og Korporalforening er der sat

desinficerende håndcreme frem til at

smøre hænderne i, og der er også krav

om, at man ikke stiller i beskidt kampuniform

eller kedeldragt, når der skal spises i

kantinen.

– Der skal ikke ret meget til, inden sygdomme

kan udvikle sig voldsomt. Det så vi

i Irak forrige år, hvor den tilkaldte stabsdyrlæge

måtte tage drastiske forholdsregler,

da den danske lejr var blevet lagt ned

af en bullen og betændt finger. Inden missionsudsendelsen

skal de unge lære vigtigheden

af god madhygiejne, siger projektleder

Dorte Bøgeskov.

„ - Vi vil gerne have aflivet fordommene om,

at de sviner med maden og kører to kilo

indenbords pr. næse, at de ikke er kvalitetsbevidste

og kun vil have burgere, grillmad, pizzaer

og alt det dér.

- Der kommer en mad- og måltidspolitik, vi

som statslig virksomhed skal leve op til i 2008,

og den åbner altså ikke op for grillmad og frituremad“.

Dorte Bøgeskov, FBE.

„ - Der er rigtig mange ting at tage hensyn til.

Det vigtigste er, om kunderne vil spise sundere

mad. Men det bliver sjovere at være kantineleder

og køkkenassistent, hvis det her bliver ført

igennem, og vi i mindre grad skal bekymre os

om indtjeningen“.

Bjarne Jensen, kantineleder, efter flere

ugers hektisk kampagne med

„sund mad i arbejdstiden“.

Den sunde frokost

Frokostbuffeten på Aalborg Kaserner har

under forsøget været sammensat, så den

ernæringsmæssigt dækker de vejledende

normer. Herudover en fedtenergi-procent

(E-pct.) på max. 29, samt at en gennemsnitsportion

på 600 gram indeholder min.

200 gram grønt.

Retterne blev skiltet hver for sig med

angivelse af rød, gul eller grøn Smiley og

bestod af fire slags pålæg, heraf min. en

fisk, tre lune retter, min. otte slags salatbar,

en slags ost/dessert og min. to slags

brød og smør.

Hertil mælk, kildevand, juice, kaffe og

te – og ubegrænset adgang til postevand

(gratis).

- Fremragende. Alle tiders. En rigtig god idé.

Gode dage for mig er, når vi får fisk, siger

major Hans Henrik Poulsen.

Grove &

- Vi har hele tiden udviklet og

ændret på menuen – men aldrig

så radikalt som denne gang,

siger kok Jette K.W. Pedersen,

Nr. Uttrup Kaserne, om fem

ugers madforsøg på Aalborg

Kaserner

IAf journalist Anna Marie Bohsen

Foto: Lars Horn

I årenes løb er udbuddet af retter og

tilbehør blevet tilpasset den ændrede

smag. Der er fundet på nye opskrifter

og suppleret med mere grønt. Men

aldrig før så radikalt som denne

gang. Denne gang er der virkelig flyttet

på grænserne.

- Og det har været spændende og en udfordring,

siger Jette K.W. Pedersen, Nr. Uttrup

Kaserne. Hun er uddannet kok og har

været i køkkenet på Nr. Uttrup i 20 år.

I den fem uger lange forsøgsperiode i november

2007 har opgaverne været fordelt

mellem de to kantiner på Aalborg Kaserner,

så køkkenet på Nr. Uttrup har produceret

den varme mad, mens køkkenet på

Hvorup har tilberedt den kolde.

- Det radikale er, at vi ikke tidligere har

været ude i de store og meget varierede

mængder grøntsager, som for en dels vedkommende

har erstattet kødet. Og vi har

arbejdet med råvarer, der er helt nye for os:

For eksempel fiberrig pasta og mange slags

fisk. Og folk har været rigtig glade for det.

Og det allerbedste ved forsøget, er, at de ser,

at sund mad er rigtig lækker, ser flot ud og

smager godt, konstaterer hun.


Oberstløjtnant Søren Bo Larsen, bataljonschef ved TRR, siger, at det

har stor værdi, at man kan få god og sund mad på arbejde.

- De unge professionelle soldater ved godt, hvad de skal spise for at

være i god form og yde en ordentlig indsats, føjer han til.

grønne sager

Mange foretrak burgere

Menuplanerne, som de to kaserne-cafeterier arbejdede efter, var

lagt af Dorte Bøgeskov fra Driftsdivisionens Serviceafdeling under

Forsvarets Bygnings- og Etablissementsvirksomhed (FBE) i Hjørring.

Og kokken understreger, at der altid har kunnet fås sund mad

uden meget fedt i cafeteriet på Nr. Uttrup – men slet ikke i det store

udvalg, der var i forsøgsperioden. Maden har bestemt ikke været

sovset til i fritureolie, men forårsruller og burgere var blandt det foretrukne

hos mange!

I øvrigt er kaserneområdet i Aalborg ingenlunde støvsuget for

frituremad. Den kan stadig fås på KFUM’s soldaterhjem!

Jette Pedersen fortæller, at cafeteria-kunderne højlydt undrer sig

over, hvor lækker sund mad kan være, og hvor stor en variation der

er. Lasagne kan tilberedes helt uden kød og konsumeres i kilovis fra

buffeterne. Og mens forsøget løb, var det så billigt, at det ville være

dyrere at have madpakke med på arbejde. Fire kr. pr. 100 gr. mad –

om det er bønnegryde med oksekød, kylling og ris med savoykål eller

lækkerier fra salatbuffeten. Man fylder på sin tallerkenen, og ved

kassen står en vægt. Det fås ikke billigere andre steder!

Alt blev målt og vejet

For at have en helt håndgribelig viden når forsøget var slut og evalueringen

gennemgået, blev der målt og vejet i den helt store stil. Så

meget, at det tog cirka 25 procent af arbejdstiden.

- Alt blev vejet, før det blev sendt ind, og igen når det kom tilbage

i køkkenet. Mellem 30 og 40 dele skulle måles og vejes, og hvor meget,

der ligger i skraldespanden ved siden af reolerne med det snavsede

porcelæn. Alt skulle skrives ned, fortæller Jette Pedersen og

glæder sig over den gode modtagelse, projektet har fået – og de

mange roser, der er faldet af til køkkenet i den anledning… Det viser,

at folk ikke er så bange for at prøve noget nyt, når det tager sig

godt ud på disken!

Listerne blev så sendt til Dorte Bøgeskov, som kigger i enkeltheder

og får et håndfast overblik over, hvor meget der spises, hvad der

er stor afsætning på – og hvor stort spildet er. Og hvad en reel pris

vil være i fremtiden.

- Man kan kun slumpe sig til, hvad der bliver spist meget af og

Fremragende..!

SUND MAD

nr. 1/2008

Premierløjtnant Christian Thordal er både uddannet kok og tjener

og har været 10 år i restaurationsbranchen. Han synes, at det generelt

er befriende, at der lægges mere vægt på ernæringsrigtig mad i

Forsvaret.

hvad ikke. Ikke mindst i forsøgsperioden har det været svært, fordi

mange flere end normalt valgte at spise i cafeterierne på grund af

nyhedens interesse, den lave pris – og ikke mindst for at se, hvad

det her sunde mad egentlig var for noget, fortæller Jette Pedersen

midt i det store frokost-rykind, hvor der er gang i det varme køkken.

Foruden Jette er der to andre faglærte kokke i køkkenet, fire

servicemedarbejdere og en medarbejder i flexjob.

- Vi var lidt i tvivl om, hvor stor rift der ville være om bønnegryden

med oksekød plus kylling & ris med savoykål. Men der er godt

nok ikke meget tilbage af nogen af retterne, konstaterer hun og ser

ned i to store tømte skåle...

- For at få et fuldstændig klart overblik over forbrug og spild, skal der

vejes, måles og skrives ned på lange lister. Den del af arbejdet tager

cirka 25 procent af arbejdstiden, siger cafeteriets kok, Jette K.W.

Pedersen.

„Det er værd at gå efter, for det er en super idé“ er det skudsmål,

som forsøget får ved et af bordene i den lille messe.

Et par af dem har droppet madpakken, mens forsøget kører, og

håber meget, at den sunde mad bliver permanent. De har nemlig

madpakke med, fordi de synes, at udbuddet normalt ikke er så let,

som de gerne vil have det, og som de spiser derhjemme: fedtfattigt

og godt med grøntsager.

15


16 nr. 1/2008

PERSONALEFORHOLD


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Bo Jarner

F

Forsvarsministeriet har et ønske om at modernisere

forvaltningen af Forsvarets militære personel bl.a.

med det formål, at personellet får størst mulig indflydelse

på egen karriere. Derfor er der sat et arbejde i

gang med at undersøge muligheden for en hel eller

delvis overgang fra et personelbeordrings- til et ansøgningssystem.

Det oplyser chefen for 2. afdeling i Forsvarsministeriet, Laila

Reenberg, som fortæller, at det i de seneste par år i stigende grad har

været diskuteret, hvorfor Forsvaret fortsat har et beordringssystem

og ikke et ansøgningssystem – i lighed med f.eks. politiet.

I forbindelse med den aktuelle fokusering på rekrutterings- og

fastholdelsessituationen i Forsvaret er der behov for at analysere

virkemåder samt fordele og ulemper for både beordringssystemet

og ansøgningssystemet.

Forsvarsministeriet har nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe,

som skal foretage en analyse af værdien af at indføre et ansøgningssystem

– helt eller delvist.

Afdelingschef Laila Reenberg er udpeget som formand, og arbejdsgruppen

har deltagelse af fungerende kontorchef Pernille

Olesen og major Mikkel Damgaard fra Forsvarsministeriet,

oberstløjtnant Morten Danielson fra Forsvarskommandoen,

oberstløjtnant Morten Thomsen fra Hjemmeværnskommandoen,

administrationschef Andreas Raben Leventzau fra Forsvarets

Efterretningstjeneste samt oberstløjtnant Finn L. Nielsen fra Forsvarets

Personeltjeneste. Sekretariatet udgøres af major Carsten S.

Hasenfuss og major Christian Reventlow-Mourier fra Forsvarsministeriet.

„Arbejdsgruppen til undersøgelse af mulighed for overgang fra

et personelbeordrings- til et ansøgningssystem“ skal afgive betænkning

om, hvorvidt Forsvaret helt eller delvis bør overgå fra det

nuværende beordringssystem til et ansøgningssystem for den samlede

gruppe af militære medarbejdere i Forsvaret eller eventuelt for

dele heraf. Arbejdsgruppen skal aflevere en samlet indstilling om

muligheden for overgang til anvendelse af et ansøgningssystem senest

den 20. juni 2008.

Kan ikke rekruttere „fra gaden“

- Det er klart, at der vil være store udfordringer ved at overgå til et

ansøgningssystem. Men et ansøgningssystem er mere i tråd med

en moderne personalepolitik og et 2008-syn på vore medarbejdere

end et beordringssystem. Derfor har vi besluttet at finde ud af, om

og hvordan man kan minimere barriererne. Ligesom der både er

fordele og ulemper ved et beordringssystem, vil der også være det

ved et ansøgningssystem.

Én af de særlige udfordringer ligger i, at vi selv uddanner vores

militære personel og altså ikke bare kan rekruttere folk „fra gaden“,

siger Laila Reenberg til Danske Officerer, og hun understreger, at

der med nedsættelsen af arbejdsgruppen ikke er truffet beslutning

om fuldstændig at droppe beordringssystemet og overgå til ansøgningssystemet.

PERSONALEFORHOLD

nr. 1/2008

Beordringssystemet måske på vej ud

Hurtigtarbejdende arbejdsgruppe skal undersøge fordele og ulemper ved et ansøgningssystem

17

- Men under alle omstændigheder vil

en afdækning af det nuværende system

give os mere viden om, hvordan

det virker. Dermed vil arbejdet også

kunne føre til en modernisering af beordringssystemet

i det omfang, det

helt eller delvis bibeholdes.

På baggrund af bl.a. de udviklingstiltag

og konklusioner, der fremkom af

arbejdet i Arbejdsgruppe Personel- og

Uddannelsesstruktur samt fra „Review

af Forsvarets Personeltjeneste“, er det

meningen, at arbejdsgruppen skal

analysere, hvorledes en fuldstændig eller

delvis overgang til et ansøgningssystem

vil påvirke evnen til at tiltrække,

fordele, udvikle, fastholde og afvikle

kompetente medarbejdere. Der er som

minimum tre perspektiver, som kan

vejes op mod hinanden, nemlig:

- Medarbejderens perspektiv.

- Den enkelte foresattes/enheds („slutbrugerchef“) perspektiv.

- Forsvarets samlede organisatoriske perspektiv.

I et samlet organisatorisk perspektiv skal et beordrings- eller ansøgningssystem

sikre den ønskede fordeling og udvikling af personellet.

Herunder skal systemet understøtte opstilling og udsendelse af

personel i internationale operationer.

Laila Reenberg understreger, at hun ikke kan forestille sig, at der

bliver tale om at bruge et ansøgningssystem ved sammensætningen

af styrker til INTOPS. Her er det både i arbejdsgivers og arbejdstagers

interesse, at den byrde ikke lægges over på den enkelte medarbejder.

Vil påvirke udstikkerne

Vi spørger Laila Reenberg, om indførelsen af et helt eller delvist ansøgningssystem

vil komme til at påvirke dagligdagen for udstikkerne

i FPT. - Der er klart, at det vil det komme til, siger hun.

Inden jul orienterede afdelingschefen personelorganisationerne

om nedsættelse af arbejdsgruppen, og hun vil efter behov og løbende

orientere organisationerne.

Ifølge kommissoriet for arbejdsgruppen er målet, at den enkelte

medarbejder skal sikres nyttiggørelse og videreudvikling af egne

kompetencer, herunder føle ansvar for egen karriere. Den ansattes

personlige ønsker skal i størst muligt omfang imødekommes.

Laila Reenberg mener, at et ansøgningssystem kan opbygges på

mange måder. F.eks. kan det omfatte samtlige ansatte eller måske

kun udvalgte dele eller niveauer.

- I arbejdsgruppen vil vi trække på erfaringer fra større sammenlignelige

offentlige myndigheder og udenlandske forsvar. Vi vil

bl.a. se på, hvordan man gør i det norske forsvar, som har et delvist

ansøgningssystem i dag, slutter afdelingschef Laila Reenberg.


18 nr. 1/2008 NYT MATERIEL

Milliarder til Terma

Uanset om Danmark vælger det amerikanske Joint Strike Fighter eller det svenske Gripen, når der

skal findes afløser for F16-flyene, får århusianske Terma glæde af flykøbene. De har samarbejdsaftaler

på en halv snes milliarder med både Lockheed Martin og SAAB

Af journalist Ingrid Pedersen

Fotos: Karsten Weirup

B

Både forsvarsindustrien og energi- og miljøindustrien

får glæde af de nye fly, når der er valgt en afløser

for F16 – i hvert fald hvis regeringen ender med at

vælge det svenske Gripen, der produceres af Saab.

