Eje - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

1| FEBRUAR | 2008 

Ansøgningssystem eller beordringsret? 

Kandidater til hovedbestyrelsen 

Officerernes Fagblad 

sund mad 

Forsvaret vil tilbyde

2 nr. 1/2008 

Officerernes Fagblad 

INDHOLD 

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 

LEDER: 

Den oversete chefgruppe . . . . . . . . . . . . . .5 

DEBAT: 

• Sæt pris på din auditørfuldmægtig . . . . .6 

• Udstikkeren og hans værktøjer . . . . . . . .8 

• HOD skal vinde på skatteområdet . . . . . .9 

• Organisationsændringen af Forsvarets 

Boligforvaltning – et blændværk? . . . . .10 

Bordets (sunde) glæder . . . . . . . . . . . . . . .13 

Grove & grønne sager . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Beordringssystemet måske på vej ud . . . .16 

Milliarder til Terma . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 

Strid om marineinfanterister 

til Helmand-provinsen . . . . . . . . . . . . . . . .20 

I nødens stund… . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 

En organisationsprocent på 98 . . . . . . . . .24 

Mulighedernes samfund . . . . . . . . . . . . . .26 

Fik et godt kendskab til amerikanske 

strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 

Gul sløjfe skal støtte personel i INTOPS . .30 

Kuttertræf 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 

Forslag til hovedbestyrelsesvalg . . . . . . . .31 

FAGLIGE NOTER: 

• HOD sætter fokus på forhold ved 

tjeneste i INTOPS . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 

• Aktivitetsfri perioder i flyvevåbnet . . . . .33 

• Dom fra Vestre Landsret 

går HOD imod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 

• HOD siger: „Nej tak!“ . . . . . . . . . . . . . . .34 

• Tjenesterejser og skatteforhold . . . . . . .34 

• Personlige kvalifikationstillæg er 

centralt aftalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 

• Kurven knækket . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 

• Køretid er arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . .35 

• God ledelse giver færre sygedage . . . . .36 

• Generende støj handler ikke kun 

om støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . .38 

Rokader og udnævnelser . . . . . . . . . . . . . .40 

FORSIDEN: 

Kun 40 kroner kiloet var prisen for at fremstille sund mad på 

Aalborg Kaserner. Og i prøveperioden blev maden solgt til 

kostprisen plus cirka 10 procent i avance, mens Forsvaret betalte 

resten. Sund mad var i en måneds tid blevet et personalegode, 

som – set i lyset af Sundhedstriaden – burde indføres generelt 

i Forsvaret. 

Til gengæld brugte køkkenpersonalet 25 pct. af arbejdstiden til 

at måle og veje al den mad, der blev sat frem på bufféen og veje 

det igen, når det kom tilbage i køkkenet. 

Læs om sund mad og hvordan Aalborg Kaserners cafeterier var 

forsøgskaniner. Eksperimentet blev gennemført, uden at det 

hele af den grund blev grønt. Siderne 13 – 15. 

Foto: Lars Horn 

Er I sikret på rejsen efter 1. januar? 

Det danske sygesikringssystem er et af verdens bedste, og det 

sikrer danske turister i udlandet, hvis de bliver syge eller kommer 

til skade. Men den 1. januar 2008 ændrer det gule sygesikringsbevis 

dækning, og derfor kan det i mange tilfælde være en rigtig 

god idé at tegne en privat rejseforsikring. 

Dyrt at være uden rejseforsikring 

Det kan let blive en dyr affære at rejse uden privat rejseforsikring, 

når reglerne for det gule sygesikringsbevis ændres fra 2008. Hvis 

uheldet er ude på udenlandsrejsen, er det fx helt slut med gratis 

hjemtransport, når du rejser uden for Norden. Rejser du uden for 

EU og EØS landene, er lægehjælp heller ikke dækket af det gule 

sygesikringsbevis. Bliver du indlagt på et lokalt hospital, kan det 

derfor hurtigt blive meget dyrt ikke at have tegnet en rejseforsikring. 

Derfor anbefaler Forsikringsoplysningen, at man tegner en 

rejseforsikring. 

Christian Skødt, konsulent i Forsikringsoplysningen, siger til 

Lån & Spar Banks kundemagasin: – Alt efter dækning og rejsemål 

koster en rejseforsikring få hundrede kroner. Hvis man har råd til 

at købe rejsen, bør man også have råd til at sikre sig fornuftigt på 

sin ferie. 

Årsrejseforsikring for hele husstanden 

HOD har i samarbejde med Lån & Spar Bank oprettet Officers- 

Banken. Her har du mulighed for at få et gratis MasterCard med 

tilknyttet årsrejseforsikring for kun 395 kr. om året. Forsikringen 

dækker hele din husstand på rejser i hele verden i op til 60 dage. 

Du er dækket i forbindelse med sygdom og hjemtransport, og rejseforsikringen 

inkluderer også en afbestillingsforsikring og en 

forsikring mod bagageforsinkelse. Du behøver ikke betale rejsen 

med kortet, men det er vigtigt, at du har modtaget dit Master- 

Card med tilknyttet årsrejseforsikring, inden du bestiller rejsen, 

ellers dækker forsikringen ikke. 

Ring på 3378 1976 og få en uforpligtende snak om dine muligheder 

for MasterCard med rejseforsikring i OfficersBanken eller 

læs mere på www.officersbanken.dk 

Efterlyser bidrag til bog om NIELS JUEL-klassen 

En gruppe med tilknytning til Marinens 

Bibliotek har besluttet at skrive en 

bog om korvetterne NIELS JUEL, OL- 

FERT FISCHER og PETER TORDEN- 

SKIOLD. Bogen skal udkomme i forbindelse 

med udfasningen af den sidste enhed 

i klassen, forventeligt i 2012. 

Bogens redaktionsgruppe efterlyser bidrag 

fra folk, der har sejlet med korvetterne eller på anden måde 

stiftet bekendtskab med dem i løbet af deres tid i søværnet. Alt 

har som udgangspunkt vores interesse – film, fotografier, „anekdoter 

& gode historier“ og andet, siger cand.mag. Søren Nørby. 

Gruppen består af kommandør Henrik Muusfeldt, kommandørkaptajn 

Jens A. M. Ludvigsen samt Søren Nørby. Vi kan kontaktes 

på e-mail noerby@gmail.com eller på adressen 

Marinens Bibliotek 

Nyholm 

1439 København K 

Tlf. 32 66 40 21

NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk 

Diana 

den Ottende 

Nyt skib med gammelt navn 

Søværnets nyeste arbejdshest fik navnet 

„Diana“ ved dåben på Flådestation Korsør, 

og det er der ikke megen nytænkning i. Der 

har været syv forgængere. Den forrige Diana 

var en korvet i tjeneste fra 1955 til 1974. 

Den første var en jagt, som kun fik ni år i 

flåden – 1677 til 1685, hvor svenskerne tog 

den som prise. 

Man ynder at genbruge de gamle navne. 

I øvrigt bærer ifølge Danmarks Statistik lidt 

over 3.500 danske kvinder samme eller beslægtede 

navne: Diana, Dianna og Dianne! 

Pigenavnet stammer fra latin. Diana var 

den romerske gudinde for jagt. 

Dåbshandlingen i Korsør blev overværet 

af fire militære topchefer og en borgmester. 

Det er nu begrænset, hvor meget Mk II-fartøjet 

Diana og hendes fem søskende, som 

følger efter ifølge indgået kontrakt, kommer 

på jagt, i takt med at de afløser de nuværende 

orlogskuttere af Barsø-klassen. De 

skal således varetage en lang række opgaver 

i de danske farvande bl.a. i forbindelse med 

farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, 

eftersøgning og redningstjeneste, og 

Samlevere bliver nærmeste pårørende 

Folketinget har vedtaget en række ændringer 

af forsikringsaftalelovens regler om 

begunstigelse samt enkelte ændringer af 

boafgiftsloven. 

De nye regler træder i kraft 1. januar 

2008, og den mest markante ændring er, at 

samlevere bliver omfattet af begrebet ’nærmeste 

pårørende’. 

Arverækkefølgen vil således blive: 

- Ægtefælle 

- Samlever, hvis man bor sammen og har, 

venter eller har haft barn sammen, eller 

man har boet sammen i ægteskabslignende 

forhold de sidste to år før dødsfaldet 

- Livsarvinger 

- Arvinger i henhold til testamente 

Indeholdt kontingent 2007 

Dåben samlede et halvt hundrede gæster i 

Korsør, hvor borgmester Allan Holst fra 

Dragør navngav skibet, som kommunen 

adopterer. Borgmesteren er her flankeret af 

fra venstre, generalmajor Henrik Dam, 

Forsvarskommandoen, chefen for Søværnets 

Operative Kommando, kontreadmiral Nils 

Wang, chefen for Forsvarets Materieltjeneste, 

kontreadmiral Finn Hansen, og premierløjtnant 

Mads Olesen, første chef på Diana. 

Foto: Seniorsergent 

Lars Skytte, Flådestation Korsør. 

indretningen er derefter med moderne udstyr 

til overvågning og de bedste faciliteter 

til besætningen på ni personer, med en kapacitet 

på i alt 15 mand.. 

Diana, som er bygget på Fåborg Værft, 

har en aktionsradius på 700 sømil, en fart 

på 18 knob og en vægt på 186 ton. Længde: 

43 meter, bredde: 8,2 meter, dybgang: 2 

meter. 

Reglerne for samlevere og begunstigelse gælder for HOD’s gruppelivsforsikring 

- Øvrige arvinger 

Ingen præmiestigning 

HOD har besluttet, at dette skal gælde for 

alle medlemmer, selvom forsikringerne er 

tegnet før 1. januar 2008. Dødsfaldsdækningerne 

stiger pr. 1. januar 2008, men ikke 

den månedlige præmie. 

Forsikringsdækningen for HOD’s gruppelivsforsikring 

nr. 94007 er reguleret med 

nye satser pr. 1. januar 2008. De kan læses 

på HOD’s hjemmeside her: 

www.hod.dk/om-hod/serviceordninger/gruppeliv.htm 

OPSLAGSTAVLEN 

nr. 1/2008 3 

Opslagstavlen 

Mærkedage 

Følgende medlemmer af HOD 

fylder 50 år i februar 2008 

6. februar: 

Flotilleadmiral Peter Stehr 

14. februar: 

Brigadegeneral Per Jan Larsen 

15. februar: 

Orlogskaptajn Peter M. Glennung 

18. februar: 

Kommandørkaptajn Karl J. Svendsen 

25. februar: 

Kaptajn Mona Lene Letland 

Rasmussen 

26. februar: 

Kaptajn Ib Vagn Kristensen 

Villa til leje 

Bellisvej 6 

2680 Solrød Strand 

Grundet udenlandsophold, udlejes vores 

hus i op til 3 år. 

Huset er på 147 kvm. 4 soveværelser og 

har en dejlig stor stue. 

Huset ligger tæt til god skole, indkøbscenter 

og dejlig badestrand. 

Husleje kr. 11.000 + vand, varme og el. 

Overtagelse snarest. 

Kontakt Torben Rosengren på 

tlf. +45 50498497/ +45 23678372 

Rentenedsættelse 

Med virkning fra 1. januar 2008 har Tjenestemændenes 

Låneforening (TJL) besluttet 

at nedsætte foreningens udlånsrente med 

0,25 pct., således at renten nedsættes fra 7,0 

pct. p.a. til 6,75 pct. p.a. 

Foreningens direktør, Henning Glintborg, 

oplyser samtidig, at der fortsat ikke er omkostninger 

forbundet med at optage lån hos 

TJL. 

Foreningen henviser i øvrigt til hjemmesiden 

– www.tjlaan.dk –, hvor øvrige lånebetingelser, 

låneeksempler og ansøgningsskema 

kan findes. 

Kontingent indbetalt til HOD i 2007: 

Aktive medlemmer: JAN-DEC: kr. 4.254,00 Kadet: JAN-DEC: kr. 2.124,00 Passive medlemmer: JAN-DEC: kr. 774,00 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening 

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Den oversete chefgruppe 

Der skal ikke megen fantasi til at forestille 

sig, at Forsvarets nuværende fastholdelsesproblem 

vil brede sig til chefgruppen. 

Hvorfor dog lade sig udnævne for at gå ned 

i løn? Men hvem skal så motivere Forsvarets 

øvrige medarbejdere til at forblive i Forsvaret? 

Hvem skal så implementere Operation 

Bedre Hverdag, Forsvarets fortsatte 

omstillingsprojekter, Forsvarets mission, 

vision og strategier, Forsvarets nye ledelsesdirektiv 

og de mange opgaver, som der i øvrigt 

skal løses? 

Hvad vil der ske, når de unge officerer får 

øjnene op for, at karrieremulighederne i 

Forsvaret gennem det nuværende forlig er 

blevet forringet, og at de lønmæssige vilkår i 

øvrigt på chefniveau ikke er så gode endda. 

Set fra formandens stol er det uomtvisteligt, 

at den uniformerede chefgruppe i Forsvaret 

og Beredskabskorpset er en overset 

og ilde stedt gruppe. 

I 1946 var grundlønnen for en generalmajor 

1.003 kr. om måneden og for en 

oversergent 180 kr. I dag har oversergenten 

halet voldsomt ind på generalmajoren, og 

HOD finder bestemt ikke, at oversergenten 

i dag får for meget! 

Én af HOD’s hovedopgaver er naturligvis 

at sikre en fornuftig udvikling i reallønnen 

for samtlige medlemmer. Heri ligger også 

en lønudvikling, som hænger sammen 

med de opgaver, ansvar, byrder, m.m., der 

pålægges den enkelte. Inden for det militære 

forsvar må der nødvendigvis være en 

indbyrdes sammenhængende lønstruktur 

fra kadetten på Forsvarets officersskoler til 

forsvarschefen. 

Lønudviklingen for chefgruppen baseres 

på tre parametre: 

• Et lønrammeforløb, som er direkte overført 

fra det gamle lønsystem, 

• En cheflønpulje, samt 

Danske Officerer – Officerernes Fagblad 

Nr. 1-2008, 17. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s websites: 

www.hod.dk 

www.officerer.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Kontrolleret oplag: 5.780 

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06 

Mobil: +45 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 4586 6014 

Mobil: +45 5122 6088 

E-mail: bent@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Kommandør Bent Fabricius 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Privat tlf.: +45 4914 1563 

E-mail:AlanRichter@mail.dk 

• Kommandørkaptajn 

Mogens Nielsen 

Privat tlf.: +45 3332 9298 

E-mail: navaloff.mogens. 

nielsen@post.tele.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 4222 

• Éngangsvederlag (§ 5-puljen) til udbetaling 

af vederlag til honorering for kvalitativ 

indsats og merarbejde. 

Statens lønrammer på chefniveau har i årevis 

omfattet lønrammerne 35 – 42. Indplaceringen 

i de forskellige lønrammer tager 

stadig mere eller mindre udgangspunkt i 

Finansministeriets gamle stillingsklassificeringssystem, 

hvori indgik en række parametre 

omkring stillingens ansvar, indhold 

m.v. – og sidst, men ikke mindst, nærhedsprincippet: 

„Jo tættere på ministeren, jo 

tungere er stillingerne“. Gennem årene har 

det militære chefniveau måttet lide under 

et stillingsklassificeringssystem, som pri- 

Den uniformerede chefgruppe i 

Forsvaret og Beredskabskorpset er en 

overset og ilde stedt gruppe 

mært er tilpasset centraladministrationen 

og ikke en særegen institution som Forsvaret 

med sit mix af administrative og operative 

opgaver. 

Cheflønpuljen er en overenskomstmæssig 

fastsat pulje, som anvendes til kvalifikationstillæg 

til chefgruppen. Gennem mange 

overenskomster er puljen blevet forøget 

med ca. 1 1/2 mio kr. årligt, hvilket i runde 

tal svarer til ca. 250 kr. om måneden pr. 

chef i Forsvaret (militære som civile). 

Endelig er der nyskabelsen § 5-puljen, 

som netop skal give arbejdsgiveren mulighed 

for honorering af en særlig kvalitativ 

indsats. En pulje, som netop ikke finansieres 

gennem overenskomsten, men hvor der lokalt 

(her defineret som Forsvarsministeriet) 

kan disponeres midler fra lønsummen. 

Hvorledes virker så denne sammensætning 

af chefgruppens løn? 

Det siger sig selv, at med lønrammeforlø- 

Privat tlf.: +45 9824 3486 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant 

Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 7257 1781 

Privat tlf.: +45 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

• Kolonnechef Jan Werenberg 

Tj. Tlf.: +45 9617 7200 

Privat tlf.: +45 9791 2484 

E-mail: hyldevej2@mail.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk 

produktion A/S, Vojens 

ISO 14001 miljøcertificeret 

Abonnement: 756,- kr. pr. år. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

LEDER BENT FABRICIUS 

Annoncer: 

VDN A/S 

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601 

Kontaktansvarlig: 

Kristoffer Baagøe 

E-mail: kb@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

nr. 1/2008 

Deadline for stof 

og annoncer: 

5 

bet og den beskedne tilvækst i cheflønpuljen 

er det næppe her, der sker den store udvikling. 

I det gamle lønrammesystem var HOD’s 

lønstrategi „at løfte fra toppen“, således at de 

underliggende grupper i overenskomst efter 

overenskomst kunne løftes op i højere lønrammer. 

En strategi, der har virket ganske 

fornuftigt. Løftet fra toppen er såmænd fortsat 

én af HOD’s strategier, men den har de senere 

år været koblet sammen med en strategi, 

hvor der tillige „skubbes fra bunden“, idet 

HOD må erkende, at der ikke er sket noget 

løft i toppen. Det har ikke i nyere tid været 

muligt at få løftet FC-stillingen fra LR 41 til 

42. Forsvarschefens stilling, der indebærer 

ansvaret for udviklingen og driften af en 

yderst kompliceret organisation tillige med 

det helt bogstavelige ansvar for at sende sine 

medarbejdere ud på opgaver, der i yderste 

konsekvens indebærer, at de må tage andres 

liv og i værste fald miste deres eget, er ikke 

fundet tung nok/værdig (?) til LR 42. Begrundelsen 

herfor henstår i det uvisse, og belært 

af erfaringen fornemmer jeg, at det ikke 

beror på saglige, objektive kriterier. HOD må 

i alt fald erkende, at med mindre lønrammestrukturen 

tilføjes yderligere trin, vil der ikke 

på dette område kunne opnås forbedringer 

af chefgruppens lønforhold. 

Cheflønpuljen giver heller ikke de store 

muligheder, henset til dens beskedne størrelse 

og de ringe muligheder for at forøge 

puljen. Det spændende for chefgruppen er § 

5-puljen, som reelt finansieres på samme vis 

som NyLøn-midlerne, der som bekendt androg 

140 mio. kr. inden for FKO’s myndighedsområde 

i 2007. Men desværre må HOD 

erkende, at puljens størrelse på ingen måde 

sættes i relation til virksomhedens situation, 

og det forekommer ikke, som om puljen reelt 

bruges til fremadrettet at sikre en kvalita- 

Blad 2/08: 4. februar 

Som udkommer 27. februar 

Blad 3/08: 3. marts 

Som udkommer 2. april 

Blad 4/08: 14. april 

Som udkommer 7. maj 

Blad 5/08: 13. maj 

Som udkommer 4. juni 

Dette blad er afleveret 

til postekspedition 

den 28. januar 2008 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. 

f fortsættes

6 nr. 1/2008 LEDER DEBAT 

tiv udvikling af Forsvaret – endsige en passende 

honorering for de byrder, chefgruppen 

pålægges som følge af dels forsvarsforliget, 

dels den alvorlige personelmangel, som 

helt naturligt øger chefernes arbejdsbyrde. 

Tværtimod har Forsvarsministeriet gennem 

flere år fastsat puljens størrelse således, at der 

gennemsnitligt pr. chef kan udbetales 

50.000 kr., dog ikke i udlandet. 

HOD havde fundet det naturligt og i 

overensstemmelse med NyLøn-tankerne, 

som de fremstilles af arbejdsgiveren, at den 

enkelte Niveau I-chef selv tildeles ansvaret 

for fastsættelsen af § 5-puljen. Hertil kommer, 

at hvis der tages hensyn til inflationen, 

er der reelt tale om en reduktion over 

årene. Hvorvidt dette skal tolkes således, at 

Af auditørfuldmægtig Kurt Domdal Pedersen, HOD lokalafdeling 24 

S 

Som auditørfuldmægtige synes vi ikke, at der lønmæssigt 

bliver sat den rigtige „pris“ på os. Vi har som 

selvstændig forening og nu efter overgangen til Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

gentagne gange forsøgt at få forhandlet vores løn- og 

pensionsforhold med Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) – som åbenbart er en uvillig modpart. Ud fra tilbagemeldinger 

fra HOD er der ikke længere tale om egentlige forhandlinger, og 

vi får en gang „snik snak“, når vi spørger om årsagen. 

Det forekommer utroligt, at FPT og HOD igennem en årrække 

ikke har været i stand til at forhandle sig frem til en NyLøn-aftale 

for 10 auditørfuldmægtige – ja, du læste rigtigt: 10 personer. 

Nemt at sætte pris på en auditørfuldmægtig 

Fra talerstolen på HOD’s formandskonference i november måned 

2007 erklærede en repræsentant for FPT, at „prisen på en major var 

umulig at fastsætte“ af den simple grund, at majorer kun fandtes et 

sted – nemlig i Forsvaret – og underforstået, at lønnen for en major 

derfor ikke er sammenlignelig med ansatte uden for Forsvaret. 

Som auditørfuldmægtig og medlem af HOD’s lokalafdeling 24 – 

Auditørfuldmægtige mener jeg, at det burde være en nem sag for 

FPT, for vi rekrutteres alle fra politiet, og det er derfor helt ukompliceret 

at fastsætte prisen på en auditørfuldmægtig. Sammenligningsgrundlaget 

kommer nemlig af sig selv, specielt når man kender 

til de krav, som Forsvarets Auditørkorps har i forbindelse med 

ansættelsen. Det er krav, som bunder i korpsets og Forsvarets berettigede 

forventninger til, at de auditørfuldmægtige, som ansættes 

til at efterforske militære straffesager, har en tilstrækkelig teoretisk 

baggrund, uddannelse og erfaring til at kunne udføre arbejdet på 

en for alle parter sikker og ordentlig måde. 

FPT’s attitude til ikke konstruktivt at ville forhandle om overgang 

arbejdsgiveren finder, at chefgruppens 

merarbejde har været aftagende gennem 

perioden, og/eller at den kvalitative indsats 

har været af dalende kvalitet, vides ikke. 

Men set fra min stol fortjener Forsvarets 

chefer – militære som civile – en stor anerkendelse 

for den indsats, der er ydet for at 

gennemføre den største ændring af Forsvaret 

i nyere tid, samtidig med at den internationale 

indsats oven i købet er forøget. 

Hvor mange steder opleves en produktivitetsforøgelse, 

samtidig med at virksomheden 

på det nærmeste splittes ad og samles 

på ny? 