Det lovede virksomhedens administrerende direktør,

Åke Svensson, da han kort før jul præsenterede Saabs

samarbejdsaftale med dansk industri.

En sikker vinder, uanset hvilket fly der bliver valgt, er århusianske

Terma, der har indgået samarbejdsaftaler på 9-10 milliarder

kroner med begge de virksomheder, der konkurrerer om at levere

de næste jagerfly.

- Men det er ikke kun indenfor forsvarsteknologi, vi samarbejder.

Vi har også et samarbejde med andre danske virksomheder –

blandt andet vindmølleindustrien, understregede Åke Svensson.

Han fremhævede også, at flyet bliver bygget til at være omkostningsbevidst

– ikke bare i indkøbspris. Også vedligeholdelsesomkostningerne

vil blive lave i de næste 40 år, lovede han.

Samtidig stillede Saab et langsigtet samarbejde med danske industrivirksomheder,

der vil overstige værdien af de indkøbte fly, i

udsigt.

Aftalen kan komme til at omfatte op til 48 fly af typen Gripen

Next Generation, men Saab ønskede ikke at offentliggøre prisen på

flyene. Han mente dog, at Gripen er det billigste fly.

Saab har leveret fly til forsvaret i Sydafrika, Tjekkiet, Ungarn og –

naturligvis – Sverige.

Bedst for dansk industri

Termas administrerende direktør, Jens Maaløe, fremhævede, at

han var meget glad for udsigten til samarbejdet med Saab.

Terma har tidligere talt varmt for det amerikanske Joint Strike

Fighter, som firmaet også har en samarbejdsaftale med.

- Min opgave er ikke at vælge fly, men at sikre den bedste samarbejdspakke

for dansk industri, og jeg håber, at Folketinget snart

træffer en beslutning, sagde han og tilføjede, at uanset hvilket fly,

der bliver valgt, vil det bidrage meget til Terma.

Virksomheden ligger i Lystrup ved Århus og udvikler bl.a. kommando-

og kontrolsystemer, radarsystemer, systemer til beskyttelse

af fly, rumfartsteknologi og strukturdele til flyindustrien.

I gang med vurderinger

Anders Rex Christensen, chef for Forsvarets kampflykontor, understreger,

at køb af flyene naturligvis er en politisk beslutning, og at

Forsvarets evalueringsgruppe endnu ikke er færdig med den mili-

tærfaglige anbefaling af, hvilket fly der er det bedst egnede til det

danske forsvar.

Vi vurderer flyene på, hvor effektive de er på missioner, hvordan

dets – og pilotens overlevelsesevne er, hvor store anskaffelsesomkostningerne

og „driftsomkostningerne“ er – det man normalt kalder

Life Cycle Cost –, og hvor fremtidssikret flyet er, forklarer han

og tilføjer, at indkøb af nye fly til Forsvaret jo er et kæmpeprojekt,

så det er også et spørgsmål om at vurdere, om flyet kan det, der bliver

lovet.

- Men vi er i gang med at vurdere tilbuddene ud fra de seks kriterier,

og så er det efterfølgende op til politikerne at træffe en afgørelse,

siger han.

Oprindeligt var tre flyproducenter inde i billedet som leverandører

af F16-flyenes afløser. Det var foruden det svenske Gripen fra Saab,

Eurofighter fra et fælles europæisk konsortium og det amerikanske

Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin, der også har et

samarbejde med Terma. Kort før jul trak Eurofighter sig ud af konkurrencen

om at levere fly til Danmark, så det nu kun er de to andre,

der kæmper om leverancen.

Gripen Next Generation

Længde: 14,1 meter

Vingefang: 8,4 meter

Vægt (tomt): 7.000 kilo

Lastkapacitet: 6.000 kilo

Maksimumvægt ved take-off: 16.000 kilo


Øverst: SAAB’s CEO Åke Svensson offentliggjorde det planlagte milliard-samarbejde

med danske industrivirksomheder.

Nederst:- Min opgave er ikke at vælge fly, men at sikre den bedste samarbejdspakke

for dansk industri, og jeg håber, at Folketinget snart træffer en

beslutning, sagde Termas administrerende direktør, Jens Maaløe.

ANNONCE

AFLØSERVAGT

- timelønnet

Vi søger (hurtigst muligt) timelønnede

afløservagter i 2008.

Du vil få ansvaret for varetagelse

af sikkerhed og servicering af

museets gæster. Din nærmeste

overordnede er vagtmesteren.

Stillingen: Din primære arbejdsopgaver

vil være at holde vagt i

samlingerne og servicere gæsterne.

Du skal også kunne være

behjælpelig med vagt og servicering

af gæster ved arrangementer

på alle tidspunkter af døgnet.

På længere sigt må du også forvente

at blive oplært i kontrolcentralen,

så du vil kunne fungere

i denne funktion.

Du skal være indstillet på maximum

60 timers arbejde om

måneden. Du skal være fleksibel

og udadvendt samt have et positivt

livssyn. Du skal være parat

til at tage et ansvar, være handlekraftig

og udvise en myndig

holdning.

Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelse i henhold til organisationsaftale

for vagtfunktionærer

i staten samt STK-fællesoverenskomsten.

Eventuelle spørgsmål vedrørende

stillingen bedes rettet til vagtmester

Kristian Tanderup på 3374

8544 eller overvagtmester Per I.

Hansen på 3374 8630.

Ansøgningen sendes til:

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50

1307 København K

Mærket: Afløservagt.


20 nr. 1/2008 USA I ET VALGÅR

Strid om marineinfanterister

til Helmand-provinsen

Det amerikanske udrykningskorps er udmattet af to års engagement i

den upopulære krig i Irak og foreslår nu at overføre sin stående styrke

på 25.000 infanterister til Helmand og Kandahar. Men idéen bliver mødt

af kritik i den amerikanske hær og flyvevåben

Af journalist Martin Burcharth, Boston

DDet amerikanske marineinfanteri vil have sine to

brigader trukket ud af Anbar-provinsen i Irak og

sendt videre til Afghanistan, hvor de skal afløse

27.000 hærsoldater i kampen mod Al-Qaeda og

Taleban i Helmand og Kandahar.

Den opsigtsvækkende nyhed kom for dagen for et

par måneder siden. Ifølge de amerikanske aviser, The New York Times

og The Washington Post, havde øverstkommanderende for

marineinfanteriet, general James T. Conway, fremlagt forslaget

over for det værnfælles kontor i Pentagon. Idéen fik en blandet

modtagelse, men blev ikke direkte afvist – ikke mindst, fordi det er

de politisk udnævnte i Forsvarsministeriet, som skal tage den endelige

beslutning.

Indledningsvis svarede forsvarsminister Robert Gates diplomatisk

på et spørgsmål fra en journalist, at forslaget endnu ikke havde

fundet vej til hans skrivebord. Men her efter nytår har Gates givet

grønt lys for at sende et beskedent antal marineinfanterister til det

sydlige Afghanistan, nemlig en styrke på 3.200, som midlertidigt

skal hjælpe med at stoppe det stigende antal angreb fra Taleban.

Samtidig kritiserede ministeren NATO-styrkerne for ikke at kunne

føre guerrillakrig.

Idéen fra marinekorpsets generaler om flytningen var yderst

kontroversiel og „en varm kartoffel“ at håndtere for forsvarsministeren.

Der har traditionelt været gnidninger mellem de fire værn i

USA’s væbnede styrker. Størst jalousi hersker dog mellem marineinfanteriet

(180.000 soldater) og hæren, som er tre gange større

med 520.000 professionelle soldater, hvortil skal lægges 350.000

nationalgardister og 190.000 hær-reservister.

I november 2001 blev marineinfanteriet indsat som spydspids

sammen med hærens, flyvevåbnets og flådens specialenheder i

landoffensiven mod Afghanistan. I stedet for at blive i Afghanistan,

deltog værnet i invasionen af Irak i 2003, hvor infanteristerne

i de seneste år har haft to brigader på 25.000 mand udstationeret i

Anbar-provinsen, som Al-Qaeda i Irak indtil for nylig kontrollerede

fuldstændigt.

Vil ud af Irak

Allerede nogle få måneder inde i besættelsen af Irak anmodede generalerne

i marinekorpset imidlertid om at få deres styrke trukket

tilbage: - De nærede intet ønske om at hænge fast. Det er jo ikke

meningen med en hurtig udrykningsstyrke, der skal stå klar til at

blive sat ind med kort varsel i internationale brændpunkter, forklarer

tidligere hærbrigadegeneral Kevin Ryan til Danske Officerer.

Men hærgeneralerne slog bremsen i. De ville ikke være alene om

at bære byrden i Irak.

- Hæren er ligesom marineinfanteriet blevet spændt til det yder-

ste, så hvorfor skulle de andre slippe, siger Ryan, der som vicechef

for hærens strategiske planlægning var medansvarlig for den logistiske

planlægning af Irak-krigen. Siden 2005 er han seniorforsker

på Belfer Center for Science and International Affairs på Harvarduniversitets

Kennedy-skole.

Ryan tolker marinekorpsgeneralernes seneste initiativ som endnu

et forsøg på at komme ud af Irak, en yderst upopulær krig i den

amerikanske befolkning.

Men general Conway og hans rådgivere skal over for den værnfælles

kommando have argumenteret, at det ville være logisk at

etablere en arbejdsdeling mellem hæren og marineinfanteriet i

henholdsvis Irak og Afghanistan. Det kunne lette noget af det pres

på hærledelsen, som hidrører fra at skulle planlægge og udkæmpe

to krige på en gang. Marineinfanteriet vil nemlig i teorien kunne

operere sine egne forsyningslinjer i Afghanistan med skibe, transportkøretøjer

og helikoptere.

Det enestående træk ved det over 200 år gamle værn er, at hver

brigade indeholder tre komponenter – en kampstyrke, en luftstyrke

og en logistisk komponent – som er underlagt en enkelt kommandoenhed.

Det skaber en høj grad af fleksibilitet, mobilitet og

uafhængighed på slagmarken. Marineinfanteriets kommandoenheder

vil ifølge forslaget skulle afløse hærens hovedkvarter i Afghanistan,

omend stadig være underlagt NATO’s kommando.

Strid om egnethed

Ifølge The New York Times støtter flere af hærens generaler synspunktet

om, at en arbejdsdeling ville lette presset på hæren og gøre

begge værn til mere effektive kampkompetencer. Andre er lodret

uenige, heriblandt eksgeneral Ryan:

- Det er jo den værnfælles centrale kommando, som koordinerer

alt det logistiske arbejde for de to krige. Jeg tror, at marineinfanteriet

inderst inde stræber efter at rive sig løs fra hærens altomfavnende

tag i Irak. De vil have lov til at bestemme for sig

selv i Afghanistan. Desuden bør man bemærke, at en arbejdsdeling

ville udgøre et brud med den overordnede filosofi bag

værnsfælles operationer, siger han.

En sideordnet konsekvens af overførslen af to marinebrigader til

Afghanistan ville være, at det amerikanske flyvevåbens rolle i Afghanistan

ville blive overflødig. Det vil uden tvivl vække modstand i

dette mindre værn. Dog vil det ukendte antal amerikanske specialstyrker,

som er involveret i jagten på højtstående Al-Qaeda og Taleban-ledere,

ikke blive berørt i henhold til Conways plan.

Det endnu uafklarede spørgsmål er, hvorvidt marineinfanteriets

integrerede kampenheder på en eller anden måde ville være bedre

egnet end hæren til kæmpe i Afghanistan. Nogle kilder i infanteriet

fremfører, at infanterister er specielt trænet til at kæmpe i bjergrige


områder, hvilket er relevant for slagmarken i Helmand og Kandahar,

men ikke for Anbar-provinsen.

Også her melder Kevin Ryan pas: - Hæren er mindst lige så god til

at kæmpe i bjerge som infanteristerne. Den har sin egen skole til

bjergkrigsførelse, siger han.

Aktive generaler i hæren fremfører under dække af anonymitet i

de to aviser, at marineinfanteriet aldrig var skabt til at operere med

forsyningslinjer fra havet og langt ind i landet. De skal kunne gå

hurtigt ind og hurtigt ud: - Der er meget langt fra havet til Afghanistan.

Hertil kommer, at infanteriet ikke er bygget op til at skulle klare

sig på egen hånd i en lang periode uden udvidet support fra hæren,

bemærker en hærgeneral.

Rædselsfuld og dyr krig

At marineinfanteriet i det hele taget er så dybt involveret i de to krige

skyldes primært det forhold, at hæren ikke har mandskab nok til

at klare begge opgaver. Ifølge en doktrin – der går tilbage til den kolde

krig – skal hæren kunne udkæmpe to krige på en gang og samtidig

have stående styrker til rådighed i fire verdensregioner – nemlig

Europa, Mellemøsten, Asien og Latinamerika.

De to samtidige krige i Afghanistan og Irak har tydeliggjort den

kroniske mangel på mandskab og ressourcer. Det er grunden til, at

hæren håber at udvide sin tilgængelige styrke med 74.000 soldater fra

2010 og frem. Opgaven skal primært løses ved gennem fastholdelsestiltag,

såsom at overtale soldater og underofficerer til at blive i hæren

og gennem rekruttering af flere nationalgardister i delstaterne.

Det er således muligt, at marineinfanteriet kan se frem til et beskåret

engagement i Irak om nogle år.

USA I ET VALGÅR

nr. 1/2008

21

Den øverstkommanderende for marineinfanteriet, general James T.

Conway (forrest) ønsker at flytte sine to brigader fra Irak til

Afghanistan. Det forslag fik en blandet modtagelse i Pentagon, som

kun har flyttet en styrke på 3.500 mand. Her følges generalen af en

gruppe marineofficerer efter en landing i Kabul International

Airport i november måned, hvor han mødtes med en række lokale

chefer. Fra venstre ses Lt. Col. Thomas V. Johnson, Sgt. Maj. of the

Marine Corps Carlton W. Kent, Staff Sgt. Christopher M. Tirado, og

Lt. Gen. John W. Bergman. Foto: US Marine Corps.

- Det er muligt, at én af infanteriets to brigader kan blive trukket

hjem fra Irak næste sommer i forbindelse med en reduktion af den

samlede kampstyrke fra 20 til 12 brigader, forudser Ryan, som nøje

følger situationen i Irak gennem kontakt med ekskolleger i Pentagon.

Men så skal situationen i Irak være blevet stabiliseret yderligere.

Lige nu planlægger øverstkommanderende general David Petraeus

kun at bringe den amerikanske styrke ned til 15 brigader pr. august

2008.

Både fra politisk hold og blandt generaler i Pentagon næres et

ønske om at få overført flere styrker fra Irak til Afghanistan snarest

muligt: - Der er bred enighed om, at det kan gøre udslaget og eliminere

Al-Qaeda og Taleban. Kommandanterne på slagmarken i Afghanistan

ville anmode om flere tropper, hvis de havde udsigt til at

få begæringen opfyldt. Og de ville med sikkerhed få opbakning fra

det amerikanske folk, der anser krigen i Irak for at være rædselsfuld

og alt for bekostelig, siger Kevin Ryan til Danske Officerer.

Martin Burcharth er dagbladet Informations USA-korrespondent


22 nr. 1/2008 UDDANNELSE

Major Henning O. Nielsen: - Al sanitetsuddannelse

har meget stor bevågenhed fra

allerhøjeste sted.

Førstehjælpskursus på SOSU-skolen.

Christian Rabøl Monby, major Henning

Nielsen og Line Karlsen.

I nødens stund…

Hærens Logistikskole fandt usædvanlig samarbejdspartner til livsvigtig

opgave, og kontrakten er blevet forlænget

Af Leif O. Nørgaard, DJ

1Fotos: Michael Bo Rasmussen (PF) / Baghuset

10 minutter kan være uendelig lang tid at vente, når en

kammerat er ved at forbløde efter at være blevet skudt eller

ramt af sprængstykker.

Forholdene er lidt specielle i en kampsituation, hvor

konstabler i kampuniform og fragmentationsvest kan risikere

at skulle yde livreddende førstehjælp til en såret

kammerat under beskydning, hvor de er målet. Hvordan der skal

ageres i dette livsafgørende tidsrum, indtil kvalificeret hjælp når

frem, lærer soldaterne på dette kursus, inden de sendes ud i en mission.

Man skulle tro, at det foregik på et militært område med Forsvarets

lærerkræfter, men nej. Hærens Logistikskole mangler i øjeblikket

kvalificerede undervisere. Derfor er opgaven i at lære at bruge

indholdet af sygehjælpertasken udliciteret til en civil institution,

som også lægger faciliteter til i et utrolig skønt område i Hammer

Bakker ved Vodskov nord for Aalborg.

Dér ligger SOSU NORD, Social- og Sundhedsuddannelsen, hvor

det ellers mest er kittelklædte kvinder inden for social- og sundhedssektoren,

der er på skolebænken. Hele 2007 har de haft unge

mænd og nogle få kvinder i uniform som medkursister. Men godt

nok med et noget specielt kursusforløb. Indholdet i uddannelsen

følger fagplanen for sygepasseruddannelsen, og temaet er omgående

indsats, når fjenden slår til på internationale missioner, som det

har været tilfældet flere gange i år både i Irak og Afghanistan.

- Hæren mangler instruktører til at gennemføre uddannelsen af

det store antal af sygehjælpere, der skal uddannes. Enten er vores

instruktører selv udsendt i mission, eller også er de ikke-eksisteren-

de i tilstrækkeligt stort antal, forklarer chefen for uddannelsen ved

Hærens Logistikskole, major Henrik Westen-Jensen, Aalborg Kaserne.

Det var ham, der søgte kontakt til det præhospitale uddannelsesmiljø

i Nordjylland i bestræbelserne på at finde den rette

samarbejdspartner – og altså endte hos SOSU NORD.

Nu er det alvor…

Uddannelsen af sygehjælperne er Logistikskolens ansvar, men indtil

der er udannet et tilstrækkeligt stort antal kvalificerede instruktører,

har man altså måttet ty til den civile samarbejdspartner. Fra

årsskiftet skulle regimenterne rundt om i landet selv have stået for

uddannelsen. Så langt er man dog ikke nået. Derfor er kontrakten

med SOSU NORD blevet forlænget med et halvt år og med yderligere

otte kurser, oplyser major Henning O. Nielsen.

- På grund af det danske forsvars forøgede deltagelse i internationale

operationer de senere år er uddannelsens varighed og indhold

blevet væsentligt ændret og meget mere kompliceret end tidligere.

Sygehjælperne skal simpelthen kunne mere under mere ekstreme

forhold, pointerer Henrik Westen-Jensen, og chefen for Kursussektion

Logistik ved HLS, major Henning O. Nielsen, tilføjer, at netop

sanitetsuddannelsen har meget stor bevågenhed fra allerhøjeste

sted. Det er et meget vigtigt signal at give, at når vi sender vores soldater

i mission, så sender vi veluddannede sanitetsfolk med dem.

I de „discipliner“, hvor der er våben involveret, trækkes undervisningen

hjem på kasernen, hvor de overstås på få lektioner.

Langt den største del af uddannelsen foregår hos SOSU, som har

stillet et helt bygningskompleks til rådighed. Det har den fordel, at


Indholdet i uddannelsen på Førstehjælpskursus på SOSU-skolen følger

fagplanen for sygepasseruddannelsen, og temaet er bygget op

omkring internationale missioner i Irak og Afghanistan.

„Det er indholdet af den udleverede sygehjælpertaske, de

lærer at bruge på dette kursus. Hvordan den anvendes,

og hvorfor den anvendes. Det kan civile lærerkræfter gøre

lige så godt som militære.“

Chefen for uddannelsen ved Hærens Logistikskole,

major Henrik Westen-Jensen, om samarbejdet med SOSU.

kursisterne kan koncentrere sig om emnet i de to uger, kurset varer,

uden „militære“ og almindelige dagligdags afbrud, som let kan forekomme,

hvis soldaterne er i vante omgivelser på kasernen. Af

samme grund bor kursisterne normalt på kursusstedet.

Hærens Logistikskole og SOSU Nord har tegnet en etårig kontrakt

omfattende omkring 25 kurser i sygehjælperuddannelse med

maksimalt 20 deltagere på hvert hold.

Uddanner for Amtsrådsforeningen

- Vi er en social- og sundhedsskole, der uddanner og efteruddanner

social- og sundhedsassistenter. Men vi har også en kursus-udviklingsafdeling,

som tager sig af andre opgaver og andre aktiviteter,

siger afdelingsleder Lene Kvist, SOSU.

- De sidste seks år har vi for Amtsrådsforeningen uddannet niveau

2-reddere til ambulancetjenesten. Det er i den sammenhæng,

vi blev involveret med Hærens Logistikskole omkring uddannelsen

af deres sygehjælpere. Det er en spændende opgave. Afdelingen,

der står for undervisningen, har 20 lærere, hvoraf fire-seks med sygeplejerfaglig

baggrund. Desuden køber vi eksterne undervisere,

hvoriblandt der er én med militær baggrund, som har arbejdet i

ambulancetjenesten uden for landets grænser og altså har en paramedicinsk

uddannelse, forklarer Lene Kvist.

Eksperten

UDDANNELSE

nr. 1/2008

Én af de eksterne lærerkræfter, SOSU har hentet ind som

timelærer til uddannelsen af de nye sygehjælpere, er Michael

Holmgaard, 35 år og med en særdeles kvalificerende fortid.

Som konstabel og overkonstabel var han udsendt fire gange –

på Hold 3 og 5 i Bosnien og Hold 1 og 2 i Kosovo.

- Med tiden som reservist i Den Internationale Brigade var

jeg i Forsvaret i næsten fem år, inden jeg blev civilt ansat ved

FN, fortæller Michael Holmgaard. Jeg er uddannet paramediciner

i Sydafrika og uddannet som livvagt og har arbejdet

som sådan for FN i fem år. Har kørt lægebil i Sydafrika og

været i Irak som civil sikkerhedsvagt. Jeg føler, jeg har en

masse at give til soldaterne. Alt det, jeg underviser i, har jeg

prøvet selv. Den erfaring er meget værd, synes jeg. Projektet

her er rigtig godt.

Det er den vej, jeg selv er gået mere over i – nemlig sanitetsdelen.

- Det er ikke længere Cypern, folk er udstationeret til – og

Kosovo er efterhånden en halv ferielejr. Soldaterne her sendes

ud, hvor der virkelig kan ske skader. Jeg

uddanner dem til at tage vare på hinanden

og sig selv. Inden for præhospital vil

det sige, at kunne holde folk i live i

omkring 10 minutter, indtil effektiv hjælp

kommer, selvom vi jo ved, at under krigshandlinger

kan det godt vare længere. Her

er det gruppens sanitetsmand, gruppens

„præhospital“, der lærer at klare en kritisk

patient i de vigtige minutter, siger Michael

Holmgaard.

Fakta:

Michael Holmgaard – et stærkt kort i undervisningen.

Hærens Logistikskole ligger på Aalborg Kaserne og er en af

hærens største skoler:

- Udbyder omkring 110 forskellige kurser.

- Producerer cirka 70.000 kursusdage om året.

- Gennemfører en omfattende studieudviklings- og rådgivningsvirksomhed

- Adjektivet præhospital betyder „førhospital“ og henviser til

den behandling, en patient undergår før ankomsten til

hospital for eksempel af lægmand med eller uden førstehjælpskursus.

- Siden sidst i 90’erne har politikerne i Danmark fået større

fokus på præhospital behandling.

- Man søger i større grad at kvalitetsudvikle behandlingen

gennem opgradering af ambulancerne, uddannelse af

paramedicinere samt indførelse af lægeambulancer og

akutbiler.

- Deltagerne i sygehjælperuddannelsen er rekrutteret blandt

personel, der som sekundær funktion skal virke som sygehjælpere

eller videreuddannes i sanitetsfaglig funktion.

23


24 nr. 1/2008 NORDISK SAMARBEJDE

En organisationsprocent på 98

HOD samarbejder med Det finske Officersforbund

i Nordiske Officerers Alliance (NOA). Det

finske Officersforbund kender også til fastholdelsesproblemer,

fortæller formanden

Af journalist Steen Cadan

Fotos: Marko Varama

T

To store problemer for de finske officerer er løn og arbejdsforhold,

og hvad angår det sidste, skyldes det

især en omstrukturering af det finske forsvar i 2005.

Det var en rent politisk beslutning, der gik imod Forsvarets

egne ønsker, siger formanden for Det finske

Officersforbund, major Harri Westerlund.

Men før Deres udsendte fra Danske Officerer kan få noget at vide,

skal vi lige starte med et lille glas af den berømte marskaldrik – efter

den finske frihedshelt, feltmarskal, baron Carl Gustav Emil von

Mannerheim (1867-1951), som havde taget den tradition med sig til

Finland fra sin tidligere tjeneste i Chevaliergarden i Skt. Petersborg.

Officererne fik hver dag et glas til frokost og to til middag, men så var

glassene naturligvis også fyldte til randen, for det var jo staten, der

betalte.

Og så skal jeg lige have statistikken i orden, før vi kan tale om det

politiske forbundsarbejde. Forbundet har 5.406 medlemmer, hvoraf

lidt over 3.000 er aktivt tjenstgørende indenfor Forsvaret og bevogtningen

af grænserne. Endvidere er 500 kadetter og knap 2.000 pensionister

også medlemmer af forbundet. Forsvaret hører under Forsvarsministeriet,

og grænsebevogtningens 200 officerer hører under

Indenrigsministeriet, men begge officersgrupper får præcis den

samme uddannelse, dog med nogle specielle kurser for officererne

indenfor grænsebevogtningen.

Varieret pensionsalder

Officersuddannelsens første skoleår er fuldstændigt ens for alle, derefter

er uddannelsen 3-årig værnsopdelt, hvor det sidste halvår igen

består i en fællesuddannelse i Helsinki. Efter 3-4 år som løjtnanter

ved egne værn følger en 2-årig uddannelse, hvorpå man er kaptajn.

Efter den 3-årige kadetskole er løjtnanterne i flyvevåbnet piloter,

men videreuddannes endnu to år i diverse flyvediscipliner, kampflyvning

o.s.v. Piloterne får efter afgangen fra Kadetskolen 2.200 euro

mere i løn end løjtnanterne i de andre værn, ligesom de har en

kontrakt på 10,5 år.

Pensionsalderen for en finsk officer er 55 år, men for oberster og

generaler er den dog 60 år, og for medlemmer af Forsvarskommandoen

er den 63 år, og forsvarschefen er netop blevet 63. Pensionen

udgør 60 procent af gennemsnittet af de sidste 10 års løn, når man

har været ansat indenfor Forsvaret i mindst 30 år, idet de 60 procent

beregnes som 2 procent for hvert år, man har været ansat.

– Er man ikke militært, men statsligt ansat, er procentsatsen ikke 2

men kun 1,5. Pensionsalderen er til gengæld 63 år, men man kan også

vente med at gå på pension, til man bliver 68 år, hvorved man optjener

et pensionstillæg på max. 3-4 procent pr. år for tiden efter det

63. år.

En ikke-militær og -menneskelig omstrukturering

Harri Westerlund fortæller om forbundets arbejde: - Vi forhandler

lønaftaler med Forsvarsministeriet. Vi er ved at være igennem en

omstrukturering (2005-2008) af det finske forsvar, hvor ledelsen af

hæren skulle flytte fra Helsinki til Hämeelinna. Det var Forsvarskommandoens

ønske, hvorimod Forsvarsministeriet mente, at man

skulle flytte til Mikkeli – ca. 230 km. fra Helsinki. Men mange af officersfamilierne

vil fortsat bo i Helsinki, hvor de har og kan finde arbejde,

for i Mikkeli findes der eksempelvis ikke universitet eller andre

højere uddannelsesmuligheder for officerernes børn. Derfor bliver

de boende.

- Det var både tvunget og „frivilligt“, at officererne skulle flytte til

Mikkeli; skønt loven siger, at officerer skal skifte tjenestested, hvis

Forsvarskommandoen beordrer dem til det, så er der stadig ubesatte

stillinger, idet Forsvaret fortsat søger officerer til Mikkeli.

- Omstruktureringen omfatter ikke alene udflytningen af ledelsen

af hæren, men også søværnets ledelse skal flytte fra Helsinki til Turku,

så dér har man de samme problemer. Forsvarskommandoen ønskede

ledelsen af søværnet placeret i Helsinki, men politikerne ønskede

en udflytning til Turku, som også ligger ca. 200 kilometer fra

Helsinki.

- For flyvevåbnet gælder, at uddannelsesstedet for piloter, Kauhava,

ligger i midten af Finland, og det er måske heller ikke et godt sted,

når flyvevåbnets ledelse er placeret i Jyväskylä 370 km. nord for Helsinki,

og de øvrige garnisoner er spredt ud over Finland, såsom Kuopio:

300 km., Rovaniemi: 500 km. og Tampere: 300 km. fra hovedstaden.