Takken? – Tja, det er: 

• en reel lønnedgang som følge af en uændret 

§ 5-pulje, 

• et stift, rigidt lønsystem, hvor der ikke er 

megen plads til individuel honorering, 

• en samlet lønudbetaling til chefer i LR 37 

ved Niveau I & II, der er ringere end for 

det militære lederniveau, samt 

• en lejlighedsvis ussel betaling for et omfangsrigt 

merarbejde på mange hundrede 

timer. 

I relation til chefgruppen høres lejlighedsvis 

det synspunkt, at der aldrig vil blive 

mangel på chefer. Der kan jo bare udnævnes 

en ny. Det er ganske rigtigt, men er 

det så de rigtige? Efter HOD’s opfattelse må 

der ikke gås på akkord med kvaliteten af 

Forsvarets chefer. Det fortjener de øvrige 

20.000 ansatte ikke! 

Sæt pris på din auditørfuldmægtig 

Auditørfuldmægtigene opfordrer HOD og FPT til at trække i arbejdstøjet 

og få bragt orden i løn og pensioneringsforholdene 

til NyLøn finder jeg og mine kolleger helt uforståelig. De „tilbud“, vi 

har modtaget, har været så økonomisk dårlige, at de nærmer sig det 

uforskammede. Derfor tillader vi os her at gøre opmærksom på, hvad 

vi mener, sagsbehandlerne i FPT og HOD bør indgå aftale om, når der 

på et tidspunkt skal sættes pris på en auditørfuldmægtig. 

Krav til en auditørfuldmægtig 

- Skal ved ansættelsen være ca. 40 år. 

- Skal have ca. 15 års politierfaring og som minimum være ansat 

som lavest chargeret leder i politiet. 

- Skal besidde en bred politimæssig baggrund med vægten lagt på 

det efterforskningsmæssige, således at han alene kan rådgive 

chefer på alle niveauer i Forsvaret om uopsættelig efterforskning, 

som disse skal foretage jf. MRL§ 9. 

- Skal have gennemgået alle relevante kurser ved politiet, herunder 

naturligvis grundkurserne (PG1-PG2-PG3), efterforskningskurser, 

regnskabskurser og kurser i økonomisk kriminalitet 

og gerne forberedende lederkurser (PFL) eller tilsvarende lederkurser, 

som er aktuelle i dag. 

- Skal besidde en stor teoretisk viden om gældende lovgivning på 

det strafferetlige område, således at han kan undervise på Forsvarets 

skoler i retslære (straffelov, retsplejelov, militær straffe- og 

retsplejelov m.v.) og have tilstrækkelig viden omkring færdselslov, 

arbejdsmiljølovgivning m.v., så han kan give instruktion til 

militære chefer på alle niveauer om de almindeligt forekommende 

sager. 

- Skal besidde tilstrækkelige færdigheder i rapportskrivning og 

ridstegning, så han kan undervise på MP-skolerne i disse fag. 

- Skal have undervisningserfaring og have gennemgået pædagogiske 

kurser, så han selvstændigt kan udarbejde lektionsplaner 

og forestå undervisning for alle personelgrupper i Forsvaret.

- Skal have så megen „pondus“, at han kan matche og forhandle 

med militære chefer på alle niveauer, også i stressede situationer. 

- Skal selvstændigt kunne klare efterforskning i forskellige internationale 

missionsområder, hvor han er alene med opgaven og 

står med ansvaret for efterforskningen af til tider store og komplekse 

sager. 

- Skal have et tilstrækkeligt kendskab til engelsk i både tale og skrift, 

således at han kan begå sig i internationale sammenhænge og 

herunder kunne samarbejde med andre landes MP’ere m.v. 

- Skal have et vist kendskab til EDB på brugerniveau. 

- Skal (forventes at) være til rådighed i døgnets 24 timer i årets 365 

dage. Der er ikke i dag egentlig hjemmevagt ved FAUK, hvorfor 

han ikke får betaling for denne serviceydelse. 

- Skal med få timers varsel være rede og klar til at blive sendt ud i 

missionsområder over hele jordkloden, og dette uden præcist at 

få vide, hvornår han kan komme hjem. 

- Skal – indtil han pensioneres som måske 70-årig – udsendes til 

missionerne på lige vilkår med andre ansatte i Forsvaret. 

- Skal (forventes at) stille egen bil til rådighed og får til dækning af 

omkostningerne „høj takst“ indtil 20.000 km. pr. år. 

- Skal tåle dårligere vilkår for pensionering end andre ansatte i 

Forsvaret og politiet. (pensionsalder uden fradrag er 65 år – kan 

blive til 70; ved fratrædelse som 60-årig sker der fradrag i pensionen 

med 10 pct., ved 62 år, hvor han normalt vil have opnået 37 

pensionsår, dog „kun“ med 4 pct.). 

- Får en meget lille lønfremgang ved at skifte til Forsvaret (begyndelsesløn 

i Forsvaret (april 07 i KBHVN) pr. md. er LR 29, skalatrin 

38 (kr. 26.535,25), og efter 6 år vil han slutte i LR 31, skalatrin 

44 (kr. 29.266,08); til lønnen er tillige et militærtillæg på kr. 

2.232,84). 

- Skal være klar over, at hans muligheder for højere charge stort 

set er ikke-eksisterende, dog er der er en stilling i København og 

Jylland som ledende auditørfuldmægtig i LR 34; disse to stillinger 

er dog ikke øremærket til de allerede ansatte, men bliver opslået 

ledige og kan derfor søges af alle. 

Ingen beordringspligt 

Som ansættelsesmyndighed må det være interessant at vide, hvorfra 

man kan rekruttere en auditørfuldmægtig, og hvilken „pris“ 

der skal betales, hvis man som arbejdsgiver vil have sine krav til ansøgeren 

opfyldt. 

Svaret til FPT og HOD er, at den ideelle ansøger: 

- Skal rekrutteres fra politiet, hvor pgl. som minimum allerede er 

udnævnt i en chargestilling (funktionsleder) og typisk vil være 

aflønnet i LR 29 (kr. 26.535,25) og med et polititillæg på kr. 

1.532,54. 

- Ved politiet har et fast tjenestested 

- Ingen beordringspligt til at gøre tjeneste i udlandet som f.eks. 

Afghanistan eller lignende eksotiske steder, men i stedet kan 

planlægge et relativt trygt liv med kone og børn i Danmark 

(skulle han få lyst til at tage ud i en mission, kan han selv ansøge 

om tid og sted og dertil få udbetalt en noget anderledes løn end 

den, han ville få for samme mission som udsendt af Forsvaret). 

- Ved politiet har han en pensionsalder på 63 år. 

Træk i arbejdstøjet 

Ansøgeren får ved ansættelse som auditørfuldmægtig forskellen på 

militærtillæg og polititillæg = kr. 700,30. 

Ansøgeren får en væsentlig forringelse af sin pensionering. 

Ansøgeren kan tvinges ud i fredsskabende og fredsstøttende 

missioner – og det til en ringere betaling end den, han kunne oppebære 

ved politiet. 

f fortsættes

8 nr. 1/2008 DEBAT 

Ansøgeren har en meget ringe mulighed for at avancere til en højere 

charge. 

Og for at afslutte lidt positivt: Ja, så får han trods alt nogle gode 

kolleger og et kontingent til fagforbundet HOD, som er „en lille bitte 

smule“ højere, end hvad han nu betaler til Dansk Politiforbund. 

Vores anbefaling til politikollegerne er, at de skal tænke sig endog 

rigtig godt om, inden de flytter teltpælene til Forsvaret, og til HOD 

og FPT vil vi sige: Træk nu i arbejdstøjet og få bragt orden i vores 

løn- og pensioneringsforhold – vi er på alle måder meget lette at 

sætte pris på. 

Udstikkeren og hans værktøjer 

Dette indlæg er en respons på et indlæg bragt i 10/2007 med titlen „Udstikkeren“ 

Af kommandørkaptajn Søren Rugaard-Larsen, 

fg. chef for Personforvaltningsafdelingen, Forsvarets Personeltjeneste. 

I 

I „Danske Officerer“ nr. 10/2007 har kaptajnløjtnant Bo 

Mads Nielsen (BMN) forfattet et indlæg omkring udstikkeren 

og dennes rolle. Indledningsvis er jeg glad for, at der 

åbnes for en debat på området, idet vi desværre alt for ofte 

oplever, at Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og det grund- 

- Demonstreret flair for personelområdet, og som formår at have 

en empatisk tilgang til sine kolleger. 

- Fornøden personlig integritet for derved at kunne manøvrere i 

et felt med mange (ligeværdige) interessenter og her kunne tage 

de rigtige beslutninger med skyldig hensyntagen til Forsvaret 

lag, der forvaltes efter, er omgærdet med mystik. Det fin- som helhed. 

der jeg meget uheldigt, da vi i FPT netop aktivt forsøger at tænke - Ydmyghed overfor opgaven og dermed evnen til kontinuerligt 

kommunikation ind i vores gren af virksomheden, så Forsvarets at være bevidst om den påvirkning, vore beslutninger kan have 

ansatte gives de bedst mulige forudsætninger for at kende vore fæl- for medarbejderne og deres pårørende. 

les udfordringer. 

Herudover er der naturligvis en lang række formelle krav, fx at en 

kommende udstikker skal have et bredt kendskab til Forsvarets vir- 

Kommunikation 

ke med henblik på at sikre, at forudsætningen for helhedstænk- 

I relation til kommunikationsområdet vil jeg gerne slå et slag for ning er til stede. Derudover gennemgår den enkelte udstikker et 

FPT´s hjemmeside, som indeholder rigtig mange informationer. I uddannelsesforløb, der spænder fra introduktion til udstikkernes 

BMN’s indlæg efterspørges en oversigt over hvilke stillinger, der bli- daglige udfordringer til kurser i „den vanskelige samtale“, forvaltver 

ledige, og hvilke kvalifikationer, der kræves – oplysninger, jeg ningsloven, PERSYS og FOKUS. Endelig må man ikke glemme den 

mener i vid udstrækning er til stede i kraft af stillingsoversigter, kontinuerlige sparring, der foregår i FPT, hvor udstikkerne blandt 

funktionsbeskrivelser og personelplaner på FPT´s hjemmeside. In- andet i kraft af storrumskontorer og en højt værdsat samarbejdsformationerne 

på hjemmesiden kan dog fortsat forbedres, hvorfor ånd hele tiden har mulighed for at lære af hinanden. 

det nævnte område planlægges yderligere udbygget medio 2008 Jeg ser vores valg af, hvordan vi klæder udstikkeren på, som til- 

med et „elektronisk stillingsønskesystem“, som er et af de 66 iværkfredsstillende i relation til de opgaver, som udstikkeren skal løse. 

satte tiltag for „Bedre Hverdag“. 

Jeg er dog overbevist om, at vi til stadighed skal stille os kritiske 

Jeg vil samtidig gerne opfordre til, at kommunikationen bruges overfor vores virke og udvikle dette således, at vi kan blive bedre til 

aktivt begge veje. En af FPT’s målsætninger er at gennemføre ud- at løse én af FPT’s hovedopgaver: „at tilsikre rekruttering og faststikkersamtale 

med hver enkelt én gang årligt – på FPT’s initiativ. holdelse af personel til Forsvaret på et kvalitativt og kvantitativt til- 

Når BMN i sit indlæg efterspørger „…samtaler, hvor udstikkeren 

har mulighed for at bemærke kropssprog og spørge ind til medarfredsstillende 

niveau“. 

bejderens opfattelse af verden for derved at kunne pleje den enkel- Udstikkerens „to hatte“ 

tes trivsel bedst muligt…“, så er det jo netop det, som den årlige ud- BMN anfører i sit indlæg, at udstikkeren bærer to hatte – en medarstikkersamtale 

skal imødekomme. Derudover kan den enkelte – på bejder- og en arbejdsgiverhat. Og det har han naturligvis ret i, hvil- 

eget initiativ – altid kontakte udstikkeren for en samtale, såfremt ket i øvrigt er vilkårene for de fleste virksomheders personalefunk- 

der måtte opstå behov herfor. Min opfordring er derfor, at begge tioner. Vores løn er betalt af Forsvaret, og FPT er oprettet med hen- 

parter tager nødvendigt initiativ og præsterer klar tale og forbereblik på at bidrage til at løse Forsvarets opgaver. Når Forsvaret er fordelse 

som udgangspunkt for den årlige dialog. 

pligtet til udsendelse i internationale operationer, oprettelse af 

funktionelle tjenester, nedlæggelse af tjenestesteder m.v., er det 

Udstikkeren 

FPT, der skal bidrage til at få disse forandringer drevet igennem. 

Og så til udstikkeren. Ved BMN’s debatindlæg stilles der spørgs- Men dette skal ske under videst mulig hensyntagen til medarbejmålstegn 

ved, om udstikkerne er klædt ordentligt på. Det mener derne og deres pårørende, som ofte direkte bærer omkostningerne 

jeg, de er, og vi gør, hvad vi kan for at „pakke kufferten“, så udstik- af de omskiftelige vilkår, der naturligt er i en virksomhed, hvis 

kerne har de nødvendige værktøjer. Der kan næppe opstilles en ud- overordnede opgaver er politisk dikteret. Vi tilstræber, at forvalttømmende 

tjekliste for de uformelle og personlige kompetencer, ningen af medarbejderne bliver så fair, som rammerne nu tillader. 

som en udstikker ønskeligt bør besidde, men det er centralt, at vi Og jeg mener, at vi med fx personelpolitikken, „operation bedre 

finder en kollega, der har: 

hverdag“, sundhedstriade m.v. arbejder for rekruttering og fasthol-

delse ved at højne kvaliteten i den enkelte medarbejders arbejdsliv. 

Disse tiltag peger i min optik på, at også Forsvarets øverste ledelse 

bestræber sig på at varetage de ansattes interesser bedst muligt – og 

at vi spiller på samme hold. Dette understreger, at udfordringen 

med at udvikle Forsvaret som en attraktiv arbejdsplads er et fællesansvar 

for os alle, fra chef til yngste mand. 

Udstikkerens daglige opgaver 

BMN beskriver i sit indlæg en opfattelse af rullemødeprocesserne, 

hvor termen „ridderne af det runde bord“ anvendes. Dette læser 

jeg som en opfattelse af, at man som medarbejder kan føle sig distanceret 

i forhold til rulleprocessen. Jeg forstår fuldt ud, at man 

kan opleve det som ubehageligt, at ens virke bliver diskuteret, men 

jeg ser det som en nødvendig og formålstjenlig styring af Forsvarets 

vigtigste ressource, personalet. Rullemøder bør betragtes som én af 

tre søjler, der skal sikre en hensigtsmæssig disponering af Forsvarets 

ansatte. De to andre er henholdsvis bedømmelses-/udviklingssystemet 

givet ved FOKUS og den enkeltes dialog med udstikkeren. 

Målet er at identificere de fagområder, hvor den enkelte bedst gør 

fyldest, og afdække udviklingsfelter til gavn for såvel medarbejderen 

som Forsvaret. Jeg ser det således ikke som et „hemmeligt bro- 

DEBAT 

nr. 1/2008 

derskab“, men som et nødvendigt værktøj med henblik på at få 

den nødvendige og nuancerede dialog om alle medarbejdere. 

BMN afslutter sit indlæg med ønsker om bindende planlægning, 

menneskeforståelse og et godt personforvaltningsår 2008. 

Jeg er enig et godt stykke hen ad vejen, men jeg betragter „bindende 

planlægning“ som værende utopi i en politisk styret virksomhed 

fyldt med mennesker og følelser. Jeg tror, at udstikkerne om 

nogen ønsker, at „planen“ holder. Vi ændrer derfor ikke planen for 

ændringens skyld, men forholder os stedse til medarbejdernes ønsker 

om tjenesteområde og geografi samt myndighedschefernes 

ønsker om personalesammensætning. Disse ønsker ændrer sig 

over tid, og når én officer får ændret sin plan – hvad enten grunden 

er personlig, såsom sygdom i den nære familie, eller måske fordi en 

kollega har søgt tjenestefri -, påvirker det ofte en lang række kolleger, 

der så alle får ændret deres plan. Hver gang dette sker, foretages 

en balancering mellem hensynet til den enkeltes tarv og Forsvarets 

behov. Når det er Forsvarets behov, der vejer stærkest, er det udstikkerens 

tunge opgave at foretage en smertefordeling medarbejderne 

og myndighederne imellem – og jeg håber, at det vil lykkes dem i lige 

så høj grad i 2008, som jeg synes, det er lykkedes dem i det forgangne 

år. 

HOD skal vinde på skatteområdet 

Lad os melde os ud af lønforhøjelseskapløbet, skriver forfatteren og peger på 

behovet for en ændring af beskatningen for udsendte „jenser“. 

Af kaptajn Bjarne Bakkegaard, UDSTOF/HKS 

LLad os i stedet kæmpe kampen, vi kan vinde. Lad os anvende 

vores kære overvejelsesmetodik og se, hvad numerisk, 

relativ kampkraft og relativ kampkraft i terræn 

fortæller os. Jeg anskuer modstandere som den øvrige 

offentlige sektor, mod hvilke vi kæmper om den offentlige 

pengepulje. 

1. Numerisk kampkraft: I øjeblikket kæmper alle offentlige instanser 

om en forøgelse af lønnen, hvilket gør, at antallet af „modstandere“ 

er højt – altså er „modstanderen“ numerisk stærk. 

2. Relativ kampkraft: Er HOD, CS og HKKF stærke set i forhold til 

vore „modstanderes“ fagforeninger? Har de et økonomisk greb 

om visse politiske partier? To spørgsmål, jeg vil lade stå åbne, 

idet jeg ikke har belæg for at afgøre det, men lad os fastslå faktoren 

som uafgjort, så tror jeg ikke, vi har lavet analysebrud. 

3. Relativ kampkraft i terræn: Vi kæmper i et terræn, hvor det politiske 

fokus er på velfærd, bedst udnyttelse af vore skattekroner, 

heriblandt især hvordan vi højner standarden af blandt andet 

vort sundhedsvæsen. Forsvaret bidrager jo i begrænset omfang 

til dette, hvorfor den relative kampkraft i terræn må vurderes at 

være i vore „modstanderes“ favør. 

Den kloge fører vil nu tage bestik af situationen og se, hvordan han 

kan regulere kampkraftforholdet. På langt sigt kan han forbedre sine 

evner til at kæmpe samt forsøge at ændre terrænets fokus ved 

hjælp af psykologiske operationer. Det kan vinde krigen på langt 

sigt, men kampen her og nu skal jo også kæmpes, hvorfor føreren 

vil bringe kampen ind i et terræn, hvor han kan tippe relativ kamp- 

kraft i terræn til sin egen fordel. Han vender nu sit spørgende ansigt 

mod chefen for efterretningstjenesten for at få svar på, hvor 

„modstanderen“ har et svagere udgangspunkt end os. Det har han 

på skatteområdet. De eneste, som betaler skat efter en periode på 

183 dage i udlandet, er medarbejdere, som er aflønnet af Forsvarsministeriet. 

I eksempelvis missionsområder er det ikke en uvant situation, 

at vore „jenser“ passer på skattefrie kolleger fra den offentlige 

sektor eller omgås kolleger, som er aflønnet af et andet skattefrit 

ministerium. Det er vore „jenser“, som har fingrene længst inde 

i ilden, men til gengæld kan de ikke trække sig ud af indsatslandet, 

når det brænder rigtigt på. Jeg har endnu ikke mødt en person, 

som har forståelse for denne situation. 

Vi har mange udsendte, og de udsendes med høj frekvens, 

hvorfor en ændring af dette forhold vil berøre en forholdsvis stor 

del af Forsvarets ansatte, og det eneste, vi beder om, er at blive behandlet 

som resten af Danmark. Som en sideeffekt af dette tiltag 

kunne det sågar tænkes, at Forsvaret ville blive en mere attraktiv 

arbejdsplads for den pengebegærlige ungdom. Kan vi bebrejde 

ungdommen for at være pengebegærlig i et samfund, hvor det bliver 

sværere og sværere at lægge penge til side. Her kan vi skabe et 

område, hvor den almindelige dansker får en god mulighed for at 

lægge en sum penge til side – til fx et hus eller en uddannelse – og 

samtidig give en hånd til sikring af international fred og sikkerhed. 

Familien, som i en periode bliver efterladt i Danmark, vil hermed 

også mærke en forskel i hverdagen, hvilket selvfølgelig aldrig 

kan kompensere 100 pct. for savnet af far eller mor. Dog vil det stil- 

9 

f fortsættes

10 nr. 1/2008 DEBAT 

le Forsvarets ansatte bedre, når vedkommende skal hjem og forklare 

familien om en mission. 

Sluttelig vil jeg påpege, at jeg ikke er nogen skatteekspert og derfor 

meget gerne vil belæres, såfremt nogen sidder inde med større 

viden om emnet. Det er dog min påstand, at der kan findes muligheder 

i denne retning. 

Hovedregel for dansk skat ved arbejde i udlandet 

Et skema, som er udarbejdet af SkatteInform – et forum af statsau- 

Svar: 

Specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen svarer, at skatteminister 

Kristian Jensen allerede i november 2006 gav et svar i Folketinget 

på et § 20-spørgsmål, og af svaret fremgår, at der ikke er krav 

om, at den pågældende skal have arbejdet i udlandet i samtlige seks 

måneder. Den pågældende skal blot have opholdt sig i udlandet i 

den nævnte periode. 

For offentligt ansatte skal følgende særlige betingelser være opfyldt: 

1. Hvis lønnen er fastsat i henhold til kollektiv aftale, skal det fremgå 

af aftalen, at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. 

Der er dog intet til hinder for, at lønnen efter en individuel 

Organisationsændringen af Forsvarets 

Boligforvaltning – et blændværk? 

Indlægget er en opfølgning på tidligere indlæg om lejeboliger i Forsvaret 

Af orlogskaptajn L.G. Christensen, 

adjudant for Hendes Majestæt Dronningen 

DDen 2. januar 2008 blev Forsvarets Boligforvaltning 

erstattet af to nye enheder – Forsvarets Boligkontor 

(FBK) og Lokalstøtteelement (LSE) Nyboder. 

Men vil denne organisationsændring virkelig 

bidrage til, at kvaliteten i selve lejeadministrationen 

og i den daglige service bedres? At der er et behov 

for en bedring af servicen på boligområdet, er der vist ikke tvivl 

eller diskussion om, hvilket bl.a. indlæggene i de tre sidste numre 

af Danske Officerer vidner om – i særdeleshed indlægget fra oberst 

Hinrichsen (Danske Officerer nr. 8/2007). 

Chefen for Forvaltningsdivisionen i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

(FBE), Jesper Hosbond Jensen, skrev i sit indlæg 

(Danske Officerer nr. 9/2007), at „opgaven skal sættes i centrum, 

at opgaven skal løses i fagligt stærke og attraktive miljøer, 

samt at kunderne skal have en opgaveløsning, der på én gang er effektiv, 

serviceorienteret og af høj kvalitet.“ Ud fra en ren akademisk 

tilgang til organisationsteori kan der ikke argumenteres imod 

ændring og oprettelsen af de to nye enheder – FBK og LSE Nyboder 

-, såvel som den nye organisation er i tråd med intentionerne i Forsvarsforliget 

2005 - 2009. Men ét er som bekendt teori, noget andet 

virkelighed og praktisk udførelse. 

Med det nugældende forlig blev der skåret ind til benet f.s.v.a. 

støttestrukturen, således at den blev gjort „netop tilstrækkelig“. 

Det skal være min påstand, at „netop tilstrækkelig“ i en del tilfælde 

har vist sig „netop utilstrækkelig“. Således har jeg mine tvivl om, 

toriserede revisorer og jurister, kan bruges som tjekliste for, om du 

kan få lempelse for dansk skat efter en særlig regel i dansk skattelovgivning. 

Denne regel skal ses i sammenhæng med dobbeltbeskatningsaftalerne. 

Hvis disse er mere lempelige end denne regel, 

anvendes denne, og du behøver ikke at bekymre dig om, hvorvidt 

alle de detaljerede regler i skemaet er opfyldt. Det er meget vigtigt 

at planlægge sit udlandsophold omhyggeligt. Blot én dag for meget 

i Danmark på ferie kan koste i hundredetusindvis af kroner. Se 

hjemmesiden: http://www.skatteinform.dk/udlandsarbejde2. 

ansættelseskontrakt fastsættes med henvisning til en almindelig 

kollektiv aftale på arbejdsmarkedet. Det afgørende i denne situation 

er, at den udsendte person og den udsendende myndighed 

frit har kunnet aftale noget sådant. 

2. Der må ikke udbetales skattefrit udetillæg o.l. (jf. ligningslovens 

§ 7, nr. 15). 

3. Der må ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse/dagpenge (jf. 

ligningslovens § 9 A). 

Læs på www.ft.dk under „arkiv“ § 20-spørgsmål, besvaret af skatteministeren. 

hvorvidt en centralisering af boligadministrationen i Hjørring reelt 

vil skabe en forbedring. Min frygt er, at de normer, der flyttes fra 

boligforvaltningen i Haregade (Nyboder), vil blive opslugt til løsning 

af eksisterende opgaver i FBE, således at der reelt ikke skabes 

mulighed for en forbedret service på administrationsområdet. For 

selvom det ikke direkte belyses i indlægget af chefen for Forvaltningsdivisionen 

i FBE, så antager jeg, at reorganiseringen ikke 

medfører en tilførsel af personelnormer til løsning af de samlede 

opgaver. 

De fleste af Forsvarets lejeboliger er mig bekendt beliggende i Nyboder 

og Storkøbenhavn, hvorfor en centrering af boligadministrationen 

ved FBE i Hjørring er at fjerne administrationen fra den største 

brugergruppe – altså nærhedsprincip med omvendt fortegn. 

Tilbage i Nyboder bliver så det lokale støtteelement – men med 

hvilke ressourcer? Der kommer nok ikke flere personelnormer til 

LSE Nyboder – måske tværtimod. Faktisk har Nyboder Miljøstation 

lige før nytår sagt farvel til den første medarbejder – dog ikke som 

frivillig afgang, men ved at medarbejderen blev fritstillet. At der allerede 

nu er sket en reduktion ved miljøstationen i Nyboder skal 

kun beklages, idet netop dette serviceelement i Nyboder, som en 

undtagelse for Forsvarets Boligforvaltning generelt, faktisk igennem 

lang tid har leveret en rigtig god, positiv og velkvalificeret service, 

hvilket formanden for Nyboders Beboerforening så korrekt 

beskriver i sit indlæg (Danske Officerer nr. 10/2007). Spørgsmålet 

er så, om denne første reduktion i antallet af medarbejdere beskæf-

tiget med driftsopgaver i Nyboder er en indikator 

for første trin i en gradvis reduktion 

(eller afvikling/udlicitering) af miljøstationen 

– eller er det blot en omfordeling af forholdet 

mellem medarbejdere beskæftiget 

med administration og drift ved støtteelementet? 

Dette forhold er ikke belyst i indlægget 

fra chefen for Forvaltningsdivisionen 

i FBE, endsige i det informationsbrev 

om organisationsændringen, som kort før 

nytår blev omdelt til samtlige husstande i 

Nyboder. 

LSE Nyboder skal ud over miljøstation 

og renovation stå for drift og vedligeholdelse. 

Men med hvilke håndværkere? Det 

har hidtil været yderst vanskeligt at få foretaget 

såvel større som mindre håndværksmæssige 

opgaver – det være sig undersøgelse 

og bekæmpelse af fugt og svamp, beskæring 

af træer, udskiftning af defekte låse, 

tætning af døre og vinduer, reparation af 

gang- og trappelys, vandskader, defekte 

varmekilder, dryppende vandhaner…..etc. 

I alt vil der være elleve medarbejdere til at 

varetage opgaverne i LSE Nyboder fordelt 

på administrativt personale, faglærte og 

specialarbejdere. Regner jeg efter, så vil hovedparten 

være beskæftiget på hhv. miljøstationen 

(herunder med renovation) samt 

i administrationen (skrankefunktioner), 

hvilket maksimalt efterlader en håndfuld 

(håndværkere) til at løse de driftsmæssige 

opgaver. Men måske skal denne opgaveløsning 

ske via eksterne leverandører? Man 

kan så håbe, at LSE Nyboder får tildelt såvel 

kompetence som midler til at løse den 

håndværkermæssige opgave i Nyboder, 

som omfatter i størrelsesordenen 750 lejemål. 

Skrækscenariet er, at midler og kompetence 

til at iværksætte vedligeholdelsesarbejder 

tillige vil være centraliseret i Hjørring, 

hvor medarbejderne måske ikke på 

samme måde føler og ser et behov for indsats 

i Nyboder – et behov, der lettere erkendes, 

hvis man er tæt på kundekredsen. 

Men hvorfor er alt dette overhovedet relevant 

at påpege? Det er det naturligvis, fordi 

det drejer sig om Forsvarets vigtigste ressource 

– personellet (og deres familier). 

Hvis der ikke skabes en forbedring på boligområdet, 

så vil det være endnu en medvirkende 

årsag til personelafgang. Og personelafgangen 

er som bekendt et forhold, 

som Forsvarets øverste ledelse netop forsøger 

at bekæmpe via diverse tiltag. Måske 

der er behov for flere tiltag på boligområdet 

end „blot“ en reorganisering og et nyt 

navn til boligforvaltningen! 

Jeg håber naturligvis, at mine bange anel- 

ser og sortseer-tilgang bliver gjort til skamme, 

og at organisationsændringen med 

oprettelsen af FBK og LSE Nyboder reelt vil 

ændre forholdene til det bedre. Men jeg 

Medlemmer: 

Odense Staalskibsværft 

Terma 

Saab Danmark 

Systematic Software Engineering 

RESON 

Lyngsø Marine 

Logimatic 

EIVA 

HMK GROUP 

Novenco 

HEEDS 

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES 

TENCATE-Roshield 

Karstensens Skibsværft 

GateHouse 

Associerede medlemmer: 

EADS Deutschland 

SAAB UNDERWATER SYSTEMS 

Leverandører til Søværnet 

DEBAT 

Søværnets samarbejdspartner 

på eksportmarkedet 

nr. 1/2008 

International markedsføring 

af systemer udviklet til familien 

af Standard Flex fartøjer. 

Naval Team Denmark 

Axeltorv 6, 4. 

1609 København V 

Tel.: 33 33 96 94 

navalteam@navalteam.dk 

www.navalteam.dk 

11 

Foto: Yvonne Schnell 

har mine tvivl, og jeg vil alligevel tage denne 

artikel frem om to år – og forhåbentlig 

ikke skulle sige: „Se, hvad sagde jeg…!“ 

12800 · bureauLIST.dk

Ejendomsadministrator 

Samrådets Boligselskab og Dronning Louises Stiftelse søger ny administrator 

med tiltrædelse snarest muligt. 

Selskaberne ejer og administrerer 8 ejendomme med i alt 308 lejemål. 

Stillingen er normeret til 24 timer ugentlig til afvikling over 4 arbejdsdage 

mandag – torsdag. 

Lønnen fastsættes efter gensidig forhandling. 

Administrators ansvars- og arbejdsområde omfatter i hovedtræk: 

• Samarbejde med bestyrelser og beboerrepræsentationer 

• Sekretariatsfunktion for bestyrelserne 

• Udleje m.v. af lejligheder, herunder administration af ansøgningsregister. 

• Personaleledelse og -administration 

• IT-ansvarlig vedrørende drift, vedligeholdelse og udvikling 

• Vedligeholdelse og udvikling af selskabernes hjemmeside 

• Medlemspleje 

• Oplæg vedrørende strategi og ledelse på kort og lang sigt 

• Ansvarlig for selskabernes overordnede økonomi og likviditet 

• Vedligeholdelse, udvikling og dokumentation af arbejdsrutiner 

• Forsikringssager 

Administrationen omfatter i alt 3 deltidsansatte medarbejdere samt 3 

viceværter. 

Vi forventer, at du har en relevant regnskabsmæssig baggrund, men ikke 

nødvendigvis erfaring fra tilsvarende stilling inden for ejendomsadministration. 

Du besidder evne og vilje til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver. 

Derudover er du en positiv og stabil person, der opnår dine mål gennem 

en struktureret og vedholdende indsats. 

Du er rutineret bruger af IT-værktøjer og har solid erfaring med MS 

Office-pakken og meget gerne med Unik Bolig- og Finanssystem. 

Ansøgning indsendes til 

Samrådets Boligselskab 

Nørre Voldgade 96, 6. sal 


att. bestyrelsesformand, oberst Steen Søndergaard Jensen 

evt. pr. e-mail til: formanden.sbs@sbs-dls.dk senest 1. marts 2008. 

Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til 

administrator Arne Kleist, tlf. 33 11 26 76 eller akl@sbs-dls.dk

SUND MAD 

nr. 1/2008 

Projektleder Dorte Bøgeskov, FBE, og kantineleder 

Bjarne Jensen har sammen skabt trængsel 

omkring maden på Aalborg Kaserner. 

Bordets (sunde) glæder 

Man kunne næsten tro, at Forsvarets kantinevirksomhed 

i sit pilotprojekt har haft det gamle 

ordsprog i tankerne „uden mad og drikke, duer 

helten ikke“ 

Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Lars Horn, PF 

V 

- Vi skal bort fra, at forplejning er et nødvendigt 

onde. Det skal være en god oplevelse, siger Dorte 

Bøgeskov fra Forsvarets kantinevirksomhed (FBE), 

som med projektet „sundere mad i arbejdstiden“ 

bl.a. har sat sig for at finde ud af et par vigtige ting. 

For det første, om såvel de ansatte som soldaterne 

overhovedet vil spise sundere mad, og for det andet, hvor meget 

den enkelte spiser, hvilket har at gøre med den samlede økonomi 

for Forsvarets kantinedrift. 

Derfor spiste de sundere og billigere i fem uger på Aalborg Kaserner, 

mens der blev vejet og målt, kontrolleret, registreret og dokumenteret 

det bedste, køkkenpersonalet havde lært. 

Madforsøget har også meget med Forsvarets Sundhedstriade at 

gøre. At sikre sunde og udsendelsesparate medarbejdere. Fit for 

fight gennem bl.a. sund kost med masser af fibre og proteiner i et 

madkoncept, som også skal kunne bruges på missioner uden for 

landets grænser. 

- 40 kroner kiloet, det er billigt, bemærker kantineleder Bjarne 

Jensen, Aalborg Kaserner. Mens pilotprojektet skred frem og blev 

mere og mere kendt, oplevede han, at Aalborgs soldater i stort antal 

lod madpakken blive hjemme til fordel for kantinemaden baseret 

på sunde opskrifter blandt andet fra Kræftens Bekæmpelse. 

Men så var prisen også sænket drastisk til noget nær kostprisen plus 

cirka 10 procent i avance, mens arbejdsgiveren betalte resten. Det 

vil sige lønnen til personalet i køkkenregionerne. Det sunde måltid 

var for en stund blevet et personalegode, som det er tilfældet på 

mange civile arbejdspladser i dag. 

13 

En gryde med saltet flæsk 

Tilbagemeldinger viser, at soldaterne godt vil sætte sig til bords, såfremt 

kvaliteten er i top og prisen fornuftig. 

Der er godt nok fyret mange gullaschkanoner af i Forsvaret i krig 

og fred gennem tiderne. Kvaliteten har været derefter – og er det såmænd 

endnu, når soldaten skal have noget i skrutten. Fra dengang 

i felten i 1864, hvor man var fælles om at koge en gryde suppe med 

en humpel brød og saltet flæsk til, over kostforplejningens hundeæde 

i nyere tid – undskyld, men det blev det ofte kaldt – til nutidens 

cafeteriamad med megen fastfood og burgere og supplerende 

sortiment af slik. Let omsætteligt på enhver måde. Men sundt? 

Bordet fanger 

Nu lysner det altså. Med Aalborg Kaserners cafeterier som forsøgskanin, 

uden at det af den grund har været grønt, grønt det hele, er 

eksperimentet gjort. Resultatet kan meget vel godt gå hen og blive 

vejledende for den menu, der på længere sigt skal på Forsvarets spisekort 

hjemme og ude. 

At det blev Aalborg Kaserner hænger sammen med, at man dér 

har to af slagsen bag hegnet. Hvorup Kaserne med de værnepligtige 

i Trænregimentet og Nr. Uttrup med stampersonel ved Hærens 

Logistikskole, Militærpolitiet, Hjemmeværnet med flere, som det 

samme koncept kunne prøves på, men med to forskellige målgrupper. 

Kantineleder Bjarne Jensen meldte straks kantinerne til, da 

han hørte om projektet. 

- Vi vil gerne være på forkant med, hvad der sker på området, og 

selvom det har været et kæmpearbejde, så giver det bonus i sidste 

ende. Vores problem nu er, at uanset hvad der efterfølgende sker, så 

må vi sætte prisen efter forsøget, som har givet os så stor søgning, 

siger kantinelederen, som med tilfredshed noterer sig den store 

søgning til dagens buffet med alt det sunde, som har skudt de medbragte 

madpakker i sænk. 

- Det, vi nu har som udestående, er at få skabt rum til den nødvendige 

økonomi, hvilket vi er i tæt dialog med Forsvarskommandoen 

om, bemærker Dorte Bøgeskov. 

f fortsættes

14 nr. 1/2008 SUND MAD 

„Han lod sig ikke nøje 

med hvad han kunne fordøje 

og spild af mad der blev 

fordi han overdrev“ 

Fra en – for længst overmalet frise – i kostforplejningen 

på Flyvestation Skrydstrup: 

Tovholderne 

Mange er involveret i at sikre soldaten 

sunde måltider. To står last og brast om 

pilotprojektet i Aalborg. Nemlig tovholderne 

Dorte Bøgeskov og Bjarne Jensen. 

Dorte Bøgeskov fra Driftsdivisionens 

Serviceafdeling under Forsvarets Bygningsog 

Etablissementsvirksomhed (FBE) i 

Hjørring: 

- Målet er sunde soldater, der skal stå 

distancen. Jeg tager mig af strategi, optimering 

og udvikling og har både en vision 

og en mission, siger hun, som har en god 

ballast til jobbet som uddannet kok og 

hotelleder, siger hun. 

Kantineleder Bjarne Jensen har været på 

Aalborg Kaserner i snart tre år. Han er 

uddannet kok, har været køkkenchef fra 

han var 25, selvstændig i en årrække og 

cafeterialeder på Aalborg Universitet, 

inden jobbet som leder af kantinerne trak 

ham ind på den store militære arbejdsplads. 

Hygiejne og madpolitik 

På vej til det sunde måltid på Hvorup 

Kaserne mødes de værnepligtige af en 

kraftig påmindelse om, at hygiejnen også 

spiller en vigtig rolle, når man sætter sig til 

bords. På foranledning af Hærens 

Konstabel- og Korporalforening er der sat 

desinficerende håndcreme frem til at 

smøre hænderne i, og der er også krav 

om, at man ikke stiller i beskidt kampuniform 

eller kedeldragt, når der skal spises i 

kantinen. 

– Der skal ikke ret meget til, inden sygdomme 

kan udvikle sig voldsomt. Det så vi 

i Irak forrige år, hvor den tilkaldte stabsdyrlæge 

måtte tage drastiske forholdsregler, 

da den danske lejr var blevet lagt ned 

af en bullen og betændt finger. Inden missionsudsendelsen 

skal de unge lære vigtigheden 

af god madhygiejne, siger projektleder 

Dorte Bøgeskov. 

„ - Vi vil gerne have aflivet fordommene om, 

at de sviner med maden og kører to kilo 

indenbords pr. næse, at de ikke er kvalitetsbevidste 

og kun vil have burgere, grillmad, pizzaer 

og alt det dér. 

- Der kommer en mad- og måltidspolitik, vi 

som statslig virksomhed skal leve op til i 2008, 

og den åbner altså ikke op for grillmad og frituremad“. 

Dorte Bøgeskov, FBE. 

„ - Der er rigtig mange ting at tage hensyn til. 

Det vigtigste er, om kunderne vil spise sundere 

mad. Men det bliver sjovere at være kantineleder 

og køkkenassistent, hvis det her bliver ført 

igennem, og vi i mindre grad skal bekymre os 

om indtjeningen“. 

Bjarne Jensen, kantineleder, efter flere 

ugers hektisk kampagne med 

„sund mad i arbejdstiden“. 

Den sunde frokost 

Frokostbuffeten på Aalborg Kaserner har 

under forsøget været sammensat, så den 

ernæringsmæssigt dækker de vejledende 

normer. Herudover en fedtenergi-procent 

(E-pct.) på max. 29, samt at en gennemsnitsportion 

på 600 gram indeholder min. 

200 gram grønt. 

Retterne blev skiltet hver for sig med 

angivelse af rød, gul eller grøn Smiley og 

bestod af fire slags pålæg, heraf min. en 

fisk, tre lune retter, min. otte slags salatbar, 

en slags ost/dessert og min. to slags 

brød og smør. 

Hertil mælk, kildevand, juice, kaffe og 

te – og ubegrænset adgang til postevand 

(gratis). 

- Fremragende. Alle tiders. En rigtig god idé. 

Gode dage for mig er, når vi får fisk, siger 

major Hans Henrik Poulsen. 

Grove & 

- Vi har hele tiden udviklet og 

ændret på menuen – men aldrig 

så radikalt som denne gang, 

siger kok Jette K.W. Pedersen, 

Nr. Uttrup Kaserne, om fem 

ugers madforsøg på Aalborg 

Kaserner 

IAf journalist Anna Marie Bohsen 

Foto: Lars Horn 

I årenes løb er udbuddet af retter og 

tilbehør blevet tilpasset den ændrede 

smag. Der er fundet på nye opskrifter 

og suppleret med mere grønt. Men 

aldrig før så radikalt som denne 

gang. Denne gang er der virkelig flyttet 

på grænserne. 

- Og det har været spændende og en udfordring, 

siger Jette K.W. Pedersen, Nr. Uttrup 

Kaserne. Hun er uddannet kok og har 

været i køkkenet på Nr. Uttrup i 20 år. 

I den fem uger lange forsøgsperiode i november 

2007 har opgaverne været fordelt 

mellem de to kantiner på Aalborg Kaserner, 

så køkkenet på Nr. Uttrup har produceret 

den varme mad, mens køkkenet på 

Hvorup har tilberedt den kolde. 

- Det radikale er, at vi ikke tidligere har 

været ude i de store og meget varierede 

mængder grøntsager, som for en dels vedkommende 

har erstattet kødet. Og vi har 

arbejdet med råvarer, der er helt nye for os: 

For eksempel fiberrig pasta og mange slags 

fisk. Og folk har været rigtig glade for det. 

Og det allerbedste ved forsøget, er, at de ser, 

at sund mad er rigtig lækker, ser flot ud og 

smager godt, konstaterer hun.

Oberstløjtnant Søren Bo Larsen, bataljonschef ved TRR, siger, at det 

har stor værdi, at man kan få god og sund mad på arbejde. 

- De unge professionelle soldater ved godt, hvad de skal spise for at 

være i god form og yde en ordentlig indsats, føjer han til. 

grønne sager 

Mange foretrak burgere 

Menuplanerne, som de to kaserne-cafeterier arbejdede efter, var 

lagt af Dorte Bøgeskov fra Driftsdivisionens Serviceafdeling under 

Forsvarets Bygnings- og Etablissementsvirksomhed (FBE) i Hjørring. 

Og kokken understreger, at der altid har kunnet fås sund mad 

uden meget fedt i cafeteriet på Nr. Uttrup – men slet ikke i det store 

udvalg, der var i forsøgsperioden. Maden har bestemt ikke været 

sovset til i fritureolie, men forårsruller og burgere var blandt det foretrukne 

hos mange! 

I øvrigt er kaserneområdet i Aalborg ingenlunde støvsuget for 

frituremad. Den kan stadig fås på KFUM’s soldaterhjem! 

Jette Pedersen fortæller, at cafeteria-kunderne højlydt undrer sig 

over, hvor lækker sund mad kan være, og hvor stor en variation der 

er. Lasagne kan tilberedes helt uden kød og konsumeres i kilovis fra 

buffeterne. Og mens forsøget løb, var det så billigt, at det ville være 

dyrere at have madpakke med på arbejde. Fire kr. pr. 100 gr. mad – 

om det er bønnegryde med oksekød, kylling og ris med savoykål eller 

lækkerier fra salatbuffeten. Man fylder på sin tallerkenen, og ved 

kassen står en vægt. Det fås ikke billigere andre steder! 

Alt blev målt og vejet 

For at have en helt håndgribelig viden når forsøget var slut og evalueringen 

gennemgået, blev der målt og vejet i den helt store stil. Så 

meget, at det tog cirka 25 procent af arbejdstiden. 

- Alt blev vejet, før det blev sendt ind, og igen når det kom tilbage 

i køkkenet. Mellem 30 og 40 dele skulle måles og vejes, og hvor meget, 

der ligger i skraldespanden ved siden af reolerne med det snavsede 

porcelæn. Alt skulle skrives ned, fortæller Jette Pedersen og 

glæder sig over den gode modtagelse, projektet har fået – og de 

mange roser, der er faldet af til køkkenet i den anledning… Det viser, 

at folk ikke er så bange for at prøve noget nyt, når det tager sig 

godt ud på disken! 

Listerne blev så sendt til Dorte Bøgeskov, som kigger i enkeltheder 

og får et håndfast overblik over, hvor meget der spises, hvad der 

er stor afsætning på – og hvor stort spildet er. Og hvad en reel pris 

vil være i fremtiden. 

- Man kan kun slumpe sig til, hvad der bliver spist meget af og 

Fremragende..! 