Så også i flyvevåbnet har man et problem.

- Gennemgående er den militære omstrukturering ikke udsprunget

af et ønske fra Forsvarets side, men er en rent politisk beslutning,

hvor man ikke har skelet til eksistensmulighederne for den medfølgende

familie, ægtefællers erhvervsmuligheder, børns uddannelsesmuligheder

o.s.v. Dette er en fejltagelse, så omstruktureringen er ikke

lykkedes videre godt her i Finland.

Frivillig udstationering

- Vi har omkring 800 personer fra alle militærgrupper stationeret i

udlandet, og heraf er de 150 officerer. Vi ser hele tiden efter, hvordan

lønnen og sikkerhedsforholdene er, og arbejder vi ikke hårdt med

dette, sker der slet ikke noget. Alle officerer, der arbejder i udlandet,

er frivillige. Det arbejde kan man ikke beordres til at tage.

- Netop nu er der en balance i systemet med udstationerede officerer,

men om et eller to år kan der opstå et problem med at finde tilstrækkeligt

med officerer til tjeneste i udlandet, hvis ministeriet ikke

betaler mere til officererne i både løn og forsikring.


Den finske frihedshelt, feltmarskal, baron Carl Gustav Emil von Mannerheim og Det

finske Officersforbunds formand, major Harri Westerlund, har fortsat meget tilfælles ud

over den berømte marskaldrik. Det var nemlig Mannerheim, der oprindelig forærede

officersforbundet en pragtfuld, centralt beliggende rigmandsvilla i Helsinki med en fantastisk

havudsigt. Villaen benyttes i dag som restaurant og drives i fællesskab med

reserveofficersforbundet. Her ses Harri Westerlund foran et portræt af feltmarskallen.

Fastholdelsesproblemer

- Dårlig balance på grund af ringe løn viser sig nu indenfor de hjemlige

officerslinjer, hvor der afgår 20-25 officerer om året. Det drejer

sig faktisk om ganske dygtige officerer, der er velegnede som ledere,

og de private arbejdsgivere betaler også bedre løn end staten. Det er

bestemt én af årsagerne til, at de trækker sig fra Forsvaret.

- Vore piloter forlader os også, idet blandt andet Finnair har et

stort behov for piloter, og så betaler man bedre end i Forsvaret. Så er

der også noget andet, idet piloterne i Forsvaret blot har 10,5 års kontrakt,

hvorefter kontrakterne genforhandles hvert tredje år. Der eksisterer

sågar 1-årige kontrakter. Når Forsvaret ikke har nok penge, får

piloterne ikke den tilstrækkelige flyvetid til at fastholde deres flycertifikat.

- Hvis lønnen ikke snart forhøjes for piloterne, kan der ske det, at

flere frivilligt forlader flyvevåbnet til skade for kontinuiteten. Vi havde

et problem i 1997-98, hvor lidt færre end 40 piloter pr. år forlod

Forsvaret og blev piloter i Finnair og andre luftfartsselskaber. I dag

har vi 63 Hornet F/A 18-jagerfly; hvis 20-30 forlader Forsvaret, så er

der heller ikke tilstrækkeligt med piloter til at flyve vore jagerfly.

Lønproblemerne skal løses

På mit spørgsmål, om officerslønningerne er for ringe, svarer Harri

Westerlund:

- Indenfor Forsvaret har vi fem forskellige lønsystemer – officererne

har deres eget, institut-officererne har deres, underofficererne har

deres, de civile har deres, og de civile med universitetsuddannelse

har deres lønsystem. Når nogle af grupperne arbejder sammen om

det samme arbejde på samme niveau, kan det ske, at officererne får

500 euro mindre i løn end en civilansat. Vi har gjort det klart overfor

ministeriet, at dette problem skal løses – og meget snart!

- Endvidere har vi endnu et problem, hvor man efter et års arbejde

overføres til et helt andet job, hvorefter lønnen forringes med nogle

hundrede euro. Vi er bestemt ikke enige med ministeriet, når noget

sådant sker – også det skal løses!

NORDISK SAMARBEJDE

nr. 1/2008

Vi er ikke i krig – med ministeriet

- Vi er ikke i krig med ministeriet, men vore lønninger er lidt mindre,

end staten betaler normalt, så vi kæmper meget for at få dem forhøjet,

siger Harri Westerlund, som blev valgt til formand i 2005 og startede

i 2006, og næste formandsvalg finder sted i 2008. Om det siger

han:

- Jeg synes vældig godt om dette krævende job, der består i at varetage

officerernes løn og velfærd. Skulle jeg ikke blive genvalgt, tror

jeg nok, at Forsvarskommandoen vil kunne finde en stilling til mig i

hæren, som jeg kommer fra – eller måske noget helt andet, for eksempel

inden for en helt anden organisation. Men min sjæl hænger

ved officersarbejdet. I dag går jeg helhjertet ind for at forsvare officerernes

rettigheder, så det andet har jeg ikke tid til at tænke på.

Lidt mere statistik

- Medlemskontingentet er 0,95 procent af den månedlige bruttoløn,

den pensionerede officer betaler 55 euro pr. år, kadetter betaler en

kadetdagløn, det er omkring 17 euro pr. år.

I øvrigt har vi ikke mange flygtninge eller indvandrere i Finland,

men alligevel er et par andengenerationsindvandrere blevet officerer.

NOA-møde i Stockholm

25

Den 42-årige forbundsformand,

Harri Westerlund, siger: - Vi er ikke i

krig med ministeriet, men vore lønninger

er lidt mindre, end staten

normalt betaler, så vi kæmper

meget for at få dem forhøjet.

Nordiske Officerers Alliance holder det første af årets to

møder den 21. – 22. februar. Denne gang i Stockholm, og

emnerne på dagordenen er: 1) Befalingsmandsystemet og

uddannelsesspørgsmål, 2) Udlandstjeneste, herunder forhold

før og efter udsendelse samt 3) Arbejdstidsspørgsmål.

Fra HOD deltager formanden, Bent Fabricius, næstformand/HRN

Alan B. Richter, næstformand/HRN Bjarne

Terkelsen og specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen.


26 nr. 1/2008 REGERINGSGRUNDLAGET

Mulighedernes samfund

Som optakt til sammensætningen af en ny regering

forelagde statsminister Anders Fogh

Rasmussen og økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen regeringsgrundlaget for den

nye regering

P

Publikationen rummer 28 kapitler, hvoraf to handler

om mål for forsvars- og udenrigspolitik, terrorbekæmpelse

samt menneskerettigheder og udviklingsbistand.

Regeringen vil iværksætte konkrete initiativer indenfor

bl.a.:

- samtænkning generelt samt specielt i Irak og Afghanistan

- en samlet plan for indsats i det sydlige Afghanistan

- nedsætte en forsvarskommission

- på beredskabsområdet skal ske en styrkelse af øvelsesaktiviteterne

- bekæmpelse af terrorisme, som skal ske i fuld respekt for menneskerettighederne

International sikkerhed og stabilitet

De globale trusler og udfordringer kræver i stadig stigende grad globale,

fælles løsninger. Danmarks sikkerhed varetages bedst gennem

et styrket europæisk og transatlantisk samarbejde baseret på

fælles værdier og gennem fremme af et internationalt samarbejde,

især inden for FN.

Regeringen vil arbejde for, at der med styrkelsen af EU’s fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU’s nye traktat sker en markant

styrkelse af EU’s globale rolle. Regeringen støtter, at EU i stigende

grad påtager sig ansvaret for militære og civile krisestyringsopgaver.

Regeringen vil bidrage til at styrke samarbejdet inden for NATO,

som udgør grundlaget for dansk sikkerhed og kernen i et stærkt

transatlantisk partnerskab.

Regeringen vil fastholde Danmarks høje internationale engagement

i fredsbevarende og fredsskabende indsatser. Vi vil tilstræbe,

at Danmarks internationale engagement baseres på brede flertal i

Folketinget.

Regeringen vil sikre, at erfaringerne fra de hidtidige danske engagementer,

først og fremmest i Irak og Afghanistan, omsættes i

fremadrettede initiativer, der kan styrke samtænkningen af den civile

og militære indsats i forbindelse med danske militære indsatser.

Særligt fordi Danmark i stigende omfang er militært engageret

og yder bistand til genopbygning i meget konfliktramte og farlige

områder, er der behov for at styrke samarbejdet mellem civile og

militære aktører.

I forhold til det danske engagement i den sydlige del af Afghanistan

vil regeringen inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet

plan for den danske indsats i Helmand-provinsen. I løbet af 2008

vil regeringen fremlægge en samlet flerårig Afghanistan-strategi,

der rækker frem til 2012.

I forhold til Mellemøsten vil regeringen fortsætte Det Arabiske

Initiativ. I forhold til den mellemøstlige fredsproces vil Danmark

arbejde for, at EU er klar til at yde en markant støtte til regionen, såfremt

der sker et gennembrud i forhandlingerne.

I forhold til Irak vil regeringen styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen

i 2008-2010. Endvidere vil nærområdeindsatsen

blive fortsat i 2008.

I forhold til Balkan og Kaukasus er det vigtigt at sikre en varig og

fredelig afklaring af Kosovos status og en stabil, demokratisk udvikling

på Balkan og i Kaukasus.

Regeringen vil tage initiativ til at styrke den internationale indsats

mod pirateri.

Regeringen vil sikre, at der gennemføres krisestyringsøvelser både

nationalt og regionalt, herunder i samarbejde med internationale

partnere.

Regeringen vil fortsat være en aktiv partner i den internationale

indsats mod terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Konkrete initiativer:

- Analyse af erfaringerne med samtænkning i Irak og Afghanistan

Regeringen vil anmode Dansk Institut for Internationale Studier

om at udarbejde en analyse af de konkrete muligheder for en yderligere

styrkelse af samtænkning af den civile og militære indsats i

forbindelse med fredsstøttende operationer, baseret på først og

fremmest erfaringerne fra de danske engagementer i Irak og Afghanistan.

- Fremme samtænkning af civil og militær indsats

Regeringen vil blandt andet med udgangspunkt i en analyse fra

Dansk Institut for Internationale Studier gennemføre konkrete foranstaltninger,

der kan styrke og sikre gennemførelsen af den militære

og civile indsats i fredsstøttende operationer. Hvis situationen

i et område vanskeliggør civile organisationers indsats, skal Forsvaret

kunne bidrage til at løse sådanne opgaver.

- Plan for indsats i det sydlige Afghanistan

Regeringen vil inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet

plan for det danske engagement i det sydlige Afghanistan, som vil

indeholde pejlemærker for den militære indsats inden for den NA-

TO-ledede operation, for den danske udviklingsindsats og for

samtænkningsaktiviteter.

- Afghanistan-strategi

Regeringen vil i løbet af 2008 fremlægge en samlet Afghanistanstrategi

2008-2012, der i forlængelse af Afghanistan-strategi 2005-

2009 fastlægger hovedlinjerne og rammerne for den danske bistand

og militære indsats i Afghanistan.

Med henblik på at forberede grundlaget for de politiske

drøftelser om et kommende forsvarsforlig vil regeringen snarest

nedsætte en forsvarskommission.

- Mellemøsten

Regeringen vil fortsætte Det Arabiske Initiativ og arbejde for, at

EU er rede til at yde markant støtte til regionen, hvis der sker et gennembrud

i forhandlingerne om Israel/Palæstina-konflikten.

- Irak

Regeringen har allerede afsat 100 mio. kr. til nærområdeindsatsen

for irakiske flygtninge og internt fordrevne i 2008. Derudover vil

regeringen styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen i Irak i

2008-2010 ved at afsætte yderligere 100 mio. kr.

- Balkan og Kaukasus

Regeringen vil med en øget indsats gennem naboskabsprogrammet

og en markant deltagelse i EU’s nye Kosovo-mission yde sit bidrag

til en stabil, demokratisk udvikling på Balkan og i Kaukasus.

- Forsvarskommission


Regeringen vil nedsætte en forsvarskommission til forberedelse af

et nyt forsvarsforlig for perioden efter 2009.

- Pirateri

Regeringen vil fremsætte initiativer vedrørende bekæmpelse af

pirateri, herunder anvendelse af danske flådefartøjer, styrkelse af

den internationale ramme for bekæmpelse af pirateri og kapacitetsopbygning

i de skrøbelige stater, som piraterne typisk opererer

fra.

- Beredskabet

Regeringen vil styrke øvelsesaktiviteterne nationalt og regionalt

med henblik på at sikre effektiv koordination af indsatsen ved større

hændelser og kriser indenfor og udenfor Danmark.

En mere fri og retfærdig verden

I de kommende år vil regeringen fortsat have et stærkt fokus på demokrati

og menneskerettigheder.

Danmark vil styrke indsatsen i EU og FN med henblik på at fremme

menneskerettigheder. Det gælder blandt andet debatten om

forholdet mellem ytringsfrihed og religionsfrihed.

Danmark vil også tage initiativer i det internationale samarbejde,

der sikrer, at bekæmpelse af terrorisme sker i fuld respekt for

menneskerettighederne.

Regeringen vil over en årrække sigte på at øge den danske

REGERINGSGRUNDLAGET

nr. 1/2008

27

ulandsbistand. Danmark skal fortsat befinde sig blandt de lande,

som yder den største bistand. Samtidig vil regeringen yderligere

styrke kvaliteten af dansk udviklingsbistand og fastholde et målrettet

fokus på kampen mod global fattigdom.

Regeringen vil desuden oprette en særlig klimapulje, der skal bistå

ikke mindst de fattige lande i kampen for at begrænse og tilpasse

sig menneskeskabte klimaforandringer.

Regeringen vil yderligere styrke den danske nærområdeindsats

frem mod 2010.

Regeringen vil nedsætte en Afrika-kommission, der skal udarbejde

anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan bidrage til, at

Afrika kan opnå fremskridt og udvikling, herunder i forhold til

FN’s 2015-mål.

Regeringen vil tage initiativer til en særlig international indsats i

forhold til FN’s 2015-mål nr. 3 om ligestilling og styrkelse af kvinders

muligheder.

Regeringen vil udarbejde en strategi for den danske bistand til

fremme af demokrati og retsstat og opprioritere den danske indsats

i skrøbelige stater, som udgør en særlig udfordring for bistandsindsatsen

og arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Og regeringen vil styrke klima- og energiaspekterne i den danske

udviklingsbistand.