SUND MAD 

nr. 1/2008 

Premierløjtnant Christian Thordal er både uddannet kok og tjener 

og har været 10 år i restaurationsbranchen. Han synes, at det generelt 

er befriende, at der lægges mere vægt på ernæringsrigtig mad i 

Forsvaret. 

hvad ikke. Ikke mindst i forsøgsperioden har det været svært, fordi 

mange flere end normalt valgte at spise i cafeterierne på grund af 

nyhedens interesse, den lave pris – og ikke mindst for at se, hvad 

det her sunde mad egentlig var for noget, fortæller Jette Pedersen 

midt i det store frokost-rykind, hvor der er gang i det varme køkken. 

Foruden Jette er der to andre faglærte kokke i køkkenet, fire 

servicemedarbejdere og en medarbejder i flexjob. 

- Vi var lidt i tvivl om, hvor stor rift der ville være om bønnegryden 

med oksekød plus kylling & ris med savoykål. Men der er godt 

nok ikke meget tilbage af nogen af retterne, konstaterer hun og ser 

ned i to store tømte skåle... 

- For at få et fuldstændig klart overblik over forbrug og spild, skal der 

vejes, måles og skrives ned på lange lister. Den del af arbejdet tager 

cirka 25 procent af arbejdstiden, siger cafeteriets kok, Jette K.W. 

Pedersen. 

„Det er værd at gå efter, for det er en super idé“ er det skudsmål, 

som forsøget får ved et af bordene i den lille messe. 

Et par af dem har droppet madpakken, mens forsøget kører, og 

håber meget, at den sunde mad bliver permanent. De har nemlig 

madpakke med, fordi de synes, at udbuddet normalt ikke er så let, 

som de gerne vil have det, og som de spiser derhjemme: fedtfattigt 

og godt med grøntsager. 

15

16 nr. 1/2008 

PERSONALEFORHOLD

Af redaktør Henning Lahrmann 

Fotos: Bo Jarner 

F 

Forsvarsministeriet har et ønske om at modernisere 

forvaltningen af Forsvarets militære personel bl.a. 

med det formål, at personellet får størst mulig indflydelse 

på egen karriere. Derfor er der sat et arbejde i 

gang med at undersøge muligheden for en hel eller 

delvis overgang fra et personelbeordrings- til et ansøgningssystem. 

Det oplyser chefen for 2. afdeling i Forsvarsministeriet, Laila 

Reenberg, som fortæller, at det i de seneste par år i stigende grad har 

været diskuteret, hvorfor Forsvaret fortsat har et beordringssystem 

og ikke et ansøgningssystem – i lighed med f.eks. politiet. 

I forbindelse med den aktuelle fokusering på rekrutterings- og 

fastholdelsessituationen i Forsvaret er der behov for at analysere 

virkemåder samt fordele og ulemper for både beordringssystemet 

og ansøgningssystemet. 

Forsvarsministeriet har nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, 

som skal foretage en analyse af værdien af at indføre et ansøgningssystem 

– helt eller delvist. 

Afdelingschef Laila Reenberg er udpeget som formand, og arbejdsgruppen 

har deltagelse af fungerende kontorchef Pernille 

Olesen og major Mikkel Damgaard fra Forsvarsministeriet, 

oberstløjtnant Morten Danielson fra Forsvarskommandoen, 

oberstløjtnant Morten Thomsen fra Hjemmeværnskommandoen, 

administrationschef Andreas Raben Leventzau fra Forsvarets 

Efterretningstjeneste samt oberstløjtnant Finn L. Nielsen fra Forsvarets 

Personeltjeneste. Sekretariatet udgøres af major Carsten S. 

Hasenfuss og major Christian Reventlow-Mourier fra Forsvarsministeriet. 

„Arbejdsgruppen til undersøgelse af mulighed for overgang fra 

et personelbeordrings- til et ansøgningssystem“ skal afgive betænkning 

om, hvorvidt Forsvaret helt eller delvis bør overgå fra det 

nuværende beordringssystem til et ansøgningssystem for den samlede 

gruppe af militære medarbejdere i Forsvaret eller eventuelt for 

dele heraf. Arbejdsgruppen skal aflevere en samlet indstilling om 

muligheden for overgang til anvendelse af et ansøgningssystem senest 

den 20. juni 2008. 

Kan ikke rekruttere „fra gaden“ 

- Det er klart, at der vil være store udfordringer ved at overgå til et 

ansøgningssystem. Men et ansøgningssystem er mere i tråd med 

en moderne personalepolitik og et 2008-syn på vore medarbejdere 

end et beordringssystem. Derfor har vi besluttet at finde ud af, om 

og hvordan man kan minimere barriererne. Ligesom der både er 

fordele og ulemper ved et beordringssystem, vil der også være det 

ved et ansøgningssystem. 

Én af de særlige udfordringer ligger i, at vi selv uddanner vores 

militære personel og altså ikke bare kan rekruttere folk „fra gaden“, 

siger Laila Reenberg til Danske Officerer, og hun understreger, at 

der med nedsættelsen af arbejdsgruppen ikke er truffet beslutning 

om fuldstændig at droppe beordringssystemet og overgå til ansøgningssystemet. 

PERSONALEFORHOLD 

nr. 1/2008 

Beordringssystemet måske på vej ud 

Hurtigtarbejdende arbejdsgruppe skal undersøge fordele og ulemper ved et ansøgningssystem 

17 

- Men under alle omstændigheder vil 

en afdækning af det nuværende system 

give os mere viden om, hvordan 

det virker. Dermed vil arbejdet også 

kunne føre til en modernisering af beordringssystemet 

i det omfang, det 

helt eller delvis bibeholdes. 

På baggrund af bl.a. de udviklingstiltag 

og konklusioner, der fremkom af 

arbejdet i Arbejdsgruppe Personel- og 

Uddannelsesstruktur samt fra „Review 

af Forsvarets Personeltjeneste“, er det 

meningen, at arbejdsgruppen skal 

analysere, hvorledes en fuldstændig eller 

delvis overgang til et ansøgningssystem 

vil påvirke evnen til at tiltrække, 

fordele, udvikle, fastholde og afvikle 

kompetente medarbejdere. Der er som 

minimum tre perspektiver, som kan 

vejes op mod hinanden, nemlig: 

- Medarbejderens perspektiv. 

- Den enkelte foresattes/enheds („slutbrugerchef“) perspektiv. 

- Forsvarets samlede organisatoriske perspektiv. 

I et samlet organisatorisk perspektiv skal et beordrings- eller ansøgningssystem 

sikre den ønskede fordeling og udvikling af personellet. 

Herunder skal systemet understøtte opstilling og udsendelse af 

personel i internationale operationer. 

Laila Reenberg understreger, at hun ikke kan forestille sig, at der 

bliver tale om at bruge et ansøgningssystem ved sammensætningen 

af styrker til INTOPS. Her er det både i arbejdsgivers og arbejdstagers 

interesse, at den byrde ikke lægges over på den enkelte medarbejder. 

Vil påvirke udstikkerne 

Vi spørger Laila Reenberg, om indførelsen af et helt eller delvist ansøgningssystem 

vil komme til at påvirke dagligdagen for udstikkerne 

i FPT. - Der er klart, at det vil det komme til, siger hun. 

Inden jul orienterede afdelingschefen personelorganisationerne 

om nedsættelse af arbejdsgruppen, og hun vil efter behov og løbende 

orientere organisationerne. 

Ifølge kommissoriet for arbejdsgruppen er målet, at den enkelte 

medarbejder skal sikres nyttiggørelse og videreudvikling af egne 

kompetencer, herunder føle ansvar for egen karriere. Den ansattes 

personlige ønsker skal i størst muligt omfang imødekommes. 

Laila Reenberg mener, at et ansøgningssystem kan opbygges på 

mange måder. F.eks. kan det omfatte samtlige ansatte eller måske 

kun udvalgte dele eller niveauer. 

- I arbejdsgruppen vil vi trække på erfaringer fra større sammenlignelige 

offentlige myndigheder og udenlandske forsvar. Vi vil 

bl.a. se på, hvordan man gør i det norske forsvar, som har et delvist 

ansøgningssystem i dag, slutter afdelingschef Laila Reenberg.

18 nr. 1/2008 NYT MATERIEL 

Milliarder til Terma 

Uanset om Danmark vælger det amerikanske Joint Strike Fighter eller det svenske Gripen, når der 

skal findes afløser for F16-flyene, får århusianske Terma glæde af flykøbene. De har samarbejdsaftaler 

på en halv snes milliarder med både Lockheed Martin og SAAB 

Af journalist Ingrid Pedersen 

Fotos: Karsten Weirup 

B 

Både forsvarsindustrien og energi- og miljøindustrien 

får glæde af de nye fly, når der er valgt en afløser 

for F16 – i hvert fald hvis regeringen ender med at 

vælge det svenske Gripen, der produceres af Saab. 

Det lovede virksomhedens administrerende direktør, 

Åke Svensson, da han kort før jul præsenterede Saabs 

samarbejdsaftale med dansk industri. 

En sikker vinder, uanset hvilket fly der bliver valgt, er århusianske 

Terma, der har indgået samarbejdsaftaler på 9-10 milliarder 

kroner med begge de virksomheder, der konkurrerer om at levere 

de næste jagerfly. 

- Men det er ikke kun indenfor forsvarsteknologi, vi samarbejder. 

Vi har også et samarbejde med andre danske virksomheder – 

blandt andet vindmølleindustrien, understregede Åke Svensson. 

Han fremhævede også, at flyet bliver bygget til at være omkostningsbevidst 

– ikke bare i indkøbspris. Også vedligeholdelsesomkostningerne 

vil blive lave i de næste 40 år, lovede han. 

Samtidig stillede Saab et langsigtet samarbejde med danske industrivirksomheder, 

der vil overstige værdien af de indkøbte fly, i 

udsigt. 

Aftalen kan komme til at omfatte op til 48 fly af typen Gripen 

Next Generation, men Saab ønskede ikke at offentliggøre prisen på 

flyene. Han mente dog, at Gripen er det billigste fly. 

Saab har leveret fly til forsvaret i Sydafrika, Tjekkiet, Ungarn og – 

naturligvis – Sverige. 

Bedst for dansk industri 

Termas administrerende direktør, Jens Maaløe, fremhævede, at 

han var meget glad for udsigten til samarbejdet med Saab. 

Terma har tidligere talt varmt for det amerikanske Joint Strike 

Fighter, som firmaet også har en samarbejdsaftale med. 

- Min opgave er ikke at vælge fly, men at sikre den bedste samarbejdspakke 

for dansk industri, og jeg håber, at Folketinget snart 

træffer en beslutning, sagde han og tilføjede, at uanset hvilket fly, 

der bliver valgt, vil det bidrage meget til Terma. 

Virksomheden ligger i Lystrup ved Århus og udvikler bl.a. kommando- 

og kontrolsystemer, radarsystemer, systemer til beskyttelse 

af fly, rumfartsteknologi og strukturdele til flyindustrien. 

I gang med vurderinger 

Anders Rex Christensen, chef for Forsvarets kampflykontor, understreger, 

at køb af flyene naturligvis er en politisk beslutning, og at 

Forsvarets evalueringsgruppe endnu ikke er færdig med den mili- 

tærfaglige anbefaling af, hvilket fly der er det bedst egnede til det 

danske forsvar. 

Vi vurderer flyene på, hvor effektive de er på missioner, hvordan 

dets – og pilotens overlevelsesevne er, hvor store anskaffelsesomkostningerne 

og „driftsomkostningerne“ er – det man normalt kalder 

Life Cycle Cost –, og hvor fremtidssikret flyet er, forklarer han 

og tilføjer, at indkøb af nye fly til Forsvaret jo er et kæmpeprojekt, 

så det er også et spørgsmål om at vurdere, om flyet kan det, der bliver 

lovet. 

- Men vi er i gang med at vurdere tilbuddene ud fra de seks kriterier, 

og så er det efterfølgende op til politikerne at træffe en afgørelse, 

siger han. 

Oprindeligt var tre flyproducenter inde i billedet som leverandører 

af F16-flyenes afløser. Det var foruden det svenske Gripen fra Saab, 

Eurofighter fra et fælles europæisk konsortium og det amerikanske 

Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin, der også har et 

samarbejde med Terma. Kort før jul trak Eurofighter sig ud af konkurrencen 

om at levere fly til Danmark, så det nu kun er de to andre, 

der kæmper om leverancen. 

Gripen Next Generation 

Længde: 14,1 meter 

Vingefang: 8,4 meter 

Vægt (tomt): 7.000 kilo 

Lastkapacitet: 6.000 kilo 

Maksimumvægt ved take-off: 16.000 kilo

Øverst: SAAB’s CEO Åke Svensson offentliggjorde det planlagte milliard-samarbejde 

med danske industrivirksomheder. 

Nederst:- Min opgave er ikke at vælge fly, men at sikre den bedste samarbejdspakke 

for dansk industri, og jeg håber, at Folketinget snart træffer en 

beslutning, sagde Termas administrerende direktør, Jens Maaløe. 

ANNONCE 

AFLØSERVAGT 

- timelønnet 

Vi søger (hurtigst muligt) timelønnede 

afløservagter i 2008. 

Du vil få ansvaret for varetagelse 

af sikkerhed og servicering af 

museets gæster. Din nærmeste 

overordnede er vagtmesteren. 

Stillingen: Din primære arbejdsopgaver 

vil være at holde vagt i 

samlingerne og servicere gæsterne. 

Du skal også kunne være 

behjælpelig med vagt og servicering 

af gæster ved arrangementer 

på alle tidspunkter af døgnet. 

På længere sigt må du også forvente 

at blive oplært i kontrolcentralen, 

så du vil kunne fungere 

i denne funktion. 

Du skal være indstillet på maximum 

60 timers arbejde om 

måneden. Du skal være fleksibel 

og udadvendt samt have et positivt 

livssyn. Du skal være parat 

til at tage et ansvar, være handlekraftig 

og udvise en myndig 

holdning. 

Løn- og ansættelsesforhold: 

Ansættelse i henhold til organisationsaftale 

for vagtfunktionærer 

i staten samt STK-fællesoverenskomsten. 

Eventuelle spørgsmål vedrørende 

stillingen bedes rettet til vagtmester 

Kristian Tanderup på 3374 

8544 eller overvagtmester Per I. 

Hansen på 3374 8630. 

Ansøgningen sendes til: 

Statens Museum for Kunst 

Sølvgade 48-50 


Mærket: Afløservagt.

20 nr. 1/2008 USA I ET VALGÅR 

Strid om marineinfanterister 

til Helmand-provinsen 

Det amerikanske udrykningskorps er udmattet af to års engagement i 

den upopulære krig i Irak og foreslår nu at overføre sin stående styrke 

på 25.000 infanterister til Helmand og Kandahar. Men idéen bliver mødt 

af kritik i den amerikanske hær og flyvevåben 

Af journalist Martin Burcharth, Boston 

DDet amerikanske marineinfanteri vil have sine to 

brigader trukket ud af Anbar-provinsen i Irak og 

sendt videre til Afghanistan, hvor de skal afløse 

27.000 hærsoldater i kampen mod Al-Qaeda og 

Taleban i Helmand og Kandahar. 

Den opsigtsvækkende nyhed kom for dagen for et 

par måneder siden. Ifølge de amerikanske aviser, The New York Times 

og The Washington Post, havde øverstkommanderende for 

marineinfanteriet, general James T. Conway, fremlagt forslaget 

over for det værnfælles kontor i Pentagon. Idéen fik en blandet 

modtagelse, men blev ikke direkte afvist – ikke mindst, fordi det er 

de politisk udnævnte i Forsvarsministeriet, som skal tage den endelige 

beslutning. 

Indledningsvis svarede forsvarsminister Robert Gates diplomatisk 

på et spørgsmål fra en journalist, at forslaget endnu ikke havde 

fundet vej til hans skrivebord. Men her efter nytår har Gates givet 

grønt lys for at sende et beskedent antal marineinfanterister til det 

sydlige Afghanistan, nemlig en styrke på 3.200, som midlertidigt 

skal hjælpe med at stoppe det stigende antal angreb fra Taleban. 

Samtidig kritiserede ministeren NATO-styrkerne for ikke at kunne 

føre guerrillakrig. 

Idéen fra marinekorpsets generaler om flytningen var yderst 

kontroversiel og „en varm kartoffel“ at håndtere for forsvarsministeren. 

Der har traditionelt været gnidninger mellem de fire værn i 

USA’s væbnede styrker. Størst jalousi hersker dog mellem marineinfanteriet 

(180.000 soldater) og hæren, som er tre gange større 

med 520.000 professionelle soldater, hvortil skal lægges 350.000 

nationalgardister og 190.000 hær-reservister. 

I november 2001 blev marineinfanteriet indsat som spydspids 

sammen med hærens, flyvevåbnets og flådens specialenheder i 

landoffensiven mod Afghanistan. I stedet for at blive i Afghanistan, 

deltog værnet i invasionen af Irak i 2003, hvor infanteristerne 

i de seneste år har haft to brigader på 25.000 mand udstationeret i 

Anbar-provinsen, som Al-Qaeda i Irak indtil for nylig kontrollerede 

fuldstændigt. 

Vil ud af Irak 

Allerede nogle få måneder inde i besættelsen af Irak anmodede generalerne 

i marinekorpset imidlertid om at få deres styrke trukket 

tilbage: - De nærede intet ønske om at hænge fast. Det er jo ikke 

meningen med en hurtig udrykningsstyrke, der skal stå klar til at 

blive sat ind med kort varsel i internationale brændpunkter, forklarer 

tidligere hærbrigadegeneral Kevin Ryan til Danske Officerer. 

Men hærgeneralerne slog bremsen i. De ville ikke være alene om 

at bære byrden i Irak. 

- Hæren er ligesom marineinfanteriet blevet spændt til det yder- 

ste, så hvorfor skulle de andre slippe, siger Ryan, der som vicechef 

for hærens strategiske planlægning var medansvarlig for den logistiske 

planlægning af Irak-krigen. Siden 2005 er han seniorforsker 

på Belfer Center for Science and International Affairs på Harvarduniversitets 

Kennedy-skole. 

Ryan tolker marinekorpsgeneralernes seneste initiativ som endnu 

et forsøg på at komme ud af Irak, en yderst upopulær krig i den 

amerikanske befolkning. 

Men general Conway og hans rådgivere skal over for den værnfælles 

kommando have argumenteret, at det ville være logisk at 

etablere en arbejdsdeling mellem hæren og marineinfanteriet i 

henholdsvis Irak og Afghanistan. Det kunne lette noget af det pres 

på hærledelsen, som hidrører fra at skulle planlægge og udkæmpe 

to krige på en gang. Marineinfanteriet vil nemlig i teorien kunne 

operere sine egne forsyningslinjer i Afghanistan med skibe, transportkøretøjer 

og helikoptere. 

Det enestående træk ved det over 200 år gamle værn er, at hver 

brigade indeholder tre komponenter – en kampstyrke, en luftstyrke 

og en logistisk komponent – som er underlagt en enkelt kommandoenhed. 

Det skaber en høj grad af fleksibilitet, mobilitet og 

uafhængighed på slagmarken. Marineinfanteriets kommandoenheder 

vil ifølge forslaget skulle afløse hærens hovedkvarter i Afghanistan, 

omend stadig være underlagt NATO’s kommando. 

Strid om egnethed 

Ifølge The New York Times støtter flere af hærens generaler synspunktet 

om, at en arbejdsdeling ville lette presset på hæren og gøre 

begge værn til mere effektive kampkompetencer. Andre er lodret 

uenige, heriblandt eksgeneral Ryan: 

- Det er jo den værnfælles centrale kommando, som koordinerer 

alt det logistiske arbejde for de to krige. Jeg tror, at marineinfanteriet 

inderst inde stræber efter at rive sig løs fra hærens altomfavnende 

tag i Irak. De vil have lov til at bestemme for sig 

selv i Afghanistan. Desuden bør man bemærke, at en arbejdsdeling 

ville udgøre et brud med den overordnede filosofi bag 

værnsfælles operationer, siger han. 

En sideordnet konsekvens af overførslen af to marinebrigader til 

Afghanistan ville være, at det amerikanske flyvevåbens rolle i Afghanistan 

ville blive overflødig. Det vil uden tvivl vække modstand i 

dette mindre værn. Dog vil det ukendte antal amerikanske specialstyrker, 

som er involveret i jagten på højtstående Al-Qaeda og Taleban-ledere, 

ikke blive berørt i henhold til Conways plan. 

Det endnu uafklarede spørgsmål er, hvorvidt marineinfanteriets 

integrerede kampenheder på en eller anden måde ville være bedre 

egnet end hæren til kæmpe i Afghanistan. Nogle kilder i infanteriet 

fremfører, at infanterister er specielt trænet til at kæmpe i bjergrige

områder, hvilket er relevant for slagmarken i Helmand og Kandahar, 

men ikke for Anbar-provinsen. 

Også her melder Kevin Ryan pas: - Hæren er mindst lige så god til 

at kæmpe i bjerge som infanteristerne. Den har sin egen skole til 

bjergkrigsførelse, siger han. 

Aktive generaler i hæren fremfører under dække af anonymitet i 

de to aviser, at marineinfanteriet aldrig var skabt til at operere med 

forsyningslinjer fra havet og langt ind i landet. De skal kunne gå 

hurtigt ind og hurtigt ud: - Der er meget langt fra havet til Afghanistan. 

Hertil kommer, at infanteriet ikke er bygget op til at skulle klare 

sig på egen hånd i en lang periode uden udvidet support fra hæren, 

bemærker en hærgeneral. 

Rædselsfuld og dyr krig 

At marineinfanteriet i det hele taget er så dybt involveret i de to krige 

skyldes primært det forhold, at hæren ikke har mandskab nok til 

at klare begge opgaver. Ifølge en doktrin – der går tilbage til den kolde 

krig – skal hæren kunne udkæmpe to krige på en gang og samtidig 

have stående styrker til rådighed i fire verdensregioner – nemlig 

Europa, Mellemøsten, Asien og Latinamerika. 

De to samtidige krige i Afghanistan og Irak har tydeliggjort den 

kroniske mangel på mandskab og ressourcer. Det er grunden til, at 

hæren håber at udvide sin tilgængelige styrke med 74.000 soldater fra 

2010 og frem. Opgaven skal primært løses ved gennem fastholdelsestiltag, 

såsom at overtale soldater og underofficerer til at blive i hæren 

og gennem rekruttering af flere nationalgardister i delstaterne. 

Det er således muligt, at marineinfanteriet kan se frem til et beskåret 

engagement i Irak om nogle år. 

USA I ET VALGÅR 

nr. 1/2008 

21 

Den øverstkommanderende for marineinfanteriet, general James T. 