28 nr. 1/2008 EFTERUDDANNELSE

Fik et godt kendskab til

Som led i den kontinuerlige kompetenceudvikling

i Institut for Militære Operationer under

Fakultet for Strategi og Militære Operationer

ved Forsvarsakademiet har forfatteren deltaget

i et ophold på Joint & Combined Warfighting

School i Norfolk, Virginia, USA

Af major Lars Mouritsen, Institut for Militære Operationer (IMO),

Fakultet for Militære Operationer (FSMO), Forsvarsakademiet

DDet 10 uger lange ophold på Joint & Combined

Warfighting School (JCWS) i Norfolk var initieret

af en invitation fra chefen for National Defence

University (NDU), generalløjtnant Frances Wilson,

USMC, under Stabskursus’ besøg ved NDU i

april 2007. Kompetenceudvikling, udveksling af

erfaringer og forståelse af de bagvedliggende perspektiver indenfor

NATO og ved vore strategiske partnere er essentiel for den fortsatte

forskning og udvikling af operationsplanlægning i militære operationer

på FAK, herunder modulet i militære operationer på Stabskursus

og kursus i det hele taget. JCWS gennemføres ved Joint Forces

Staff College, Norfolk i Virginia, USA der er en del af NDU i Washington

D.C. Skoleopholdet er for amerikanske officerer en del af

deres uddannelsesportefølje, idet dette tids- og karrieremæssigt er

placeret mellem deres Staff College (modsvarer det danske Stabskursus)

og deres War College.

De overordnede videreuddannelser

Et andet skoleophold er Joint Advanced Warfighting School

(JAWS) – 10 måneder ved JFSC, der kan gøre det ud for enten Staff

College og JCWS eller JCWS og War College, afhængig af rang

(hhv. O-4 eller O-5/O-6). De illustrerede uddannelser er kun de

overordnede videreuddannelser. Der findes yderligere efteruddannelser

og værnsspecifikke uddannelser. NDU gennemfører et National

War College, der er joint. For de, der tidligere har gennemført

War College indenfor deres værn, kan JCWS give dem en jointakkreditering.

Herefter honorerer de så kravene for eventuel udnævnelse

til general-/admiral-niveauet.

JCWS gennemføres fire gange årligt, og i mit tilfælde var perioden

10. september til 16. november 2007. Eleverne var O-4 til O-6,

der forrettede eller efterfølgende skulle forrette tjeneste ved funktionel

eller geografisk Combatant Commander (eksempelvis US

Joint Forces Command i Suffolk eller US Central Command i Tampa)

som stabsofficer, branchechef eller overtage en kommando et

andet sted. JCWS er den første joint-uddannelse for langt de fleste

officerer, og for flere er den nødvendig forud for en eventuel udnævnelse.

240-250 elever på hvert hold

JCWS har eksisteret i forskellige variationer siden 1946, og ca.

35.000 har gennemført skolen, heraf ca. 1.700 internationale officerer.

Der er 240-250 elever fra både militære og civile myndigheder

på hvert hold, hvoraf 15-20 er internationale officerer. Holdet

organiseres med ca. 14 „seminars“, og de internationale officerer

fordeles i alle „seminars“. Størrelse og sammensætning er meget

tilsvarende den, der anvendes på FAK, hvor eleverne er opdelt i

syndikater. Der er problemer med at få elever fra de civile myndigheder

til at deltage, hvilket er en udfordring, da USA på lige fod

med Danmark har behov for at udarbejde strategier og samtænke

midlerne (her kaldet Interagency) ved styrkeindsættelser og anvendelse

af statens midler.

De internationale elever, som deltog denne gang, var fra Brasilien,

Kroatien, Mexico, Nigeria, Polen, Sri Lanka, Sydkorea, Tanzania,

Thailand, Tyrkiet, Tyskland, Zambia, Østrig og Danmark. Én af

de dikterede opgaver er at udfordre de mange amerikanske elevers

tilgang til koalitioner og operationsplanlægning med udgangspunkt

i de vidt forskellige baggrunde, som bl.a. omfatter Major

Combat (borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, „våbenhvile“ i

den koreanske DMZ og „Den Kolde Krig“), Counter-Insurgency

(bekæmpelse af oprørsstyrker og narkokarteller i Mellemamerika,

Thailand, Afghanistan og Irak), Peace Support (fredsbevarelse i Afrika

og på Balkan) og Peacetime Military Engagement (Tsunamien

i Thailand og på Sri Lanka). Jeg selv var eneste internationale officer

i mit seminar, der primært havde operationserfaring fra Balkan,

Irak og/eller Afghanistan, hvortil mine egne erfaringer med operationer

i Kroatien, Bosnien, Kosovo og Irak med et dansk/europæisk

perspektiv var et godt supplement.

Forudsætningen for JCWS for internationale elever var deltagelse

i et orienteringsseminar, der fandt sted 29.-30. august, idet enkelte

forud herfor havde været på ca. 8 ugers sprogskole i USA. De øvrige

aflagde en adgangsprøve i engelskkundskaber i løbet af disse to dage.

Kravet var minimum 85 point i en English Comprehension Level

test, der vurderes at ligge under kravet i forhold til den i Danmark

gennemførte test forud for en udstationering. Efterfølgende gennemførtes

der 4.-7. september et Joint Transition Course ved Joint

Forces Staff College. Dette kursus havde til formål at indføre eleverne

i den overordnede amerikanske doktrin, organisation og teknologi

samt uddannelse ved de væbnede styrker og Combatant Commands

for at skabe rammerne for planlægning på det militærstrategiske

og operative niveau. Da dette kursus var et adgangskrav for alle,

begyndte de første amerikanske elever at tilgå, idet enkelte endnu ikke

havde gennemført dette ved deres eget værn.

Skoleopholdets struktur

Selve JCWS forløber over 10 uger med udgangspunkt i bl.a. US Na-


tional Security Strategy, National Defense Strategy, National Military

Strategy og strategierne ved Combatant Commands, herunder

deres funktions- samt ansvarsområder.

Overordnet set kan skoleopholdet groft opdeles i fire dele: det

strategiske niveau, det operative niveau, planlægningsprocesser og

planlægningsøvelser. Dette suppleres med et større antal gæsteforelæsere,

som eksempelvis er tidligere ambassadører, generaler/admiraler

i chefpositioner og ledere af tænketanke, hvilket er med til

at give perspektiver til undervisningen og diskussionerne. Der blev

holdt en midtvejseksamen, og opholdet blev afsluttet med en

skriftlig eksamen. Under forløbet blev der skrevet et mindre speciale

i tremandsgrupper, og afhængigt af det valgte tilvalgsfag skulle

der også skrives en analyseopgave heri.

Tilvalgsfag:

- Campaigning at the Operational Level of War.

- Case Studies in Interagency and Multinational Operations.

- Command and Control of US Forces.

- Islamic Radicalism.

- Just War – Just Peace: Ethics.

- Homeland Security, Transformation and the War against

Terrorism.

- Joint Command, Control, Communications and

Computers.

- Joint Intelligence, Surveillance and Reconnaissance.

- Joint Personnel Recovery.

- Low Intensity Conflict, Insurgency & Counterinsurgency

Warfare.

- NATO, The Combined Command and Issues.

- US European Command.

- US Joint Forces Command.

- US Northern Command.

- US Pacific Command.

- US Southern Command.

- US Special Operations Command, Joint Special Operations

in the 21st Century.

- US Strategic Command, Expanding Global Missions.

- US Transportation Command and Joint Logistics.

- Information Operations.

Forløbet sætter eleverne i stand til at forstå den amerikanske struktur

fra præsidenten (Commander in Chief) via Secretary of Defense og

koordineret af Chairman of Joint Chiefs of Staff til Combatant Commanders-

niveauet. Forståelse af den strategiske ramme og strategierne

giver forudsætningen for at kunne gennemføre planlægning på

det militærstrategiske og det operative niveau. Eleverne udarbejder

strategier og gennemfører planlægningsopgaver for en Combatant

Commander (Global og Theater Campaigns); herunder etableres efter

omstændighederne de nødvendige operationsområder indenfor

ansvarsområdet, hvori eksempelvis en Combined Joint Task Force

(CJTF) indsættes til løsning af en specifik operation i rammen af eksempelvis

FN, en koalition eller nationalt. Der gennemføres ligeledes

planlægningsopgaver for CJTF (Subordinate Campaign). De an-

EFTERUDDANNELSE

nr. 1/2008

amerikanske strategier

Joint Forces Staff College’s logo.

Joint Forces Staff

College i Norfolk.

29

Major Lars Mouritsen i JFSC’s hall, da han var elev ved Joint &

Combined Warfighting School, Norfolk, Virginia, USA.

vendte scenarier er bl.a. US Northern Command’s imødegåelse af

flere simultane terrorangreb i flere stater med Interagency-koordination

og det under etablering US Africa Command’s indsættelse i

Non-Combatant Evacuation Operation samt indsættelser i øvrige

typer af operationer. Gennemførelsen af strategi- og operationsplanlægning

for en Combatant Commander og for en CJTF er således en

vigtig del af skoleopholdet.

JCWS focus:

- National Military Strategy

- Strategic and Contingency Planning

- Contemporary Operating Environment

- Command and Control of Combatant Operations under a

Combatant Commander

- Practical Applications, War Games and Simulations

Giver godt kendskab til amerikansk ledet CJTF

Det danske forsvar har løbende sendt officerer på Staff College (Videreuddannelse

Trin II) og War College i USA i 10-12 måneder. Jeg

er dog den første fra Danmark, der var på Joint & Combined Warfighting

School. Det vil efter min opfattelse være interessant at

sende flere på et 10-12 ugers skoleophold ved JCWS, idet skoleopholdet

synes at give gode forudsætninger for at kunne forrette tjeneste,

der kræver kendskab til og indsigt i den amerikanske kultur,

de amerikanske strategiske og operative niveauer med fokus på

Combatant Commanders eller amerikansk ledet CJTF. Samtidig er

det en overbygning til det hjemlige Stabskursus i regi af militære

operationer, således at det også kan være en relevant efteruddannelse

for nogle af dem, der ikke bliver udvalgt til gennemførelse af

War College, eller som en del af et sådant forløb. Min egen baggrund

med gennemgangen af hærens Operations- og Føringsuddannelse

og det danske Stabskursus har været et rigtig godt fundament.

Stabskursus giver danske officerer en rigtig god ballast til at

indgå i en „Joint“ og „Combined“-ramme.

Skoleopholdet var for mig med til at bekræfte niveauet og fokus

for det militærstrategiske og det operative niveau indenfor militære

operationer i vores hjemlige Videreuddannelse Trin II for officerer,

Stabskursus samt tillige niveauet ved hærens Operations- og

Føringsuddannelse. Stabskursus på Forsvarsakademiet giver uden

tvivl danske officerer gode forudsætninger for at begå sig i planlægning

af operationer på det militære strategiske og operative niveau.

Læs mere på hjemmesiden: www.jfsc.ndu.edu/


30 nr. 1/2008 „STØT VORE SOLDATER“

Gul sløjfe skal støtte personel i

Efter amerikansk forbillede er der nu mulighed

for at synliggøre sin støtte til udsendt

personel i de internationale operationer.

FTekst og fotos: John Kreiner, HKKF

Familienetværket står bag initiativet til fremstilling og

udgivelse af en støttesløjfe, der kan sættes bag på bilen,

på køleskabet eller en anden metaloverflade. Støttesløjfen

er nemlig en magnet. Sløjfen blev præsenteret

i forbindelse med Familienetværkets efterårsseminar

den 10.-11. november.

På den måde bliver det muligt for såvel pårørende som kolleger og

andre at synliggøre, at man støtter det personel, der er udsendt i internationale

operationer.

Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), som har forestået

det praktiske i fremstillingen af den gule sløjfe, vil sammen

med Familienetværket administrere salget af støttesløjfen.

Amerikansk forbillede

Støttesløjfen er blevet til på et ønske fra Familienetværkets kontaktpersoner

og er fremstillet efter amerikansk forbillede.

Den gule sløjfe er hentet i historien om den unge soldat, der

måtte skilles fra sin kæreste for at drage i krig. Hvis hun stadig ville

have ham, når han vendte hjem fra krigen, skulle hun binde et gult

bånd om et gammelt egetræ ved indkørslen til forældrenes gård, så

han allerede her kunne se, at han var velkommen.

Det er denne gule sløjfe, der i flere år har kunnet ses bag på mange

biler i USA. Nu kommer de også i Danmark med teksten „Støt

vore soldater“ og et lille Dannebrogsflag.

Den gule sløjfe sælges for 50 kroner, og det overskud, der måtte

komme ud af salget, anbringes med halvdelen på en konto, der kan

dække udgifter for Familienetværket, som ikke falder ind under det

budget, netværket får fra Kammeratstøtteordningen.

Kuttertræf 2008

Som det formodentlig er aktive, forhenværende eller pensionerede

kuttersejlere bekendt, nærmer inspektionskutternes sejlads ved

Grønland sig sit endeligt. AGDLEK har sejlet den sidste tur i de arktiske

farvande, i hvert fald med orlogsflag. I år kommer turen til

AGPA, mens det endnu er uvist, hvor lang tid TULUGAQ fortsætter

langs Grønlands vestkyst.

Inspektionskutterne har med AGDLEK og AGPA’s indtræden på

den grønlandske scene i 1974 – og TULUGAQ’s i 1979, været de altid

hårdt kæmpende arbejdsheste ved Grønland og Færøerne.

Alle os kuttersejlere, aktive, forhenværende og de, som er pensionerede,

har det til fælles, at vi alle har været med til at skrive den

INTOPS

Den omkring 20 cm. lange magnetsløjfe kan

købes gennem Familienetværkets kontaktpersoner

på tjenestestedernes informationsmøder

i forbindelse med udsendelserne eller

gennem HKKF (Tlf. 3393 6522).

Som eksempel på dette kan nævnes, at denne konto trådte til, da

en soldat var blevet såret i en international operation og indlagt på

Rigshospitalet. Soldatens kæreste kunne ikke ud af sin SU finde

midler til at komme fra provinsen til Rigshospitalet på besøg ud

over ganske sjældent.

Her trådte Familienetværket til med midler fra denne konto og

forærede kæresten et togkort, så turen til Rigshospitalet kunne tages

dagligt.

Den anden halvdel af et eventuelt overskud vil gå til Anders Lassen-fonden.

Anders Lassen-fondens formål er at belønne betydningsfuld militær

indsats og opmuntre tilskadekommet dansk militært personel.

Desuden tilgodeser fonden personer eller deres efterladte, der yder

eller har ydet en særlig humanitær indsats, hvis de er under vanskelige

økonomiske forhold.

Ydelsen kan også tilfalde pårørende, hedder det blandt andet i

fundatsen.

Anders Lassen-fonden har Hans Kongelige Højhed Kronprins

Frederik som protektor.

historie, som kutterne har tegnet igennem de sidste 33 år.

Blandt dem, der sejler endnu, er vi nogle stykker, der syntes, at

det kunne være festligt at se og gense alle, som har sejlet på kutterne

gennem årene.