Conway (forrest) ønsker at flytte sine to brigader fra Irak til 

Afghanistan. Det forslag fik en blandet modtagelse i Pentagon, som 

kun har flyttet en styrke på 3.500 mand. Her følges generalen af en 

gruppe marineofficerer efter en landing i Kabul International 

Airport i november måned, hvor han mødtes med en række lokale 

chefer. Fra venstre ses Lt. Col. Thomas V. Johnson, Sgt. Maj. of the 

Marine Corps Carlton W. Kent, Staff Sgt. Christopher M. Tirado, og 

Lt. Gen. John W. Bergman. Foto: US Marine Corps. 

- Det er muligt, at én af infanteriets to brigader kan blive trukket 

hjem fra Irak næste sommer i forbindelse med en reduktion af den 

samlede kampstyrke fra 20 til 12 brigader, forudser Ryan, som nøje 

følger situationen i Irak gennem kontakt med ekskolleger i Pentagon. 

Men så skal situationen i Irak være blevet stabiliseret yderligere. 

Lige nu planlægger øverstkommanderende general David Petraeus 

kun at bringe den amerikanske styrke ned til 15 brigader pr. august 

2008. 

Både fra politisk hold og blandt generaler i Pentagon næres et 

ønske om at få overført flere styrker fra Irak til Afghanistan snarest 

muligt: - Der er bred enighed om, at det kan gøre udslaget og eliminere 

Al-Qaeda og Taleban. Kommandanterne på slagmarken i Afghanistan 

ville anmode om flere tropper, hvis de havde udsigt til at 

få begæringen opfyldt. Og de ville med sikkerhed få opbakning fra 

det amerikanske folk, der anser krigen i Irak for at være rædselsfuld 

og alt for bekostelig, siger Kevin Ryan til Danske Officerer. 

Martin Burcharth er dagbladet Informations USA-korrespondent

22 nr. 1/2008 UDDANNELSE 

Major Henning O. Nielsen: - Al sanitetsuddannelse 

har meget stor bevågenhed fra 

allerhøjeste sted. 

Førstehjælpskursus på SOSU-skolen. 

Christian Rabøl Monby, major Henning 

Nielsen og Line Karlsen. 

I nødens stund… 

Hærens Logistikskole fandt usædvanlig samarbejdspartner til livsvigtig 

opgave, og kontrakten er blevet forlænget 

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

1Fotos: Michael Bo Rasmussen (PF) / Baghuset 

10 minutter kan være uendelig lang tid at vente, når en 

kammerat er ved at forbløde efter at være blevet skudt eller 

ramt af sprængstykker. 

Forholdene er lidt specielle i en kampsituation, hvor 

konstabler i kampuniform og fragmentationsvest kan risikere 

at skulle yde livreddende førstehjælp til en såret 

kammerat under beskydning, hvor de er målet. Hvordan der skal 

ageres i dette livsafgørende tidsrum, indtil kvalificeret hjælp når 

frem, lærer soldaterne på dette kursus, inden de sendes ud i en mission. 

Man skulle tro, at det foregik på et militært område med Forsvarets 

lærerkræfter, men nej. Hærens Logistikskole mangler i øjeblikket 

kvalificerede undervisere. Derfor er opgaven i at lære at bruge 

indholdet af sygehjælpertasken udliciteret til en civil institution, 

som også lægger faciliteter til i et utrolig skønt område i Hammer 

Bakker ved Vodskov nord for Aalborg. 

Dér ligger SOSU NORD, Social- og Sundhedsuddannelsen, hvor 

det ellers mest er kittelklædte kvinder inden for social- og sundhedssektoren, 

der er på skolebænken. Hele 2007 har de haft unge 

mænd og nogle få kvinder i uniform som medkursister. Men godt 

nok med et noget specielt kursusforløb. Indholdet i uddannelsen 

følger fagplanen for sygepasseruddannelsen, og temaet er omgående 

indsats, når fjenden slår til på internationale missioner, som det 

har været tilfældet flere gange i år både i Irak og Afghanistan. 

- Hæren mangler instruktører til at gennemføre uddannelsen af 

det store antal af sygehjælpere, der skal uddannes. Enten er vores 

instruktører selv udsendt i mission, eller også er de ikke-eksisteren- 

de i tilstrækkeligt stort antal, forklarer chefen for uddannelsen ved 

Hærens Logistikskole, major Henrik Westen-Jensen, Aalborg Kaserne. 

Det var ham, der søgte kontakt til det præhospitale uddannelsesmiljø 

i Nordjylland i bestræbelserne på at finde den rette 

samarbejdspartner – og altså endte hos SOSU NORD. 

Nu er det alvor… 

Uddannelsen af sygehjælperne er Logistikskolens ansvar, men indtil 

der er udannet et tilstrækkeligt stort antal kvalificerede instruktører, 

har man altså måttet ty til den civile samarbejdspartner. Fra 

årsskiftet skulle regimenterne rundt om i landet selv have stået for 

uddannelsen. Så langt er man dog ikke nået. Derfor er kontrakten 

med SOSU NORD blevet forlænget med et halvt år og med yderligere 

otte kurser, oplyser major Henning O. Nielsen. 

- På grund af det danske forsvars forøgede deltagelse i internationale 

operationer de senere år er uddannelsens varighed og indhold 

blevet væsentligt ændret og meget mere kompliceret end tidligere. 

Sygehjælperne skal simpelthen kunne mere under mere ekstreme 

forhold, pointerer Henrik Westen-Jensen, og chefen for Kursussektion 

Logistik ved HLS, major Henning O. Nielsen, tilføjer, at netop 

sanitetsuddannelsen har meget stor bevågenhed fra allerhøjeste 

sted. Det er et meget vigtigt signal at give, at når vi sender vores soldater 

i mission, så sender vi veluddannede sanitetsfolk med dem. 

I de „discipliner“, hvor der er våben involveret, trækkes undervisningen 

hjem på kasernen, hvor de overstås på få lektioner. 

Langt den største del af uddannelsen foregår hos SOSU, som har 

stillet et helt bygningskompleks til rådighed. Det har den fordel, at

Indholdet i uddannelsen på Førstehjælpskursus på SOSU-skolen følger 

fagplanen for sygepasseruddannelsen, og temaet er bygget op 

omkring internationale missioner i Irak og Afghanistan. 

„Det er indholdet af den udleverede sygehjælpertaske, de 

lærer at bruge på dette kursus. Hvordan den anvendes, 

og hvorfor den anvendes. Det kan civile lærerkræfter gøre 

lige så godt som militære.“ 

Chefen for uddannelsen ved Hærens Logistikskole, 

major Henrik Westen-Jensen, om samarbejdet med SOSU. 

kursisterne kan koncentrere sig om emnet i de to uger, kurset varer, 

uden „militære“ og almindelige dagligdags afbrud, som let kan forekomme, 

hvis soldaterne er i vante omgivelser på kasernen. Af 

samme grund bor kursisterne normalt på kursusstedet. 

Hærens Logistikskole og SOSU Nord har tegnet en etårig kontrakt 

omfattende omkring 25 kurser i sygehjælperuddannelse med 

maksimalt 20 deltagere på hvert hold. 

Uddanner for Amtsrådsforeningen 

- Vi er en social- og sundhedsskole, der uddanner og efteruddanner 

social- og sundhedsassistenter. Men vi har også en kursus-udviklingsafdeling, 

som tager sig af andre opgaver og andre aktiviteter, 

siger afdelingsleder Lene Kvist, SOSU. 

- De sidste seks år har vi for Amtsrådsforeningen uddannet niveau 

2-reddere til ambulancetjenesten. Det er i den sammenhæng, 

vi blev involveret med Hærens Logistikskole omkring uddannelsen 

af deres sygehjælpere. Det er en spændende opgave. Afdelingen, 

der står for undervisningen, har 20 lærere, hvoraf fire-seks med sygeplejerfaglig 

baggrund. Desuden køber vi eksterne undervisere, 

hvoriblandt der er én med militær baggrund, som har arbejdet i 

ambulancetjenesten uden for landets grænser og altså har en paramedicinsk 

uddannelse, forklarer Lene Kvist. 

Eksperten 

UDDANNELSE 

nr. 1/2008 

Én af de eksterne lærerkræfter, SOSU har hentet ind som 

timelærer til uddannelsen af de nye sygehjælpere, er Michael 

Holmgaard, 35 år og med en særdeles kvalificerende fortid. 

Som konstabel og overkonstabel var han udsendt fire gange – 

på Hold 3 og 5 i Bosnien og Hold 1 og 2 i Kosovo. 

- Med tiden som reservist i Den Internationale Brigade var 

jeg i Forsvaret i næsten fem år, inden jeg blev civilt ansat ved 

FN, fortæller Michael Holmgaard. Jeg er uddannet paramediciner 

i Sydafrika og uddannet som livvagt og har arbejdet 

som sådan for FN i fem år. Har kørt lægebil i Sydafrika og 

været i Irak som civil sikkerhedsvagt. Jeg føler, jeg har en 

masse at give til soldaterne. Alt det, jeg underviser i, har jeg 

prøvet selv. Den erfaring er meget værd, synes jeg. Projektet 

her er rigtig godt. 

Det er den vej, jeg selv er gået mere over i – nemlig sanitetsdelen. 

- Det er ikke længere Cypern, folk er udstationeret til – og 

Kosovo er efterhånden en halv ferielejr. Soldaterne her sendes 

ud, hvor der virkelig kan ske skader. Jeg 

uddanner dem til at tage vare på hinanden 

og sig selv. Inden for præhospital vil 

det sige, at kunne holde folk i live i 

omkring 10 minutter, indtil effektiv hjælp 

kommer, selvom vi jo ved, at under krigshandlinger 

kan det godt vare længere. Her 

er det gruppens sanitetsmand, gruppens 

„præhospital“, der lærer at klare en kritisk 

patient i de vigtige minutter, siger Michael 

Holmgaard. 

Fakta: 

Michael Holmgaard – et stærkt kort i undervisningen. 

Hærens Logistikskole ligger på Aalborg Kaserne og er en af 

hærens største skoler: 

- Udbyder omkring 110 forskellige kurser. 

- Producerer cirka 70.000 kursusdage om året. 

- Gennemfører en omfattende studieudviklings- og rådgivningsvirksomhed 

- Adjektivet præhospital betyder „førhospital“ og henviser til 

den behandling, en patient undergår før ankomsten til 

hospital for eksempel af lægmand med eller uden førstehjælpskursus. 

- Siden sidst i 90’erne har politikerne i Danmark fået større 

fokus på præhospital behandling. 

- Man søger i større grad at kvalitetsudvikle behandlingen 

gennem opgradering af ambulancerne, uddannelse af 

paramedicinere samt indførelse af lægeambulancer og 

akutbiler. 

- Deltagerne i sygehjælperuddannelsen er rekrutteret blandt 

personel, der som sekundær funktion skal virke som sygehjælpere 

eller videreuddannes i sanitetsfaglig funktion. 

23

24 nr. 1/2008 NORDISK SAMARBEJDE 

En organisationsprocent på 98 

HOD samarbejder med Det finske Officersforbund 

i Nordiske Officerers Alliance (NOA). Det 

finske Officersforbund kender også til fastholdelsesproblemer, 

fortæller formanden 

Af journalist Steen Cadan 

Fotos: Marko Varama 

T 

To store problemer for de finske officerer er løn og arbejdsforhold, 

og hvad angår det sidste, skyldes det 

især en omstrukturering af det finske forsvar i 2005. 

Det var en rent politisk beslutning, der gik imod Forsvarets 

egne ønsker, siger formanden for Det finske 

Officersforbund, major Harri Westerlund. 

Men før Deres udsendte fra Danske Officerer kan få noget at vide, 

skal vi lige starte med et lille glas af den berømte marskaldrik – efter 

den finske frihedshelt, feltmarskal, baron Carl Gustav Emil von 

Mannerheim (1867-1951), som havde taget den tradition med sig til 

Finland fra sin tidligere tjeneste i Chevaliergarden i Skt. Petersborg. 

Officererne fik hver dag et glas til frokost og to til middag, men så var 

glassene naturligvis også fyldte til randen, for det var jo staten, der 

betalte. 

Og så skal jeg lige have statistikken i orden, før vi kan tale om det 

politiske forbundsarbejde. Forbundet har 5.406 medlemmer, hvoraf 

lidt over 3.000 er aktivt tjenstgørende indenfor Forsvaret og bevogtningen 

af grænserne. Endvidere er 500 kadetter og knap 2.000 pensionister 

også medlemmer af forbundet. Forsvaret hører under Forsvarsministeriet, 

og grænsebevogtningens 200 officerer hører under 

Indenrigsministeriet, men begge officersgrupper får præcis den 

samme uddannelse, dog med nogle specielle kurser for officererne 

indenfor grænsebevogtningen. 

Varieret pensionsalder 

Officersuddannelsens første skoleår er fuldstændigt ens for alle, derefter 

er uddannelsen 3-årig værnsopdelt, hvor det sidste halvår igen 

består i en fællesuddannelse i Helsinki. Efter 3-4 år som løjtnanter 

ved egne værn følger en 2-årig uddannelse, hvorpå man er kaptajn. 

Efter den 3-årige kadetskole er løjtnanterne i flyvevåbnet piloter, 

men videreuddannes endnu to år i diverse flyvediscipliner, kampflyvning 

o.s.v. Piloterne får efter afgangen fra Kadetskolen 2.200 euro 

mere i løn end løjtnanterne i de andre værn, ligesom de har en 

kontrakt på 10,5 år. 

Pensionsalderen for en finsk officer er 55 år, men for oberster og 

generaler er den dog 60 år, og for medlemmer af Forsvarskommandoen 

er den 63 år, og forsvarschefen er netop blevet 63. Pensionen 

udgør 60 procent af gennemsnittet af de sidste 10 års løn, når man 

har været ansat indenfor Forsvaret i mindst 30 år, idet de 60 procent 

beregnes som 2 procent for hvert år, man har været ansat. 

– Er man ikke militært, men statsligt ansat, er procentsatsen ikke 2 

men kun 1,5. Pensionsalderen er til gengæld 63 år, men man kan også 

vente med at gå på pension, til man bliver 68 år, hvorved man optjener 

et pensionstillæg på max. 3-4 procent pr. år for tiden efter det 

63. år. 

En ikke-militær og -menneskelig omstrukturering 

Harri Westerlund fortæller om forbundets arbejde: - Vi forhandler 

lønaftaler med Forsvarsministeriet. Vi er ved at være igennem en 

omstrukturering (2005-2008) af det finske forsvar, hvor ledelsen af 

hæren skulle flytte fra Helsinki til Hämeelinna. Det var Forsvarskommandoens 

ønske, hvorimod Forsvarsministeriet mente, at man 

skulle flytte til Mikkeli – ca. 230 km. fra Helsinki. Men mange af officersfamilierne 

vil fortsat bo i Helsinki, hvor de har og kan finde arbejde, 

for i Mikkeli findes der eksempelvis ikke universitet eller andre 

højere uddannelsesmuligheder for officerernes børn. Derfor bliver 

de boende. 

- Det var både tvunget og „frivilligt“, at officererne skulle flytte til 

Mikkeli; skønt loven siger, at officerer skal skifte tjenestested, hvis 

Forsvarskommandoen beordrer dem til det, så er der stadig ubesatte 

stillinger, idet Forsvaret fortsat søger officerer til Mikkeli. 

- Omstruktureringen omfatter ikke alene udflytningen af ledelsen 

af hæren, men også søværnets ledelse skal flytte fra Helsinki til Turku, 

så dér har man de samme problemer. Forsvarskommandoen ønskede 

ledelsen af søværnet placeret i Helsinki, men politikerne ønskede 

en udflytning til Turku, som også ligger ca. 200 kilometer fra 

Helsinki. 

- For flyvevåbnet gælder, at uddannelsesstedet for piloter, Kauhava, 

ligger i midten af Finland, og det er måske heller ikke et godt sted, 

når flyvevåbnets ledelse er placeret i Jyväskylä 370 km. nord for Helsinki, 

og de øvrige garnisoner er spredt ud over Finland, såsom Kuopio: 

300 km., Rovaniemi: 500 km. og Tampere: 300 km. fra hovedstaden. 

Så også i flyvevåbnet har man et problem. 

- Gennemgående er den militære omstrukturering ikke udsprunget 

af et ønske fra Forsvarets side, men er en rent politisk beslutning, 

hvor man ikke har skelet til eksistensmulighederne for den medfølgende 

familie, ægtefællers erhvervsmuligheder, børns uddannelsesmuligheder 

o.s.v. Dette er en fejltagelse, så omstruktureringen er ikke 

lykkedes videre godt her i Finland. 

Frivillig udstationering 

- Vi har omkring 800 personer fra alle militærgrupper stationeret i 

udlandet, og heraf er de 150 officerer. Vi ser hele tiden efter, hvordan 

lønnen og sikkerhedsforholdene er, og arbejder vi ikke hårdt med 

dette, sker der slet ikke noget. Alle officerer, der arbejder i udlandet, 

er frivillige. Det arbejde kan man ikke beordres til at tage. 

- Netop nu er der en balance i systemet med udstationerede officerer, 

men om et eller to år kan der opstå et problem med at finde tilstrækkeligt 

med officerer til tjeneste i udlandet, hvis ministeriet ikke 

betaler mere til officererne i både løn og forsikring.

Den finske frihedshelt, feltmarskal, baron Carl Gustav Emil von Mannerheim og Det 

finske Officersforbunds formand, major Harri Westerlund, har fortsat meget tilfælles ud 

over den berømte marskaldrik. Det var nemlig Mannerheim, der oprindelig forærede 

officersforbundet en pragtfuld, centralt beliggende rigmandsvilla i Helsinki med en fantastisk 

havudsigt. Villaen benyttes i dag som restaurant og drives i fællesskab med 

reserveofficersforbundet. Her ses Harri Westerlund foran et portræt af feltmarskallen. 

Fastholdelsesproblemer 

- Dårlig balance på grund af ringe løn viser sig nu indenfor de hjemlige 

officerslinjer, hvor der afgår 20-25 officerer om året. Det drejer 

sig faktisk om ganske dygtige officerer, der er velegnede som ledere, 

og de private arbejdsgivere betaler også bedre løn end staten. Det er 

bestemt én af årsagerne til, at de trækker sig fra Forsvaret. 

- Vore piloter forlader os også, idet blandt andet Finnair har et 

stort behov for piloter, og så betaler man bedre end i Forsvaret. Så er 

der også noget andet, idet piloterne i Forsvaret blot har 10,5 års kontrakt, 

hvorefter kontrakterne genforhandles hvert tredje år. Der eksisterer 

sågar 1-årige kontrakter. Når Forsvaret ikke har nok penge, får 

piloterne ikke den tilstrækkelige flyvetid til at fastholde deres flycertifikat. 

- Hvis lønnen ikke snart forhøjes for piloterne, kan der ske det, at 

flere frivilligt forlader flyvevåbnet til skade for kontinuiteten. Vi havde 

et problem i 1997-98, hvor lidt færre end 40 piloter pr. år forlod 

Forsvaret og blev piloter i Finnair og andre luftfartsselskaber. I dag 

har vi 63 Hornet F/A 18-jagerfly; hvis 20-30 forlader Forsvaret, så er 

der heller ikke tilstrækkeligt med piloter til at flyve vore jagerfly. 

Lønproblemerne skal løses 

På mit spørgsmål, om officerslønningerne er for ringe, svarer Harri 

Westerlund: 

- Indenfor Forsvaret har vi fem forskellige lønsystemer – officererne 

har deres eget, institut-officererne har deres, underofficererne har 

deres, de civile har deres, og de civile med universitetsuddannelse 

har deres lønsystem. Når nogle af grupperne arbejder sammen om 

det samme arbejde på samme niveau, kan det ske, at officererne får 

500 euro mindre i løn end en civilansat. Vi har gjort det klart overfor 

ministeriet, at dette problem skal løses – og meget snart! 

- Endvidere har vi endnu et problem, hvor man efter et års arbejde 

overføres til et helt andet job, hvorefter lønnen forringes med nogle 

hundrede euro. Vi er bestemt ikke enige med ministeriet, når noget 

sådant sker – også det skal løses! 

NORDISK SAMARBEJDE 

nr. 1/2008 

Vi er ikke i krig – med ministeriet 

- Vi er ikke i krig med ministeriet, men vore lønninger er lidt mindre, 

end staten betaler normalt, så vi kæmper meget for at få dem forhøjet, 

siger Harri Westerlund, som blev valgt til formand i 2005 og startede 

i 2006, og næste formandsvalg finder sted i 2008. Om det siger 

han: 

- Jeg synes vældig godt om dette krævende job, der består i at varetage 

officerernes løn og velfærd. Skulle jeg ikke blive genvalgt, tror 

jeg nok, at Forsvarskommandoen vil kunne finde en stilling til mig i 

hæren, som jeg kommer fra – eller måske noget helt andet, for eksempel 

inden for en helt anden organisation. Men min sjæl hænger 

ved officersarbejdet. I dag går jeg helhjertet ind for at forsvare officerernes 

rettigheder, så det andet har jeg ikke tid til at tænke på. 

Lidt mere statistik 

- Medlemskontingentet er 0,95 procent af den månedlige bruttoløn, 

den pensionerede officer betaler 55 euro pr. år, kadetter betaler en 

kadetdagløn, det er omkring 17 euro pr. år. 

I øvrigt har vi ikke mange flygtninge eller indvandrere i Finland, 

men alligevel er et par andengenerationsindvandrere blevet officerer. 

NOA-møde i Stockholm 

25 

Den 42-årige forbundsformand, 

Harri Westerlund, siger: - Vi er ikke i 

krig med ministeriet, men vore lønninger 

er lidt mindre, end staten 

normalt betaler, så vi kæmper 

meget for at få dem forhøjet. 

Nordiske Officerers Alliance holder det første af årets to 

møder den 21. – 22. februar. Denne gang i Stockholm, og 

emnerne på dagordenen er: 1) Befalingsmandsystemet og 

uddannelsesspørgsmål, 2) Udlandstjeneste, herunder forhold 

før og efter udsendelse samt 3) Arbejdstidsspørgsmål. 

Fra HOD deltager formanden, Bent Fabricius, næstformand/HRN 

Alan B. Richter, næstformand/HRN Bjarne 

Terkelsen og specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen.

26 nr. 1/2008 REGERINGSGRUNDLAGET 

Mulighedernes samfund 

Som optakt til sammensætningen af en ny regering 

forelagde statsminister Anders Fogh 

Rasmussen og økonomi- og erhvervsminister 

Bendt Bendtsen regeringsgrundlaget for den 

nye regering 

P 

Publikationen rummer 28 kapitler, hvoraf to handler 

om mål for forsvars- og udenrigspolitik, terrorbekæmpelse 

samt menneskerettigheder og udviklingsbistand. 

Regeringen vil iværksætte konkrete initiativer indenfor 

bl.a.: 

- samtænkning generelt samt specielt i Irak og Afghanistan 

- en samlet plan for indsats i det sydlige Afghanistan 

- nedsætte en forsvarskommission 

- på beredskabsområdet skal ske en styrkelse af øvelsesaktiviteterne 

- bekæmpelse af terrorisme, som skal ske i fuld respekt for menneskerettighederne 

International sikkerhed og stabilitet 

De globale trusler og udfordringer kræver i stadig stigende grad globale, 

fælles løsninger. Danmarks sikkerhed varetages bedst gennem 

et styrket europæisk og transatlantisk samarbejde baseret på 

fælles værdier og gennem fremme af et internationalt samarbejde, 

især inden for FN. 