Derfor er det planen at afholde et Grønlandskutter-træf til juli

næste år.

Så har du gjort tjeneste i inspektionskutterne og ønsker at gense

gutterne fra kutterne, så send en mail til C.V@mil.dk og bliv inviteret

med til Kuttertræf 2008.

Mange kutterhilsner og på forhåbentlig gensyn til Kuttertræf

2008 skriver kaptajnløjtnant Troels Sundwall.


HHovedbestyrelsens forslag

til valg til hovedbestyrelsen

2008-2010 og kritiske revisorer

blev godkendt af deltagerne

på HOD’s formandskonference

i novem-

Kommandør

ber 2007. Valgene foregår på det ordinære

repræsentantskabsmøde på Hotel Faaborg

Fjord den 20. maj 2008. Repræsentantskabsmødet

holdes i forbindelse med Formandskonferencen,

som i år er flyttet frem

til maj måned i stedet for november.

Lokalafdelingerne kan inden 1. marts

2008 (jfr. HOD’s vedtægter at § 14, stk. 4)

anmelde eventuelle yderligere kandidater

til valg til hovedbestyrelse mv. Der kan ikke

senere anmeldes kandidater. Herefter udarbejder

hovedbestyrelsen de samlede kandidatlister

på grundlag af de evt. anmeldte

kandidater samt hovedbestyrelsens og Formandskonferencens

forslag. Hovedbestyrelsens

forslag til kandidater er:

Formand og næstformænd

Formand:

KD Bent Fabricius, HOD

Næstformand/hæren:

OL Alan Bo Richter, FAK

Næstformand/søværnet:

KK Mogens Nielsen, FMT

Næstformand/flyvevåbnet:

MJ Bjarne Terkelsen, ATW AAL

Næstformand/hjemmeværnet:

OL Erik B.M. Andersen, FMT

Næstformand/beredskabskorpset:

Kolonnechef Niels Bonde Jensen, BRS

Haderslev

Stedfortrædende formand:

OL Alan Bo Richter, FAK

HB-medlemmer/hæren

(Der vælges 5 HB-medlemmer/hæren, hvoraf

1 vælges som SUPPL for NF/HRN):

MJ Jan Brinck, HOK

KN Torben Vahr Nielsen, 3 TGR

PL Thomas Preben Petersen, IGR

KN Helle O. Rasmussen, HFS

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

MJ Henning Seegert, NMRDA

Forslag til suppleanter (Der vælges 5

suppleanter):

PL Lasse Bolding, TRR

MJ Pieter D. Corneliussen, FE

MJ Peter Zühlke Jensen, DDIV

OL Poul Erik Roed, HAS

KN Mads Timm, HSGS

HB-medlemmer/søværnet

(Der vælges 3 HB-medlemmer/søværnet,

hvoraf 1 vælges som SUPPL for NF/SVN):

LT Morten B. Jeppesen, SOS

OK Jørn Abel Nielsen, OPLOG KOR

OK Thomas Vestergaard, FPT

Forslag til suppleanter (Der vælges 3

suppleanter):

LT Søren V. Johansen, SOS

OK Henning Madsen, SOK

KL Jan Svendsen, SGS

HB-medlemmer/flyvevåbnet

(Der vælges 3 HB-medlemmer/flyvevåbnet,

hvoraf 1 vælges som SUPPL for NF/FLV):

MJ Kim Malm, FKO

OL Palle Mørkøre, FTK

MJ Jan C. Wolff, FW SKP

Forslag til suppleanter (Der vælges 3

suppleanter):

MJ Anders R. Christensen, FKO

MJ Lars Lind Knudsen, FMT

MJ Lars Munkholm, ATW AAL

HB-medlem/hjemmeværnet

(Der vælges 1 HB-medlem/hjemmeværnet,

som også vælges som SUPPL for NF/HJV):

MJ Jens Frederiksen, TFR MIDT

Forslag til suppleant (Der vælges 1 suppleant):

KN Klaus Bomgaard, HVS

HB-medlem/beredskabskorpset

(Der vælges 1 HB-medlem/BRS, som også vælges

som SUPPL for NF/BRS:)

Sektionschef Peter Kragh, BRS Herning

Forslag til suppleant (Der vælges 1 suppleant)

Sektionschef Per Sloth Møller, BRS

Birkerød

nr. 1/2008

Forslag til hovedbestyrelsesvalg

Inden 1. marts 2008 kan lokalafdelingerne anmelde yderligere

kandidater til valg til hovedbestyrelse mv.

Kritiske revisorer

(Der vælges 2 kritiske revisorer):

MJ René Frydenlund Buron, FMN

MJ Anne Kolding, TFR Sjælland

Forslag til suppleanter (Der vælges 2

suppleanter):

OK Henrik Jerger, SVN SPS

KN Axel Vermehren, HO

31

Bent Fabricius genopstiller til

posten som HOD’s formand. På repræsentantskabsmødet

i København i 2006 (billedet),

blev han lykønsket med valget af stedfortrædende

formand, oberstløjtnant Alan

Bo Richter.

Foto: Peter Eilertsen.

Beretningen er udsendt

Sidst i januar blev udsendt en såkaldt indvarslingsskrivelse

til HOD’s lokalafdelingsformænd,

som udgør repræsentantskabet.

Heri orienteres om, at det ordinære repræsentantskabsmøde

2008 holdes i Faaborg

på „Hotel Faaborg Fjord“ den 20. maj 2008.

Samtidig udsendes hovedbestyrelsens

skriftlige beretning for årene 2006 og 2007,

som senere vil kunne læses på HOD’s

hjemmeside.

Den egentlige dagsorden vil sammen

med bl.a. de reviderede regnskaber blive

udsendt senest tre uger før repræsentantskabsmødet.

På repræsentantskabsmødet møder hver

lokalafdelingsformand med én stemme.

Formændene tillægges stemmevægt med

en ekstra stemme for hver fulde antal 50

aktive medlemmer i respektive lokalafdeling,

opgjort pr. 1. januar samme år.


32 nr. 1/2008 FAGLIGE NOTER

HOD sætter fokus på forhold ved tjeneste i INTOPS

HOD peger over for Forsvarets Personeltjeneste (FPT) på områder, som opleves utilfredsstillende

og dermed medvirker til utilfredshed blandt udsendt personel

Som udgangspunkt er vi alle underlagt beordringsretten og kan

blive beordret til deltagelse i en international mission. Således var

242 officerer i juni 2007 udsendt i internationale missioner, herunder

ca. 50 i FN-regi. Hovedproblemet er, at de udsendte honoreres

vidt forskelligt afhængig af, om de udsendes med „blå“ (FN-regi),

„hvid“ (EU, OSCE) eller „grøn“ (øvrige) hovedbeklædning.

Som følge af det stigende engagement i internationale missioner

har HOD valgt at sætte fokus på de forhold, herunder ydelser,

som er gældende for udsendte officerer.

Opstramning af varsel forud for udsendelse i INTOPS

HOD har over for FPT gentagne gange rejst krav om opstramning

af reglerne for varsel forud for udsendelse til INTOPS. Dette er blevet

hørt af FPT, som har udsendt nye bestemmelser. Således bør en

mundtlig besked følges op skriftligt senest 3 arbejdsdage efter, ligesom

FPT vil søge at undgå udsendelse med forkortet varsel (under

30 dage).

FPT anfører „bør“ i deres direktiv, men det burde rettelig være

„skal“, eftersom der bør være et sikkert grundlag for den enkeltes

økonomiske dispositioner forud for udsendelse. F.eks. kompensation

for aflyst bestilt og betalt ferie.

Forplejning under leave-rejser

Det er nu blevet muligt at få refunderet udgifter til måltider under

rejsen på orlov i forbindelse med INTOPS indenfor de sædvanlige

15/30/30 procent af dagpengebeløbet. Det anser HOD for at være et

både rimeligt og godt tiltag fra ledelsens side. Ændringen skal bl.a.

ses i forbindelse med de nye skærpede sikkerhedskrav i de europæiske

lufthavne. Forsvaret har således forladt den hidtidige forvaltning,

hvor man skulle medtage egne føde- og drikkevarer. Vi henviser

til FPT’s skrivelse 0515475-7 af 2007-10-24 og FPT’s hjemmeside.

Kompetencetillæg, INTOPS

Beløbet for kompetencetillæg for gennemført tilfredsstillende tjeneste

i internationale operationer er p.t. kr. 923,- pr. måned i kompensationsperioden

efter hjemkomsten. Læs aftalen på www.officerer.dk:

Aftalesamlingen: C7.

HOD ønsker en forhandling om en regulering af satsen til dobbelte.

Timetillæg

I lighed med øvrige personelorganisationer har HOD af FPT fået

tilbudt en aftale om timetillæg – p.t. kr. 52,55 (OKT 97) pr. dag til

faglært personel, der udsendes på tjenesterejsevilkår i international

tjeneste (udsendt under 28 dage), som bliver udbetalt oveni de

øvrige arbejdstidsbestemte ydelser. HOD har indgået denne aftale

14. november 2007 med virkning fra 1. januar 2008.

To leave-rejser

Som en del af Operation Bedre Hverdag forventes indførelse af 2

leave-rejser ved udsendelse i 6 måneder.

FPT sagsbehandler fortsat indholdet af denne ny aftale. Som udgangspunkt

er det HOD’s opfattelse, at en økonomisk kompensa-

tion for den manglende 2. leave-rejse p.gr.a. operative forhold skal

godtgøres økonomisk med en sats mindst svarende til prisen på en

flybillet med Pegasus (Kabul – København), p.t. ca. 8 - 10.000 kr.

Aftalen bør efter HOD’s opfattelse også omfatte personel i FNtjeneste.

HOD forventer, at aftalen kan indgås inden udgangen af januar

2008 med virkning fra 1. september 2007.

2/7-dage under orlov

HOD ser med tilfredshed på, at FPT med virkning fra 1. september

2007 har ændret forvaltningsreglerne for afvikling af 2/7-dage under

orlov, således at de først trækkes ved ankomst til København.

Det skal bemærkes, at HOD arbejder på at gennemføre samme vilkår

for de ca. 50 officerer udsendt i FN-regi.

Status i arbejdet i AG/FNYS

I andet halvår 2007, og senest på mødet i Forsvarsministeriets arbejdsgruppe

vedr. FN-ydelser (AG/FNYS) den 23. oktober 2007, har

HOD intensiveret arbejdet på at forbedre forholdene for personel

udsendt i FN-regi.

HOD har i den forbindelse fundet anledning til at drøfte deres

forhold med FPT, især forholdene for personel, der forretter tjeneste

som stabsofficerer i Sudan (UNMIS) og i Bagdad (UNAMI), som

af FPT defineres som udsendt på „observatørlignende vilkår“.

Det skal understreges, at HOD tager stærkt afstand fra betegnelsen

„observatørlignende vilkår“, idet der ikke er aftalemæssig dækning

for denne status.

Følgende områder har HOD særlig sat fokus på:

Hyppig udsendelse, hvor HOD ikke har samme type aftale som

CS og HKKF. Hidtil har FPT ikke ønsket, at officerer udsendt i FNregi

(observatører og stabsofficerer) skulle være omfattet af denne

aftale. HOD har gentagne gange gjort opmærksom på, at disse stillinger

nu som oftest besættes ved beordring af linieofficerer og ikke

som tidligere efter ansøgning fra officerer af reserven.

Vi har erfaret, at personel, der udstationeres i FN-regi, har været

udelukket fra NyLøn-forhandlinger med FPT. FPT har nu ændret

standpunkt og vil ikke længere udelukke personel udsendt i FN-regi

fra de årlige NyLøn-forhandlinger.

Flere har været af den opfattelse, at kompetencetillæg INTOPS ikke

kan udbetales til FN-udsendte. Men aftalen om kompetencetillæg

for gennemført tjeneste i internationale operationer undtager

ikke personel udsendt i FN-regi. FPT har ændret forvaltningspraksis,

således at alt personel udsendt i FN-regi er omfattet af aftalen.

FN’s stabsofficerer (udsendt på „observatørlignende vilkår“) optjener

ikke CTO-dage (Compensatory Time Off) eller 2/7-dage.

D.v.s. at der ikke kompenseres for arbejde i weekender og på helligdage,

hvilket HOD finder utilfredsstillende. Set i relation til forvaltningsgrundlaget

ved øvrige missionstyper er dette en markant forskel

i honorering af udsendt personel.

Hertil kommer, at HOD er opmærksom på alle de forhold, FNudsendte

som enkeltpersoner selv skal klare for at kunne oprette

en værdig tilværelse:

- ringe muligheder for at opbygge et socialt netværk på stedet,


Her i Kassala, Sudan, modtager en FN-styrke fra Nepal en anerkendende

tak fra Force Commander for FN-styrken, generalløjtnant Jasbir

Singh Lidder. Dansk FN-personel vil ikke nøjes med en tak. De vil have

bedre ydelsesforhold. Dansk forsvar planlægger at udsende en FNstyrke

til det borgerkrigshærgede Sudan, og en styrke fra Den Kongelige

Livgarde og SHIRBRIG er allerede færdiguddannet og vaccineret.

- ringe eller ingen postforbindelse,

- generelt ringe muligheder for kontakt til familien,

- begrænsede muligheder for at modtage logistisk støtte fra DANI-

LOG,

- medicin, uniformsdele o.s.v. er flere uger/måneder undervejs.

HOD’s besøg ved KFOR

Formålet med HOD’s besøg ved den danske bataljons ansvarsområde

under KFOR i dagene 18. – 20. november 2007 var at orientere om

- den nye tillægsstruktur og

- forhold for udsendt personel.

Besøget fandt sted i dagene efter valget til parlamentet for Kosovo,

som i løbet af kort tid ventes at løsrive provinsen fra Serbien. Optakten

og selve valget forløb fredeligt.

Ved en medaljeparade blev der tillige givet en orientering om

valgets resultater. I koordination med de øvrige landes styrker i

KFOR havde den danske bataljon udvist „show of force“ forud for

og efter valget.

FAGLIGE NOTER

Aktivitetsfri perioder i flyvevåbnet

I 2008 vil flyvevåbnet udmelde 19 dage, hvor aktivitetsniveauet

holdes på et absolut minimum, hvilket betyder mulighed for afvikling

af oparbejdet merarbejde.

De aktivitetsfri perioder var tidligere kendt under begrebet „lukkedage“.

Ordningen for 2008 er primært rettet mod det personel og de

enheder, der oparbejder store mængder merarbejde, og den konk-

nr. 1/2008

33

rete operationalisering af ordningen er lagt ud til drøftelse i de respektive

NIV III-myndigheders samarbejdsudvalg.

- Der vil fortsat være behov for udbetaling af merarbejde, men

HOD opfatter det positivt, at ledelsen erkender behovet for at kunne

afvikle merarbejde som frihed, oplyser NF/flyvevåbnet, Bjarne

Terkelsen, fra det seneste møde i FTK FÆLSU.

Dom fra Vestre Landsret går HOD imod

Der kan ikke oppebæres skattefradrag for beordret TEU

Vestre Landsret har den 3. januar 2008 afsagt dom i en sag mellem

HOD og SKAT vedrørende befordringsfradrag i forbindelse med

Teknisk Efteruddannelse (TEU).

Dommen giver SKAT medhold i, at der ikke kan gives befordringsfradrag,

når en medarbejder i Forsvaret beordres til at gennemføre

TEU i form af for eksempel diplomingeniøruddannelse

på Aalborg Universitet.

En situation fra FN-hovedkvarteret i Khartoum, Sudan, hvor en tysk

FN-observatør ses sammen med en flok børn. Fra dansk side har

Forsvaret i et halvt år haft seks officerer i Sudan for at forberede

UNMIS, som i givet fald vil omfatte 45 danske soldater. De danske

officerer har ifølge FPT været udsendt under „observatørlignende vilkår“,

en betegnelse, som HOD tager stærkt afstand fra, idet der ikke

er aftalemæssig dækning for denne status.

HOD erfarede et problemområde, som vi vil drøfte nærmere med

FPT:

- Ved sygdom i en mission, der kræver behandling i Danmark, og

hvor det danske sygehusvæsen ikke for nærværende har kapacitet,

bør den sygdomsramte henvises til et privathospital m.h.p.

hurtig behandling, uden at omkostningerne til behandling pålignes

den enkeltes skattepligtige indkomst.

Seminar med FPT

HOD har holdt et seminar 24. og 25. januar 2008 med FPT for at

søge en snarlig afklaring på problemerne vedr. INTOPS.

HOD vil efterfølgende og med udgangspunkt i organisationens

opsigelse af FN-aftalen – på den lange bane og ud fra bar markprincippet

– søge at skabe grundlag for størst mulig ensartede vilkår

for udsendt personel i INTOPS.

Det er fortsat organisationens opfattelse, at vi bør arbejde for

bedre vilkår og honorering for den forøgede arbejdsbyrde og afsavnet

i forhold til familie/privatliv ved udsendelse i internationale

operationer.

Dommens nærmere præmisser er endnu ikke HOD bekendt,

kan læses på www.hod.dk.

Dommen har dog ingen indflydelse på arbejdsgiverens ret til at

udbetale kørselsgodtgørelse i forbindelse med uddannelsen. Der

kan bare ikke oppebæres skattefradrag herfor.

Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til specialkonsulent

Carl Henning G. Johnsen i HOD’s sekretariat.

f fortsættes


34 nr. 1/2008 FAGLIGE NOTER

HOD siger: „Nej tak!“

Under mødet i FTK FÆLSU den 3.- 4- december forelagde ledelsen

sine fremtidige tanker om en skævvridning af lønsummen til den

lokale løndannelse. HOD’s svar var éntydigt: „De lønkroner, der er

lagt ud til den enkelte NIV III-myndigheds disposition, skal ikke

først gennem en „modulator“ eller „omfordeler“ ved NIV II, inden

de når ned til NIV III. I forvejen er puljerne alt for små“. De øvrige

personelorganisationer i FTK FÆLSU var enige med HOD.

- I HOD har vi fortsat den holdning, at strukturelle problemer eller

Forsvarets lønkonkurrence med det private arbejdsmarked må

og skal løses på centralt hold via særlige lønpuljer. Den lokale NIV

III-chefs muligheder for lokal påskønnelse

skal uændret opretholdes

og gerne med større beløb,

end vi har set hidtil, siger NF/FLV,

major Bjarne Terkelsen.

Tjenesterejser og skatteforhold

Det er en god idé at undersøge de skattemæssige konsekvenser af sine tjenesterejser,

inden de påbegyndes

SKAT har netop lagt en ny vejledning på deres hjemmeside vedrørende

godtgørelse og fradrag for rejseudgifter.

Pjecen giver et godt overblik over rejsereglerne i skattemæssig

henseende og kan være en idé at konsultere i forbindelse med specielt

udstationeringer, men også ved andre tjenesterejser.

Pjecen kan findes på www.skat.dk

I øvrigt kan tjenesterejseaftalen downloades som pdf-fil fra Personalestyrelsens

hjemmeside: www.perst.dk.

Af bemærkningerne til tjenesterejseaftalens § 34, stk. 2, ses det,

Personlige kvalifikationstillæg er centralt aftalt

Informationsskrivelse om overgang til den ny tillægsdannelse er under udsendelse til

hver enkelt officer af ledergruppen

Primo november 2007 (uge 44) gennemførte HOD og Personeltjenesten

(FPT) i fællesskab den tekniske overgang til aftale om den

ny tillægsdannelse, herunder at overføre tidligere tillæg til nye lønkoder.

HOD modtog herefter alle nye centrale aftaler om personlige

kvalifikationstillæg til godkendelse og underskrift, hvilket blev afsluttet

20. december 2007.

FPT har på grundlag af den tekniske overgang og indgåede aftaler

om personlige kvalifikationstillæg iværksat lønrapportering i

relation til januarlønnen 2008 for ca. 3.000 officerer af ledergruppen

inden for FKO’s og HJK’s område.

FPT har tillige iværksat udsendelse af en informationsskrivelse

Kurven knækket

Den såkaldte TUL-kurve er knækket (TUL = Tjenestefrihed uden

løn). Det blev oplyst på mødet i FTK FÆLSU 3. - 4. december 2007.

- Flyvevåbnet har fortsat 8-9 pct. af officersstillingerne ubesatte,

siger NF/flyvevåbnet, major Bjarne Terkelsen.

Næstformand/flyvevåbnet i HOD, major Bjarne

Terkelsen, siger „nej tak“ til skævvridning af lønsummen

til den lokale løndannelse.

at time- og dagpenge som udgangspunkt er skattefri i indtil 12 måneder,

men sammenholdt med SKAT’s regler på området kan der

altså pålignes skat af rejsegodtgørelser, såfremt man ikke lever op

til definitionen af at være på rejse, herunder blandt andet at man

skal være forhindret (arbejds- og rejsetidsmæssigt) i at overnatte på

sin sædvanlige bopæl.

Der er derfor al mulig grund til at undersøge de skattemæssige

konsekvenser af sine rejser, inden de påbegyndes, eventuelt gennem

anmodning om et bindende ligningssvar ved eget skattecenter.

til hver enkelt officer af ledergruppen. Skrivelsen indeholder en

orientering om baggrund for aftalen, betydning for den enkelte,

principper om overgang, personligt kvalifikationstillæg, fremadrettet

sammensætning af løndele og implementering.

Til skrivelsen vedlægges som bilag til hver enkelt et personligt

overførelsesskema, der udviser den enkeltes løndannelse efter

overgang til ny tillægsdannelse.

For mange vil der tillige blive vedlagt en kopi af den centralt indgåede

aftale om et personligt kvalifikationstillæg.

Yderligere information fremgår af FPT’s hjemmeside – Forside:

http://forsvaret.dk/fpt

Men antallet af officerer, der søger TUL, er faldende, og foreløbig er

13 vendt tilbage til flyvevåbnet i 2007.


Køretid er arbejdstid

Personeltjenesten er enig med HOD

Gennem nogen tid har HOD konstateret, at der ved enkelte myndigheder

har hersket tvivl om reglerne vedrørende arbejdstid og

transport i forbindelse med udstationeringer til midlertidige tjenestesteder

(under 2 år).

Det har gennem hele forløbet været HOD’s opfattelse, at merforbruget

i køretiden selvfølgelig er at betragte som arbejdstid, såfremt

arbejdsgiveren vælger at udstationere en medarbejder til

midlertidig tjeneste et andet sted. Denne opfattelse deler nu også

Forsvarets Personeltjeneste (FPT).

Det vil altså sige, at er man udstationeret i en periode på under

to år og med beordret daglig hen- og tilbagerejse, så er merforbruget

af transporttid til det midlertidige tjenestested i forhold til det

hidtidige tjenestested lig arbejdstid. På samme vis som merforbruget

af kilometer kompenseres.

Missionsklar – Der blev talt med store bogstaver, mens Hold 5 til

Afghanistan gjorde sig kampklar gennem den missionsorienterende

uddannelse. Helmand-provinsen er for farlig. Danske soldater melder

fra i så stort antal, at styrken ikke bliver fuldtallig, lød meldingen i

medierne, mens Hold 5 var til eksamen. Et par dage senere var tophistorien,

at antallet af kvinder i hæren er fordoblet fra det ene år til

det andet, og at netop udsendelsen til Afghanistan trækker, og hvad

skal man så tro?

Der blev øvet Afghanistan og alle tænkelige scenarier i et vintertungt

landskab i Oksbøl, og så kom dagen, hvor der kunne holdes afskedspa-

FAGLIGE NOTER

nr. 1/2008

Eksempel:

En officer er bosat i Skive og har fast tjenestested i Karup, men udstationeres

i under to år i Oksbøl.

Kompensationerne er:

- Kilometer: Skive – Oksbøl minus afstanden Skive – Karup = 136

minus 36 = 100 km x Sats B

- Arbejdstid: Skive – Oksbøl minus afstanden Skive – Karup = 122

minus 33 = 89 min.

HOD skal i samme ombæring gøre opmærksom på, at der eksisterer

en mulighed for at undgå problemerne med registrering af arbejdstiden

til dette formål, idet der kan indgås individuelle aftaler

om fast månedligt tillæg til dækning af arbejdstiden i forbindelse

med kørslen.

Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til specialkonsulent

Carl Henning G. Johnsen i HOD’s sekretariat. Direkte tlf.: 35

25 03 05.

rade, hvorefter der blev givet grønt lys til afgang. Forinden var tropperne

blevet besigtiget og vurderet ude i terrænet. Her af chef HOK, generalmajor

Poul Kiærskou, i samtale med bl.a. chefen for Danske

Division, generalmajor Henrik H. Bundsgaard. Yderst til venstre næstkommanderende

i DANCON, oberstløjtnant Peter H. Boysen og chefen

for den danske bataljon, oberst Jens Lønborg, som ved afskedsparaden

i Oksbøl udtrykte stor tillid til sine folk med ordene: – Jeg er helt tryg

ved at skulle med jer til Helmand.

Foto: Jørgen Kølle, PF.

35

f fortsættes


36 nr. 1/2008 FAGLIGE NOTER

God ledelse giver færre sygedage

Undersøgelse viser, at utilfredshed med ledelsen forstærker de belastende faktorer i arbejdsmiljøet

Sygefraværet mindskes, når medarbejderne føler, at de er under

god ledelse. En ny ph.d.-afhandling fra Arbejdsmiljøinstituttet afdækker

nye sammenhænge mellem arbejdsmiljø, sygefravær og

tilbagevenden til arbejdet.

Arbejder man et sted, hvor de ansatte er tilfredse med ledelsen,

har man mindre risiko for sygefravær. Desuden forstærker en lav

tilfredshed med ledelsen effekten af andre negative påvirkninger i

arbejdsmiljøet, f.eks. i det fysiske arbejdsmiljø.

Det betyder, at har de ansatte f.eks. tunge løft i arbejdet på en

virksomhed, hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen, har

man ca. dobbelt så stor risiko for sygefravær, som hvis man har

præcis de samme tunge løft på en virksomhed, hvor medarbejderne

er tilfredse med ledelsen.

- Man kan sige, at utilfredshed med ledelsen forstærker de belastende

faktorer i arbejdsmiljøet. Det gør med andre ord ondt værre.

Og det fører til øget risiko for sygefravær, forklarer Merete La-

briola, der sidste år forsvarede sin ph.d.-afhandling fra Arbejdsmiljøinstituttet.

Merete Labriola har i fem studier identificeret arbejdsmiljøfaktorer,

der dels har betydning for sygefravær, dels længden af fraværet

samt hvilke job, der har øget risiko for sygefravær.

Undersøgelsen er den første i Danmark, der kombinerer risikofaktorer

på individ og virksomhedsniveau i forhold til langtidssygefravær

og tilbagevenden til arbejde.

Ph.d.-projektet er udført i perioden fra januar 2004 til juni 2006

ved Arbejdsmiljøinstituttet. Der er brugt data fra to eksisterende

AMI spørgeskema-undersøgelser PIFT og NAK koblet med det nationale

register over overførselsindkomst (Beskæftigelsesministeriets

DREAM-register).

Læs mere om årsager til sygefravær på Arbejdsmiljøinstituttets

hjemmeside: www.ami.dk

Generende støj handler ikke kun om støj

Undersøgelse viser, at støj fra telefoner, kolleger der taler o.s.v. kan have konsekvenser

for arbejdsmiljøet

Generende støj giver ikke nødvendigvis høreskader, men det er en

form for støj, der generer flere og flere i arbejdsmiljøet. Det kan

medføre træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. En ny udredningsrapport

fra AMI viser, at det er uvist, hvor stor betydning

generende støj har for sygefravær og tidligt arbejdsophør. Rapporten

er udarbejdet for Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Generende støj er et problem, som et stigende antal danskere

rapporterer, at de oplever i deres arbejde. Det kan være støj fra telefoner,

kolleger der taler, eller børn der leger. Fællesnævneren for

den form for støj er, at det ikke nødvendigvis resulterer i en høreskade,

og at det er svært at måle graden af påvirkning.

Mangler viden om konsekvenser

Generende støj kan dog have betydelige konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Konkrete symptomer er blandt andet træthed, hovedpine

og koncentrationsbesvær. Mindre jobtilfredshed og engagement i

arbejdet er også mulige konsekvenser.

Men i en ny udredningsrapport peger AMI på, at det med baggrund

i den eksisterende viden om generende støj ikke er muligt at

sige, om generende støj påvirker sygefraværet, eller om det får folk

til at afgå tidligt fra arbejdsmarkedet. Der er dog resultater, der viser,

at personer med nedsat hørelse – omkring 10 pct. af danskerne

– har en lavere beskæftigelsesfrekvens, er mere arbejdsløse, og at de

er overrepræsenteret i gruppen førtidspensionister.

- Hvis visionen om et rummeligt arbejdsmarked skal opfyldes, er

viden om, hvordan vi bedst muligt kan gribe ind i forhold til problemer

med støj, helt central, siger seniorforsker og projektleder

Søren Peter Lund.

Samspil af faktorer

Indsatsen mod støj i arbejdsmiljøet har tidligere primært været fokuseret

på støjbelastninger over 80 dB(A), den høreskadende støj.