Regeringen vil arbejde for, at der med styrkelsen af EU’s fælles 

udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU’s nye traktat sker en markant 

styrkelse af EU’s globale rolle. Regeringen støtter, at EU i stigende 

grad påtager sig ansvaret for militære og civile krisestyringsopgaver. 

Regeringen vil bidrage til at styrke samarbejdet inden for NATO, 

som udgør grundlaget for dansk sikkerhed og kernen i et stærkt 

transatlantisk partnerskab. 

Regeringen vil fastholde Danmarks høje internationale engagement 

i fredsbevarende og fredsskabende indsatser. Vi vil tilstræbe, 

at Danmarks internationale engagement baseres på brede flertal i 

Folketinget. 

Regeringen vil sikre, at erfaringerne fra de hidtidige danske engagementer, 

først og fremmest i Irak og Afghanistan, omsættes i 

fremadrettede initiativer, der kan styrke samtænkningen af den civile 

og militære indsats i forbindelse med danske militære indsatser. 

Særligt fordi Danmark i stigende omfang er militært engageret 

og yder bistand til genopbygning i meget konfliktramte og farlige 

områder, er der behov for at styrke samarbejdet mellem civile og 

militære aktører. 

I forhold til det danske engagement i den sydlige del af Afghanistan 

vil regeringen inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet 

plan for den danske indsats i Helmand-provinsen. I løbet af 2008 

vil regeringen fremlægge en samlet flerårig Afghanistan-strategi, 

der rækker frem til 2012. 

I forhold til Mellemøsten vil regeringen fortsætte Det Arabiske 

Initiativ. I forhold til den mellemøstlige fredsproces vil Danmark 

arbejde for, at EU er klar til at yde en markant støtte til regionen, såfremt 

der sker et gennembrud i forhandlingerne. 

I forhold til Irak vil regeringen styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen 

i 2008-2010. Endvidere vil nærområdeindsatsen 

blive fortsat i 2008. 

I forhold til Balkan og Kaukasus er det vigtigt at sikre en varig og 

fredelig afklaring af Kosovos status og en stabil, demokratisk udvikling 

på Balkan og i Kaukasus. 

Regeringen vil tage initiativ til at styrke den internationale indsats 

mod pirateri. 

Regeringen vil sikre, at der gennemføres krisestyringsøvelser både 

nationalt og regionalt, herunder i samarbejde med internationale 

partnere. 

Regeringen vil fortsat være en aktiv partner i den internationale 

indsats mod terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. 

Konkrete initiativer: 

- Analyse af erfaringerne med samtænkning i Irak og Afghanistan 

Regeringen vil anmode Dansk Institut for Internationale Studier 

om at udarbejde en analyse af de konkrete muligheder for en yderligere 

styrkelse af samtænkning af den civile og militære indsats i 

forbindelse med fredsstøttende operationer, baseret på først og 

fremmest erfaringerne fra de danske engagementer i Irak og Afghanistan. 

- Fremme samtænkning af civil og militær indsats 

Regeringen vil blandt andet med udgangspunkt i en analyse fra 

Dansk Institut for Internationale Studier gennemføre konkrete foranstaltninger, 

der kan styrke og sikre gennemførelsen af den militære 

og civile indsats i fredsstøttende operationer. Hvis situationen 

i et område vanskeliggør civile organisationers indsats, skal Forsvaret 

kunne bidrage til at løse sådanne opgaver. 

- Plan for indsats i det sydlige Afghanistan 

Regeringen vil inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet 

plan for det danske engagement i det sydlige Afghanistan, som vil 

indeholde pejlemærker for den militære indsats inden for den NA- 

TO-ledede operation, for den danske udviklingsindsats og for 

samtænkningsaktiviteter. 

- Afghanistan-strategi 

Regeringen vil i løbet af 2008 fremlægge en samlet Afghanistanstrategi 

2008-2012, der i forlængelse af Afghanistan-strategi 2005- 

2009 fastlægger hovedlinjerne og rammerne for den danske bistand 

og militære indsats i Afghanistan. 

Med henblik på at forberede grundlaget for de politiske 

drøftelser om et kommende forsvarsforlig vil regeringen snarest 

nedsætte en forsvarskommission. 

- Mellemøsten 

Regeringen vil fortsætte Det Arabiske Initiativ og arbejde for, at 

EU er rede til at yde markant støtte til regionen, hvis der sker et gennembrud 

i forhandlingerne om Israel/Palæstina-konflikten. 

- Irak 

Regeringen har allerede afsat 100 mio. kr. til nærområdeindsatsen 

for irakiske flygtninge og internt fordrevne i 2008. Derudover vil 

regeringen styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen i Irak i 

2008-2010 ved at afsætte yderligere 100 mio. kr. 

- Balkan og Kaukasus 

Regeringen vil med en øget indsats gennem naboskabsprogrammet 

og en markant deltagelse i EU’s nye Kosovo-mission yde sit bidrag 

til en stabil, demokratisk udvikling på Balkan og i Kaukasus. 

- Forsvarskommission

Regeringen vil nedsætte en forsvarskommission til forberedelse af 

et nyt forsvarsforlig for perioden efter 2009. 

- Pirateri 

Regeringen vil fremsætte initiativer vedrørende bekæmpelse af 

pirateri, herunder anvendelse af danske flådefartøjer, styrkelse af 

den internationale ramme for bekæmpelse af pirateri og kapacitetsopbygning 

i de skrøbelige stater, som piraterne typisk opererer 

fra. 

- Beredskabet 

Regeringen vil styrke øvelsesaktiviteterne nationalt og regionalt 

med henblik på at sikre effektiv koordination af indsatsen ved større 

hændelser og kriser indenfor og udenfor Danmark. 

En mere fri og retfærdig verden 

I de kommende år vil regeringen fortsat have et stærkt fokus på demokrati 

og menneskerettigheder. 

Danmark vil styrke indsatsen i EU og FN med henblik på at fremme 

menneskerettigheder. Det gælder blandt andet debatten om 

forholdet mellem ytringsfrihed og religionsfrihed. 

Danmark vil også tage initiativer i det internationale samarbejde, 

der sikrer, at bekæmpelse af terrorisme sker i fuld respekt for 

menneskerettighederne. 

Regeringen vil over en årrække sigte på at øge den danske 

REGERINGSGRUNDLAGET 

nr. 1/2008 

27 

ulandsbistand. Danmark skal fortsat befinde sig blandt de lande, 

som yder den største bistand. Samtidig vil regeringen yderligere 

styrke kvaliteten af dansk udviklingsbistand og fastholde et målrettet 

fokus på kampen mod global fattigdom. 

Regeringen vil desuden oprette en særlig klimapulje, der skal bistå 

ikke mindst de fattige lande i kampen for at begrænse og tilpasse 

sig menneskeskabte klimaforandringer. 

Regeringen vil yderligere styrke den danske nærområdeindsats 

frem mod 2010. 

Regeringen vil nedsætte en Afrika-kommission, der skal udarbejde 

anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan bidrage til, at 

Afrika kan opnå fremskridt og udvikling, herunder i forhold til 

FN’s 2015-mål. 

Regeringen vil tage initiativer til en særlig international indsats i 

forhold til FN’s 2015-mål nr. 3 om ligestilling og styrkelse af kvinders 

muligheder. 

Regeringen vil udarbejde en strategi for den danske bistand til 

fremme af demokrati og retsstat og opprioritere den danske indsats 

i skrøbelige stater, som udgør en særlig udfordring for bistandsindsatsen 

og arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder. 

Og regeringen vil styrke klima- og energiaspekterne i den danske 

udviklingsbistand.

28 nr. 1/2008 EFTERUDDANNELSE 

Fik et godt kendskab til 

Som led i den kontinuerlige kompetenceudvikling 

i Institut for Militære Operationer under 

Fakultet for Strategi og Militære Operationer 

ved Forsvarsakademiet har forfatteren deltaget 

i et ophold på Joint & Combined Warfighting 

School i Norfolk, Virginia, USA 

Af major Lars Mouritsen, Institut for Militære Operationer (IMO), 

Fakultet for Militære Operationer (FSMO), Forsvarsakademiet 

DDet 10 uger lange ophold på Joint & Combined 

Warfighting School (JCWS) i Norfolk var initieret 

af en invitation fra chefen for National Defence 

University (NDU), generalløjtnant Frances Wilson, 

USMC, under Stabskursus’ besøg ved NDU i 

april 2007. Kompetenceudvikling, udveksling af 

erfaringer og forståelse af de bagvedliggende perspektiver indenfor 

NATO og ved vore strategiske partnere er essentiel for den fortsatte 

forskning og udvikling af operationsplanlægning i militære operationer 

på FAK, herunder modulet i militære operationer på Stabskursus 

og kursus i det hele taget. JCWS gennemføres ved Joint Forces 

Staff College, Norfolk i Virginia, USA der er en del af NDU i Washington 

D.C. Skoleopholdet er for amerikanske officerer en del af 

deres uddannelsesportefølje, idet dette tids- og karrieremæssigt er 

placeret mellem deres Staff College (modsvarer det danske Stabskursus) 

og deres War College. 

De overordnede videreuddannelser 

Et andet skoleophold er Joint Advanced Warfighting School 

(JAWS) – 10 måneder ved JFSC, der kan gøre det ud for enten Staff 

College og JCWS eller JCWS og War College, afhængig af rang 

(hhv. O-4 eller O-5/O-6). De illustrerede uddannelser er kun de 

overordnede videreuddannelser. Der findes yderligere efteruddannelser 

og værnsspecifikke uddannelser. NDU gennemfører et National 

War College, der er joint. For de, der tidligere har gennemført 

War College indenfor deres værn, kan JCWS give dem en jointakkreditering. 

Herefter honorerer de så kravene for eventuel udnævnelse 

til general-/admiral-niveauet. 

JCWS gennemføres fire gange årligt, og i mit tilfælde var perioden 

10. september til 16. november 2007. Eleverne var O-4 til O-6, 

der forrettede eller efterfølgende skulle forrette tjeneste ved funktionel 

eller geografisk Combatant Commander (eksempelvis US 

Joint Forces Command i Suffolk eller US Central Command i Tampa) 

som stabsofficer, branchechef eller overtage en kommando et 

andet sted. JCWS er den første joint-uddannelse for langt de fleste 

officerer, og for flere er den nødvendig forud for en eventuel udnævnelse. 

240-250 elever på hvert hold 

JCWS har eksisteret i forskellige variationer siden 1946, og ca. 

35.000 har gennemført skolen, heraf ca. 1.700 internationale officerer. 

Der er 240-250 elever fra både militære og civile myndigheder 

på hvert hold, hvoraf 15-20 er internationale officerer. Holdet 

organiseres med ca. 14 „seminars“, og de internationale officerer 

fordeles i alle „seminars“. Størrelse og sammensætning er meget 

tilsvarende den, der anvendes på FAK, hvor eleverne er opdelt i 

syndikater. Der er problemer med at få elever fra de civile myndigheder 

til at deltage, hvilket er en udfordring, da USA på lige fod 

med Danmark har behov for at udarbejde strategier og samtænke 

midlerne (her kaldet Interagency) ved styrkeindsættelser og anvendelse 

af statens midler. 

De internationale elever, som deltog denne gang, var fra Brasilien, 

Kroatien, Mexico, Nigeria, Polen, Sri Lanka, Sydkorea, Tanzania, 

Thailand, Tyrkiet, Tyskland, Zambia, Østrig og Danmark. Én af 

de dikterede opgaver er at udfordre de mange amerikanske elevers 

tilgang til koalitioner og operationsplanlægning med udgangspunkt 

i de vidt forskellige baggrunde, som bl.a. omfatter Major 

Combat (borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, „våbenhvile“ i 

den koreanske DMZ og „Den Kolde Krig“), Counter-Insurgency 

(bekæmpelse af oprørsstyrker og narkokarteller i Mellemamerika, 

Thailand, Afghanistan og Irak), Peace Support (fredsbevarelse i Afrika 

og på Balkan) og Peacetime Military Engagement (Tsunamien 

i Thailand og på Sri Lanka). Jeg selv var eneste internationale officer 

i mit seminar, der primært havde operationserfaring fra Balkan, 

Irak og/eller Afghanistan, hvortil mine egne erfaringer med operationer 

i Kroatien, Bosnien, Kosovo og Irak med et dansk/europæisk 

perspektiv var et godt supplement. 

Forudsætningen for JCWS for internationale elever var deltagelse 

i et orienteringsseminar, der fandt sted 29.-30. august, idet enkelte 

forud herfor havde været på ca. 8 ugers sprogskole i USA. De øvrige 

aflagde en adgangsprøve i engelskkundskaber i løbet af disse to dage. 

Kravet var minimum 85 point i en English Comprehension Level 

test, der vurderes at ligge under kravet i forhold til den i Danmark 

gennemførte test forud for en udstationering. Efterfølgende gennemførtes 

der 4.-7. september et Joint Transition Course ved Joint 

Forces Staff College. Dette kursus havde til formål at indføre eleverne 

i den overordnede amerikanske doktrin, organisation og teknologi 

samt uddannelse ved de væbnede styrker og Combatant Commands 

for at skabe rammerne for planlægning på det militærstrategiske 

og operative niveau. Da dette kursus var et adgangskrav for alle, 

begyndte de første amerikanske elever at tilgå, idet enkelte endnu ikke 

havde gennemført dette ved deres eget værn. 

Skoleopholdets struktur 

Selve JCWS forløber over 10 uger med udgangspunkt i bl.a. US Na-

tional Security Strategy, National Defense Strategy, National Military 

Strategy og strategierne ved Combatant Commands, herunder 

deres funktions- samt ansvarsområder. 

Overordnet set kan skoleopholdet groft opdeles i fire dele: det 

strategiske niveau, det operative niveau, planlægningsprocesser og 

planlægningsøvelser. Dette suppleres med et større antal gæsteforelæsere, 

som eksempelvis er tidligere ambassadører, generaler/admiraler 

i chefpositioner og ledere af tænketanke, hvilket er med til 

at give perspektiver til undervisningen og diskussionerne. Der blev 

holdt en midtvejseksamen, og opholdet blev afsluttet med en 

skriftlig eksamen. Under forløbet blev der skrevet et mindre speciale 

i tremandsgrupper, og afhængigt af det valgte tilvalgsfag skulle 

der også skrives en analyseopgave heri. 

Tilvalgsfag: 

- Campaigning at the Operational Level of War. 

- Case Studies in Interagency and Multinational Operations. 

- Command and Control of US Forces. 

- Islamic Radicalism. 

- Just War – Just Peace: Ethics. 

- Homeland Security, Transformation and the War against 

Terrorism. 

- Joint Command, Control, Communications and 

Computers. 

- Joint Intelligence, Surveillance and Reconnaissance. 

- Joint Personnel Recovery. 

- Low Intensity Conflict, Insurgency & Counterinsurgency 

Warfare. 

- NATO, The Combined Command and Issues. 

- US European Command. 

- US Joint Forces Command. 

- US Northern Command. 

- US Pacific Command. 

- US Southern Command. 

- US Special Operations Command, Joint Special Operations 

in the 21st Century. 

- US Strategic Command, Expanding Global Missions. 

- US Transportation Command and Joint Logistics. 

- Information Operations. 

Forløbet sætter eleverne i stand til at forstå den amerikanske struktur 

fra præsidenten (Commander in Chief) via Secretary of Defense og 

koordineret af Chairman of Joint Chiefs of Staff til Combatant Commanders- 

niveauet. Forståelse af den strategiske ramme og strategierne 

giver forudsætningen for at kunne gennemføre planlægning på 

det militærstrategiske og det operative niveau. Eleverne udarbejder 

strategier og gennemfører planlægningsopgaver for en Combatant 

Commander (Global og Theater Campaigns); herunder etableres efter 

omstændighederne de nødvendige operationsområder indenfor 

ansvarsområdet, hvori eksempelvis en Combined Joint Task Force 

(CJTF) indsættes til løsning af en specifik operation i rammen af eksempelvis 

FN, en koalition eller nationalt. Der gennemføres ligeledes 

planlægningsopgaver for CJTF (Subordinate Campaign). De an- 

EFTERUDDANNELSE 

nr. 1/2008 

amerikanske strategier 

Joint Forces Staff College’s logo. 

Joint Forces Staff 

College i Norfolk. 

29 

Major Lars Mouritsen i JFSC’s hall, da han var elev ved Joint & 

Combined Warfighting School, Norfolk, Virginia, USA. 

vendte scenarier er bl.a. US Northern Command’s imødegåelse af 

flere simultane terrorangreb i flere stater med Interagency-koordination 

og det under etablering US Africa Command’s indsættelse i 

Non-Combatant Evacuation Operation samt indsættelser i øvrige 

typer af operationer. Gennemførelsen af strategi- og operationsplanlægning 

for en Combatant Commander og for en CJTF er således en 

vigtig del af skoleopholdet. 

JCWS focus: 

- National Military Strategy 

- Strategic and Contingency Planning 

- Contemporary Operating Environment 

- Command and Control of Combatant Operations under a 

Combatant Commander 

- Practical Applications, War Games and Simulations 

Giver godt kendskab til amerikansk ledet CJTF 

Det danske forsvar har løbende sendt officerer på Staff College (Videreuddannelse 

Trin II) og War College i USA i 10-12 måneder. Jeg 

er dog den første fra Danmark, der var på Joint & Combined Warfighting 

School. Det vil efter min opfattelse være interessant at 

sende flere på et 10-12 ugers skoleophold ved JCWS, idet skoleopholdet 

synes at give gode forudsætninger for at kunne forrette tjeneste, 

der kræver kendskab til og indsigt i den amerikanske kultur, 

de amerikanske strategiske og operative niveauer med fokus på 

Combatant Commanders eller amerikansk ledet CJTF. Samtidig er 

det en overbygning til det hjemlige Stabskursus i regi af militære 

operationer, således at det også kan være en relevant efteruddannelse 

for nogle af dem, der ikke bliver udvalgt til gennemførelse af 

War College, eller som en del af et sådant forløb. Min egen baggrund 

med gennemgangen af hærens Operations- og Føringsuddannelse 

og det danske Stabskursus har været et rigtig godt fundament. 

Stabskursus giver danske officerer en rigtig god ballast til at 

indgå i en „Joint“ og „Combined“-ramme. 

Skoleopholdet var for mig med til at bekræfte niveauet og fokus 

for det militærstrategiske og det operative niveau indenfor militære 

operationer i vores hjemlige Videreuddannelse Trin II for officerer, 

Stabskursus samt tillige niveauet ved hærens Operations- og 

Føringsuddannelse. Stabskursus på Forsvarsakademiet giver uden 

tvivl danske officerer gode forudsætninger for at begå sig i planlægning 

af operationer på det militære strategiske og operative niveau. 

Læs mere på hjemmesiden: www.jfsc.ndu.edu/

30 nr. 1/2008 „STØT VORE SOLDATER“ 

Gul sløjfe skal støtte personel i 

Efter amerikansk forbillede er der nu mulighed 

for at synliggøre sin støtte til udsendt 

personel i de internationale operationer. 

FTekst og fotos: John Kreiner, HKKF 

Familienetværket står bag initiativet til fremstilling og 

udgivelse af en støttesløjfe, der kan sættes bag på bilen, 

på køleskabet eller en anden metaloverflade. Støttesløjfen 

er nemlig en magnet. Sløjfen blev præsenteret 

i forbindelse med Familienetværkets efterårsseminar 

den 10.-11. november. 

På den måde bliver det muligt for såvel pårørende som kolleger og 

andre at synliggøre, at man støtter det personel, der er udsendt i internationale 

operationer. 

Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), som har forestået 

det praktiske i fremstillingen af den gule sløjfe, vil sammen 

med Familienetværket administrere salget af støttesløjfen. 

Amerikansk forbillede 

Støttesløjfen er blevet til på et ønske fra Familienetværkets kontaktpersoner 

og er fremstillet efter amerikansk forbillede. 

Den gule sløjfe er hentet i historien om den unge soldat, der 

måtte skilles fra sin kæreste for at drage i krig. Hvis hun stadig ville 

have ham, når han vendte hjem fra krigen, skulle hun binde et gult 

bånd om et gammelt egetræ ved indkørslen til forældrenes gård, så 

han allerede her kunne se, at han var velkommen. 

Det er denne gule sløjfe, der i flere år har kunnet ses bag på mange 

biler i USA. Nu kommer de også i Danmark med teksten „Støt 

vore soldater“ og et lille Dannebrogsflag. 

Den gule sløjfe sælges for 50 kroner, og det overskud, der måtte 

komme ud af salget, anbringes med halvdelen på en konto, der kan 

dække udgifter for Familienetværket, som ikke falder ind under det 

budget, netværket får fra Kammeratstøtteordningen. 

Kuttertræf 2008 

Som det formodentlig er aktive, forhenværende eller pensionerede 

kuttersejlere bekendt, nærmer inspektionskutternes sejlads ved 

Grønland sig sit endeligt. AGDLEK har sejlet den sidste tur i de arktiske 

farvande, i hvert fald med orlogsflag. I år kommer turen til 

AGPA, mens det endnu er uvist, hvor lang tid TULUGAQ fortsætter 

langs Grønlands vestkyst. 

Inspektionskutterne har med AGDLEK og AGPA’s indtræden på 

den grønlandske scene i 1974 – og TULUGAQ’s i 1979, været de altid 

hårdt kæmpende arbejdsheste ved Grønland og Færøerne. 

Alle os kuttersejlere, aktive, forhenværende og de, som er pensionerede, 

har det til fælles, at vi alle har været med til at skrive den 

INTOPS 

Den omkring 20 cm. lange magnetsløjfe kan 

købes gennem Familienetværkets kontaktpersoner 

på tjenestestedernes informationsmøder 

i forbindelse med udsendelserne eller 

gennem HKKF (Tlf. 3393 6522). 

Som eksempel på dette kan nævnes, at denne konto trådte til, da 

en soldat var blevet såret i en international operation og indlagt på 

Rigshospitalet. Soldatens kæreste kunne ikke ud af sin SU finde 

midler til at komme fra provinsen til Rigshospitalet på besøg ud 

over ganske sjældent. 

Her trådte Familienetværket til med midler fra denne konto og 

forærede kæresten et togkort, så turen til Rigshospitalet kunne tages 

dagligt. 

Den anden halvdel af et eventuelt overskud vil gå til Anders Lassen-fonden. 

Anders Lassen-fondens formål er at belønne betydningsfuld militær 

indsats og opmuntre tilskadekommet dansk militært personel. 

Desuden tilgodeser fonden personer eller deres efterladte, der yder 

eller har ydet en særlig humanitær indsats, hvis de er under vanskelige 

økonomiske forhold. 

Ydelsen kan også tilfalde pårørende, hedder det blandt andet i 

fundatsen. 

Anders Lassen-fonden har Hans Kongelige Højhed Kronprins 

Frederik som protektor. 

historie, som kutterne har tegnet igennem de sidste 33 år. 

Blandt dem, der sejler endnu, er vi nogle stykker, der syntes, at 

det kunne være festligt at se og gense alle, som har sejlet på kutterne 

gennem årene. 

Derfor er det planen at afholde et Grønlandskutter-træf til juli 

næste år. 

Så har du gjort tjeneste i inspektionskutterne og ønsker at gense 

gutterne fra kutterne, så send en mail til C.V@mil.dk og bliv inviteret 

med til Kuttertræf 2008. 

Mange kutterhilsner og på forhåbentlig gensyn til Kuttertræf 

2008 skriver kaptajnløjtnant Troels Sundwall.

HHovedbestyrelsens forslag 

til valg til hovedbestyrelsen 

2008-2010 og kritiske revisorer 

blev godkendt af deltagerne 

på HOD’s formandskonference 

i novem- 

Kommandør 

ber 2007. Valgene foregår på det ordinære 

repræsentantskabsmøde på Hotel Faaborg 

Fjord den 20. maj 2008. Repræsentantskabsmødet 

holdes i forbindelse med Formandskonferencen, 

som i år er flyttet frem 

til maj måned i stedet for november. 

Lokalafdelingerne kan inden 1. marts 

2008 (jfr. HOD’s vedtægter at § 14, stk. 4) 

anmelde eventuelle yderligere kandidater 

til valg til hovedbestyrelse mv. Der kan ikke 

senere anmeldes kandidater. Herefter udarbejder 

hovedbestyrelsen de samlede kandidatlister 

på grundlag af de evt. anmeldte 

kandidater samt hovedbestyrelsens og Formandskonferencens 

forslag. Hovedbestyrelsens 

forslag til kandidater er: 

Formand og næstformænd 

Formand: 

KD Bent Fabricius, HOD 

Næstformand/hæren: 

OL Alan Bo Richter, FAK 

Næstformand/søværnet: 

KK Mogens Nielsen, FMT 

Næstformand/flyvevåbnet: 

MJ Bjarne Terkelsen, ATW AAL 

Næstformand/hjemmeværnet: 

OL Erik B.M. Andersen, FMT 

Næstformand/beredskabskorpset: 

Kolonnechef Niels Bonde Jensen, BRS 

Haderslev 

Stedfortrædende formand: 

OL Alan Bo Richter, FAK 

HB-medlemmer/hæren 

(Der vælges 5 HB-medlemmer/hæren, hvoraf 

1 vælges som SUPPL for NF/HRN): 

MJ Jan Brinck, HOK 

KN Torben Vahr Nielsen, 3 TGR 

PL Thomas Preben Petersen, IGR 

KN Helle O. Rasmussen, HFS 

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008 

MJ Henning Seegert, NMRDA 

Forslag til suppleanter (Der vælges 5 

suppleanter): 

PL Lasse Bolding, TRR 

MJ Pieter D. Corneliussen, FE 

MJ Peter Zühlke Jensen, DDIV 

OL Poul Erik Roed, HAS 

KN Mads Timm, HSGS 

HB-medlemmer/søværnet 

(Der vælges 3 HB-medlemmer/søværnet, 

hvoraf 1 vælges som SUPPL for NF/SVN): 

LT Morten B. Jeppesen, SOS 

OK Jørn Abel Nielsen, OPLOG KOR 

OK Thomas Vestergaard, FPT 


suppleanter): 

LT Søren V. Johansen, SOS 

OK Henning Madsen, SOK 

KL Jan Svendsen, SGS 

HB-medlemmer/flyvevåbnet 

(Der vælges 3 HB-medlemmer/flyvevåbnet, 

hvoraf 1 vælges som SUPPL for NF/FLV): 

MJ Kim Malm, FKO 

OL Palle Mørkøre, FTK 

MJ Jan C. Wolff, FW SKP 


suppleanter): 

MJ Anders R. Christensen, FKO 

MJ Lars Lind Knudsen, FMT 

MJ Lars Munkholm, ATW AAL 

HB-medlem/hjemmeværnet 

(Der vælges 1 HB-medlem/hjemmeværnet, 

som også vælges som SUPPL for NF/HJV): 

MJ Jens Frederiksen, TFR MIDT 

Forslag til suppleant (Der vælges 1 suppleant): 

KN Klaus Bomgaard, HVS 

HB-medlem/beredskabskorpset 

(Der vælges 1 HB-medlem/BRS, som også vælges 

som SUPPL for NF/BRS:) 

Sektionschef Peter Kragh, BRS Herning 

Forslag til suppleant (Der vælges 1 suppleant) 

Sektionschef Per Sloth Møller, BRS 

Birkerød 

nr. 1/2008 

Forslag til hovedbestyrelsesvalg 

Inden 1. marts 2008 kan lokalafdelingerne anmelde yderligere 

kandidater til valg til hovedbestyrelse mv. 

Kritiske revisorer 

(Der vælges 2 kritiske revisorer): 

MJ René Frydenlund Buron, FMN 

MJ Anne Kolding, TFR Sjælland 


suppleanter): 

OK Henrik Jerger, SVN SPS 

KN Axel Vermehren, HO 

31 

Bent Fabricius genopstiller til 

posten som HOD’s formand. På repræsentantskabsmødet 

i København i 2006 (billedet), 

blev han lykønsket med valget af stedfortrædende 

formand, oberstløjtnant Alan 

Bo Richter. 

Foto: Peter Eilertsen. 

Beretningen er udsendt 

Sidst i januar blev udsendt en såkaldt indvarslingsskrivelse 

til HOD’s lokalafdelingsformænd, 

som udgør repræsentantskabet. 

Heri orienteres om, at det ordinære repræsentantskabsmøde 

2008 holdes i Faaborg 

på „Hotel Faaborg Fjord“ den 20. maj 2008. 

Samtidig udsendes hovedbestyrelsens 

skriftlige beretning for årene 2006 og 2007, 

som senere vil kunne læses på HOD’s 

hjemmeside. 

Den egentlige dagsorden vil sammen 

med bl.a. de reviderede regnskaber blive 

udsendt senest tre uger før repræsentantskabsmødet. 

På repræsentantskabsmødet møder hver 

lokalafdelingsformand med én stemme. 

Formændene tillægges stemmevægt med 

en ekstra stemme for hver fulde antal 50 

aktive medlemmer i respektive lokalafdeling, 

opgjort pr. 1. januar samme år.

32 nr. 1/2008 FAGLIGE NOTER 

HOD sætter fokus på forhold ved tjeneste i INTOPS 

HOD peger over for Forsvarets Personeltjeneste (FPT) på områder, som opleves utilfredsstillende 

og dermed medvirker til utilfredshed blandt udsendt personel 

Som udgangspunkt er vi alle underlagt beordringsretten og kan 

blive beordret til deltagelse i en international mission. Således var 

242 officerer i juni 2007 udsendt i internationale missioner, herunder 

ca. 50 i FN-regi. Hovedproblemet er, at de udsendte honoreres 

vidt forskelligt afhængig af, om de udsendes med „blå“ (FN-regi), 

„hvid“ (EU, OSCE) eller „grøn“ (øvrige) hovedbeklædning. 

Som følge af det stigende engagement i internationale missioner 

har HOD valgt at sætte fokus på de forhold, herunder ydelser, 

som er gældende for udsendte officerer. 

Opstramning af varsel forud for udsendelse i INTOPS 

HOD har over for FPT gentagne gange rejst krav om opstramning 

af reglerne for varsel forud for udsendelse til INTOPS. Dette er blevet 

hørt af FPT, som har udsendt nye bestemmelser. Således bør en 

mundtlig besked følges op skriftligt senest 3 arbejdsdage efter, ligesom 

FPT vil søge at undgå udsendelse med forkortet varsel (under 

30 dage). 

FPT anfører „bør“ i deres direktiv, men det burde rettelig være 

„skal“, eftersom der bør være et sikkert grundlag for den enkeltes 

økonomiske dispositioner forud for udsendelse. F.eks. kompensation 

for aflyst bestilt og betalt ferie. 

Forplejning under leave-rejser 

Det er nu blevet muligt at få refunderet udgifter til måltider under 

rejsen på orlov i forbindelse med INTOPS indenfor de sædvanlige 

15/30/30 procent af dagpengebeløbet. Det anser HOD for at være et 

både rimeligt og godt tiltag fra ledelsens side. Ændringen skal bl.a. 

ses i forbindelse med de nye skærpede sikkerhedskrav i de europæiske 

lufthavne. Forsvaret har således forladt den hidtidige forvaltning, 

hvor man skulle medtage egne føde- og drikkevarer. Vi henviser 

til FPT’s skrivelse 0515475-7 af 2007-10-24 og FPT’s hjemmeside. 

Kompetencetillæg, INTOPS 

Beløbet for kompetencetillæg for gennemført tilfredsstillende tjeneste 

i internationale operationer er p.t. kr. 923,- pr. måned i kompensationsperioden 

efter hjemkomsten. Læs aftalen på www.officerer.dk: 

Aftalesamlingen: C7. 

HOD ønsker en forhandling om en regulering af satsen til dobbelte. 

Timetillæg 

I lighed med øvrige personelorganisationer har HOD af FPT fået 

tilbudt en aftale om timetillæg – p.t. kr. 52,55 (OKT 97) pr. dag til 

faglært personel, der udsendes på tjenesterejsevilkår i international 

tjeneste (udsendt under 28 dage), som bliver udbetalt oveni de 

øvrige arbejdstidsbestemte ydelser. HOD har indgået denne aftale 

14. november 2007 med virkning fra 1. januar 2008. 

To leave-rejser 

Som en del af Operation Bedre Hverdag forventes indførelse af 2 

leave-rejser ved udsendelse i 6 måneder. 

FPT sagsbehandler fortsat indholdet af denne ny aftale. Som udgangspunkt 

er det HOD’s opfattelse, at en økonomisk kompensa- 

tion for den manglende 2. leave-rejse p.gr.a. operative forhold skal 

godtgøres økonomisk med en sats mindst svarende til prisen på en 

flybillet med Pegasus (Kabul – København), p.t. ca. 8 - 10.000 kr. 

Aftalen bør efter HOD’s opfattelse også omfatte personel i FNtjeneste. 

HOD forventer, at aftalen kan indgås inden udgangen af januar 

2008 med virkning fra 1. september 2007. 

2/7-dage under orlov 

HOD ser med tilfredshed på, at FPT med virkning fra 1. september 

2007 har ændret forvaltningsreglerne for afvikling af 2/7-dage under 

orlov, således at de først trækkes ved ankomst til København. 

Det skal bemærkes, at HOD arbejder på at gennemføre samme vilkår 

for de ca. 50 officerer udsendt i FN-regi. 

Status i arbejdet i AG/FNYS 

I andet halvår 2007, og senest på mødet i Forsvarsministeriets arbejdsgruppe 

vedr. FN-ydelser (AG/FNYS) den 23. oktober 2007, har 

HOD intensiveret arbejdet på at forbedre forholdene for personel 

udsendt i FN-regi. 

HOD har i den forbindelse fundet anledning til at drøfte deres 

forhold med FPT, især forholdene for personel, der forretter tjeneste 

som stabsofficerer i Sudan (UNMIS) og i Bagdad (UNAMI), som 

af FPT defineres som udsendt på „observatørlignende vilkår“. 

Det skal understreges, at HOD tager stærkt afstand fra betegnelsen 

„observatørlignende vilkår“, idet der ikke er aftalemæssig dækning 

for denne status. 

Følgende områder har HOD særlig sat fokus på: 

Hyppig udsendelse, hvor HOD ikke har samme type aftale som 

CS og HKKF. Hidtil har FPT ikke ønsket, at officerer udsendt i FNregi 

(observatører og stabsofficerer) skulle være omfattet af denne 

aftale. HOD har gentagne gange gjort opmærksom på, at disse stillinger 

nu som oftest besættes ved beordring af linieofficerer og ikke 

som tidligere efter ansøgning fra officerer af reserven. 

Vi har erfaret, at personel, der udstationeres i FN-regi, har været 

udelukket fra NyLøn-forhandlinger med FPT. FPT har nu ændret 

standpunkt og vil ikke længere udelukke personel udsendt i FN-regi 

fra de årlige NyLøn-forhandlinger. 

Flere har været af den opfattelse, at kompetencetillæg INTOPS ikke 

kan udbetales til FN-udsendte. Men aftalen om kompetencetillæg 

for gennemført tjeneste i internationale operationer undtager 

ikke personel udsendt i FN-regi. FPT har ændret forvaltningspraksis, 

således at alt personel udsendt i FN-regi er omfattet af aftalen. 

FN’s stabsofficerer (udsendt på „observatørlignende vilkår“) optjener 

ikke CTO-dage (Compensatory Time Off) eller 2/7-dage. 

D.v.s. at der ikke kompenseres for arbejde i weekender og på helligdage, 

hvilket HOD finder utilfredsstillende. Set i relation til forvaltningsgrundlaget 

ved øvrige missionstyper er dette en markant forskel 

i honorering af udsendt personel. 

Hertil kommer, at HOD er opmærksom på alle de forhold, FNudsendte 

som enkeltpersoner selv skal klare for at kunne oprette 

en værdig tilværelse: 

- ringe muligheder for at opbygge et socialt netværk på stedet,

Her i Kassala, Sudan, modtager en FN-styrke fra Nepal en anerkendende 

tak fra Force Commander for FN-styrken, generalløjtnant Jasbir 

Singh Lidder. Dansk FN-personel vil ikke nøjes med en tak. De vil have 

bedre ydelsesforhold. Dansk forsvar planlægger at udsende en FNstyrke 

til det borgerkrigshærgede Sudan, og en styrke fra Den Kongelige 

Livgarde og SHIRBRIG er allerede færdiguddannet og vaccineret. 

- ringe eller ingen postforbindelse, 

- generelt ringe muligheder for kontakt til familien, 

- begrænsede muligheder for at modtage logistisk støtte fra DANI- 

LOG, 

- medicin, uniformsdele o.s.v. er flere uger/måneder undervejs. 

HOD’s besøg ved KFOR 

Formålet med HOD’s besøg ved den danske bataljons ansvarsområde 

under KFOR i dagene 18. – 20. november 2007 var at orientere om 

- den nye tillægsstruktur og 

- forhold for udsendt personel. 

Besøget fandt sted i dagene efter valget til parlamentet for Kosovo, 

som i løbet af kort tid ventes at løsrive provinsen fra Serbien. Optakten 

og selve valget forløb fredeligt. 

Ved en medaljeparade blev der tillige givet en orientering om 

valgets resultater. I koordination med de øvrige landes styrker i 

KFOR havde den danske bataljon udvist „show of force“ forud for 

og efter valget. 

FAGLIGE NOTER 

Aktivitetsfri perioder i flyvevåbnet 

I 2008 vil flyvevåbnet udmelde 19 dage, hvor aktivitetsniveauet 

holdes på et absolut minimum, hvilket betyder mulighed for afvikling 

af oparbejdet merarbejde. 

De aktivitetsfri perioder var tidligere kendt under begrebet „lukkedage“. 

Ordningen for 2008 er primært rettet mod det personel og de 

enheder, der oparbejder store mængder merarbejde, og den konk- 

nr. 1/2008 

33 

rete operationalisering af ordningen er lagt ud til drøftelse i de respektive 

NIV III-myndigheders samarbejdsudvalg. 

- Der vil fortsat være behov for udbetaling af merarbejde, men 

HOD opfatter det positivt, at ledelsen erkender behovet for at kunne 

afvikle merarbejde som frihed, oplyser NF/flyvevåbnet, Bjarne 

Terkelsen, fra det seneste møde i FTK FÆLSU. 

Dom fra Vestre Landsret går HOD imod 

Der kan ikke oppebæres skattefradrag for beordret TEU 

Vestre Landsret har den 3. januar 2008 afsagt dom i en sag mellem 

HOD og SKAT vedrørende befordringsfradrag i forbindelse med 

Teknisk Efteruddannelse (TEU). 

Dommen giver SKAT medhold i, at der ikke kan gives befordringsfradrag, 

når en medarbejder i Forsvaret beordres til at gennemføre 

TEU i form af for eksempel diplomingeniøruddannelse 

på Aalborg Universitet. 

En situation fra FN-hovedkvarteret i Khartoum, Sudan, hvor en tysk 

FN-observatør ses sammen med en flok børn. Fra dansk side har 

Forsvaret i et halvt år haft seks officerer i Sudan for at forberede 

UNMIS, som i givet fald vil omfatte 45 danske soldater. De danske 

officerer har ifølge FPT været udsendt under „observatørlignende vilkår“, 

en betegnelse, som HOD tager stærkt afstand fra, idet der ikke 

er aftalemæssig dækning for denne status. 

HOD erfarede et problemområde, som vi vil drøfte nærmere med 

FPT: 

- Ved sygdom i en mission, der kræver behandling i Danmark, og 

hvor det danske sygehusvæsen ikke for nærværende har kapacitet, 

bør den sygdomsramte henvises til et privathospital m.h.p. 

hurtig behandling, uden at omkostningerne til behandling pålignes 

den enkeltes skattepligtige indkomst. 

Seminar med FPT 

HOD har holdt et seminar 24. og 25. januar 2008 med FPT for at 

søge en snarlig afklaring på problemerne vedr. INTOPS. 

HOD vil efterfølgende og med udgangspunkt i organisationens 

opsigelse af FN-aftalen – på den lange bane og ud fra bar markprincippet 

– søge at skabe grundlag for størst mulig ensartede vilkår 

for udsendt personel i INTOPS. 

Det er fortsat organisationens opfattelse, at vi bør arbejde for 

bedre vilkår og honorering for den forøgede arbejdsbyrde og afsavnet 

i forhold til familie/privatliv ved udsendelse i internationale 

operationer. 

Dommens nærmere præmisser er endnu ikke HOD bekendt, 

kan læses på www.hod.dk. 

Dommen har dog ingen indflydelse på arbejdsgiverens ret til at 

udbetale kørselsgodtgørelse i forbindelse med uddannelsen. Der 

kan bare ikke oppebæres skattefradrag herfor. 

Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til specialkonsulent 

Carl Henning G. Johnsen i HOD’s sekretariat. 

f fortsættes


HOD siger: „Nej tak!“ 

Under mødet i FTK FÆLSU den 3.- 4- december forelagde ledelsen 

sine fremtidige tanker om en skævvridning af lønsummen til den 

lokale løndannelse. HOD’s svar var éntydigt: „De lønkroner, der er 

lagt ud til den enkelte NIV III-myndigheds disposition, skal ikke 

først gennem en „modulator“ eller „omfordeler“ ved NIV II, inden 

de når ned til NIV III. I forvejen er puljerne alt for små“. De øvrige 

personelorganisationer i FTK FÆLSU var enige med HOD. 

- I HOD har vi fortsat den holdning, at strukturelle problemer eller 

Forsvarets lønkonkurrence med det private arbejdsmarked må 

og skal løses på centralt hold via særlige lønpuljer. Den lokale NIV 

III-chefs muligheder for lokal påskønnelse 

skal uændret opretholdes 

og gerne med større beløb, 

end vi har set hidtil, siger NF/FLV, 

major Bjarne Terkelsen. 

Tjenesterejser og skatteforhold 

Det er en god idé at undersøge de skattemæssige konsekvenser af sine tjenesterejser, 

inden de påbegyndes 

SKAT har netop lagt en ny vejledning på deres hjemmeside vedrørende 

godtgørelse og fradrag for rejseudgifter. 

Pjecen giver et godt overblik over rejsereglerne i skattemæssig 

henseende og kan være en idé at konsultere i forbindelse med specielt 

udstationeringer, men også ved andre tjenesterejser. 

Pjecen kan findes på www.skat.dk 

I øvrigt kan tjenesterejseaftalen downloades som pdf-fil fra Personalestyrelsens 

hjemmeside: www.perst.dk. 

Af bemærkningerne til tjenesterejseaftalens § 34, stk. 2, ses det, 

Personlige kvalifikationstillæg er centralt aftalt 

Informationsskrivelse om overgang til den ny tillægsdannelse er under udsendelse til 

hver enkelt officer af ledergruppen 

Primo november 2007 (uge 44) gennemførte HOD og Personeltjenesten 

(FPT) i fællesskab den tekniske overgang til aftale om den 

ny tillægsdannelse, herunder at overføre tidligere tillæg til nye lønkoder. 

HOD modtog herefter alle nye centrale aftaler om personlige 

kvalifikationstillæg til godkendelse og underskrift, hvilket blev afsluttet 

20. december 2007. 

FPT har på grundlag af den tekniske overgang og indgåede aftaler 

om personlige kvalifikationstillæg iværksat lønrapportering i 

relation til januarlønnen 2008 for ca. 3.000 officerer af ledergruppen 

inden for FKO’s og HJK’s område. 

FPT har tillige iværksat udsendelse af en informationsskrivelse 

Kurven knækket 

Den såkaldte TUL-kurve er knækket (TUL = Tjenestefrihed uden 

løn). Det blev oplyst på mødet i FTK FÆLSU 3. - 4. december 2007. 

- Flyvevåbnet har fortsat 8-9 pct. af officersstillingerne ubesatte, 

siger NF/flyvevåbnet, major Bjarne Terkelsen. 

Næstformand/flyvevåbnet i HOD, major Bjarne 

Terkelsen, siger „nej tak“ til skævvridning af lønsummen 

til den lokale løndannelse. 

at time- og dagpenge som udgangspunkt er skattefri i indtil 12 måneder, 

men sammenholdt med SKAT’s regler på området kan der 

altså pålignes skat af rejsegodtgørelser, såfremt man ikke lever op 

til definitionen af at være på rejse, herunder blandt andet at man 

skal være forhindret (arbejds- og rejsetidsmæssigt) i at overnatte på 

sin sædvanlige bopæl. 

Der er derfor al mulig grund til at undersøge de skattemæssige 

konsekvenser af sine rejser, inden de påbegyndes, eventuelt gennem 

anmodning om et bindende ligningssvar ved eget skattecenter. 

til hver enkelt officer af ledergruppen. Skrivelsen indeholder en 

orientering om baggrund for aftalen, betydning for den enkelte, 

principper om overgang, personligt kvalifikationstillæg, fremadrettet 

sammensætning af løndele og implementering. 

Til skrivelsen vedlægges som bilag til hver enkelt et personligt 

overførelsesskema, der udviser den enkeltes løndannelse efter 

overgang til ny tillægsdannelse. 

For mange vil der tillige blive vedlagt en kopi af den centralt indgåede 

aftale om et personligt kvalifikationstillæg. 

Yderligere information fremgår af FPT’s hjemmeside – Forside: 

http://forsvaret.dk/fpt 

Men antallet af officerer, der søger TUL, er faldende, og foreløbig er 

13 vendt tilbage til flyvevåbnet i 2007.

Køretid er arbejdstid 

Personeltjenesten er enig med HOD 

Gennem nogen tid har HOD konstateret, at der ved enkelte myndigheder 

har hersket tvivl om reglerne vedrørende arbejdstid og 

transport i forbindelse med udstationeringer til midlertidige tjenestesteder 

(under 2 år). 

Det har gennem hele forløbet været HOD’s opfattelse, at merforbruget 

i køretiden selvfølgelig er at betragte som arbejdstid, såfremt 

arbejdsgiveren vælger at udstationere en medarbejder til 

midlertidig tjeneste et andet sted. Denne opfattelse deler nu også 

Forsvarets Personeltjeneste (FPT). 

Det vil altså sige, at er man udstationeret i en periode på under 

to år og med beordret daglig hen- og tilbagerejse, så er merforbruget 

af transporttid til det midlertidige tjenestested i forhold til det 

hidtidige tjenestested lig arbejdstid. På samme vis som merforbruget 

af kilometer kompenseres. 

Missionsklar – Der blev talt med store bogstaver, mens Hold 5 til 

Afghanistan gjorde sig kampklar gennem den missionsorienterende 

uddannelse. Helmand-provinsen er for farlig. Danske soldater melder 

fra i så stort antal, at styrken ikke bliver fuldtallig, lød meldingen i 

medierne, mens Hold 5 var til eksamen. Et par dage senere var tophistorien, 

at antallet af kvinder i hæren er fordoblet fra det ene år til 

det andet, og at netop udsendelsen til Afghanistan trækker, og hvad 

skal man så tro? 

Der blev øvet Afghanistan og alle tænkelige scenarier i et vintertungt 

landskab i Oksbøl, og så kom dagen, hvor der kunne holdes afskedspa- 

FAGLIGE NOTER 

nr. 1/2008 

Eksempel: 

En officer er bosat i Skive og har fast tjenestested i Karup, men udstationeres 

i under to år i Oksbøl. 

Kompensationerne er: 

- Kilometer: Skive – Oksbøl minus afstanden Skive – Karup = 136 

minus 36 = 100 km x Sats B 

- Arbejdstid: Skive – Oksbøl minus afstanden Skive – Karup = 122 

minus 33 = 89 min. 

HOD skal i samme ombæring gøre opmærksom på, at der eksisterer 

en mulighed for at undgå problemerne med registrering af arbejdstiden 

til dette formål, idet der kan indgås individuelle aftaler 

om fast månedligt tillæg til dækning af arbejdstiden i forbindelse 

med kørslen. 

Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til specialkonsulent 

Carl Henning G. Johnsen i HOD’s sekretariat. Direkte tlf.: 35 

25 03 05. 

rade, hvorefter der blev givet grønt lys til afgang. Forinden var tropperne 

blevet besigtiget og vurderet ude i terrænet. Her af chef HOK, generalmajor 

Poul Kiærskou, i samtale med bl.a. chefen for Danske 

Division, generalmajor Henrik H. Bundsgaard. Yderst til venstre næstkommanderende 

i DANCON, oberstløjtnant Peter H. Boysen og chefen 

for den danske bataljon, oberst Jens Lønborg, som ved afskedsparaden 

i Oksbøl udtrykte stor tillid til sine folk med ordene: – Jeg er helt tryg 

ved at skulle med jer til Helmand. 

Foto: Jørgen Kølle, PF. 

35 

f fortsættes


God ledelse giver færre sygedage 

Undersøgelse viser, at utilfredshed med ledelsen forstærker de belastende faktorer i arbejdsmiljøet 

Sygefraværet mindskes, når medarbejderne føler, at de er under 

god ledelse. En ny ph.d.-afhandling fra Arbejdsmiljøinstituttet afdækker 

nye sammenhænge mellem arbejdsmiljø, sygefravær og 

tilbagevenden til arbejdet. 

Arbejder man et sted, hvor de ansatte er tilfredse med ledelsen, 

har man mindre risiko for sygefravær. Desuden forstærker en lav 

tilfredshed med ledelsen effekten af andre negative påvirkninger i 

arbejdsmiljøet, f.eks. i det fysiske arbejdsmiljø. 

Det betyder, at har de ansatte f.eks. tunge løft i arbejdet på en 

virksomhed, hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen, har 

man ca. dobbelt så stor risiko for sygefravær, som hvis man har 

præcis de samme tunge løft på en virksomhed, hvor medarbejderne 

er tilfredse med ledelsen. 

- Man kan sige, at utilfredshed med ledelsen forstærker de belastende 

faktorer i arbejdsmiljøet. Det gør med andre ord ondt værre. 

Og det fører til øget risiko for sygefravær, forklarer Merete La- 

briola, der sidste år forsvarede sin ph.d.-afhandling fra Arbejdsmiljøinstituttet. 

Merete Labriola har i fem studier identificeret arbejdsmiljøfaktorer, 

der dels har betydning for sygefravær, dels længden af fraværet 

samt hvilke job, der har øget risiko for sygefravær. 

Undersøgelsen er den første i Danmark, der kombinerer risikofaktorer 

på individ og virksomhedsniveau i forhold til langtidssygefravær 

og tilbagevenden til arbejde. 

Ph.d.-projektet er udført i perioden fra januar 2004 til juni 2006 

ved Arbejdsmiljøinstituttet. Der er brugt data fra to eksisterende 

AMI spørgeskema-undersøgelser PIFT og NAK koblet med det nationale 

register over overførselsindkomst (Beskæftigelsesministeriets 

DREAM-register). 

Læs mere om årsager til sygefravær på Arbejdsmiljøinstituttets 

hjemmeside: www.ami.dk 

Generende støj handler ikke kun om støj 

Undersøgelse viser, at støj fra telefoner, kolleger der taler o.s.v. kan have konsekvenser 

for arbejdsmiljøet 

Generende støj giver ikke nødvendigvis høreskader, men det er en 

form for støj, der generer flere og flere i arbejdsmiljøet. Det kan 

medføre træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. En ny udredningsrapport 

fra AMI viser, at det er uvist, hvor stor betydning 

generende støj har for sygefravær og tidligt arbejdsophør. Rapporten 

er udarbejdet for Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

Generende støj er et problem, som et stigende antal danskere 

rapporterer, at de oplever i deres arbejde. Det kan være støj fra telefoner, 

kolleger der taler, eller børn der leger. Fællesnævneren for 

den form for støj er, at det ikke nødvendigvis resulterer i en høreskade, 

og at det er svært at måle graden af påvirkning. 

Mangler viden om konsekvenser 

Generende støj kan dog have betydelige konsekvenser for arbejdsmiljøet. 

Konkrete symptomer er blandt andet træthed, hovedpine 

og koncentrationsbesvær. Mindre jobtilfredshed og engagement i 

arbejdet er også mulige konsekvenser. 

Men i en ny udredningsrapport peger AMI på, at det med baggrund 

i den eksisterende viden om generende støj ikke er muligt at 

sige, om generende støj påvirker sygefraværet, eller om det får folk 

til at afgå tidligt fra arbejdsmarkedet. Der er dog resultater, der viser, 

at personer med nedsat hørelse – omkring 10 pct. af danskerne 

– har en lavere beskæftigelsesfrekvens, er mere arbejdsløse, og at de 

er overrepræsenteret i gruppen førtidspensionister. 

- Hvis visionen om et rummeligt arbejdsmarked skal opfyldes, er 

viden om, hvordan vi bedst muligt kan gribe ind i forhold til problemer 

med støj, helt central, siger seniorforsker og projektleder 

Søren Peter Lund. 

Samspil af faktorer 

Indsatsen mod støj i arbejdsmiljøet har tidligere primært været fokuseret 

på støjbelastninger over 80 dB(A), den høreskadende støj. 

Men når det drejer sig om støjbelastninger under 80 dB(A) – som er 

relevant ved støj fra menneskelig aktivitet –, er vurderingen af effekterne 

utilstrækkelige. Hvis man vil vide mere om konsekvenser 

og påvirkning af menneskelig støj, er det nødvendigt at kigge på 

andre faktorer end støjen i sig selv. 

- Selvom støj er blevet et større problem, er det i dag ikke muligt 

konkret at sige, hvordan det påvirker folk, eller hvad konsekvenserne 

er, fordi støj er et samspil af forskellige faktorer, siger seniorforsker 

og projektleder Søren Peter Lund. 

Der er tre faktorer, han mener det er nødvendigt at kigge på: 

- Støjens fysiske karakter – hvad er niveauet af lyden, akustikken 

m.m. 

- Psykosociale forhold i arbejdssituationen – undersøgelser tyder 

på, at arbejdsmiljøet har betydning for, i hvilken grad man føler 

sig generet af støj. 

- Individuelle faktorer såsom høreevne og personlige ressourcer – 

blandt andet forringes evnen til at høre i støjfyldte omgivelser i 

takt med den aldersbetingede svækkelse af høreevnen. 

For yderligere oplysninger: 

Du kan finde den fulde rapport på www.ami.dk. Rapporten 

er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem: AMI, 

AkustikNet A/S, Arbejdsmedicinsk klinik, Århus, Ørsted-DTU 

og Syddansk Universitet.

Ejendomscenterchef til Sorø Kommune 

Sorø Kommune søger ny ejendomscenterchef, der kan udvikle og konsolidere 

et nyt Ejendomscenter i en ny kommune. 

Ejendomscenterchefen er leder af Ejendomscenteret, der har knap 130 medarbejdere og et driftsbudget på 55 

mio. kr. Centeret er organiseret i 3 hovedfunktioner 

– Byggeri og bygningsvedligeholdelse 

– Teknisk service 

– Kantine og rengøring 

Centeret blev etableret den 1. januar 2007. Centerets helt centrale ambition er at være en effektiv og efterspurgt 

intern samarbejdspartner inden for alle ansvarsområder. I realiseringen af denne ambition lægges der 

afgørende vægt på følgende 3 forhold 

– driftssikkerhed og et fagligt miljø, der med sin sammensætning sikrer kvalitet og sikkerhed i opgaverne, 

– samarbejde og gensidig læring, hvor der arbejdes på tværs, og hvor der lægges vægt på løbende 

kompetenceudvikling, 

– udvikling, hvor der hele tiden ses på om opgaverne kan løses på en ny og bedre måde - ikke for 

forandringens skyld, men for kvalitetens skyld. 

Den ny Ejendomscenterchef 

På kort sigt forventes det, at den ny Ejendomscenterchef træder tydeligt ind på banen i forhold til den udviklingsproces 

Ejendomscenteret står midt i. En udviklingsproces, som både er fremadrettet, men også meget 

konkret rettet mod aktuelt at sikre ”sikker drift”, rette kompetencer på rette plads og ikke mindst en konsolidering 

af det nye center. 

Tydelige og gode samarbejdsevner, gode kommunikative evner og en afbalanceret gennemslagskraft vil være 

væsentlige forudsætninger. 

Rette kompetencer på rette plads 

Ejendomscenteret er nyorganiseret i forbindelse med dannelsen af den ny kommune og udvikler sig fortsat. 

Måske kan ny teknologi styrke opgaveløsningen. Måske kan arbejdsgange omlægges og dermed lette opgaveløsningen. 

Måske kan kompetenceudvikling muliggøre en mere optimal matchning af opgaver og kompetencer. Det 

forventes, at den ny Ejendomscenterchef både har lyst og evner til målrettet at gå ind i denne opgave, og det 

gøres nok ikke uden en meget god forståelse for og erfaring med Facility Management i bred forstand - og det 

gøres nok slet ikke uden gode kompetencer på personaleledelsesområdet. 

Løn- og ansættelsesforhold vil afspejle krav og kvalifikationer og forhandles individuelt. 

Job- og personprofil findes på www.soroe.dk og www.lundgaard-konsulenterne.dk. 

Yderligere oplysninger fås hos direktør Ole Bay tlf. 5787 0316 eller 

partner Allan Vendelbo på tlf. 4078 5298. 

Mail din ansøgning til post@lundgaard-konsulenterne.dk. 

(Ansøgere med en fortrolig mail-adresse bedes anføre denne). 

Ansøgningsfrist er mandag den 25. februar 2008 kl. 9.00.

38 nr. 1/2008 OFFICERENS FRIKVARTER 

Sådan kommer vi gennem 

vinterens kulde og mørke 

For nogle menneskers vedkommende foregår de kommende 

måneders aktiviteter inden døre. Men rigtig mange skal også 

udendørs sammen med familien, især hvis vinteren byder på is 

og sne her hjemme. Alternativet er en tur til enten Norge/Sverige 

eller skisportsstederne sydpå. 

Derfor har vi valgt at give gode råd om mad, der varmer. Hvis 

ikke der er tid til at ligge på de tyske motorvej for at komme frem 

til de enten hurtige eller mere magelige pister, så er der masser af 

vinteraktiviteter hjemme. Både i Kolding og Silkeborg er der fine 

muligheder for ski-entusiaster. 

Der er også vinterbadning mange steder i landet. For 10 år siden 

besluttede en lille gruppe seje vestjydere at cykle ned til kysten 

efter arbejde – klæde om udenfor ved Lemvig Sejlklub og 

hoppe i det iskolde havvand. Prøv det. De siger, det er sundt… 

På den anden side kan man også investere i en feriebolig på 

øgruppen Kap Verde, som er blevet et nyt vinterrejsemål for solhungrende 

danskere. 

Selvom vinteren kan føles lang, så glæd dig: Når salget af ladyshavere, 

solcreme og øl stiger markant, er foråret på vej. 

God fornøjelse 

Henning Lahrmann 

Research: Soulutions 

Tilbage til rødderne 

Det er mørkt, det er koldt, men der er alligevel en god grund til at 

glæde sig til vinterhalvåret: Knoldselleri. Denne fantastiske rodfrugt, 

som i mange år har været forsvundet fra moderne danske 

køkkener er heldigvis blevet genopdaget. Og den kraftigt smagende 

(nogle vil sige med en nøddeagtig smag) knoldselleri kan 

bruges i et utal af variationer og retter. Derudover er den altid til 

at få fat på, den kan holde sig i en måned, og den er selvfølgelig 

bedst, når den er økologisk. Mange har som nævnt fået øjnene 

op for denne råvare og bruger den nu i kartoffelmos (halvt kartoffel, 

halvt selleri) eller i grove tern i en bradepande sammen 

med kartofler, rødbeder, persillerod, pastinak m.v. (husk at komme 

lidt honning ved sammen med nogle stængler rosmarin). 

Her er et par yderligere nemme opskrifter med selleri. 

Mangler du godt tilbehør til stegt kød så prøv: 

Saltbagt selleri 

Du skal bruge 

1 lille selleri 

1 kg salt 

Skur sellerien, kom den i et fad og dæk den helt med salt. 

Bag den i ovnen ved 170 grader i ca. 1 1/2 time og lad den hvile i 

30 minutter. Herefter bryder du saltskallen og skærer den yderste 

overflade af sellerien væk. Skær den i passende skiver og anret. 

Mad og drikke til kolde tider 

Lene Hansson 

Lene Hanssons supper 

Her får du 60 nye opskrifter på alverdens 

supper. Lige fra mættende supper 

med fjerkræ til festlige supper med fisk 

og skaldyr, vegetariske supper og forfriskende 

frugtsupper. En god kogebog 

der luner, når kulden (måske) sætter 

ind. 

Aschehoug, 149 kroner 

Lars Thomas 

Whiskybogen 

„Får kærlighed verden til at dreje 

rundt? Overhovedet ikke. Whisky får 

den til at dreje dobbelt så hurtigt“. Sådan 

indleder Lars Thomas sin bog, hvor 

han giver et indblik i whiskyens historie 

helt tilbage til 1494. Bogen nydes bedst 

i en chesterfield foran kaminen. 

Nyt Nordisk Arnold Busck, 

199 kroner 

Claus Christensen m.fl. 

Simremad & ting der tager tid 

Fantastiske smagsoplevelser og stressfri 

tilberedning er indholdet af denne kogebog, 

der er opdelt i afsnit alt efter 

hvor lang tilberedningstiden er. I den 

„hurtige“ ende finder du opskrifter, der 

kan laves på mellem en og tre timer og i 

den „lange“ ende, skal retterne simre i 

en eller flere dage. 

People’sPress, 249 kroner 

Eller et lækkert supplement til lys fisk: 

Sellericreme 

Du skal bruge 

1 lille selleri 

2 dl smælk 

1 /2 citron 

hvid peber og salt 

Skræl sellerien og skær den i små tern. Kog den i mælken i ca. 30 

minutter. Blend det til en flot, jævn creme og smag til med citronsaft, 

peber og salt.

Fritid 

Her er det perfekte legetøj for mænd i alle aldre. Lama3 er en 

fjernstyret helikopter, der er bygget til at flyve indendørs. Den leveres 

fuldt samlet inklusiv fjernstyringskontrol, og de to motorer 

får deres kraft fra et genopladeligt batteri. Det vil være i strid med 

sandheden at sige, at det er nemt at flyve helikopteren, men netop 

udfordringen er med til at gøre det spændende. Heldigvis koster 

de udskiftelige rotorblade ikke mere end man kan tillade sig 

temmelig mange havarier. Check den ud på www.morfars.dk 

og se eksempler på superbe flyvefærdigheder ved at søge på Lama3 

på www.youtube.com 

Gadgets 

Er du træt af, at din mobiletelefon og dine 

andre elektroniske gadgets ligner alle andres, 

så vælg et cover af træ. Det er nemlig 

den helt nye trend at bruge dette mere miljørigtige 

materiale til indpakning af alskens 

elektronik. Læs mere om iPod træcovers, 

vejledninger til dem, der vil bygge covers 

selv og meget mere på www.trae.dk 

Sundhed 

Blodtrykket stiger, pulsen falder, og kroppen 

udskiller stress-hormoner, når man tager 

sig en dukkert i det iskolde havvand. 

Det er nogle af grundende til, at så mange 

mennesker efterhånden er blevet inkarnerede 

vinterbadere. Og det siges, at når først 

man har prøvet det én gang, så er man fuldstændig 

solgt. Hvis du også kan fristes til 

„Det kolde gys“, er der mere information 

på http://www.vinterbadning.dk 

Elektronik 

Kan en computer være miljørigtig? Ja, der 

er faktisk computere, som har fået det nordiske 

miljømærke, Svanen. Når du vælger 

en Svanemærket computer har du garanti 

for, at computeren lever op til strenge krav 

om eksempelvis energiforbrug, indhold af 

miljøskadelige stoffer, mulighed for genanvendelse 

af dele m.m. Kan du ikke finde en 

computer med Svanemærket, men stadigvæk 

ønsker en miljørigtig sag, så vælg en 

med det tyske miljømærke, Blå Engel. Se 

mere på www.miljoeogsundhed.dk 

OFFICERENS FRIKVARTER 

Sport 

Røg skiferien i vasken i år eller er en uge i 

sneen ikke nok, kan du heldigvis finde flere 

„alpine“ anlæg i Danmark. På www.skiportal.info/danmark 

finder du en oversigt 

over de danske pister. Skulle sneen svigte 

endnu engang er der alligevel mulighed for 

at komme i støvlerne. På www.indoorski.dk 

kan du læse mere om Danmarks første 

indendørs skicenter i Rødovre. 

Billedet er i øvrigt fra 1945 taget på skihopbakken 

i Holte. 

Økonomi og investering 

De ni beboede øer, der sammen med et par 

ubeboede udgør Kap Verde er ikke blot blevet 

et nyt vinterrejsemål for solhungrende 

danskere. Øgruppen oplever netop nu et 

boom i salg af grunde, villaer og lejligheder, 

og der er en guldgraverstemning som 

den, man oplevede i Tyrkiet år tilbage. Hvis 

du går med tanker om at investere i en feriebolig 

i udlandet, er det derfor måske værd 

at overveje de „grønne“ øer, hvor en havudsigt 

stadig er til at betale. 

Kunst og kultur 

Går du rundt med en lille forfatter i maven 

eller vil du gerne dele dine erindringer eller 

andet med andre, kan du nu få udgivet dit 

værk som „print-on-demand“. Med andre 

ord uploader du en PDF-fil til et specialfirma, 

som så trykker et eksemplar til dem, 

der ønsker at købe bogen. Altså ingen opstartomkostninger 

eller produktion af større 

eller mindre oplag. Det tyske firma BoD 

tilbyder at trykke på dansk. Se 

www.bod.dk 

nr. 1/2008 

39

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen 

har været chef for Forsvarsstaben 

siden 2002. Pr. 1. august 2008 

udnævnes han til ny forsvarschef. 

Foto: Peter Eilertsen. 

Rokader og udnævnelser 

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen udnævnes til ny forsvarschef pr. 1. august 2008 

FFå dage efter årsskiftet blev det 

offentliggjort, at chefen for Forsvarsstaben, 

viceadmiral Tim 

Sloth Jørgensen, skal afløse general 

Hans Jesper Helsø som for- 

Som noget nyt bliver stillingen som chef 

for Forsvarsstaben samt en ny stilling som 

national materieldirektør og chef for Forsvarets 

Materieltjeneste i lønramme 40 opslået 

ledige til besættelse på åremål. Stillinsvarschef, 

da denne går på pengerne opslås ledige i dagspressen ultimo jasion 

pr. 1. august 2008. 

nuar. 

Tim Sloth Jørgensen, som i den anled- Inden disse udnævnelser blev der foretaning 

udnævnes til admiral, er 56 år og har get endnu et par rokader i Forsvarets top. 

haft en alsidig tjeneste i Forsvaret. Siden Fra nytår tiltrådte generalmajor Henrik 

2002 har han været chef for Forsvarssta- Dam stillingen som chef for et nyoprettet 

ben. Han har bl.a. været sagsbehandler i såkaldt Combined Air Operations Centre i 

Forsvarsministeriet, sektions- og afdelings- Karup i Jylland. Det er en del af kommanchef 

i Forsvarskommandoen og chef for Sødostrukturen i NATO. Centrets primære 

værnets Operative Kommando. 

opgave er at styre luftkontrollen over Danmark, 

Norge og Storbritannien. De seneste 

Åremålsstillinger skal søges 

fire år har Henrik Dam varetaget jobbet 

Allerede fra 1. marts 2008 tiltræder kontre- som chef for Operationsstaben i FKO. 

admiral Finn Hansen som chef for Forsva- Ny chef for Operationsstaben bliver gerets 

Efterretningstjeneste og afløser derneralmajor Peter Kühnel, der siden novemmed 

den nuværende chef, kontreadmiral ber 2006 har været chef for Danske Divi- 

Jørn Olesen, som går på pension. 

sion. Han afløses af den nyudnævnte gene- 

Finn Hansen er 50 år og har de seneste to ralmajor Niels Bundsgaard, der kommer fra 

år varetaget stillingen som chef for Forsva- en stilling som chef for logistikdivisionen i 

rets Materieltjeneste. 

Forsvarets Materieltjeneste. 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Bladets ID-nr.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø

Eje - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?