Men når det drejer sig om støjbelastninger under 80 dB(A) – som er

relevant ved støj fra menneskelig aktivitet –, er vurderingen af effekterne

utilstrækkelige. Hvis man vil vide mere om konsekvenser

og påvirkning af menneskelig støj, er det nødvendigt at kigge på

andre faktorer end støjen i sig selv.

- Selvom støj er blevet et større problem, er det i dag ikke muligt

konkret at sige, hvordan det påvirker folk, eller hvad konsekvenserne

er, fordi støj er et samspil af forskellige faktorer, siger seniorforsker

og projektleder Søren Peter Lund.

Der er tre faktorer, han mener det er nødvendigt at kigge på:

- Støjens fysiske karakter – hvad er niveauet af lyden, akustikken

m.m.

- Psykosociale forhold i arbejdssituationen – undersøgelser tyder

på, at arbejdsmiljøet har betydning for, i hvilken grad man føler

sig generet af støj.

- Individuelle faktorer såsom høreevne og personlige ressourcer –

blandt andet forringes evnen til at høre i støjfyldte omgivelser i

takt med den aldersbetingede svækkelse af høreevnen.

For yderligere oplysninger:

Du kan finde den fulde rapport på www.ami.dk. Rapporten

er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem: AMI,

AkustikNet A/S, Arbejdsmedicinsk klinik, Århus, Ørsted-DTU

og Syddansk Universitet.


Ejendomscenterchef til Sorø Kommune

Sorø Kommune søger ny ejendomscenterchef, der kan udvikle og konsolidere

et nyt Ejendomscenter i en ny kommune.

Ejendomscenterchefen er leder af Ejendomscenteret, der har knap 130 medarbejdere og et driftsbudget på 55

mio. kr. Centeret er organiseret i 3 hovedfunktioner

– Byggeri og bygningsvedligeholdelse

– Teknisk service

– Kantine og rengøring

Centeret blev etableret den 1. januar 2007. Centerets helt centrale ambition er at være en effektiv og efterspurgt

intern samarbejdspartner inden for alle ansvarsområder. I realiseringen af denne ambition lægges der

afgørende vægt på følgende 3 forhold

– driftssikkerhed og et fagligt miljø, der med sin sammensætning sikrer kvalitet og sikkerhed i opgaverne,

– samarbejde og gensidig læring, hvor der arbejdes på tværs, og hvor der lægges vægt på løbende

kompetenceudvikling,

– udvikling, hvor der hele tiden ses på om opgaverne kan løses på en ny og bedre måde - ikke for

forandringens skyld, men for kvalitetens skyld.

Den ny Ejendomscenterchef

På kort sigt forventes det, at den ny Ejendomscenterchef træder tydeligt ind på banen i forhold til den udviklingsproces

Ejendomscenteret står midt i. En udviklingsproces, som både er fremadrettet, men også meget

konkret rettet mod aktuelt at sikre ”sikker drift”, rette kompetencer på rette plads og ikke mindst en konsolidering

af det nye center.

Tydelige og gode samarbejdsevner, gode kommunikative evner og en afbalanceret gennemslagskraft vil være

væsentlige forudsætninger.

Rette kompetencer på rette plads

Ejendomscenteret er nyorganiseret i forbindelse med dannelsen af den ny kommune og udvikler sig fortsat.

Måske kan ny teknologi styrke opgaveløsningen. Måske kan arbejdsgange omlægges og dermed lette opgaveløsningen.

Måske kan kompetenceudvikling muliggøre en mere optimal matchning af opgaver og kompetencer. Det

forventes, at den ny Ejendomscenterchef både har lyst og evner til målrettet at gå ind i denne opgave, og det

gøres nok ikke uden en meget god forståelse for og erfaring med Facility Management i bred forstand - og det

gøres nok slet ikke uden gode kompetencer på personaleledelsesområdet.

Løn- og ansættelsesforhold vil afspejle krav og kvalifikationer og forhandles individuelt.

Job- og personprofil findes på www.soroe.dk og www.lundgaard-konsulenterne.dk.

Yderligere oplysninger fås hos direktør Ole Bay tlf. 5787 0316 eller

partner Allan Vendelbo på tlf. 4078 5298.

Mail din ansøgning til post@lundgaard-konsulenterne.dk.

(Ansøgere med en fortrolig mail-adresse bedes anføre denne).

Ansøgningsfrist er mandag den 25. februar 2008 kl. 9.00.


38 nr. 1/2008 OFFICERENS FRIKVARTER

Sådan kommer vi gennem

vinterens kulde og mørke

For nogle menneskers vedkommende foregår de kommende

måneders aktiviteter inden døre. Men rigtig mange skal også

udendørs sammen med familien, især hvis vinteren byder på is

og sne her hjemme. Alternativet er en tur til enten Norge/Sverige

eller skisportsstederne sydpå.

Derfor har vi valgt at give gode råd om mad, der varmer. Hvis

ikke der er tid til at ligge på de tyske motorvej for at komme frem

til de enten hurtige eller mere magelige pister, så er der masser af

vinteraktiviteter hjemme. Både i Kolding og Silkeborg er der fine

muligheder for ski-entusiaster.

Der er også vinterbadning mange steder i landet. For 10 år siden

besluttede en lille gruppe seje vestjydere at cykle ned til kysten

efter arbejde – klæde om udenfor ved Lemvig Sejlklub og

hoppe i det iskolde havvand. Prøv det. De siger, det er sundt…

På den anden side kan man også investere i en feriebolig på

øgruppen Kap Verde, som er blevet et nyt vinterrejsemål for solhungrende

danskere.

Selvom vinteren kan føles lang, så glæd dig: Når salget af ladyshavere,

solcreme og øl stiger markant, er foråret på vej.

God fornøjelse

Henning Lahrmann

Research: Soulutions

Tilbage til rødderne

Det er mørkt, det er koldt, men der er alligevel en god grund til at

glæde sig til vinterhalvåret: Knoldselleri. Denne fantastiske rodfrugt,

som i mange år har været forsvundet fra moderne danske

køkkener er heldigvis blevet genopdaget. Og den kraftigt smagende

(nogle vil sige med en nøddeagtig smag) knoldselleri kan

bruges i et utal af variationer og retter. Derudover er den altid til

at få fat på, den kan holde sig i en måned, og den er selvfølgelig

bedst, når den er økologisk. Mange har som nævnt fået øjnene

op for denne råvare og bruger den nu i kartoffelmos (halvt kartoffel,

halvt selleri) eller i grove tern i en bradepande sammen

med kartofler, rødbeder, persillerod, pastinak m.v. (husk at komme

lidt honning ved sammen med nogle stængler rosmarin).

Her er et par yderligere nemme opskrifter med selleri.

Mangler du godt tilbehør til stegt kød så prøv:

Saltbagt selleri

Du skal bruge

1 lille selleri

1 kg salt

Skur sellerien, kom den i et fad og dæk den helt med salt.

Bag den i ovnen ved 170 grader i ca. 1 1/2 time og lad den hvile i

30 minutter. Herefter bryder du saltskallen og skærer den yderste

overflade af sellerien væk. Skær den i passende skiver og anret.

Mad og drikke til kolde tider

Lene Hansson

Lene Hanssons supper

Her får du 60 nye opskrifter på alverdens

supper. Lige fra mættende supper

med fjerkræ til festlige supper med fisk

og skaldyr, vegetariske supper og forfriskende

frugtsupper. En god kogebog

der luner, når kulden (måske) sætter

ind.

Aschehoug, 149 kroner

Lars Thomas

Whiskybogen

„Får kærlighed verden til at dreje

rundt? Overhovedet ikke. Whisky får

den til at dreje dobbelt så hurtigt“. Sådan

indleder Lars Thomas sin bog, hvor

han giver et indblik i whiskyens historie

helt tilbage til 1494. Bogen nydes bedst

i en chesterfield foran kaminen.

Nyt Nordisk Arnold Busck,

199 kroner

Claus Christensen m.fl.

Simremad & ting der tager tid

Fantastiske smagsoplevelser og stressfri

tilberedning er indholdet af denne kogebog,

der er opdelt i afsnit alt efter

hvor lang tilberedningstiden er. I den

„hurtige“ ende finder du opskrifter, der

kan laves på mellem en og tre timer og i

den „lange“ ende, skal retterne simre i

en eller flere dage.

People’sPress, 249 kroner

Eller et lækkert supplement til lys fisk:

Sellericreme

Du skal bruge

1 lille selleri

2 dl smælk

1 /2 citron

hvid peber og salt

Skræl sellerien og skær den i små tern. Kog den i mælken i ca. 30

minutter. Blend det til en flot, jævn creme og smag til med citronsaft,

peber og salt.


Fritid

Her er det perfekte legetøj for mænd i alle aldre. Lama3 er en

fjernstyret helikopter, der er bygget til at flyve indendørs. Den leveres

fuldt samlet inklusiv fjernstyringskontrol, og de to motorer

får deres kraft fra et genopladeligt batteri. Det vil være i strid med

sandheden at sige, at det er nemt at flyve helikopteren, men netop

udfordringen er med til at gøre det spændende. Heldigvis koster

de udskiftelige rotorblade ikke mere end man kan tillade sig

temmelig mange havarier. Check den ud på www.morfars.dk

og se eksempler på superbe flyvefærdigheder ved at søge på Lama3

på www.youtube.com

Gadgets

Er du træt af, at din mobiletelefon og dine

andre elektroniske gadgets ligner alle andres,

så vælg et cover af træ. Det er nemlig

den helt nye trend at bruge dette mere miljørigtige

materiale til indpakning af alskens

elektronik. Læs mere om iPod træcovers,

vejledninger til dem, der vil bygge covers

selv og meget mere på www.trae.dk

Sundhed

Blodtrykket stiger, pulsen falder, og kroppen

udskiller stress-hormoner, når man tager

sig en dukkert i det iskolde havvand.

Det er nogle af grundende til, at så mange

mennesker efterhånden er blevet inkarnerede

vinterbadere. Og det siges, at når først

man har prøvet det én gang, så er man fuldstændig

solgt. Hvis du også kan fristes til

„Det kolde gys“, er der mere information

på http://www.vinterbadning.dk

Elektronik

Kan en computer være miljørigtig? Ja, der

er faktisk computere, som har fået det nordiske

miljømærke, Svanen. Når du vælger

en Svanemærket computer har du garanti

for, at computeren lever op til strenge krav

om eksempelvis energiforbrug, indhold af

miljøskadelige stoffer, mulighed for genanvendelse

af dele m.m. Kan du ikke finde en

computer med Svanemærket, men stadigvæk

ønsker en miljørigtig sag, så vælg en

med det tyske miljømærke, Blå Engel. Se

mere på www.miljoeogsundhed.dk

OFFICERENS FRIKVARTER

Sport

Røg skiferien i vasken i år eller er en uge i

sneen ikke nok, kan du heldigvis finde flere

„alpine“ anlæg i Danmark. På www.skiportal.info/danmark

finder du en oversigt

over de danske pister. Skulle sneen svigte

endnu engang er der alligevel mulighed for

at komme i støvlerne. På www.indoorski.dk

kan du læse mere om Danmarks første

indendørs skicenter i Rødovre.

Billedet er i øvrigt fra 1945 taget på skihopbakken

i Holte.

Økonomi og investering

De ni beboede øer, der sammen med et par

ubeboede udgør Kap Verde er ikke blot blevet

et nyt vinterrejsemål for solhungrende

danskere. Øgruppen oplever netop nu et

boom i salg af grunde, villaer og lejligheder,

og der er en guldgraverstemning som

den, man oplevede i Tyrkiet år tilbage. Hvis

du går med tanker om at investere i en feriebolig

i udlandet, er det derfor måske værd

at overveje de „grønne“ øer, hvor en havudsigt

stadig er til at betale.

Kunst og kultur

Går du rundt med en lille forfatter i maven

eller vil du gerne dele dine erindringer eller

andet med andre, kan du nu få udgivet dit

værk som „print-on-demand“. Med andre

ord uploader du en PDF-fil til et specialfirma,

som så trykker et eksemplar til dem,

der ønsker at købe bogen. Altså ingen opstartomkostninger

eller produktion af større

eller mindre oplag. Det tyske firma BoD

tilbyder at trykke på dansk. Se

www.bod.dk

nr. 1/2008

39


Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen

har været chef for Forsvarsstaben

siden 2002. Pr. 1. august 2008

udnævnes han til ny forsvarschef.

Foto: Peter Eilertsen.

Rokader og udnævnelser

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen udnævnes til ny forsvarschef pr. 1. august 2008

FFå dage efter årsskiftet blev det

offentliggjort, at chefen for Forsvarsstaben,

viceadmiral Tim

Sloth Jørgensen, skal afløse general

Hans Jesper Helsø som for-

Som noget nyt bliver stillingen som chef

for Forsvarsstaben samt en ny stilling som

national materieldirektør og chef for Forsvarets

Materieltjeneste i lønramme 40 opslået

ledige til besættelse på åremål. Stillinsvarschef,

da denne går på pengerne opslås ledige i dagspressen ultimo jasion

pr. 1. august 2008.

nuar.

Tim Sloth Jørgensen, som i den anled- Inden disse udnævnelser blev der foretaning

udnævnes til admiral, er 56 år og har get endnu et par rokader i Forsvarets top.

haft en alsidig tjeneste i Forsvaret. Siden Fra nytår tiltrådte generalmajor Henrik

2002 har han været chef for Forsvarssta- Dam stillingen som chef for et nyoprettet

ben. Han har bl.a. været sagsbehandler i såkaldt Combined Air Operations Centre i

Forsvarsministeriet, sektions- og afdelings- Karup i Jylland. Det er en del af kommanchef

i Forsvarskommandoen og chef for Sødostrukturen i NATO. Centrets primære

værnets Operative Kommando.

opgave er at styre luftkontrollen over Danmark,

Norge og Storbritannien. De seneste

Åremålsstillinger skal søges

fire år har Henrik Dam varetaget jobbet

Allerede fra 1. marts 2008 tiltræder kontre- som chef for Operationsstaben i FKO.

admiral Finn Hansen som chef for Forsva- Ny chef for Operationsstaben bliver gerets

Efterretningstjeneste og afløser derneralmajor Peter Kühnel, der siden novemmed

den nuværende chef, kontreadmiral ber 2006 har været chef for Danske Divi-

Jørn Olesen, som går på pension.

sion. Han afløses af den nyudnævnte gene-

Finn Hansen er 50 år og har de seneste to ralmajor Niels Bundsgaard, der kommer fra

år varetaget stillingen som chef for Forsva- en stilling som chef for logistikdivisionen i

rets Materieltjeneste.

Forsvarets Materieltjeneste.

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Bladets ID-nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines