Årsrapport 2010 - dlg

DLG a.m.b.a.
CVR nr. 24 24 69 30
Årsrapport 2010

DLG - selskaber i og uden for Europa
SCANDAGRA

Omsætning
Mia. DKK
45
40
35
30
25
20
17,3
,6 13,8 15
15,1 14,6 13,8
11,3 11,3
10
5
Overblik 2010
DLGs koncernomsætning DLGs fordelt koncernomsætning på markeder (pct.) fordelt på markeder (pct.)
1999 1999 2009 2009 2010
2010
1.003
Omsætning
10
8
2
Mio. ton
18
16,3
3
6
5,5 5,4 16
15,4 15,0
5,7
8,5 8,2 9,1
0
2006 2007 2008 2009 2010
5,5 5,4 2008
5,7
8,5 8,2 9,1
Mio. ton
18
0
2006 2007 2008 2009 2010
16,3
2008
16
15,4 15,0
Omsætning
Mia. DKK
45
5
2001 2002 2003 2004 2005
0
20062001 20072002 20082003 20092004 20102005
2006 2007 2008 2009 2010
Nettoresultat
Nettoresultat (EAT)
31
500
450
400
350
323
300
250
200
150
100
50
452
161
264
431
323
452
450
400
350
300
250
200
150
100
50
134,7
202,8
306,7
450
400 383,2
350
300
263,5
250
202,8
200
150 134,7
100
50
306,7
263,5
383,2
EBT
Mio. DKK
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
118,3
431
165,5
323
300
282,1
282,1
250
EBT
200
176,5 179,7
176,5 179,7
165,5
Mio. DKK
150
500 118,3
452
452
450 100
431
400
50
350
323
4000
4000
DLG
DLG
3500 Medinteressenter 3500 Medinteressenter
3.358
2.980 1.023
3000
3000
Koncernens resultat
Koncernens resultat
2.769
959
2500
2500
2.307 922
2.307
Mio. DKK
Mio. DKK 585
585
2000
2000
1.823
1.823
1.694 1.694
450
1.501 1.565 450 232 1.501 1.565 232
1500 1.273 1500 193 1.273 193
1.184 175 170 1.184 175 170
400
87
400 87
55
383,2 55
383,2
1000
1000
350
350
500 306,7
500
306,7
300
300
2.769
922
2.980
Netto
959
Mio. DK
300
250
200
08
0
2009 2006 2010 2007 2008 2009 2010
0
2006 2007 2008
0
2009 2006 2010 2007 2008 2009 2010
300
250
200
2640
2006 2007
300
0 264
2008250 2009 2006 2010 2007
200
2008 2009 2010
250
200
0
2001
202,8
263,5
2002 2003
263,5
0250
2004 2001 2005 2002 2006 2003 2007 2004 2008 2005 2009 2006 2010 2007
202,8
200
2008 150 2009
1
150
161
150
161
150 134,7
150 134,7
100
ngder DLG-koncernen
Transportmængder DLG-koncernen
Mio. ton
18
16
14
12
24,6
37,6
34,1
15,1
17,3
24,6
37,6
34,1
15,4 15,0
39,4
03
0
2004 2001 2005 2002 2006 2003 2007 2004 2008 2005 2009 2006 2010 2007 2008 2009 2010
EBT Koncernens resultat Koncernens resultat
Mio. DKK Mio. DKK
Mio. DKK
15,4 15,0
39,4
16,3
16,3
EBITDA
Mio. DKK
1200
1000
800
600
400
200
0
EBITDA
Mio. DKK
1200
1000
800
600
549
879
Omsætning 1.003
782
Mia. DKK
45
238
381 395
400
334
392
238
381
409 395
334
392 40
35
409
40
35
37,6
34,1
39,4
200
30
30
0
25
25
24,6
2001 2002 2003 2004 2001 2005 2002 2006 2003 2007 2004 2008 2005 2009 2006 2010
20
2007 2008 2009 2010
20
17,3
15
14,6 13,8
15,1
15
14,6 13,8
15,1
11,3 11,3
11,3 11,3
10
10
5
0
100
50
0
549
879
Nettoresultat
Mio. DKK
782
100
Mio. DKK
4
4
Transportmængder DLG-koncernen Transportmængder DLG-koncernen
17,3
24,6
37,6
34,1
39,4
EBITDA
Mio. DKK
1200
1000
800
600
392 409
400
50
50
50
Koncernegenkapitalforrentning, Koncernegenkapitalforrentning, efter skat
efter skat
0
Medarbejderplacering 0
Medarbejderplacering Danmark/udland 0 (pct.) Danmark/udland (pct.)
2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2008 2009 2010
Mio. DKK
Mio. DKK
14
12
10
8
6
2
7,7
9,8
12,1
14
12
9,2 10
8
6
2
12,1
7,7
9,8
12,1
9,2
12,1
100
100
200
Koncernens egenkapital Koncernens egenkapital
Koncernens (Pr 31. dec. egenkapital 2010) pr. (Pr 31. 31. dec. dec. 2010 2010)
Mio. DKK
1.129
EBITDA
EBITDA
Mio. DKK
1200
1000
800
600
400
200
0
1.236
238
0
2001 2002 2003 2004 2005 20062001 20072002 20082003 20092004 20102005
20
1.326
381
Mio. DKK
1.395
395
1.129
1.502
334
1.236
1.591
1.722
1.326
1.395
1.847
238
549
2.021
1.502
381
879
2.335
1.591
395
782
1.722
1.003
334
1.847
392
2.021
50
0
4
2
Konce
Mio. DK
14
12
10
8
6

Indholdsfortegnelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Den uafhængige revisors påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Virksomhedsberetning 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Hovedtal 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Udviklingen i aktiviteterne og de økonomiske resultater . . . . . . 10
Aktiviteterne på hovedmarkederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Koncernbalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Egenkapitalforrentningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Overskudsdeklarering til DLG’s ejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Forventninger til 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
CSR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Energiledelse i produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Drift- og logistikoptimeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Produktions- og kvalitetssikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Bæredygtig bioenergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Foderproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Råvareindkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
DLG Food – fødevaresikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Senior . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Vigtige begivenheder i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Husdyrernæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Vitaminer & mineraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Specialområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Plantedyrkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Sædekorn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Sejet Planteforædling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Planteværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Handelsgødning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Kongskilde Industries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Datalogisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
GASA Group . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Vegetabilske produkter – korn, raps og ærter . . . . . . . . . . . . . . 30
DLG Food . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
GASA Nord Grønt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Samsø Konservesfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
DLG Food Grain . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
DLG Food Oil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
DLG Food Convenience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
European Freeze Dry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Danespo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Økologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Service & Energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Land & Fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
DLG Tele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Diesel og fyringsolie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Biobrændsel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Produktion & Logistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
HR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Forskning & Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
IT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Kommunikation & Marketing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Resultatopgørelse for DLG-koncernen 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Balance for DLG-koncernen pr. 31.12.2010 . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Egenkapitalopgørelse for DLG-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Pengestrømsopgørelse for DLG-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Noter (inkl. regnskabspraksis) for DLG-koncernen . . . . . . . . . . 50
Resultatopgørelse for DLG a.m.b.a. 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Balance for DLG a.m.b.a. pr. 31.12.2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Egenkapitalopgørelse for DLG a.m.b.a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Noter for DLG a.m.b.a. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
DLG’s bestyrelse og direktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Repræsentantskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Forord
Asbjørn Børsting
Administrerende direktør
Niels Dengsø Jensen
Formand
2010 blev et meget solidt år for DLG-koncernen, hvor vi
fastholdt bredden inden for vores fire divisioner – Husdyrernæring,
Plantedyrkning, Vegetabilske produkter samt
Service & Energi. Bredden, der karakteriserer koncernen i
ind- og udland, var således endnu en gang med til at
bekræfte, at det giver god mening at sprede aktiviteterne
– så længe vi kan hente klare synergier på tværs
af divisionerne.
Samtidig afspejler 2010 en klar positiv udvikling på prisniveauet
på nogle områder, hvilket også har gavnet vores
kunder. Det gælder i særdeleshed inden for planteavlen,
hvor produkterne hen over sommeren kom op på et fornuftigt
niveau på det globale marked, men også i en vis
grad inden for mælkeproduktionen, hvorimod vi må
konstatere, at der er brug for, at prisen på svinekød kommer
med op hurtigst muligt. Gartnerierhvervet har også
betydelige udfordringer.
DLG kom styrket ud af 2010 på stort set alle markeder og
har hentet markedsandele rigtigt mange steder. Her har
konkurrenceevne været en væsentlig faktor, men det
skyldes også, at omtanke og risikostyring har gået fint i
spænd med evnen til at udvikle og vokse, dels i takt
med mulighederne, dels i takt med de ressourcer vi har
haft til rådighed. Det har vi set i bl.a. Danmark, Sverige
og Tyskland.
Ved årets start blev vi herhjemme præsenteret for en
situation, vi ikke var beredt på – nemlig den økonomiske
krise, som Aarhusegnens Andel var i. Men et intenst forhandlingsforløb,
hvor også Danish Agro var med, betød,
at vi i DLG gik ind i opgaven, idet vi så synergier forretningsmæssigt,
men også de problemstillinger som
mange kunder i Aarhusegnen ellers ville havne i. Vi kan
nu se, at de to datterselskaber såvel som lokale forretninger,
vi overtog, har styrket DLG. Axel Toft Food blev
grundstenen i vores nye DLG Food Grain, der er kommet
godt fra start. Det gælder også Nutrio, der nu er fint
integreret i Vitfoss.
Koncernens strategi om, at den internationale udvikling
skal ske via strategiske alliancer og partnerskaber blev
realiseret i flere omgange i Tyskland i det forgangne år.
Fra årets start gjaldt det integrationen af Roth i det østlige
Tyskland, hvor HaGe har 60 pct. af aktierne. I sommer
gjaldt det Team-gruppen, hvor DLG-koncernen blev
hovedaktionær i Team AG. Samtidig købte Team virksomheden
RMH, der var HaGe’s datterselskab inden for
energi. Med Team er vi i dag hovedaktionær i et stort og
robust energiselskab i Nord- og Midttyskland, hvor fokus
er oliesalg, tankstationer og byggemarkeder i landdistrikterne.
Det vil afgjort kaste synergier af sig i samspillet
med den øvrige koncern, hvor flere aktivitetsområder
grænser op til det nye tyske foretagende.
I Sverige har året været præget af, at Svenska Foder har
fokuseret på konkurrenceevne, og det har resulteret i
vækst på stort set alle områder, og resultatet er meget
tilfredsstillende.
Også DLG-koncernens samlede resultat vil vi betegne
som meget tilfredsstillende, hvor resultaterne er de bedste
i selskabets historie. Det er et godt udgangspunkt for
2011, hvor DLG fortsat vil fokusere på strategiske alliancer
nationalt som internationalt, innovation, synergier,
konkurrenceevne og risikostyring. ■
4 5

Ledelsespåtegning
Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1.
januar – 31. december 2010 for Dansk Landsbrugs Grovvareselskab
a.m.b.a. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse
med årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet
giver et retvisende billede af koncernens og
moderselskabets aktiver, passiver, finansielle stilling og
resultat samt af koncernens pengestrømme. Samtidig er
det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder
en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen
omhandler.
Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse.
København, den 8. februar 2011
Direktion
Asbjørn Børsting Kristian Hundebøll Ole Christensen
Adm. direktør Viceadm. direktør Direktør
Mogens Frederiksen Torben Harring Lars Johansen
Direktør Direktør Direktør
Bestyrelse
Niels Dengsø Jensen Lars Jakobsen Torben Thomsen Henrik Hanghøj Mogens Jensen
Formand Næstformand Næstformand
Carl Chr. Lei Mads Peter Madsen Gert Mikael Olsen Asger Pedersen Martin Pinholt
John Bay Simonsen
Den uafhængige revisors påtegning
Til andelshaverne i Dansk Landbrugs Grovvareselskab
a.m.b.a.
Påtegning på koncernregnskab og årsregnskab
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for
Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. for regnskabsåret
1. januar – 31. december 2010 omfattende
anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance,
egenkapitalopgørelse og noter for henholdsvis koncernen
og moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for
koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes
efter årsregnskabsloven.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et
koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Dette ansvar omfatter udformning, implementering
og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante
for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et
årsregnskab, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af
en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af
regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet
og årsregnskabet på grundlag af vores revision.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at
vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed
for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder
væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet
og årsregnskabet.
De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset
om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen
overvejer revisor interne kontroller, der er
relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse
af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et
retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne,
men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om
effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af
ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de
af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige
samt en vurdering af den samlede præsentation af
koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet
giver et retvisende billede af koncernens og
moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og
moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 i
overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning,
der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse
med årsregnskabsloven.
Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi
har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen.
Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i
tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet
og årsregnskabet.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne
i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og årsregnskabet.
København, den 8. februar 2011
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Lars Kronow
Statsautoriseret revisor
Henrik Kjelgaard
Statsautoriseret revisor
6 7

Omsætning
Mia. DKK
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
11,3 11,3
Virksomhedsberetning 2010
Hovedtal 2010
• Koncernomsætningen blev i 2010 39,4 mia.
DKK. Det er en stigning på 5,2 mia. DKK i for
hold til omsætningen i 2009.
• Resultatet før afskrivninger, finansielle poster
og skat (EBITDA) steg fra 781,5 mio. DKK i 2009
til 1.002,7 mio. DKK i 2010. Det er samtidig en
positiv afvigelse i forhold til årets budget, der
var på 810 mio. DKK.
• Koncernresultatet før skat (EBT) steg fra 323,4
mio. DKK i 2009 til 452,2 mio. DKK i 2010. Årets
budget var på 343,4 mio. DKK.
• Koncernens resultat (før medinteressenters
resultatandele) er steget fra 263,5 mio. DKK i
2009 til 383,2 mio. DKK i 2010.
• Nettoresultatet (efter skat og medinteressen-
15,1
ters resultatandele) 11,3 11,3 blev på 282,1 mio. DKK i
30
2010. Det er en fremgang på 102,4 mio. DKK i
forhold til nettoresultatet i 2009, der var på
179,7 mio. DKK. Årets budget var på 204,4
mio. DKK.
Omsætning
DLG fik i 2010 sin hidtil største omsætning og realiserede samtidig koncernens bedste økonomiske
resultat.
14,6 13,8
15,1
17,3
24,6
37,6
34,1
39,4
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
8
Mia. DKK
Mia. DKK
Mia. DKK
45
45
45
Mio. DKK
1200
Mio. DKK
1200
Mio. DKK
1200
DLGs koncernomsæt
40
35
40
35
Omsætning 37,6
34,1
39,4
40
Omsætning 37,6
35
Omsætning
34,1
39,4
1000
37,6
34,1
39,4
1000
EBITDA
879
1.003
1000
EBITDA 879
1999
1.003
30
25
20
15
10
14,6 13,8
30
25
20
17,3
15
10
Mia. DKK
24,6
45
40
11,3 35 11,3
14,6 13,8
15,1
30
Mia. DKK
24,6
25
45
20
17,3
40
15
35 11,3
10
37,6
11,3
14,6
34,1
39,4
13,8
800
600
15,1
400
17,3
238
800
24,6
Mio. DKK
600 1200 549
39,4
37,6
381 395 392 409
34,1 334
400 1000
238
381
782
395
334
392
800
Mio. DKK
1200600549
409
1000400
238
782
381
879
395 1.003
334
392 40
5
5
25
30
25
5
24,6
200
24,6
200 800
800200
782
0
2001 2002 2003 2004 2005
0
2006 2001 20 2007 2002 2008 2003 2009 2004 2010 2005
0
200620 17,3
20072001 20082002 2009 2003 20102004
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010
17,3
2001 2002 2003 2004 2005
0 600
2006 2001 2007 2002 2008 2003 2009 2004 2010 2005
600
2006
0
549
2007 2001 20082002 2009 2003 2010 2004 2005 200
15
11,3 11,3
14,6 13,8
15,1
15
11,3 11,3
14,6 13,8
15,1
400
381 395
334
392 409
400
381 395
334
392 409
10
10
238
238
5
200
200
• DLG’s egenkapital inklusiv minoritetsinteres- 5
ser blev øget fra 2.980 mio. DKK pr. 31.12.2009 0
til 3.358 mio. DKK pr. 31.12.2010.
På alle resultatmål er 2010 DLG’s hidtil bedste.
100
50
2001 2002 2003 2004 2005
0
20062001 20072002 20082003 20092004 20102005
2006 2007 2008 2009 2010
100
DLG’s koncernomsætning fordelt på markeder (pct.)
50 DLGs koncernomsætning fordelt på markeder (pct.)
0
1.003
2006 2007 2008 2009 2010
0
1999
1999
2006 2007 2008 2009 2010
2009
2009
0
2006
2010
2010
2007 2008 2009 2010
0
2006
0
Koncernegenkapitalforrentning, efter Koncernegen
skat
2007 2008 2009 2010
2006
879
782
5
4
7
7
7
5
Mio. DKK
Mio. DKK
43
44
14
14
549
Transportmængder DLG-koncernen Transportmængder DLG-koncernen
91
Transportmængder DLG-koncernen
12
12,1 Danmark 12,1
12
238
381 395
334
392 409
10
9,8
Tyskland
Sverige 9,2
10
9,
Koncerne
Mio. ton
18
2001 16 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Mio. ton
18
16 2008 2009
16,3
2010 15,4 15,0
Mio. ton
18
16,3
16 15,4 15,0
43
16,3
15,4 15,0
44
8
6
7,7
Øvrige lande
8
6
7,7
Mio. DKK
14
Mio. ton
8,5 8,2 18
9,1 10
16
Omsætning
EBT EBT EBT Koncernens resultat
Koncernens resultat
Koncernens Nettoresultat resultat
Resultat før skat (EBT)
Mio. DKK Mio. DKK Mio. DKK Mio. DKK
Mio. DKK
Mio. DKK Mio. DKK
500
450
400
350
300
250
200
150
100
EBITDA
50
0
Mio. DKK
1200
1000
800
600
400
200
0
14
12
10
8
Omsætning
14
12
8
Transportmængder DLG-koncernen Transportmængder DLG-koncernen
14
Mio. ton
10
8,5 8,2 18
9,1
16
12
8
15,4 15,0
16,3
EBITDA
8,5 8,2 9,1
Koncernens resultat
100
50
15,4 15,0
16,3
EBITDA
0
0
2001 2002 2003 2004 2005 20062001 20072002 20082003 20092004 20102005
2006
100
50
EBITDA
Nettoresultat (EAT)
4
2
0
2006 2007 2008 2009 2010
9
Nettoresultat
431
452
500
450
431
452
500
450
450
400 431
452
383,2
450
400
383,2
450
400
300
383,2
282,1
300
400
EBT
400
EBT 350
350 Koncernens resultat
250
Koncernens 350 resultat
250
Nettoresu
264
323
350
300 Mio. DKK
264
323
350
Mio.
300
DKK
300
250 264
323
306,7
263,5
300
250
Mio. DKK
306,7
263,5
300
Mio. DKK
250
200
306,7
263,5 176,5
165,5
179,7
200
Mio. DKK165
161
2006 2007 2008 2009 2010
250
200
150
100
50
0
500
500250
202,8
452
200
452
450
431
450200
431
161
161 150 134,7
400
400150
350
323 350100
100
323
300
300 50
50
264
264
250
250 0
0
2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2006 2008 2009 2007 2010 2008
200
200
161
161
150
150
2009 2010
200
150
100
50
0
450 202,8
450 150
202,8
200
118,3
400
383,2400
383,2
134,7
150 134,7 100
350
350
306,7
100
306,7
300
300 50
263,5
50
263,5
250
250
0 0
202,8
202,8
200 2006 2007 2008 2009 2010 200 2006 2007 2006 2008 20072009 20082010 2009
150 134,7
150 134,7
2010
150
100
50
0
300
118,3
250
200
150
2006 200
118,3
100
Mio. DKK
4
2
0
50
12
10
8
7,7
2006 200
6

Virksomhedsberetning 2010 Virksomhedsberetning 2010
Udviklingen i aktiviteterne og de økonomiske resultater
Udviklingen i den samlede koncernomsætning til 39,4
mia. DKK, som betyder en stigning på 5,2 mia. DKK i forhold
til 2009, dækker over to meget forskellige forløb i 1.
og 2. halvår. I det meste af 1. halvår var prisniveauerne
på korn, protein og de forskellige foderprodukter generelt
meget lave. De forholdsvis store prisstigninger på
vegetabilske basisråvarer i løbet af sommeren 2010 gav
et væsentligt højere prisgrundlag for koncernens aktiviteter
i 2. halvdel af regnskabsåret.
For en stor del af koncernens aktiviteter (korn, foderblandinger,
råvarer, gødning m.v. ) giver det god mening
også at måle aktiviteten på omsatte mængder. Den
totale mængdeomsætning af korn, proteinafgrøder,
foderprodukter, råvarer, gødning og udsæd er øget fra
13,3 mio. ton i 2009 til 15,9 mio. ton i 2010. Det svarer til
en stigning på 19 pct. I Danmark alene er stigningen i de
omsatte mængder på ca. 800.000 ton og udgjorde 6,6
mio. ton i 2010.
Ud fra koncernselskabernes hjemsted blev 44 pct. af
koncernomsætningen i 2010 skabt i det danske moderselskab
og danske datterselskaber. En tilsvarende andel
af koncernomsætningen havde udgangspunkt i Tyskland.
7 pct. kom fra Sverige, mens alle øvrige lande tilsammen
tegnede sig for 5 pct. af koncernomsætningen.
Det opnåede resultat ekskl. afskrivninger, finansielle
poster og skat (EBITDA) på godt 1,0 mia. DKK udgør en
fremgang på ca. 220 mio. DKK i forhold til det realiserede
EBITDA i 2009. Den samlede geografiske fordeling af
EBITDA svarer nogenlunde til omsætningsfordelingen –
dog med en lidt højere andel i Danmark og Sverige og
en tilsvarende mindre i Tyskland. Til gengæld er de driftsmæssige
afskrivninger relativt lavere i Tyskland. De danske
aktiviteter inden for blandt andet DLG Service, Sejet
Planteforædling, DLG Food og Kongskilde Industries har
et relativt højt EBITDA-niveau i forhold til omsætningen.
Aktiviteterne på hovedmarkederne
Danmark
Aktiviteterne i Danmark blev i den første del af 2010
stærkt præget af, at DLG sammen med Danish Agro
overtog Aarhusegnens Andel. Omsætningsmæssigt indgik
de nye kunder fra Aarhusegnens Andel i DLG fra
01.04.2010. DLG overtog primært en række planteavlsrelaterede
aktiviteter samt vitamin- og mineralfodervirksomheden
Nutrio og fødevarevirksomheden Axel Toft
Food. På planteavlssiden betød overtagelsen, at DLG’s
østjyske og midtjyske forretninger fik tilført otte nye planteavlsanlæg.
Vitfoss Gråsten fik med overtagelse af Aarhusegnens
Andel tilført ca. 30.000 ton ekstra produktionskapacitet
af vitamin- og mineralblandinger i Nutrio’s fabrik i Brædstrup.
Aarhusegnens kunderelationer på det område
blev videreført i Vitfoss-regi.
På fødevareområdet blev Axel Toft-virksomheden en del
af DLG Food, og i den forbindelse blev den hidtidige
DanÆrt-virksomhed fusioneret med Axel Toft til en ny enhed
under DLG Food: DLG Food Grain. Der gennemføres
i øjeblikket et investeringsprogram i DLG Food Grain med
henblik på at modernisere produktionsapparatet samt
styrke og udvikle de interessante forretningsmuligheder
inden for den del af forarbejdningen og omsætningen
af forskellige planteprodukter.
Med overtagelsen af Aarhusegnen fulgte ligeledes tre
butikker, som lå i tilknytning til afdelingerne. De er nu
implementeret i Land & Fritid-kæden.
Medlemsmæssigt betød overtagelsen, at DLG netto fik
tilført ca. 1.600 nye medlemmer fra Aarhusegnens Andel.
En stigende ubalance mellem DLG’s kapacitet af kornanlæg
og de modtagne mængder i Danmark har ført
til, at der i 2010 blev indgået aftaler om køb af seks anlæg
forskellige steder i Danmark. Det største var et kornanlæg
på Korsør Havn samt en sædekornsfabrik i Bel-
dringe på Nordfyn. Samtidig blev lagerkapaciteten og
tørrerifaciliteterne moderniseret og udvidet flere steder
i landet i 2010, blandt andet på DanRaps samt i Sundeved.
I DLG Service & Energi udviklede omsætningen og indtjeningen
på olieprodukterne sig tilfredsstillende. I DLG
Tele I/S har 2010 også været et år med tilfredsstillende
udvikling i aktivitet og indtjeningsbidrag. Ved regnskabsårets
afslutning havde virksomheden 208.000 abonnenter.
Det er en stigning på netto 6.000 i forhold til
31.12.2009. Hele stigningen ligger på mobilabonnementer.
Inden for DLG Service & Energi har Land & Fritid-butikkerne
givet et pænt resultat, og butikskæden er fortsat under
udbygning. Omsætningen udgjorde i regnskabsåret
361 mio. DKK – resultat før skat var 15,9 mio. DKK. Der var
ved regnskabsårets afslutning 60 Land & Fritid-butikker i
Danmark samt en ny internetbutik.
Tyskland
I Tyskland har aktiviteterne i HaGe-koncernen udviklet sig
særdeles tilfredsstillende i 2010.
HaGe’s nettoresultat efter skat blev i 2010 på 174,7 mio.
DKK, hvoraf DLG’s andel udgjorde 92,4 mio. DKK. Sidste
år udgjorde DLG’s nettoresultatandel fra HaGe 49,3 mio.
DKK. (DLG erhvervede i regnskabsårets løb yderligere ca.
2 pct. af aktiekapitalen i HaGe, så DLG’s ejerandel nu er
på 53,2 pct. af den samlede aktiekapital i HaGe).
Lantmännen-koncernen er DLG’s største internationale
samarbejdspartner – og aktionærsamarbejdet i HaGe er
hovedsamarbejdet. Lantmännen har knap 40 pct. af
aktiekapitalen i HaGe.
Den 01.05.2010 indgik selskabet Roth Agrarhandel med
aktiviteter i Thüringen, Hessen og Sachsen-Anhalt et partnerskab
med HaGe-koncernen. HaGe driver og udvikler
Roth-selskabet videre i samarbejde med Roth-familien,
der har fastholdt 30 pct. af aktierne i driftsselskabet samt
selskabets ledelse, der har 10 pct. af aktierne i driftsselskabet.
HaGe besidder fremover 60 pct. De faste anlæg
er fortsat en del af Roth-familiens selskaber og lejes af
driftsselskabet. Selskabet har i sit første år med HaGesamarbejdet
fuldt ud leveret sit budgetterede resultat
og bidrager således til HaGe-koncernresultattet med
14,9 mio. DKK før skat.
I forsommeren 2010 blev der indledt forhandlinger med
Team AG om, at selskabet kunne overtage HaGe’s hidtidige
oliehandelsselskab RMH, og der blev opnået enighed
om vilkårene. Team AG’s hidtidige hovedaktionær
VR Bank Flensburg-Schleswig, der besad ca. 40 pct. af
aktierne i selskabet, udtrykte endvidere ønske om at
sælge størstedelen af sine aktier til en ny strategisk partner
og henvendte sig i den forbindelse til DLG. Resultatet
af forhandlinger om et fremtidigt aktionærsamarbejde i
Team blev, at HaGe erhvervede 25,8 pct. af aktierne i
Team, og DLG udvidede sine hidtidige knap 2 pct. til 5,9
pct. af selskabets aktiekapital, mens HaGe’s samarbejdspartner
på landbrugsmaskinsiden RWZ Kassel erhvervede
lidt under 1 pct. af aktiekapitalen. DLG-koncernen
(HaGe + DLG) har herefter knap 32 pct. af aktierne i
Team. VR Bank Flensburg-Schleswig har godt 10 pct.,
RWZ Kassel knapt 1 pct., og omkring 6.000 andre aktionærer
i Nord- og Midttyskland har tilsammen 57 pct. af
selskabets aktier. Team er et særdeles velkørende energiselskab
samt et selskab der arbejder med landbrugs-
byggeri og byggematerialer i landdistrikterne. Selskabets
geografiske operationsområde er den nordlige tredjedel
af Tyskland. Selskabet realiserede i 2010 en omsætning
på 8,2 mia. DKK og op-nåede et resultat før skat på 115
mio. DKK
DLG-koncernen har særdeles gode forventninger til
resultatudviklingen og mulighederne for at realisere
10 11

Virksomhedsberetning 2010
Mio. DKK
Virksomhedsberetning 2010
1200
DLGs koncernomsætning fordelt på markeder (pct.)
1999 2009 2010
1000
1.003
600
549
synergier på en række områder i forhold til Team i de
381 395 392 409
kommende år. 400
334
Den samlede koncernegenkapital er vokset fra 2.980
mio. DKK pr. 31.12.2009 til 3.358 mio. DKK pr. 31.12.2010.
Overskudsdeklarering til DLG’s ejere
Det er et af DLG’s mål at kunne realisere et koncernre-
238
Udviklingen i koncernens egenkapital siden 2001 fremgår
sultat, der giver baggrund for overskudsbetaling til sel-
Sverige
200
af nedenstående diagram.
skabets ejere. Den foreslåede overskudsbetaling i regn-
Svenska Foder realiserede en relativ stor fremgang i sine De samlede hensættelser i koncernen udgør pr.
skabsåret 2010 udgør 113,0 mio. DKK. Det er en stigning
markedsandele i 2010 0 og befæstede dermed klart sin
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
position på det svenske marked. Mængdeomsætningen
31.12.2010 725 mio. DKK, hvilket er en stigning fra 649 mio.
2008 2009 2010
DKK pr. 31.12.2009.
fra 71,9 mio. DKK i 2009 og 58,8 mio. DKK i 2008. Det er
selskabets hidtil største overskudsdeklarering. Hovedpar-
steg med 24 pct., og i værdi blev omsætningen øget Koncernens gæld er i alt pr. 31.12.2010 10.872 mio. DKK
ten af den deklarerede overskudsbetaling for 2010 (godt
fra 2,1 mia. DKK i 2009 til 2,7 mia. DKK i 2010. Selskabets mod 9.590 mio. DKK pr. 31.12.2009.
90 pct.) indgår i andelskapital på navn for selskabet
resultat efter skat blev øget fra 30,8 mio. DKK i 2009 til Soliditetsgraden har kunnet fastholdes pga. resultatni-
ejere.
42,8 mio. DKK i 2010.
veauet i 2010 og den derved relativt stærke forøgelse
Det er 15. år i træk, at selskabet har kunnet deklarere
af koncernens egenkapital. Egenkapitalens andel af
overskudsandele til sine ejere.
Koncernbalancen
koncernbalancen udgjorde således pr. 31.12.2010
markeder (pct.)
Den samlede koncernbalance er øget fra 13.220 mio. uændret 22,5 pct. i forhold til ultimo året forinden. Siden
Forventninger til 2011
2009 DKK pr. 31.12.2009 til 14.955 2010mio.
DKK pr. 31.12.2010. Stig- 31.12.2007 er soliditetsgraden øget med 3,7 procent-
Stabilitet i resultatudviklingen har for DLG-koncernen en
Koncernens ningen på ca. resultat 1,7 mia. DKK er i hovedtræk sammensat point.
Nettoresultat
høj prioritet. Koncernens Det skal egenkapital blandt andet opnås ved at foku-
således:
I DLG a.m.b.a. er egenkapitalen vokset fra 2.021 mio.
sere på
(Pr
en
31.
effektiv
dec. 2010)
og konkurrencedygtig drift af virksom-
Mio. • Ca. DKK 30 pct. er kommet til i forbindelse med aktiver fra DKK pr. 31.12.2009 Mio. til DKK 2.335 mio. DKK pr. 31.12.2010. Her er
heden Mio. samt DKKen
meget bred fokus på risikostyring.
450 Aarhusegnens Andel. Det omfatter blandt andet anlægsaktiver
på planteavlssiden, DLG Food Grain,
400
383,2
Nutrio mineralfoderfabrikken samt butikker m.v.
350 • Ca. 30 pct. af tilvæksten kommer fra øgede tilgode-
306,7
300 havender fra salg. (DLG’s koncernomsætning var i
263,5
december 2009 3,1 mia. DKK og i december 2010 4,5
250
mia. DKK).
202,8
200
• Ca. 30 pct. vedrører aktivitetsforøgelser i HaGe, dels
150 pga. 134,7større
lagre, dels pga. udvidelserne i forbindelse
med Roth og Team.
100
soliditetsgraden 300 vokset fra 29,2 pct. pr. 31.12.2009 til 30,4
282,1
pct. pr. 31.12.2010.
250
Egenkapitalforrentningen
I DLG’s strategiplan 200 er det et væsentligt resultatmål at
176,5 179,7
sikre en forrentning af koncernens 165,5 egenkapital. Det er
således et mål, at 150forrentningen
efter skat skal ligge på
plussiden af 8 pct. Det 118,3 forløbne år blev koncernegenkapitalen
forrentet 100 – målt på efter-skat-resultatet – med
12,1 pct. Det var en stigning fra 9,2 pct. i 2009. Opgøres
På det 4000 danske marked er det et stærkt håb, at 2011
DLG
gradvist vil bringe en forbedret indtjening for de animal-
3500 Medinteressenter
ske produktionsgrene.
2.980
Selskabet 3000har
som mål at præstere en stabil salgsudvik- 2.769
ling og skabe yderligere vækst både i aktivitet og indtje- 959
2500
2.307 922
ning på DLG Service & Energi samt på DLG Food.
585
I Tyskland 2000vil
HaGe i 2011 fortsætte sin udvikling 1.823 af virk-
1.694
somheden inden for den 1.501 valgte 1.565strategi. 232 Selskabet vil
1500 1.273 193
1.184 175 170
koncentrere sin indsats 87 for vækst i aktiviteter og indtje-
55
ning i den 1000 østlige del af landet.
3.358
1.023
•
50
De resterende 10 pct. af tilvæksten er fordelt på en
række andre aktiviteter (Svenska Foder, Kongskilde
egenkapitalforrentningen 50 som moderselskabets nettoresultat
i forhold til den gennemsnitlige egenkapital primo
DLG’s vitamin- og mineralfodergruppe (Vitfoss/Deutsche
500
Vilomix-gruppen) vil som udgangspunkt forsøge at fast-
0 Industries og Deutsche Vilomix).
2006 2007 2008 2009 2010
og ultimo i moderselskabet, 0 blev den 13,0 pct. mod 9,3
2006 2007 2008 2009 2010
pct. i 2009.
holde sin 0relativt
stærke stilling på sine to hjemmemar-
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
keder og derudover søge lønsom vækst i eksport på en
række andre markeder.
Med koncernens afhængighed af internationale markeds-
og klimaforhold vil der altid være en usikkerhed
2010
Koncernens egenkapital
(Pr 31. dec. 2010)
Koncernens egenkapital pr. 31. dec. 2010
Mio. DKK
Koncernegenkapitalforrentning Koncernegenkapitalforrentning, efter efter skat skat
forbundet med resultater med baggrund i disse forhold.
Det samlede koncernbudget for 2011 ligger på et ni-
Medarbejderplacering Danmark/udland (pct.)
veau, der er lidt højere indtjeningsmæssigt end budget-
4000
3500
3000
DLG
Medinteressenter
2.769
2.980
3.358
1.023
Mio. DKK
14
12
12,1 12,1
tet var for 2010. Det forventes, at 2011 primært vil blive
præget af organisk vækst. Dog vil der især i Tyskland
kunne komme enkelte interessante opkøbsmuligheder,
der vil blive analyseret og i nogle tilfælde måske realise-
2500
2000
1500
1000
1.184
55
1.273
87
1.501
175
1.565
170
1.823
1.694
232
193
2.307
585
922
959
10
8
6
4
7,7
9,8
9,2
ret.
Det er også et mål i 2011 at opnå et koncernresultat, der
kan føre til overskudsbetaling til selskabets ejere inden for
den danske landbrugssektor. ■
8
9
0
500
0
1.129
EBITDA
1.236
800
1.326
1.395
1.502
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
1.591
1.722
1.847
2.021
2.335
12 13
Medarbejderplacering Danmark/udland (pct.)
879
782
2
0
2006 2007 2008 2009 2010
1.129
1.236
1.326
1.395
1.502
1.591
1.722
1.847
2.021
2.335

Virksomhedsberetning 2010 Virksomhedsberetning 2010
CSR
CSR bliver i DLG-koncernen betragtet som en løbende
proces med mange grene og muligheder for videre udvikling.
Vi er bevidste om, at vi i koncernen hele tiden har
mulighed for at udvikle og forbedre os samt finde nye
fokusområder inden for CSR.
I DLG-koncernens aktuelle “Strategi 2014/2016”, som blev
vedtaget i december 2009, er overvejelser om CSR-områder
så som energipolitik, medarbejdere samt fødevaresikkerhed
taget med.
DLG har en meget energiintensiv produktion i størstedelen
af koncernen, og derfor er energipolitik og energieffektivisering
og -styring vedvarende et af vores fokusområder,
når vi taler CSR. Herudover har DLG, som led i
kæden fra jord til bord, et ansvar for de fødevarer, der
produceres. Det ansvar har høj prioritet, og gennem certificeringer
har vi konstant fokus på, at sikkerheden er i
top.
Sundhed for DLG’s medarbejdere er der – også i 2010
– blevet arbejdet meget med. Sundhedstilbud til vores
medarbejdere er i konstant udvikling, og vi mærker en
stigende interesse for netop det område.
I de kommende afsnit redegør vi for de områder, hvor
vi har sat fokus på CSR i 2010, herunder: Energiledelse,
drift og logistik, produktions- og kvalitetssikring, indkøb af
råvarer, foderproduktion, fødevarehåndtering og HR.
DLG’s CSR-politikker gælder for størstedelens vedkommende
kun for den danske del af virksomheden. Det er
vores mål, at vores selskaber i udlandet inden for en år-
række enten får tilsvarende CSR-politikker eller bliver
direkte omfattet af de danske politikker – alt efter hvilket
område vi opererer indenfor. Vi er bevidste om, at vi i
mange tilfælde har og vil have forskellige politikker, alt
efter hvilket land vi opererer i.
Energiledelse i produktionen
DLG Produktions energipolitik for foderproduktionen i
Danmark er at være opmærksom på at benytte den
bedste tilgængelige teknologi, herunder energieffektivisering
og -styring for at minimere belastningen inden for
energipolitikkens område. Det sker under hensyntagen til
myndigheders og kunders krav til produktkvaliteten samt
den konkurrencemæssige situation på markedet.
Gennem energieffektiviseringer forsøger vi således at
reducere miljøbelastningen fra energiforbruget. Det er
alt sammen en del af vores Strategi 2014/2016.
Det overordnede energimål i DLG Produktion er en besparelse
på det specifikke energiforbrug på 2 pct. pr. år
via konkrete projekter. Disse projekter fremgår af en
handlingsplan, DLG frivilligt har indgået med Energistyrelsen.
For at sikre besparelsen på 2 pct. vil DLG Produktion – ud
over at overholde relevante love og regler inden for
energiområdet – løbende øge fokus på energiforbruget
gennem energiregistreringer og analyser. Som følge af
det arbejde anvises løbende projekter, der indgår i vores
handlingsplan.
Vores energiledelsessystem er i 2010 omlagt til den nye
standard DS/EN 16001. Systemet certificeres fremover frivilligt
efter den nye standard samt Energistyrelsens kravspecifikation
til energiledelse. Certificeringen omfatter en
årlig evaluering, og der fastsættes konkrete energimål.
I 2010 har vi gennemført 34 konkrete energiprojekter og
undersøgelser, der har været medvirkende til, at vi for
DLG Produktion har opnået en samlet vægtet bespa-
relse på det specifikke energiforbrug svarende til 2 pct.
En væsentlig del af energiprojekterne omfatter regulering
af procesventilationsanlæg. Specifikt kan arbejdet
med at minimere energiforbruget fra vores pillekøleranlæg
nævnes. Herved har vi i gennemsnit sparet ca. 40
pct. Det arbejde fortsætter også i 2011 på udvalgte
køleranlæg. Endvidere har fortsat høje krav om fleksibilitet
på foderfabrikkerne medført, at vi på yderligere to af
vores fabriksanlæg har reduceret skiftetiden mellem produktioner
markant.
DLG Food Oil har skabt en mulighed for at indsamle store
mængder overskudsvarme, der ellers ville blive ledt direkte
ud i luften. I samarbejde med Agersted Fjernvarme
er der etableret et anlæg, der gør det muligt at udnytte
overskudsvarme til det lokale fjernvarmenets 300 husstande.
Agersted Fjernvarmeværk vurderer, at de som
følge heraf fremover årligt kan spare ca. 500.000 m3 naturgas
svarende til en CO -udledning på 2.250 ton. Det
2
svarer til ca. 3,7 pct. af DLG Produktions samlede energiforbrug.
Drift- og logistikoptimeringer
I 2009 beskrev vi, hvordan vi i DLG’s Drift- og Logistikafdeling
arbejdede med en professionel energirådgiver for at
finde energibesparelser. Her havde vi fokus på at reducere
energiforbruget på mobilt udstyr. I det videre arbejde
med energireduktion har DLG’s Transportafdeling i
2010 arbejdet med at reducere energiforbruget på
DLG’s lastbiler. 50 pct. af moderselskabets chauffører er
således ved udgangen af 2010 uddannet i at betjene
køretøjerne hensigtsmæssigt og har gennemført det interne
kursus: Energirigtig Kørsel med det formål at formindske
brændstofniveauet. Målet er, at alle chauffører
i moderselskabet inden for en treårig periode skal have
gennemført kurset.
Arbejdet med at koordinere palletransport i Danmark på
tværs af organisationen er ligeledes fortsat i 2010. Vi har
konstateret et fald i omkostningerne på 7 pct. Det er et
direkte tegn på langt færre “tomme” km. Altså er udnyttelsesgraden
optimeret til gavn for miljøet. Det er sket til
trods for en stigning i dieselpriserne.
DLG har en udskiftningspolitik på lastbiler i Danmark. De
må højst være otte år gamle. De nye lastbiler har den
højeste Euro-norm (Euro 5), netop til gavn for en så lav
CO -udledning som muligt. Inden for de næste seks år vil
2
hele lastbilflåden i moderselskabet være omfattet heraf.
I 2010 vedtog Svenska Foder en ny bilpolitik, idet alle nye
tjenestebiler skal have en miljøklassificering.
Produktions- og kvalitetssikring
DLG-koncernen ser råvarer, afgrøder og foder som første
led i produktionen af fødevarer. Vi tager derfor ansvar
for åben dialog om fødevaresikkerhed gennem hele
kæden fra jord til bord. Vi tager ansvar for at skabe en
høj fødevaresikkerhed. Her er sporbarhed, kontraktproduktion
og kvalitetskontrol vigtige elementer. DLG overholder
gældende lovgivning og søger dialog og indflydelse,
når der skal fortolkes og implementeres ny lovgivning
på relevante områder inden for fødevarer og
husdyrernæring.
Vi vil sikre den optimale dokumentation i kæden fra jord
til bord. DLG har et ledelsessystem, der for den danske
del dokumenterer foder- og fødevaresikkerhed i hele
værdikæden via lager, behandling, ind- og udlevering
samt kvalitetskontrol af korn, ærter og raps. DLG har ligeledes
et ledelsessystem, der dokumenterer egen foderproduktion
på tværs af fabrikker i Danmark samt centrale
funktioner på hovedkontoret. Koncernen vil fokusere
på videnbaserede foderløsninger med udgangspunkt i
forskning, innovation, fødevaresikkerhed og kvalitet for
at forbedre kundernes produktionsøkonomi. Via sam-
arbejde med fødevareindustrien ønsker vi således at
skabe øget fokus på kæden fra jord til bord for at sikre
dansk landbrug international konkurrenceevne og vores
andelshavere den størst mulige merværdi.
DLG har i 2010 deltaget i et pilotprojekt i samarbejde
med Plantedirektoratet og Bureau Veritas Certification,
14 15

Virksomhedsberetning 2010 Virksomhedsberetning 2010
hvor en del at myndighedskontrollen varetages af tredjepart
i forbindelse med audit efter ISO 22000-standarden.
DLG har som målsætning for 2011 at medvirke til, at ordningen
efter pilotprojektets afslutning gøres permanent,
så virksomheder med veldokumenterede egenkontrolsystemer
får reduceret myndighedskontrollen. Vi beskrev
sidste år, at målsætningen var at reducere kontrolfrekvensen
fra Plantedirektoratet og fastholde antallet af
kvalitetskontroller på over 75 pct. af foderproduktionen
på fabriksniveau. DLG har i den forbindelse valgt i 2010
at omlægge certificeringen af afgrødehåndteringen i
forbindelse med recertificering efter den første treårige
periode. Det er et resultat af en effektiv og velimplementeret
egenkontrol. Afgrødehåndteringen på Sjælland og
Øerne er således certificeret efter det hollandske GMP+
International’s standarder.
DLG’s ledelsessystemer bliver løbende auditeret såvel
eksternt som internt, hvilket sikrer, at de bliver implementeret
i organisationen. Resultaterne af disse audits har
været tilfredsstillende, og DLG står som en anerkendt
leverandør af produkter med høj fødevaresikkerhed. Intern
kvalitetsrapportering omfatter kvartalsvis opfølgning
på mål samt rapportering og kvalitetsstyring på fabrikker
og driftslagre. Delmål i produktionen opfyldes tilfredsstillende,
og det er besluttet at skærpe kravene for at opfylde
målene i foderproduktionen ved indgangen til
2011. Målet er således ændret til, at min. 90 pct. af alle
produktioner har gennemgået kvalificeret kvalitetskon-
trol inden markedsføring samt at mellem 85 og 95 pct. af
de planlagte opgaver gennemføres rettidigt.
I DLG betragter vi arbejdet med at sikre høj fødevaresikkerhed
som et koncernanliggende, hvor systemerne
konstant udvikles og udbygges. Derfor forventes stigende
integration af systemer på tværs af koncernen. I Tyskland
har HaGe en ISO 9001-certificering på virksomhedsniveau
samt en QS (Qualität und Sicherheit) på foderproduktion.
I Sverige er samtlige anlæg, der håndterer råvarer
til fødevare- og foderproduktion, arbejder efter
HACCP-principperne.
Bæredygtig bioenergi
I 2010 trådte bekendtgørelse 1403 af 15.12.2009 om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v. i kraft. Bekendtgørelsen
omfatter dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/28/EF om at fremme brugen af energi fra
vedvarende energikilder. DLG har med baggrund i direktivet
indhentet leverandørerklæringer på ca. 75.000
ton rapsfrø, der erklærer at overholde bekendtgørelsens
krav til bæredygtig produktion, hvilket er en forudsætning
for, at rapsen kan afsættes til energiformål inden for
EU. DLG har som målsætning for 2011 at få rapshåndteringen
i Danmark certificeret efter den tyske REDcertstandard.
Certificering efter bæredygtighedskriterier er
en forudsætning for adgang til det tyske bioenergimarked.
Foderproduktion
DLG har i 2010 indledt et samarbejde med AgroTech,
der er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS), som
på baggrund af den nyeste viden tilbyder uvildig rådgivning
og teknologisk service. Samarbejdet er indledt
med henblik på at skabe en model, hvorved man kan
beregne foderproduktionens miljø- og klimamæssige
indflydelse. Modellen forventes at blive central, da for-
brugerne i fremtiden forventes at efterspørge en såkaldt
klimadeklarering på fødevarer som eksempelvis mælk,
kød og æg. Klimadeklareringer baseres på livscyklusvurderinger
(LCA), som er en internationalt anerkendt metode
til at estimere udledningen af drivhusgasser for et
givet produkt. For at lave en LCA på eksempelvis mælk
kræver det imidlertid kendskab til foderrationernes sammensætning,
herunder de enkelte råvarers bidrag til udledning
af drivhusgasser. Det afhænger af mange faktorer,
bl.a. oprindelse, dyrkningsforhold og udnyttelse af
dyret.
I projektet vil DLG i samarbejde med AgroTech bl.a.
arbejde med at skabe overblik over metoder og data
med relevans for klimaberegninger hos DLG, estimere klimabelastningen
for forskellige råvarer, som DLG anvender
i foderblandinger, estimere klimabelastningen i råvarernes
forskellige led (dyrkning, transport, forarbejdning
og fodring), samt illustrere mulighederne for at påvirke
klimabelastningen via valg af råvarer i foderblandingerne
– herunder muligheder i nærdyrkede proteinafgrøder.
Samarbejdet fortsætter i 2011, og målsætningen er
at have en model klar ved udgangen af 2011.
Råvareindkøb
Det er DLG’s politik inden for køb af råvarer, at 90 pct. af
råvareleverandører skal have et certificeret kvalitetsstyringssystem,
der dækker de købte varer. Certificerede
leverandører foretrækkes derfor hvor muligt. Hvor en
certificeret leverandør af prismæssige eller praktiske
grunde er udelukket, pålægges det DLG’s indkøber at
lægge størst muligt pres på den udvalgte leverandør for
at få denne til at gennemføre en certificering.
DLG’s mål er nået, når 90 pct. af leverandørerne til alle
DLG’s råvarer i Danmark er certificerede.
I DLG’s ledelsessystem er flowet for råvarefrembringelse
nøje beskrevet. Herunder hører leverandørgodkendelse,
transport, registrering af fejl og afvigelser samt evaluering
af leverandørerne.
I 2010 opnåede DLG a.m.b.a. at købe over 94 pct. af råvarerne
hos leverandører, der er certificeret. En større og
større del af de varer, vi indkøber, er også certificeret.
Målsætningen for 2011 vil være at øge procentdelen af
certificerede varer.
DLG Food – fødevaresikkerhed
DLG prioriterer som led i kæden fra jord til bord en høj
fødevaresikkerhed. Derfor er DLG’s politik inden for fødevarer,
via DLG Food og de enkelte virksomheder herunder,
at alle fødevarevirksomheder, ud over at have en
HACCP-vurdering og evt. økologikontrol, skal være certificeret.
Den politik er beskrevet i Strategi 2014/2016.
Certificeringerne er enten ved ISO 22000 (seks virksomheder
plus én der er i gang), Global GAP (tre virksomheder)
eller BRC (to virksomheder). Det er ikke et lovkrav,
men frivillige certificeringer. Desuden er alle virksomheder
bortset fra European Freeze Dry og Rapsol økologigodkendt.
Certificeringskrav efterleves og systematiseres
i ledelsessystemer i de enkelte virksomheder.
Blandt GASA Nord Grønts medlemmer har man siden
2004 arbejdet målrettet med at opbygge kvalitetssikringsstandarden
GlobalGAP. Den sikrer – ikke mindst i forhold
til import – at produkterne er fremstillet under størst
mulig hensyntagen til miljøet, herunder at minimere forbruget
af kemiske input såsom pesticider samt en ansvarlig
tilgang til medarbejdersikkerhed.
I dag er 32 producenter og ca. 3.700 hektar certificeret,
og målet er, at det certificerede areal i 2013 vil ligge på
ca. 5.000 hektar, og at ca. 80 pct. af det samlede produktionsareal
blandt medlemmerne er certificeret.
Sundhed
I DLG mener vi, at sunde medarbejdere er med til at
sikre vejen til succes. Derfor ser vi det som en vigtig opgave,
at kendskabet og brugen af de tilbud, DLG stiller
til rådighed, når ud til alle. For at fremme medarbejdernes
trivsel har DLG derfor valgt at fokusere på sundhed,
hvilket vi kort beskriver i Strategi 2014/2016. DLG interes-
16 17

Virksomhedsberetning 2010 Virksomhedsberetning 2010
serer sig for den enkelte medarbejders sundhed, både
fysisk og mentalt, og vil gennem handling, tilbud og oplysning
motivere og give alle medarbejdere mulighed for
at få eller opretholde en sund livsstil. Mere fokus på sundhed
vil give den enkelte medarbejder mere overskud i
dagligdagen, både på jobbet og privat.
I 2010 har fokus været at implementere den sundhedspolitik,
der blev vedtaget i 2009. Målet med sundhedspolitikken
er at gøre alle medarbejdere bekendt med
holdningen såvel som tilbuddene inden for medarbejdersundhed
og -trivsel. En af hjørnestenene i DLG’s sundhedspolitik
er, at de udbudte hjælpe- og støtteforanstaltninger
skal opfattes som tilbud, og det er DLG’s ønske, at
princippet om frivillighed skal være gældende.
Sundhedstiltagene i DLG omfatter: Sundhedsforsikring og
sundhedstjek til alle medarbejdere i Danmark, frugtordning,
rygestopkurser, sundhedsseminarer, arbejdspladsvurdering
samt ergoterapeut. Herudover er der etableret
en intern uddannelse til sundhedsambassadør, og
der er nu 25 sundhedsambassadører i DLG. Deres opgave
er at prioritere ressourcer og igangsætte lokale
sundhedstiltag. Ud fra de profiler, der dannes ved sundhedstjekkene,
laves der målsætninger i de enkelte afdelinger.
Det kan være alt fra at reducere antallet af
personer med stress til at tilbyde diverse kurser eller motionere
mere. Der er i 2010 arbejdet målrettet med at
udbrede kendskabet til sundhedsambassadørerne, og
de kompetencer de har, for derigennem at forankre
sundhedspolitikken lokalt.
Når det gælder stress og det generelle psykiske velbe-
findende, arbejder vi i DLG ud fra en individuel tilgang til
medarbejderne. Vi forsøger at finde den løsning, der er
bedst for den enkelte. Derfor er vores tilgang også baseret
på en dialog mellem den enkelte medarbejder og
leder. Vi har herudover via vores sundhedsforsikring hos
Tryg et krise- og stressberedskab. Det beredskab bliver
brugt i virksomhederne i forbindelse med bl.a. ulykker.
Overordnet tager DLG’s arbejdsmiljøpolitik sigte på at arbejde
seriøst og målrettet for et sikkert og trygt arbejdsmiljø
for alle medarbejdere i organisationen. Med fokus
på at opretholde og fremtidssikre arbejdsmiljøarbejdet
vil DLG bidrage aktivt.
For koncernens aktivitetsområder i Danmark opfylder
DLG kravet om arbejdsforhold – herunder ulykker – ved
at overholde de danske arbejdsmiljøregler. Produktionen
er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds-
og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
Arbejdspladserne udarbejder løbende APV’er. Alle
arbejdsmiljøforhold er inddraget i arbejdspladsvurderingen,
ligesom virksomhedens ansatte inddrages i processen.
På produktionssteder udfærdiges ATEX-handlingsplaner.
I 2010 var der 32 arbejdsskader i DLG a.m.b.a. Det er det
samme antal som i 2006, men siden da er antallet af
medarbejdere steget med 23 pct. Der er dog tale om en
stigning i forhold til de mellemliggende år. Det skyldes
hovedsageligt mange skader i 2010 pga. den megen
sne – både først og sidst på året. Langt de fleste arbejdsskader
i Danmark er mindre arbejdsskader. I alt betød
de 32 arbejdsskader efterfølgende 403 fraværsdage.
Et af hovedformålene med sundhedstjek er at øge fokus
på sundhed generelt i virksomheden. De mange sundhedstjek
har gjort det muligt at kortlægge indsatsområder
inden for sundhedsfremme. DLG har i Danmark gen-
nem en årrække gennemført sundhedstjek – de sidste
tre år efter det samme koncept. I 2008 var der 903, der
deltog, og i 2010 var der ca. 1.100 tilmeldte. Sundhedstjekkene
er i 2010 blevet evalueret og fulgt tæt med tilbagemeldinger
fra bl.a. sundhedsambassadørerne, og
der er mange positive tilbagemeldinger om medarbejdere,
der via sundhedstjekkene er blevet inspireret til livs-
stilsændringer så som øget fysisk aktivitet, sundere kost
og rygestop. En anden tilbagemelding, der er kommet
via sundhedstjekkene, var fra kontorpersonalet, der
havde problemer med spændinger i nakke, skuldre og
ryg. Det er der blevet taget hånd om via tilbud til kontormedarbejderne
om at få besøg af en ergoterapeut, der
har hjulpet med at indstille kontormøblerne. Det tiltag er
blevet meget positivt modtaget og har medført langt
færre tilbagemeldinger om problemer med bevægeapparatet
fra kontormedarbejderne.
Senior
I 2011 vil DLG’s seniorpolitik blive tilpasset arbejdsmarkedets
fortsatte udvikling. Målet er, at DLG stadig skal
være blandt landets mest attraktive arbejdspladser for
medarbejderne på alle stadier i arbejdslivet. DLG ønsker,
at medarbejderne udvikler og videreuddanner sig gennem
hele arbejdslivet. DLG tilbyder alle seniorer på 58+
et seniorkursus, hvor også ægtefælle/samlever deltager.
Selskabet har holdt seniorkurser siden 1998, de seneste
fem år har der i Danmark været tre kurser om året. Der
er ca. 20 deltagere på hvert kursus, hvoraf lidt under
halvdelen er ægtefæller/samlevere.
For hele DLG’s CSR-politik gælder det, at vi i løbet af det
kommende år vil arbejde intensivt med at videreudvikle
og udvide områderne. Desuden vil vi se på, hvorledes vi
sikrer optimale politikker, der er tilpasset lokale forhold i
de lande vi opererer i. ■
18 19

Vigtige begivenheder i 2010
Overtog dele af Aarhusegnens Andel
Et konsortium bestående af DLG og Danish Agro overtog
i februar Aarhusegnens Andel, der var gået i betalingsstandsning.
DLG gik ind i sagen om Aarhusegnens Andel
af primært to årsager. Dels fordi koncernen kunne lave
en fornuftig forretningsplan på baggrund af tre konkrete
aktivitetsområder, dels fordi alternativet til konsortie-løsningen
ville være en konkurs for Aarhusegnens Andel.
Den 26. februar godkendte Konkurrencestyrelsen det nye
setup, hvor konsortiet fordelte de fysiske anlæg mellem
sig. DLG overtog de to datterselskaber Axel Toft Food
A/S i Durup og Nutrio A/S i Brædstrup. Dertil kom en
række planteavlsanlæg, mere præcist Boulstrup, Odder,
Brædstrup, Malling, Ørsted, Sevel og Silkeborg samt dele
af Hasselager.
DLG Food Grain så dagens lys
Som et led i overtagelsen af Axel Toft Food fra Aarhusegnens
Andel, etablerede DLG Food en ny division ved
navn DLG Food Grain. Axel Toft var en virksomhed, der
gav meget god mening i forhold til DLG’s hidtidige fødevareaktiviteter.
Desuden matchede det visionen i vores
strategiplan 2014/2016 om at gå ind på markedet for
mel og gryn. De nye produktområder har således været
et meningsfyldt supplement til vores fødevarebaserede
koncepter, og der er allerede hentet synergier inden for
salg og administration, herunder at DanÆrt også er integreret
i produktområdet.
Hovedaktionær i tysk energiselskab
For at styrke sine aktiviteter i Tyskland købte DLG-koncernen
i juni 30 pct. af aktierne i det delvist landmandsejede
selskab Team AG, hvis hovedområde er energiprodukter.
I forbindelse med aktiekøbet blev HaGe’s
nuværende energiselskab Raiffeisen Mineralölhandel
lagt sammen med Team AG, så hele DLG’s energiom-
råde i Tyskland er samlet i Team.
Selskabet har et stort oliesalg via 26 salgskontorer samt
77 tankstationer. Derudover omfatter det en række byggemarkeder,
primært i landdistrikterne. Samlet er der
1.160 medarbejdere i Team, der er et solidt og veldrevet
selskab med stærke kompetencer inden for energi.
Selskabet havde således i 2009 en omsætning på 8,2
mia. DKK.
Øget lagerkapacitet hos HaBeMa
På den 50/50-ejede foderfabrik HaBeMa i Hamburg investerede
HaGe sammen med medejeren, hollandske
ForFarmers, i ekstra lagerkapacitet. Med de fire nye siloer
er der nu en samlet lagerkapacitet på 200.000 ton. Derudover
blev der anlagt skinner, så HaBeMa kan udnytte
adgangen til såvel store skibe i frihavnen såvel som
godstrafikken via skinnenettet og egne lastbiler.
HaBeMa, der er en topmoderne fabrik, producerer foder
i 3-holdsskift og har en årlig kapacitet på 400.000 ton.
Nyt siloanlæg i Kiel
Den 8. oktober indviede HaGe et stort siloanlæg ved
rapsolie-fabrikken i Kiel. Det blev samtidig markeret som
en høstfest, og der var 170 gæster – heriblandt Kiel’s
overborgmester og et lokalt medlem fra Europa-Parlamentet.
De seks nye siloer er en investering i ekstra kapacitet
på 45.000 ton. Inklusiv det eksisterende anlæg giver
det en samlet kapacitet på 110.000 ton. Fabrikken har
en optimal beliggenheden for såvel råvarer som færdigvarer
– med Kieler-kanalen ved sine fødder.
Nyt samarbejde i Schleswig
DLG indgik i juli et nyt samarbejde i Schleswig. HaGe og
VR Bank Niebüll oprettede således et 50/50-ejet landbrugsselskab
i Süderlügum, og tre af HaGe’s afdelinger i
det område indgår i dag i det nye selskab Raiffeisen
Süderlügum. I forlængelse af det samarbejde blev det
besluttet, at der skulle etableres en butik med salg til private.
Den så dagens lys 1. juli og hedder Land & Freizeit
– Raiffeisen Markt. Butikken drives i et tæt samarbejde
med Land & Fritid i Danmark, da der er oplagte synergier.
Splinterny fabrik i Sachsen-Anhalt
Ultimo 2010 stod en splinterny fabrik klar til at producere
vitamin- og mineralblandinger på Deutsche Vilomix’ nye
lokation i Haldensleben i delstaten Sachsen-Anhalt.
Fabrikken har en samlet produktionskapacitet på 20.000
ton, hvilket frigiver kapacitet på de hidtidige fabrikken i
Neuenkirchen og Hessisch-Oldendorf. Placeringen af
fabrikken i Haldensleben er nøje overvejet, idet den
understøtter DLG-koncernens udvikling i det østlige Tyskland
ligesom der i området er et kundepotentiale, der
giver Deutsche Vilomix interessante muligheder.
Stor oliemølle i Mecklenburg-Vorpommern
DLG og HaGe overtog i sensommeren oliemøllen Emerald,
der ligger tæt ved HaGe’s foderfabrik i Neubrandenburg
i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Møllen,
der håndterer raps, ligger midt i ’rapskammeret’ og har
en årskapacitet på 140.000 ton. Rapsolien forarbejdes til
biodiesel-industrien, og rapskagerne går til foderfabrikken.
Med den nye fabrik har DLG-koncernen en samlet
bearbejdningskapacitet på over 500.000 ton rapsfrø.
Kongskilde med nyt selskab i USA
På det nordamerikanske marked investerede Kongskilde
i juni i en mindre produktionsvirksomhed “Progressive
Farm Products” i Illinois. I den forbindelse valgte Kongskilde
at samle sine hidtidige aktiviteter i Canada og USA
på den nye lokation i Illinois, da der er oplagte synergier
ved det tiltag. Produktsortimentet af jordbrugsredskaber
hos Progressive Farm Products er måske ikke stort, men
stærkt, og det vil fremover blive markedsført via Kongskildes
solide forhandlernet.
Studietur til Polen og Tyskland
I oktober var DLG’s repræsentantskab på en 3-dages
studietur til Tyskland og Polen. Målet var at give en aktuel
status på aktiviteterne og samtidig koble det med de
spændende indtryk, det giver at opleve tingene ved
selvsyn. Hovedprogrammet på turen var HaGe’s termi-
nal på havnen i Rostock, Kongskildes fabrik i Kutno i Po-
len, Roth i det østlige Tyskland og til sidst den splinternye
fabrik, som Deutsche Vilomix har bygget i Haldensleben
i delstaten Sachsen-Anhalt. Desuden benyttede repræsentantskabsmedlemmerne
timerne i de fire busser til at
styrke båndene mellem hinanden, og ifølge evalueringen
var det en yderst udbytterig tur. ■
20 21

Husdyrernæring
DLG-koncernen er med et samlet salg på 3,7 mio. ton
foderblandinger en af de største producenter i Europa.
Også på globalt plan giver det en høj placering. Salget
steg med 9 pct. i forhold til 2009 – med vækst i markedsandele
på hovedmarkederne i Danmark, Tyskland og
Sverige. Væksten skal ses i sammenhæng med, at totalmarkedet
er faldende, men også vækst i hjemmeblandede
foderløsninger, hvor DLG-koncernen er stærkt forankret
via datterselskaberne Deutsche Vilomix, Vitfoss og
FoderMix.
I Danmark erhvervede Vitfoss/DLG-koncernen aktiviteter
fra det tidligere Aarhusegnens Andel, herunder Nutrio.
Fabrikken til vitamin- og mineralblandinger gav Vitfoss
nye muligheder for at effektivisere og ikke mindst få tilstrækkelig
kapacitet til fortsat at kunne udvikle såvel det
danske marked som give luft til at øge aktiviteterne på
eksportmarkederne.
Målet for 2011 er at konsolidere de senere års vækst og
udvikle synergierne på tværs af koncernen. De økonomiske
rammevilkår for den animalske produktion er fortsat
vanskelige, men prognoser indikerer en bedring i løbet
af 2011. Aktiviteterne inden for vitaminer og premixer har
udviklet sig positivt, og DLG-koncernen står i dag som en
af Europas største aktører.
Kvæg
Koncernens samlede salg af kvægfoder blev i 2010 på
godt 1,2 mio. ton, hvilket svarer til en stigning på 13 pct.
Det omfatter en pæn fremgang i markedsandele.
I Danmark blev salget af kvæg- og kalvefoderløsninger
8 pct. højere end i 2009. Grovfoderhøsten havde i 2010
generelt en høj kvalitet, hvilket begrænsede behovet for
især energirige foderblandinger. Mælke- og kalveproducenterne
brugte i stigende grad eget korn og kvalitets-
grovfoder, og det er vores vurdering, at totalmarkedet
er faldet.
DLG har haft fokus på at udvikle økonomisk bæredygtige
løsninger til kvægbruget og har udvidet fokusområdet
aminosyrer samt arbejdet intensivt med at udvikle
specielle blandinger til opstarten af laktationen. Der blev
ligeledes udviklet et nyt grovfoderanalyse-koncept, der
skaber grundlag for det rette valg af tilskudsfoder og
eventuelt ensileringsmiddel.
I Tyskland blev salget af foderblandinger til kvæg 21 pct.
højere end i 2009. I Sverige steg salget med 10 pct. Foderet
fra Svenska Foder virker for mange mælke-producenter
utrolig godt. Sammen med en målrettet indsats
bevirkede det, at Svenska Foder styrkede sin position i et
faldende marked.
Farm Plant Eesti opnåede at øge salget af kvægfoderblandinger
med 18 pct. og at tredoble salget af råvarer
til mælkeproducenter. Det øgede salg skyldtes en målrettet
indsats, en tør grovfodersæson samt et forbedret
bytteforhold mellem mælk og foder.
Svin
Koncernens samlede salg af svinefoder steg med 5 pct.
til i alt 1.865 mio. ton i 2010, der blev et udfordrende år
for den nordeuropæiske svineproduktion, idet bytteforholdet
ikke var tilfredsstillende. DLG’s salg af svinefoderblandinger
på det danske marked steg i 2010 til 1,4 mio.
ton, hvilket var en stigning på ca. 4 pct. i forhold til 2009.
Set i lyset af det faldende totalmarked, dækker det over
en betydelig markedsfremgang.
I 1. og 2. kvartal skabte faldende foderpriser – kombineret
med en stigende notering på svinekød samt høje
priser på smågrise til det tyske marked – en positiv stem-
ning og en forventning om et rigtig godt år. Det gik dog
anderledes og blev erstattet af mere dystre udsigter.
Eksporten af smågrise har i 2010 været svagt stigende, så
vi endte på knap 7,5 mio. eksporterede smågrise mod
godt 7,0 mio. året før. Bestanden af svin i Danmark har
henover 2010 været faldende, og isoleret set er den
danske sobestand reduceret med ca. 6 pct. i forhold til
2009. Samlet giver det et betydeligt fald i det danske
marked for svinefoderblandinger. Forventningerne til
2011 er en fortsat svagt faldende produktion af svin herhjemme
samt en notering der i 2. halvår vil bevæge sig i
opadgående retning.
Koncernens salg i Tyskland steg med 7 pct. til i alt 358.000
ton. Salget i Sverige steg ligeledes med 7 pct. i et marked,
der fortsat er stagnerende til faldende. Farm Plant
Eesti har produceret 81.000 ton svinefoder.
Fjerkræ
Koncernens salg af fjerkræfoder steg med godt 11 pct. i
forhold til 2009. Fremgangen var på samme niveau på
alle DLG’s hovedmarkeder og ligeligt fordelt på æglægnings-,
kalkun- og slagtekyllingefoder. På fjerkræområdet
er der et godt forankret koncernsamarbejde, som har
udmøntet sig i stærke produktkoncepter, hvor fokus er
produktionsøkonomi hos kunderne.
HaGe’s fabrik i Flensburg har som noget nyt produceret
slagtekyllingefoder til DLG’s kunder i det sydlige Jylland.
Introduktionen blev modtaget godt af vores kunder, og
Flensburg har som forventet vist sig i stand til at efterkom-
me DLG’s høje kvalitetskrav.
Råvarer
Året bød på et stigende forbrug i en verden på vej ud
af finanskrisens skygge, hvor Kina næsten hver dag satte
dagsordenen. Produktionen skuffede for flere afgrøder,
og de faktorer tilsammen betød, at verden har langt
mindre overgangsbeholdninger at trække på i 2011. Intet
må gå galt, før forsyningssituationen ser endnu strammere
ud.
Stort set alle råvarer har oplevet kraftige prisstigninger i
2010, og børsen i Chicago og Kuala Lumper satte nye
højder sammenlignet med stigningerne i 2008. Fragtmarkedet
derimod har været stagnerende og meget tyder
på, at prisbevægelserne i 2011 vil forblive små.
DLG-koncernen havde et fornuftigt salg af foderråvarer
til landbruget og engrosmarkedet i 2010. Salget af fodermidler
til hjemmeproduceret foder til kvæg og svin forløb
særdeles positivt med en vækst på ca. 20 pct., heraf udgjorde
salget af sojaskrå, rapskager og roepiller ca. 90
pct.
Blandt mange spændende tiltag kan nævnes landmandens
mulighed for at splitte købet af sojaskrå op i to trin,
nemlig køb af hhv. en præmie, hhv. en Chicago-kontrakt.
Mange landmænd benyttede muligheden med et
gunstigt resultat. Den succes, vurderer DLG, vil fortsætte i
2011, og med det samt andre nye tiltag er der tiltro til et
forøget salg i 2011. Det gælder også rapsprodukterne
fra egne fabrikker i Danmark og Tyskland. ■
22 23

Virksomhedsberetning 2010
Mio. DKK
600
549
synergier på en række områder i forhold til Team i de
381 395 392 409
kommende år. 400
334
Den samlede koncernegenkapital er vokset fra 2.980
mio. DKK pr. 31.12.2009 til 3.358 mio. DKK pr. 31.12.2010.
238
Udviklingen i koncernens egenkapital siden 2001 fremgår
Sverige
200
af nedenstående diagram.
Svenska Foder realiserede en relativ stor fremgang i sine De samlede hensættelser i koncernen udgør pr.
markedsandele i 2010 0 og befæstede dermed klart sin
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
position på det svenske marked. Mængdeomsætningen
31.12.2010 725 mio. DKK, hvilket er en stigning fra 649 mio.
2008 2009 2010
DKK pr. 31.12.2009.
steg med 24 pct., og i værdi blev omsætningen øget Koncernens gæld er i alt pr. 31.12.2010 10.872 mio. DKK
fra 2,1 mia. DKK i 2009 til 2,7 mia. DKK i 2010. Selskabets mod 9.590 mio. DKK pr. 31.12.2009.
resultat efter skat blev øget fra 30,8 mio. DKK i 2009 til Soliditetsgraden har kunnet fastholdes pga. resultatni-
42,8 mio. DKK i 2010.
veauet i 2010 og den derved relativt stærke forøgelse
af koncernens egenkapital. Egenkapitalens andel af
Koncernbalancen
koncernbalancen udgjorde således pr. 31.12.2010
markeder (pct.)
Den samlede koncernbalance er øget fra 13.220 mio. uændret 22,5 pct. i forhold til ultimo året forinden. Siden
2009 DKK pr. 31.12.2009 til 14.955 2010mio.
DKK pr. 31.12.2010. Stig- 31.12.2007 er soliditetsgraden øget med 3,7 procent-
Koncernens ningen på ca. resultat 1,7 mia. DKK er i hovedtræk sammensat point.
Nettoresultat
således:
I DLG a.m.b.a. er egenkapitalen vokset fra 2.021 mio.
Mio. • Ca. DKK 30 pct. er kommet til i forbindelse med aktiver fra DKK pr. 31.12.2009 Mio. til DKK 2.335 mio. DKK pr. 31.12.2010. Her er
450 Aarhusegnens Andel. Det omfatter blandt andet anlægsaktiver
på planteavlssiden, DLG Food Grain,
400
383,2
Nutrio mineralfoderfabrikken samt butikker m.v.
soliditetsgraden 300 vokset fra 29,2 pct. pr. 31.12.2009 til 30,4
282,1
pct. pr. 31.12.2010.
250
350 • Ca. 30 pct. af tilvæksten kommer fra øgede tilgode- Egenkapitalforrentningen
306,7
300 havender fra salg. (DLG’s koncernomsætning var i
263,5
december 2009 3,1 mia. DKK og i december 2010 4,5
250
mia. DKK).
202,8
200
• Ca. 30 pct. vedrører aktivitetsforøgelser i HaGe, dels
I DLG’s strategiplan 200 er det et væsentligt resultatmål at
176,5 179,7
sikre en forrentning af koncernens 165,5 egenkapital. Det er
således et mål, at 150forrentningen
efter skat skal ligge på
plussiden af 8 pct. Det 118,3 forløbne år blev koncernegen-
150 pga. 134,7større
lagre, dels pga. udvidelserne i forbindelse kapitalen forrentet 100 – målt på efter-skat-resultatet – med
med Roth og Team.
100
12,1 pct. Det var en stigning fra 9,2 pct. i 2009. Opgøres
• De resterende 10 pct. af tilvæksten er fordelt på en egenkapitalforrentningen 50 som moderselskabets nettore-
50
række andre aktiviteter (Svenska Foder, Kongskilde sultat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital primo
0 Industries og Deutsche Vilomix).
2006 2007 2008 2009 2010
og ultimo i moderselskabet, 0 blev den 13,0 pct. mod 9,3
2006 2007 2008 2009 2010
pct. i 2009.
8
9
0
12
Koncernens egenkapital
(Pr 31. dec. 2010)
Koncernens egenkapital pr. 31. dec. 2010 Koncernegenkapitalforrentning Koncernegenkapitalforrentning, efter efter skat skat
Mio. DKK
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1.184
55
1.129
EBITDA
1200
1000
DLG
Medinteressenter
1.823
1.694
1.501 1.565 232
1.273 193
175 170
87
1.236
800
1.326
1.395
1.502
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
1.591
Medarbejderplacering Danmark/udland (pct.)
2.307
585
1.722
2.769
922
1.847
2.980
959
2.021
3.358
1.023
2.335
879
782
1.003
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
7,7
9,8
12,1
9,2
DLGs koncernomsætning fordelt
1999
12,1
2006 2007 2008 2009 2010

Virksomhedsberetning 2010
Mio. DKK
600
549
synergier på en række områder i forhold til Team i de
381 395 392 409
kommende år. 400
334
Den samlede koncernegenkapital er vokset fra 2.980
mio. DKK pr. 31.12.2009 til 3.358 mio. DKK pr. 31.12.2010.
238
Udviklingen i koncernens egenkapital siden 2001 fremgår
Sverige
200
af nedenstående diagram.
Svenska Foder realiserede en relativ stor fremgang i sine De samlede hensættelser i koncernen udgør pr.
markedsandele i 2010 0 og befæstede dermed klart sin
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
position på det svenske marked. Mængdeomsætningen
31.12.2010 725 mio. DKK, hvilket er en stigning fra 649 mio.
2008 2009 2010
DKK pr. 31.12.2009.
steg med 24 pct., og i værdi blev omsætningen øget Koncernens gæld er i alt pr. 31.12.2010 10.872 mio. DKK
fra 2,1 mia. DKK i 2009 til 2,7 mia. DKK i 2010. Selskabets mod 9.590 mio. DKK pr. 31.12.2009.
resultat efter skat blev øget fra 30,8 mio. DKK i 2009 til Soliditetsgraden har kunnet fastholdes pga. resultatni-
42,8 mio. DKK i 2010.
veauet i 2010 og den derved relativt stærke forøgelse
af koncernens egenkapital. Egenkapitalens andel af
Koncernbalancen
koncernbalancen udgjorde således pr. 31.12.2010
markeder (pct.)
Den samlede koncernbalance er øget fra 13.220 mio. uændret 22,5 pct. i forhold til ultimo året forinden. Siden
2009 DKK pr. 31.12.2009 til 14.955 2010mio.
DKK pr. 31.12.2010. Stig- 31.12.2007 er soliditetsgraden øget med 3,7 procent-
Koncernens ningen på ca. resultat 1,7 mia. DKK er i hovedtræk sammensat point.
Nettoresultat
således:
I DLG a.m.b.a. er egenkapitalen vokset fra 2.021 mio.
Mio. • Ca. DKK 30 pct. er kommet til i forbindelse med aktiver fra DKK pr. 31.12.2009 Mio. til DKK 2.335 mio. DKK pr. 31.12.2010. Her er
450 Aarhusegnens Andel. Det omfatter blandt andet anlægsaktiver
på planteavlssiden, DLG Food Grain,
400
383,2
Nutrio mineralfoderfabrikken samt butikker m.v.
soliditetsgraden 300 vokset fra 29,2 pct. pr. 31.12.2009 til 30,4
282,1
pct. pr. 31.12.2010.
250
350 • Ca. 30 pct. af tilvæksten kommer fra øgede tilgode- Egenkapitalforrentningen
306,7
300 havender fra salg. (DLG’s koncernomsætning var i
263,5
december 2009 3,1 mia. DKK og i december 2010 4,5
250
mia. DKK).
202,8
200
• Ca. 30 pct. vedrører aktivitetsforøgelser i HaGe, dels
I DLG’s strategiplan 200 er det et væsentligt resultatmål at
176,5 179,7
sikre en forrentning af koncernens 165,5 egenkapital. Det er
således et mål, at 150forrentningen
efter skat skal ligge på
plussiden af 8 pct. Det 118,3 forløbne år blev koncernegen-
150 pga. 134,7større
lagre, dels pga. udvidelserne i forbindelse kapitalen forrentet 100 – målt på efter-skat-resultatet – med
med Roth og Team.
100
12,1 pct. Det var en stigning fra 9,2 pct. i 2009. Opgøres
• De resterende 10 pct. af tilvæksten er fordelt på en egenkapitalforrentningen 50 som moderselskabets nettore-
50
række andre aktiviteter (Svenska Foder, Kongskilde sultat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital primo
0 Industries og Deutsche Vilomix).
2006 2007 2008 2009 2010
og ultimo i moderselskabet, 0 blev den 13,0 pct. mod 9,3
2006 2007 2008 2009 2010
pct. i 2009.
8
9
0
12
Koncernens egenkapital
(Pr 31. dec. 2010)
Koncernens egenkapital pr. 31. dec. 2010 Koncernegenkapitalforrentning Koncernegenkapitalforrentning, efter efter skat skat
Mio. DKK
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1.184
55
1.129
EBITDA
1200
1000
DLG
Medinteressenter
1.823
1.694
1.501 1.565 232
1.273 193
175 170
87
1.236
800
1.326
1.395
1.502
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
1.591
Medarbejderplacering Danmark/udland (pct.)
2.307
585
1.722
2.769
922
1.847
2.980
959
2.021
3.358
1.023
2.335
879
782
1.003
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
7,7
9,8
12,1
9,2
DLGs koncernomsætning fordelt
1999
12,1
2006 2007 2008 2009 2010

Husdyrernæring Husdyrernæring
Vitaminer og mineraler
Vitfoss
2010 blev et godt år for Vitfoss, idet produktion og omsætning
steg betydeligt. Faktisk rundede virksomheden
en omsætning på 1 mia. DKK, hvilket skal ses i lyset af, at
Nutrio, tidligere Aarhusegnens Andel, blev en del af Vitfoss
1. april. Også resultatet for året var tilfredsstillende.
Med Nutrio i Brædstrup fik Vitfoss sit tredje produktionsanlæg
i Danmark. Det betød, at Vitfoss’ produktionskapacitet
i Danmark blev øget med 37 pct. fra 95.000 ton til
130.000 ton. Det var meget kærkomment, da Vitfoss’
hidtidige kapacitet var fuldt udnyttet.
Samlet set steg Vitfoss’ produktion med 20 pct. i 2010 i
forhold til året før. Stigningen dækker over en meget stor
fremgang i salget af både Landmix (mineraler til svin) og
kvægmineraler i såvel Danmark som på udenlandske
markeder. Samlet set steg Vitfoss’ salg i udlandet med 35
pct., så det i 2010 udgjorde ca. 30 pct. af den samlede
omsætning.
VitaLys
2010 blev et vendepunkt for VitaLys I/S. Efter et overskud
på 0,5 mio. DKK i 2009 blev årets resultat på ca. 15,5 mio.
DKK før skat, hvilket er meget tilfredsstillende. Det lykkedes
at forbedre teknologien, så udnyttelsen af råvarerne
blev forbedret væsentligt. Samtidig er driften optimeret,
så produktiviteten på anlægget er forbedret med 20
pct. Det har samlet medført en stigning i produktionen
på 42 pct. fra 10.500 ton i 2009 til 15.000 ton i 2010. Det
medvirkede til et pænt fald i enhedsomkostningerne.
Markedet udviklede sig positivt med stigende priser på
lysin. Det globale marked stabiliserede sig og er tæt på
ligevægt. VitaLys’ afsætning sker primært på det europæiske
marked.
For 2011 forventer vi, at resultaterne fra selskabets udvik-
lingsarbejde kan bidrage til robuste produktivitetsforbedringer.
Fortsætter stigningen i priserne, vil der også i 2011
kunne realiseres et solidt driftsresultat.
Deutsche Vilomix
Salgs- og resultatmæssigt fik Deutsche Vilomix igen et tilfredsstillende
år. Selskabet har en markedsandel i Tyskland
på over 30 pct. og er blandt de to største producenter
i landet.
Premix-salget nåede 30.500 ton mod 28.500 ton i 2009.
Mineralerne fortsatte de seneste års fremgang til 37.500
ton mod 35.200 ton i fjor, og omsætningen med handelsvarer
steg til 378 mio. DKK – en stigning på 24 pct.
sammenlignet med året før.
I slutningen af året kunne vi begynde at producere på
den nye fabrik i Haldensleben, og det betød, at den
samlede årlige produktionskapacitet i Deutsche Vilomix
steg fra tidligere 70.000 ton til nu 90.000 ton. Det er yderst
aktuelt, idet tilstedeværelsen i de østlige delstater skaber
mange synergier til koncernens øvrige selskaber i de
områder.
Vilomix Rusland oplevede en pæn produktions- og
salgsfremgang på det russiske marked – med et tilfredsstillende
resultat til følge. ■
Specialområder
Tjørnehøj Mølle
A/S Tjørnehøj Mølle satte i 2010 produktionsrekord med
næsten 19.000 ton kvalitetsfoder. Salget af smågrisefoder
steg mængdemæssigt med 10 pct. i forhold til 2009.
Med et fald i den samlede svineproduktion i Danmark
har Tjørnehøj Mølle hævet sin markedsandel.
Udviklingen i salget af hestefoder var også positivt og
steg 24 pct. i forhold til 2009. En større synlighed i markedet
samt anerkendelse af, at Tjørnehøj Mølles hestefoder
er et kvalitetsprodukt, var sammen med et rigtig godt
samarbejde med Land & Fritid de væsentligste årsager.
DanHatch og DPL Invest
DanHatch A/S, hvoraf DLG’s ejerandel er 47,5 pct., afsatte
i 2010 135 mio. daggamle kyllinger, hvoraf godt
123 mio. blev solgt på det danske marked. Den samlede
volumen lå 9 mio. over salget i 2009, og fremgangen
kunne primært henføres til hjemmemarkedet. Eksporten
af rugeæg udgjorde knap 17 mio. stk., hvilket var en
mindre stigning i forhold til 2009. Indtjeningen var i 2010
på et tilfredsstillende niveau.
I årets 2. halvdel erhvervede DanHatch yderligere 40 pct.
af aktiekapitalen i det polske datterselskab Hama Plus
S.A., hvorved ejerandelen nu udgør 70 pct. Det øgede
engagement og et intensiveret samarbejde mellem de
to rugerivirksomheder har styrket udnyttelsen af en række
forsynings- og managementmæssige synergier. Det
resulterede også i yderligere 9 mio. daggamle kyllinger
til i alt knap 60 mio. daggamle kyllinger hos Hama Plus.
DanHatch-koncernens internationaliseringsstrategi udviklede
sig således gunstigt, og de internationale aktiviteter
har for året bidraget med en betydelig indtjening. Ligeledes
er fundamentet for en fortsat ekspansion på det
forretningsområde styrket.
Fra midten af 2009 har der været etableret en fælles
overordnet ledelse mellem DanHatch A/S og DPL Invest
A/S. I den efterfølgende periode blev de potentielle
synergier mellem de to selskaber kortlagt, og det skabte
grundlag for at flytte DPL’s administration og selskabsadresse
til DanHatch’s hovedkontor i Vrå. Processen har
samtidig ført til, at DPL i dag indgår som et 100 pct. ejet
datterselskab i DanHatch. DPL fik et regnskabsresultat,
som var utilfredsstillende og afspejlede de vilkår, der p.t.
er for dansk svineproduktion. Det var dog positivt, at det
lykkedes at forbedre produktiviteten betydeligt.
Kvalitet
DLG har i samarbejde med Bureau Veritas Certification
deltaget i et pilotprojekt under Plantedirektoratet med
det formål at udlicitere dele af myndighedskontrollen på
foderområdet. DLG er udpeget af DAKOFO som modelvirksomhed,
hvor målet for projektet er, at tredjepartscertificeringen
accepteres af myndighederne som dokumentation
for velfungerende egenkontrol. Pilotprojektet
er forløbet tilfredsstillende, og det forventes, at Plantedirektoratet
i første kvartal 2011 færdiggør konceptet, så
DLG’s ISO 22000-certificering anerkendes som en udliciteret
del af myndighedskontrollen.
DLG’s afgrødehåndtering har med udgangen af 2010
afsluttet den første certificeringsperiode efter ISO 22000
og står over for en recertificering. Kravene til velfungerende
egenkontrol er en forudsætning for at bibeholde
markedsadgange primært til fødevareindustrien. I forbindelse
med recertificeringen har DLG valgt at omlægge
certificeringen for Sjælland og Øerne til den hollandske
GMP+ standard. Auditeringen er forløbet til fuld tilfredshed,
og certifikatet er udstedt som bevis på et velimplementeret
system. GMP+ er den nok mest udbredte
standard inden for grovvarehandel, og det vurderes, at
valget af den standard vil give optimal markedsadgang
for DLG’s afgrøder. ■
24 25

Plantedyrkning
Sædekorn
2010 var præget af to begivenheder, som havde en betydelig
indflydelse på afsætningen af certificeret udsæd.
Den første indtraf i foråret, hvor landmænd måtte konstatere,
at vintersæden var angrebet af sneskimmel. Angrebsgraden
var værst på de arealer, der havde været
dækket med sne i flere måneder, og ca. 75.000 hektar
var så skadet af svampeangrebet, at der var behov for i
stedet at så en vårafgrøde. DLG’s afsætning af vårsæd
blev som følge heraf væsentligt større end budgetteret.
DLG’s sortsportefølje inden for vårbyg var særdeles
stærkt, og interessen for at dyrke en sort fra Sejet Planteforædling
samt de nye Null-lox-typer fra Carlsberg blev
yderligere styrket.
Den anden begivenhed, som fik betydning for afsætningen
af certificeret udsæd, var årets særdeles vanskelige
og våde høstbetingelser. De medførte dels kassation af
mange fremavlspartier pga. manglende spireevne, dels
nedsat spireevne i de høstede partier.
Danmark anmodede EU om dispensation til certificering
og salg med en lavere spiregaranti, og fik den i rette tid.
Det betød, at vi undgik en alvorlig mangelsituation, og vi
kunne forsyne dansk landbrug med certificeret udsæd
af de højestydende sorter. DLG formåede under de
vanskelige vilkår at levere al udsæd rettidigt, herunder
også latitudebejdset udsæd fra koncernens selskaber i
Sverige og Tyskland.
Koncernens samarbejde med KWS om at formere og
producere hybridrug udviklede sig igen positivt. I 2010
var det især det danske marked, der aftog større
mængder. Som et af de firmaer, som formerer og producerer
hybridrug for KWS, indgår DLG i en international
kvalitetssammenligning, og her blev vi placeret helt i top.
Inden for majs og raps realiserede DLG en pæn vækst i
såvel salg som markedsandele. For majs kom væksten
fra det nye marked for kernemajs, mens det for raps var
en generel vækst med hovedvægt på hybridsorterne
og det nye Vistive-koncept.
DLG realiserede i 2010 den højeste markedsandel på udsæd
nogensinde. Forklaringen er effektive såsædsfabrikker,
vinterbygsorten Matros, hvedesorterne Frument og
Hereford fra Sejet Planteforædling samt nye triticalesorter
med effektiv rustresistens.
Sejet Planteforædling
Sejet Planteforædling I/S opnåede igen et rekordår. Den
fokuserede forædlingsindsats førte til en høj markedsandel
på udvalgte sorter i Danmark inden for hvede og
vinterbyg.
Inden for vinterbyg er de nyeste toradede sorter Matros
og Anisette fra Sejet nu blevet markedsledende i Danmark.
Vi satser fremover stærkt på at udvikle højtydende,
toradede vinterbygsorter til det europæiske marked
– de skal være virusresistente og have maltkvalitet.
Internationalt er vårbygprogrammet fra Sejet anerkendt,
og vi arbejder målrettet med at udvikle globale maltsorter,
der passer til forskellige egne og klimaer. Maltbygsorterne
Columbus og Rosalina er udviklet til Danmark
og Sverige. Zeppelin og Natasia til Tyskland og Frankrig.
Herudover satser Sejet specifikt på vårbygsorter med
specielle malt- og foderegenskaber.
Forskningsmæssigt arbejder vi blandt meget andet på
at udvikle genomiske selektionsmetoder i planteforæd-
lingen.
Planteværn
En vækstsæson uden væsentlige angreb af svampesygdomme
og skadedyr samt en ny udbyder af planteværnsprodukter
var rammerne for sæsonen 2010. Inden
26 27

Plantedyrkning Plantedyrkning
for disse rammer realiserede DLG en markant salgsfrem-
gang, og for udvalgte kampagneprodukter vækstrater
på op til 70 pct. Den samlede vækst afspejler ikke alene
en stigende markedsandel, men også det faktum, at en
række kunder allerede har disponeret planteværnsmidler
til 2011. Det er berettigede forventninger om stigende
priser, som indtraf sidste gang afgrødepriserne steg, der
har fået flere end nogensinde til at købe planteværn før
forbrugssæsonen.
I løbet af 2011 forventes det, at der fremsættes og vedtages
en ny lov om afgifter på pesticider. Konsekvenserne
af den nye afgiftsmodel, som bygger på produkternes
miljøprofil, kan blive vidtgående, da prisrelationerne
mellem de enkelte produkter kan ændres så markant, at
der skal findes nye løsninger midt i en sæson.
Handelsgødning
Gødningspriserne var i perioden 1. januar til 30. juni på et
relativt højt niveau i forhold til de gældende priser på
salgsafgrøder. Det nye gødningsår startede 1. juli på et
lavere niveau i forhold til det første kvartal, men steg
måned for måned i takt med højere afgrødepriser og
global efterspørgsel. Det er dog positivt, at bytteforholdet
mellem gødning og afgrøder i det sidste kvartal var
markant bedre, end vi har set i mange år.
I Tyskland steg omsætningen af handelsgødning. HaGe
inkl. BSL øgede således omsætningen med 15 pct. i 2010
og nåede op på 1,3 mio. ton. Svenska Foder realiserede
et markant salg af gødning i første halvdel af 2010 – godt
hjulpet af en statslig afgiftsændring.
I takt med DLG’s fortsatte indsats på at finde alternativer
til den faste handelsgødning, er opbevaringskapaciteten
af flydende gødning i landbruget udbygget gennem
attraktive tank-tilbud til landbruget. Salget af flydende
gødning udvikler sig stadig meget positivt og har i 2010
28
været op til 20 pct. billigere end fast gødning. Det medfører,
at Land & Fritid i 2011 får eget brand af flydende
gødning. Tilsvarende gør Garta.
Kongskilde Industries
Kongskilde var i 1. halvår fortsat ramt af virkningerne fra
den finansielle krise. Faldet i omsætningen var størst i
division Jord. Korn- og Industridivisionen startede året på
et meget lavt aktivitetsniveau, som så blev forbedret
markant i 2. halvår. Vitfoss-divisionen har haft en klar
fremgang på det franske marked, men flere udfordringer
på både det amerikanske og engelske marked.
Kongskildes hårde og nødvendige tilpasninger i 2009 til
det aktuelle aktivitetsniveau på alle fabrikker og salgsselskaber
har været afgørende for, at koncernen er
kommet fornuftigt gennem 2010.
Markedet for landbrugsredskaber var meget svagt i
1. halvår, mens der var stigende aktivitet i årets sidste
seks måneder. Kongskilde klarer sig fortsat godt i Polen,
Tyskland, Danmark og Nordamerika, hvor salget er gået
frem på trods af krisen, mens eksportmarkederne i det
tidligere Østeuropa og Baltikum samt Sverige, Finland og
Sydafrika har været hårdest ramt. De øgede krav til omkostningstilpasning
gjorde, at Kongskilde i 2010 flyttede
produktionen af de finske produkter til fabrikkerne i hhv.
Sverige og Polen. Samtidig har Kongskilde i år brugt ca.
halvdelen af tilskuddet på 25 mio. PLN fra EU’s strukturfonde
til ny produktionsteknologi – en investering som i
løbet af 2011 og 2012 vil gøre Kongskildes polske fabrik til
en af de mest moderne landbrugsmaskinfabrikker i
Europa.
På det nordamerikanske marked investerede Kongskilde
medio 2010 i en mindre produktionsvirksomhed “Progressive
Farm Products”, der ligger i Illinois. I den forbindelse
valgte Kongskilde at samle sine aktiviteter i Canada og
USA på den nye lokation i Illinois, da der er oplagte
synergier ved det tiltag.
Datalogisk
Datalogisk fortsatte de ekspansive aktiviteter i 2010. I takt
hermed blev organisationen tilpasset med en salgs- og
serviceafdeling, der er aktiv på de markeder, hvor
Datalogisk er repræsenteret. Det betyder, at Datalogisk
ultimo 2010 nu har egen salgsorganisation i Sverige og
Polen, mens der er oprettet et agentur i Letland.
Der er også iværksat nyudvikling af Næsgaard Tid. Det
betyder, at kunderne i løbet af 2011 kan se frem til et nyt
ressourcestyringsværktøj, der er fuldt integreret i markprogrammet.
Derved undgår brugerne af Næsgaard Tid
og Næsgaard Mark mange dobbeltindtastninger samt
flere andre gevinster.
I efteråret 2010 blev Datalogisk i konkurrence med fem
andre erhvervsvirksomheder nomineret til Nordeas
Erhvervspris. Ved et stort anlagt arrangement i oktober
blev Datalogisk udpeget som vinder af prisen.
GASA Group
GASA Group opnåede i 2010 en omsætningsvækst på
10 pct. i forhold til året før. Omsætningen landede dermed
på 1,84 mia. DDK. Væksten blev realiseret ved dels
integration af virksomheder og aktiviteter, som blev købt
til i 2010, dels kundetilvækst. Væksten skal ses i lyset af
særdeles vanskelige markedsomstændigheder både i
starten og slutningen af året – i begge tilfælde var kilden
en lang og kold vinter.
Markedsandelene på det danske marked blev udvidet,
og en pæn del af væksten blev skabt på baggrund af
en god udvikling i de udenlandske selskaber med GASA
Holland og GASA Tyskland i spidsen.
Integrationen af de tilkøbte aktiviteter i 2009 tog længere
tid og var mere ressourcekrævende end forventet
og påvirkede således også indtjeningen negativt. For at
rette op herpå blev det nødvendigt med omkostningstilpasninger
generelt samt at udnytte samarbejdsmulighederne
i koncernen – med synergier til følge. Helt som det
er målet i Strategi 2014/2016. Sidstnævnte sker i høj grad
i samarbejde med DLG Service & Energi. ■
29

Vegetabilske produkter – korn, raps og ærter
Afgrødemarkedet fik i 2010 plads i mange nyhedsover-
skrifter. Især sommerens tørke og hedebølge i Rusland,
Ukraine og Kazakhstan fyldte meget og var en betydende
faktor for, at verdens kornproduktion i 2010/2011 for
første gang i fire år blev overgået af forbruget. Det er en
påmindelse om, hvor stram verdens kornbalance i virkeligheden
er. Sammen med en relativ dårlig høst i EU,
Australien og Canada betød det, at afgrødepriserne oplevede
store stigninger igennem det meste af året.
Høsten inden for koncernens områder ved Østersøen
fulgte den samme tendens som størstedelen af EU og var
samlet set mindre i 2010 end året før. DLG-koncernen
oplevede en samlet afgrødeindgang på 8,2 mio. ton
mod 8,3 mio. ton året før. Taget den mindre høst i betragtning
vidner afgrødeindgangen om en pæn organisk
vækst i alle koncernens selskaber.
Vækstsæsonen i DLG’s markedsområde omkring Østersøen
var på flere måder usædvanlig. I Nordvesteuropa
samt Baltikum var den første del af vækstsæsonen præget
af høje temperaturer og en lille mængde nedbør,
hvilket reducerede udbyttepotentialet flere steder. Da vi
nåede høst, var størstedelen af koncernens markedsområde
i perioder præget af vedvarende nedbør, hvilket
forsinkede høstarbejdet og reducerede kvaliteten i både
korn og rapsfrø betydeligt. Det kom til udtryk i form af
høje vandprocenter og svigtende faldtal i møllehvede
samt spiret maltbyg. Især udbytterne og kvaliteten i
Tyskland og Polen var hårdt ramt af nedbøren, mens
Sverige var det land i vores markedsområde, der kom
bedst gennem høsten.
Afskibede rekordstore mængder korn
I 2010 afskibede DLG-koncernen rekordstore mængder
korn. Salget omfattede hvede, byg og maltbyg, som
blev solgt til bl.a. Saudi Arabien, Sydkorea og Brasilien.
Afskibningerne blev muliggjort af tætte relationer med
30
førende internationale handelshuse samt en relativ lav
eurokurs i forhold til dollaren – det øgede konkurrencedygtigheden
for europæisk korn.
Certificeringer bliver til stadighed vægtet højere i kornindustrien,
og afskibningerne blev i høj grad også muliggjort
af koncernens certificeringer inden for afgrødehåndtering,
herunder ISO 22000 samt GMP+, men også
af certificeringer inden for bæredygtighed. Af stor betydning
er ligeledes koncernens gode havnefaciliteter,
som kan håndtere afskibninger af store mængder korn
inden for kort tid. For yderligere at udbygge disse blev
af- og pålæsningsfaciliteterne hos HaBeMa forbedret i
2010, og der blev opført fire nye siloer. At vi er i stand til
at agere hurtigt, når de prismæssige forudsætninger er
til stede, er med til at sikre en fornuftig avance samt minimere
risikoen i et til stadighed volatilt kornmarked.
En forudsætning for at levere korn af høj kvalitet er en
fornuftig kornopbevaring. DLG a.m.b.a. har i 2010 haft
ekstra fokus på det ved at øge informationen herom
over for landbruget.
Øget forarbejdning af raps
DLG-koncernen overtog i 2010 en oliemølle i Neubrandenburg
i Tyskland. Med det nye anlæg råder koncernen
over en samlet forarbejdningskapacitet på over
500.000 ton rapsfrø – svarende til omtrent halvdelen af
den raps, DLG modtager. Koncernen bliver herved
mindre afhængig af engrosmarkedet, hvilket er i overensstemmelse
med den fastlagte strategi. Koncernsamarbejdet
om raps er blevet intensiveret i 2010, hvilket er
med til at sikre, at rapsen allokeres til de områder, hvor
den største værdi opnås.
Udvidelse af konceptavlspaletten
Det er DLG’s strategi at øge udbuddet af konceptavlsafgrøder
til landbruget – og det lykkedes i det forgangne
år. Af særlig betydning er aktiviteterne i DLG Food Grain,
som bl.a. forarbejder konsum- og industriærter, perlebyg
samt hestebønner til fødevareindustrien. For at sikre en
fornuftig dyrkning af de knapt så kendte afgrøder stiller
DLG plantefaglig viden og vejledning til rådighed for
kunderne. Konceptavl har ligeledes fundet fodfæste i
de baltiske lande, hvor landmændene har taget imod
tilbuddet om at dyrke konceptavlsafgrøder.
Inden for maltbyg sker en stadig stigende del af afsætningen
gennem strategiske samarbejder med førende
aktører i malt- og bryggeriindustrien. Eksempler på det er
samarbejdet med Carlsberg om Null-lox-sorterne, hvor
den omsatte mængde er øget betydeligt i 2010. Betydningen
af strategiske samarbejder er i særdeleshed
kommet til udtryk, hvor tørke og hedebølge begræn-
Oliemøllen Emerald i Neubrandenburg
sede den russiske maltbygproduktion. Samarbejdet med
førende europæiske malterier, som har datterselskaber i
Rusland, har forbedret adgangen til det russiske maltbygmarked
og sikret afsætning af dansk maltbyg.
Leverandør af råvarer
DLG er leverandør af råvarer til segmenterne fødevarer,
foder og energi. En vigtig parameter for at levere til
fødevareindustrien er evnen til hurtigt at kunne klargøre
ensartede partier. Med store siloanlæg og et omfattende
kendskab til kvaliteter kan DLG til fulde opfylde
disse krav.
Brugen af afgrøder til energi blev øget i 2010 med overtagelsen
af oliemøllen i Neubrandenburg, hvoraf en del
af de pressede rapsfrø sælges til biodiesel. ■
31

Vegetabilske produkter
DLG Food
DLG Food er synonym med koncernens fødevareaktivi-
teter og skiftede i august navn fra Agrova Food. Virksom-
hedsgruppen har i 2010 opnået en samlet omsætning
på 2,0 mia. DKK, hvilket er 400 mio. DKK mere end året
før.
Samlet har gruppen opnået et resultat før skat på niveau
med det budgetterede og betydeligt bedre end 2009.
I årets løb har vi købt Axel Toft Food og lagt virksomheden
sammen med DanÆrt, som vi først på året kom til at
eje 100 pct. Den nye virksomhed hedder i dag DLG Food
Grain. Der er igangsat betydelige investeringer i at udvikle
og modernisere virksomheden. Det forventer vi os
meget af i de kommende år. Ligeledes stiftede vi selskabet
PureOil i samarbejde med det Orkla-kontrollerede
Dragsbæk. Selskabet er født med de to ejeres hidtidige
aktiviteter inden for fødevareolie på detail- og cateringmarkedet,
hvor det er selskabets fremadrettede strategi
at blive en af de førende aktører i Norden.
På det nordiske fødevaremarked forventer vi generelt,
at forbrugerne i højere grad vil styrke efterspørgslen på
produktkoncepter med lokale og nordiske islæt. Den
fokus på værdikæder falder i tråd med en formalisering
og styrkelse af netværket i DLG Food, både i forhold til
kvalitet, innovation og synergiudnyttelse.
Samlet står virksomhedsgruppen stærkt ved indgangen
til 2011, og der er en række udviklingsmuligheder, der
skal forfølges i den kommende periode.
GASA Nord Grønt
GASA Nord Grønt havde i 2010 en omsætningsfremgang
på 9 pct. i forhold til 2009 og havde en omsætning på
771 mio. DKK. Resultatet før skat er på niveau med det
budgetterede.
I 2010 har vi igangsat en internationaliseringsproces i
erkendelse af, at det marked, vi opererer på i stigende
omfang, er nordeuropæisk. I 2010 har vi ligeledes intensiveret
vores fokus på innovation. Inden for økologi forfølger
vi det vækstspor, der blev skabt i 2009 ved etableringen
af Danorganic. Økologi vil i de kommende år
blive et vigtigt element i udvikling af eksporten til vores
nabolande.
Ved indgangen til 2011 står vi med en solid platform for
at afsætte danskproducerede grøntsager, og vi arbejder
med at tilknytte yderligere producenter, kompeten-
cer og med at etablere partnerskaber, der skal medvirke
til den fortsatte vækst.
Samsø Konservesfabrik
Samsø Konservesfabrik har haft et svært år. Omsætningsmæssigt
er vi vokset med 6 pct., hvilket primært
skal tilskrives vækst i andelen af specialvarer samt lønproduktion.
Samsø Konservesfabrik har i samarbejde
med Alfred Pedersen og Søn Aps. etableret et selskab,
der fremstiller og markedsfører danskbaserede tomatprodukter.
Der er installeret et nyt produktionsanlæg til
formålet, og produkterne kommer på markedet primo
2011.
DLG Food Grain
For DLG Food Grain blev 2010 et år i forandringernes
tegn, idet virksomheden blev integreret i DLG-koncernen.
Fremadrettet har DLG Food Grain tre hovedproduktområder.
Det er forarbejdede og uforarbejdede ærteprodukter
– bl.a. flækærter, Peatex, stivelse og protein. Det
andet område er korn, kerner og frø i alle afskygninger
til den nordiske bageriindustri og i nogen grad eksport.
Endelig er det melprodukter – primært rugmel og specialforarbejdet
hvedemel.
I 2010 blev Landsbymøllen, der er et produktsortiment til
food service-sektoren, lanceret. Det er et område, vi vil
styrke fremover. Den helt store udfordring i 2011 bliver at
afslutte de mange investeringer og skabe en solid markedsplatform
for den nye produktpalet, ikke mindst
inden for rug- og specialmel.
DLG Food Oil
DLG Food Oil har i 2010 forarbejdet 163.000 ton rapsfrø,
hvilket er en stigning fra 2009 på 6 pct. Fremgangen skyldes,
at vi nu har fået et helt års effekt af de investeringer
i luft og procesrensning, der blev færdige i 2009.
Afsætningen af raffineret rapsolie til fødevareindustrien
steg med 21 pct. i forhold til året før.
DLG Food Oil har i 2010 afsluttet en række byggeprojekter,
herunder et anlæg til at håndtere overskudsvarme.
Den bruges nu til opvarmning i lokalsamfundet. Ligeledes
kunne vi umiddelbart før høst indvie to nye siloer og et
nyt tørreri. En god timing i lyset af den problematiske høst,
der afgjort har medført betydelig procesomkostninger.
Vi forventer i 2011 at kunne øge produktionen af raffineret
olie som følge af større lagerkapacitet og dermed
bedre fleksibilitet, men dermed er udvidelsesmulighederne
på det eksisterende anlæg opbrugt. På falderebet
af 2010 blev det derfor besluttet at investere i et nyt og
separat raffineringsanlæg.
DLG Food Convenience
DLG Food Convenience har haft et svært år. Konkurrencen
inden for forarbejdet convenience grønt og kartofler
har været hård. Specielt på Lammefjords Grønt har
der været fokuseret meget på automatisering og produktivitet,
og ved indgangen til 2011 har vi en fornuftig
konkurrenceevne. Vi fremstår i denne del af virksomheden
tunet og klar til at møde fremtidens udfordringer, og
vores mål er at blive en betydende aktør.
Vegetabilske produkter
European Freeze Dry
European Freeze Dry fik et godt år. Den turnaround, der
blev gennemført i 2008 og 2009, har for alvor bidt sig fast,
og virksomheden er kommet trimmet og velfungerende
ud på den anden side. Afsætningen af frysetørrede måltider
vækster fortsat og udgør nu godt 30 pct. af den totale
produktion på det engelske anlæg. Markedsføringen
af Mountain House, der er færdigretter til friluftsliv,
hvor maden skal fylde mindst muligt, vokser fortsat, og vi
vil i den kommende tid sætte ekstra fokus på det.
Danespo
Danespo har i det forgangne år overtaget det tyske selskab
NSP, der opformerer og sælger kartofler på det tyske
hjemmemarked. Selskabet har en omsætning på 45
mio. DKK, men vi forudser et betydeligt vækstpotentiale.
I tråd med Danespos strategi udvikler vores aktiviteter i
Holland og Frankrig sig fortsat positivt.
Læggekartoffelsæsonen 2009/2010 blev for mange kartoffelvirksomheder
svær. Danespo var også påvirket,
men kom fornuftigt gennem året med en afsætningsvækst
på 13 pct. Til den kommende sæson forventer vi
en positiv effekt af vores stærke sortsprogram, der er en
solid platform for en stabil aktivitetsudvikling. ■
32 33

Økologi
DLG Økologi har gennem 2010 øget og udbygget sin
markedsposition i både Sverige, Tyskland og Danmark.
Det er salget af især foderløsninger, som har opnået en
tilfredsstillende udvikling. Den øgede markedsandel forventes
fastholdt i de kommende år.
Den hastige strukturudvikling inden for det økologiske
erhverv, ændringerne i afsætningsforholdene og politisk
fastsatte rammebetingelser har afstedkommet et behov
for at intensivere videndelingen på tværs af erhverv og
landegrænser. Målet er fortsat at udvikle nye aktiviteter,
som bidrager til at øge interessen for økologi og skabe
flere lønsomme økologiske forretningsområder i tråd
med DLG’s Strategi 2014/2016.
Vegetabilske produkter
Importen af korn til Danmark blev i 2010 noget mindre
end de foregående år, idet der nu er balance mellem
produktion og forbrug. Faldet i importen skyldtes, at der i
2010 var en bedre disponering af den nationale produktion,
hvor landbruget solgte afgrøder samtidig med, at
de animalske producenter efterspurgte varer. Det har
resulteret i en større andel af dansk korn i foderet.
At der indgår mere dansk korn i foderblandingerne skyldes
også landbrugets store opbakning til DLG’s puljeordning.
Mere end 30 pct. af den samlede modtagelse sker
på basis af kontrakter under den ordning.
Viften af økologiske sorter inden for de forskellige afgrøder
blev endnu bredere i 2010, og det har været en
medvirkende faktor til at opnå et større salg.
Husdyrernæring
Salget af økologiske foderløsninger er øget markant –
anført af Svenska Foder, der har oplevet en vækst på
mere end 70 pct. Samlet set har koncernen opnået et
rekordsalg af økologiske foderløsninger i 2010. Der var
også en fremgang på over 40 pct. hos Gut-Rosenkrantz,
som delvist ejes af HaGe i Tyskland. Der blev i 3. kvartal
2009 investeret i en foderfabrik i Bremen, som gennem
2010 blev bygget om, så kapaciteten kan følge forventningerne
til en stigende afsætning de kommende år.
Kravet, om at andelen af økologiske råvarer ændres fra
95 til 100 pct. på svine- og fjerkræfoder fra januar 2012,
vil medføre, at der skal findes alternativer til nuværende
konventionelle råvarer. Det vil kræve forskning og
mange fodringsforsøg. En opgave, som DLG’s organisation
på tværs af landegrænser ser frem til at løse – gerne
i samarbejde med producenter og deres afsætningsselskaber.
Samlet set er DLG’s markedsandel vokset, og i
både 3. og 4. kvartal producerede DLG flere ton økologisk
foder end nogensinde før.
34
Grøntsager og konsumolie
DLG Food Grain’s koncept “Landsbymøllen” fik sit gennembrud
på økologisiden. Landsbymøllen er et koncept
med kornprodukter af bedste kvalitet. Økologien har i
2010 for alvor gjort sit indtog i storkøkkener og restauranter
landet over, og ikke mindre end 62 spisesteder kan
nu fremvise et “Økologisk Spisemærke”. Den stigende
interesse for økologiske produkter har medført en positiv
stigning i salget fra Landsbymøllen – en stigning, der betyder,
at DLG Food Grain har øget det samlede salg af
økologiske produkter med næsten 50 pct. i forhold til
2009.
Vegetabilsk olie bliver fortsat efterspurgt på det kraftigste
af forbrugere og storkøkkener. DLG Food Oil har i 2010
solgt koldpresset rapsolie til Nettos eget mærke “Økoriget”.
Ligeledes er der lanceret en yderligere egnsbestemt
variant – “Økologisk Rapsolie fra Fyn”, som foreløbig
sælges i Føtex/Bilka.
GASA Nord Grønt har udviklet sig til en af de største eksportører
af dansk økologisk grønt og står for 75-80 pct. af
det danske salg på området. Der er dog stadig et kæmpe
udviklingspotentiale, og inden 2020 forventer GASA
Nord Grønt at have tredoblet eksporten af økologisk
grønt, især til nærmarkederne Tyskland, Sverige, England
og Frankrig. ■
35

Service & Energi
Samlet set blev 2010 et af de bedste år for DLG Service
& Energi. I 2010 har vi for alvor fået implementeret vores
internationaliseringsstrategi. Vi har således åbnet vores
første Land & Fritid-butik i Tyskland, hvor flere vil følge i
2011, og vi har intensiveret samarbejdet med vores
udenlandske datterselskaber og høster fortsat synergier
til fordel for vores ejere og kunder.
De økonomiske og salgsmæssige mål for 2010 blev nået
og endda lidt til. Der har været en række spændende
tiltag, bl.a. lanceringen af en internetbutik til Land & Fritid,
og det at vi gik fra at være agent til at blive forhandler
af Shell-diesel og -fyringsolie.
Land & Fritid
Butikskæden Land & Fritid fortsatte sin ekspansion med
yderligere syv nye butikker inkl. tre butikker fra det tidligere
Aarhusegnens Andel. Kæden består således af 60
butikker på landsplan. For at styrke kæden yderligere er
det allerede nu besluttet at åbne fire nye butikker samt
udvide udvalgte butikker i 2011. Vi er således inde i en
god udvikling og har store forventninger til kædens performance
i årene fremover, hvor vi fortsat vil tilpasse sortimentet
til kundegrupperne.
I 2010 introducerede vi maskotten Folmer, som allerede
er set af mange børn i butikkerne og via Facebook, hvor
kæden nu også er tilgængelig.
Kæden opnåede en flot fremgang i et ellers stadig meget
svært marked for detailhandlen, og kæden leverer
fortsat tilfredsstillende resultater. Land & Fritid markerede
sig i 2010 endnu tydeligere som landdistrikternes telebu-
tik og fik etableret sig i salget af forsikringer i samarbejde
med Tryg.
DLG Tele
Omsætningen i DLG Tele I/S blev på 416 mio. DKK mod
409 mio. DKK i 2009, hvilket er tilfredsstillende. Salget i
36
DLG Tele har udviklet sig positivt. Det er sket via et flot
salg i Land & Fritid, der endnu engang er gået frem. DLG
Tele vil til stadighed bruge mange kræfter på at opnå en
stærk forankring og positionering i landdistrikterne – vi
ønsker at markere Land & Fritid som “Din lokale Telebutik”.
På produktsiden er strategien for den fremtidige produktudvikling
en øget positionering som et nicheselskab i
landdistrikterne og hos landmanden. I relation til landmanden
har dette udmøntet sig i lanceringen af et samlet
landbrugskoncept, hvor landmanden har mulighed
for at erhverve terminaler til særligt fordelagtige priser. I
2011 forventer vi at fokusere yderligere på data, herunder
udviklingen af målrettede Apps samt attraktive pakkeløsninger
til såvel privat- som landmandskunder.
Diesel og fyringsolie
DLG Service A/S indgik ved årsskiftet en forhandleraftale
med A/S Dansk Shell. Aftalen afløste den hidtidige agentaftale
mellem parterne. Den nye aftale har betydet, at
DLG Service nu varetager en række nye opgaver på
gasolieområdet, bl.a. distributionen af produkterne fra
depot til kunde. Det har ligeledes betydet, at DLG Service
nu tager større del i værdikæden og derfor har
større selvstændighed og mulighed for at præge området.
Distributionen sker i et strategisk og operationelt partnerskab
med DCC Energi Danmark A/S. Såvel forhandleraf-
talen med Dansk Shell og distributionssamarbejdet med
DCC Energi har igennem 2010 vist sin bæredygtighed.
De nye forretningsmæssige tiltag på gasolie har bidraget
til en meget tilfredsstillende udvikling af området i
forhold til forventningerne.
Biobrændsel
Markedet for træpiller har været præget af store omstruktureringer
og outsourcing af møbelproduktion fra
Danmark. Det har været med til at øge konkurrencen.
Langt flere kraftvarmeværker i både ind- og udland
skifter mellem brændselsformer, hvilket har øget volatiliteten
på markedet. Den lavere intensitet i såvel byggeri
som møbelproduktion medfører fortsat markante fald i
mængden af spåner, så langt færre møbelspåner bliver
til træpiller. Det er en af årsagerne til, at DLG valgte at
lukke sin træpilleproduktion i Danmark.
Der blev i 2010 arbejdet en del inden for bioenergi, hvor
DLG blandt andet via en produktstrategigruppe har
fokus på ejernes og producenternes behov, mulige synergier
på tværs af organisationen og udviklingen af nye
forretningsområder. Formålet er at opnå en positiv målbar
effekt i forhold til miljø, brug af biomasse og samtidig
at fremstille og afsætte biobrændsler, som er CO - 2
neutrale. Der arbejdes blandt andet med pil, hvede- og
rapshalm som alternative råvarer.
I Svenska Foder og HaGe er indkøbssynergierne blevet
styrket via fælles indkøb af biobrændsel. I Sverige er
salget øget, og tilsvarende er væksten i Tyskland også
positiv. Salget af træbriketter har ligeledes været tilfredsstillende
– dog i et vigende marked, idet en del har konverteret
til andre opvarmningsformer. Salget er primært
opnået via vores DLG-forretninger og Land & Fritid.
Forsikring
DLG har i løbet af 2010 oplevet en vækst i bestandspræmien
på over 100 pct. målt i forhold til ultimo 2009. Det
hænger sammen med en god opbakning og tilslutning
fra DLG’s kernekunder i landbruget, et stærkt samarbejde
med Tryg samt positive og målrettede salgsindsatser
fra blandt andet Land & Fritid.
Udviklingen på forsikring tegner meget lyst for fremtiden,
hvor der ud over vækst vil være fokus på de mindre
erhvervskunder.
European Agri Trade
Indkøbssamarbejdet European Agri Trade A/S har taget
skridtet fra at være skandinavisk til at være nordisk funderet
efter at finske Hankkija nu også deltager aktivt.
Selskabet har opnået betydelige besparelser og vil forsøge
at udbygge samarbejdet i det kommende år. Indkøbssamarbejdet
omfatter plast, bindegarn, syre, smagsstoffer
og emballage.
Teknologisikring
Teknologisikring, der dækker vores engagement med
TNMit og Datalogisk med IT- og netværksløsninger, blev i
2010 udvidet med GPS-tracker, der er udstyr, som bruges
til at spore materiel, herunder live tracking på internettet.
DLG Tele fuldender løsningerne ved hjælp af funktionalitet,
så styringselektronikken kan kommunikere med
IT-bedriftsløsning i en totalløsning. DLG tilbyder således
den komplette palet.
Græsfrø
Samarbejdet med DLF-Trifolium om salg af græsfrø førte
til et godt resultat. Der har været meget fokus på sambesøg
og vurdering af græsmarker efter den hårde
vinter. Nyudviklede reparationsblandinger har været et
godt alternativ til direkte omsåning. Derudover er sortimentet
fuldendt med Greenserien, som er eksklusiv for
DLG, hvori de bedste sorter er sammensat, så blandingen
kan yde højt udbytte såvel som høj foderværdi. ■
37

24,6
n
8,2 9,1
37,6
34,1
2007 2008 2009 2010
15,4 15,0
Produktion og Logistik
Den overvejende del af DLG-koncernens samlede foder-
salg på 3,7 mio. ton produceres som foderblandinger på
koncernens 25 foderfabrikker i Danmark, Sverige og
EBITDA
Tyskland. Produktionen sker i et tæt samarbejde med
salgsled, kundecentre og logistikafdelingerne. Mio. DKK Hvert
døgn produceres der ca. 12.500 ton, 1200 som distribueres til
39,4
kunderne i koncernen.
I Danmark var produktionen af foderblandinger i 2010
800
på ca. 1,9 mio. ton – en vækst på ca. 3 pct. i forhold til
2009. Specielt for 4. kvartal var der en stor vækst på ca.
7 pct. I december nåede vi en produktionsrekord, hvor
vi kom op på knap 180.000 Mio. DKK ton.
450
I årets løb har der løbende været investeret på fabriksområdet
for at reducere 400energiomkostningerne.
383,2 Resultatet
er et fald på ca. 1,5 350 pct. i energiforbruget. I 2011 er
306,7
der yderligere energibesparende 300 tiltag, og produktions-
263,5
anlæggene vil få øget 250 fleksibilitet med mulighed for nye
produktsortimenter og bedre logistik. 202,8
200
Fabrikkerne i Svenska Foder har en rigtig god kapacitets-
150 134,7
udnyttelse – der har aldrig tidligere været produceret
100
mere foder i Svenska Foder end nu. I 2010 blev der inve-
50
steret i nyt styresystem i Västerlösa og Åhus, så inden for
de sidste fem år har vi implementeret 0
nyt styresystem på
alle fire foderfabrikker. Fokus er at køre flest mulige ton
pr. time for at opnå det mindst mulige strømforbrug og
den bedste produktionsøkonomi.
Driftsregioner
Selvom den samlede danske høst i 2010 foreløbig er blevet
estimeret til 14 pct. mindre end i 2009, opnåede DLG
en samlet kornmodtagelse, som kun var 7 pct. mindre
end året før.
Kvalitetsmæssigt bød høsten på store udfordringer i hele
koncernen, idet vandindholdet i afgrøderne generelt
var noget højere end i 2009. Det betød, at næsten alle
16,3
varer skulle tørres. Samtidig var en stor del af afgrøderne
kvalitetsforringet, som følge af de meget store mængder
regn i august og september. Derfor var en del af høsten
Den internationale transportgruppe i DLG-koncernen,
af foderkvalitet.
som er hjemmehørende i Kiel, har fortsat haft fuld fokus
Såvel sortsvalg som gødningstildelingen til hvede i Tysk-
på at optimere den del af koncernens transport, der går
land har betydet, at HaGe har afsat en del mængder
på tværs af landegrænser. For at bibringe gruppen flere
hvede som kvalitetshvede.
fremadrettede strategiske muligheder er der igangsat
Aktivitetsniveauet på afvikling og afskibninger har siden DLGs koncernomsætning fordelt på markeder aktiviteter (pct.) mellem transportgrupperne i Sverige, Polen,
juni været meget højt – især i Danmark og Tyskland, 1999 og
1.003
vi har i efteråret haft et meget stort antal afskibninger til
879
Asien og Mellemøsten. 782
2009Tyskland og Danmark. Målet 2010 er, at vi samlet set kan øge
vores produktivitet yderligere i koncernen på det ret omkostningstunge
område.
Grundet den store stigning i udgifterne til at tørre korn,
steg omkostninger på energi og arbejdsløn. Selv med
Skibstonnagen, som er sejlet via Ahlmann-Zerssen, er ste-
baggrund i de stigninger er vores produktivitet, set over
de sidste tre år, fastholdt på 3-4 Mio. pct. DKK
300
DLG-koncernens lagerkapacitet blev øget i Danmark, 282,1
Sverige, Tyskland og Litauen med til sammen 900.000 ton
250
i 2010. Det var dels helt nye anlæg, dels tilkøbte lagre.
Samtidig er der en utrolig god 200 vilje og evne til at samar-
176,5 179,7
bejde om at udnytte lagerkapaciteten, 165,5 og det er yderst
150
aktuelt mellem den sydlige del af Danmark og den
118,3
nordlige del af HaGe. Det har været meget værdifuldt i
100
forbindelse med overgangen fra høst 2009 til høst 2010.
På driftsområdet for gods på paller 50 er afsætningen steget
med 15 pct. i Danmark i 2010, hvilket har medført en
0
produktivitetsstigning på 8 pct.
Transportafdelingen
Vi implementerede i starten af 2010 planlægning og drift
af landtransport for Dankalk, og fik i den forbindelse
effektueret de forventede synergier, Koncernegenkapitalforrentning, så bilernes udnyt- efter skat
telsesgrad blev øget.
Mio. DKK
Efter en delvis overtagelse af Aarhusegnens Andel var
14
forårets opgave at tage godt imod de nye medarbej-
12,1 12,1
dere, som kom til DLG i den forbindelse 12 samt at få implementeret
de ekstra biler i den daglige 9,8 planlægning. Det
10
9,2
gik forholdsvis hurtigt, og de nye medarbejdere og biler
7,7
8
blev hurtigt en naturlig del af DLG’s 127-vogns store
transportflåde.
6
get i 2010 Mio. med DKK23
pct. Ahlmann-Zerssen er delvist ejet af
4000
HaGe, og transporten DLG via selskabet foregår med skibsstørrelser
3500 fra 1.000 til Medinteressenter 7.500 ton. ■
38 0
39
2006 2007 2008 2009 2010
2008
1000
600
400
200
Koncernens resultat
0
238
2001
381
395
334
392
409
549
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Nettoresultat
Koncernens egenkapital
(Pr 31. dec. 2010)
0
2006 2007 2008 2009 2010 2006 2007 2008 2009 2010
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
4
2
3000
2500
2000
1500
1000
500
1.823
1.694
1.501 1.565 232
1.273 193
1.184 175 170
87
55
1.129
1.236
Medarbejderfordeling Medarbejderplacering Danmark/udland Danmark/udland (pct.) (pct.)
46
1.326
54
1.395
1.502
1.591
Udland
2.307
585
1.722
Danmark
2.769
922
1.847
2.980 1.023
959
2.021
3.358
2.335
HR
En fortsat udvikling af medarbejdernes faglige, kommercielle
og personlige kompetencer har været målet for
den uddannelsesmæssige indsats i 2010, og den målsætning
vil forsat være i fokus i 2011.
Talent 2014/2016
Et af koncernens klare strategimål er at højne det faglige
niveau blandt medarbejderne i koncernen. For at opnå
det mål har HR blandt andet udarbejdet et nyt uddannelsesprogram,
Talent 2014/2016, for 40 udvalgte medarbejdere,
der skal være med til at omsætte DLG’s målsætninger
og strategier til konkrete handlingsplaner.
Talent 2014/2016 skal udvikle deltagerne til at blive nøglepersoner
i koncernen med fokus på koncernkendskab
og lederkompetencer. Sammensætningen af gruppen
er bred, både hvad angår arbejdsområder, hvilke selskaber
deltagerne kommer fra, alder og køn.
Videndeling
I 2010 satte vi fokus på videndeling i DLG-koncernen. På
de årlige medarbejdermøder blev emnet diskuteret, og
der blev fremlagt en opstartsplan. Fokusområderne er i
begyndelsen intranet, et koncernnyhedsbrev samt fokus
på erfagrupper og uddannelse. Alt sammen i tråd med
Strategi 2014/2016.
Rekruttering
At fastholde og tiltrække højt kvalificerede medarbejdere
er stadig en vigtig del af HR’s strategi, og derfor
blev der i 2010 sat ekstra fokus på kompetenceudvikling
gennem DLG’s samlede danske uddannelsesprogram
samt at fastholde DLG som en innovativ og spændende
arbejdsplads.
For at skabe yderligere synergier mellem selskaberne i
koncernen vil vi i 2011 arbejde målrettet med at kunne
udstationere medarbejdere. Vi vil gå efter fastlagte destinationer
i forskellige selskaber i koncernen i Tyskland,
Danmark, Polen, Sverige og Baltikum.
Sundhed
At arbejde strategisk med sundhed er et langsigtet
arbejde, hvor den enkelte medarbejder mange gange
først skal gennem en erkendelsesproces, før det resulterer
i livsstilsændringer. I DLG har der i flere år været arbejdet
målrettet med sundhedstiltag, og i år var der
markant flere tilbagemeldinger om livsstilsændringer som
følge af DLG’s aktiviteter i Danmark. ■

Forskning & Udvikling
Planteforædling
I den fremtidige kornproduktion i Europa vil en større
hensyntagen til integreret plantebeskyttelse (IPM) blive
nødvendig. En af grundpillerne i IPM er brug af resistensstrategier.
Den højeste sortsresistens mod svampesygdomme
i hvede og byg bliver derfor nødvendig.
Samtidig er det nødvendigt at introducere nematode-,
virus- og myggeresistens for at sikre en høj dyrkningsstabilitet.
Nye kornsorter skal herudover yde stadigt højere udbytter
af en forbedret kvalitet med et relativt lavt forbrug
af næringsstoffer og vand, og de skal være egnede til
at mindske udledningen af næringsstofferne N og P fra
jorden. Eksempelvis er det blevet en ønsket egenskab i
dansk korndyrkning, at hvedesorterne skal kunne sås så
tidligt i efteråret, at hveden kan nå at opsamle overskydende
kvælstof fra jorden. Det betyder samtidig, at der
må stilles helt nye ultimative krav til sorternes vokse- og
overvintringsevne. Som et yderligere meget højaktuelt
krav, der fremadrettet bliver stillet til europæiske kornsorter
er, at de nu generelt skal besidde en meget høj
Fusarium-resistens for at sikre, at kornet kan bruges problemfrit
til både foder og fødevarer.
For at nå målene benytter Sejet Planteforædling sig af
de nyeste og mest avancerede bioteknologiske værktøjer
inden for forædlingen. En af de mest kraftfulde metoder
er genomisk baseret markørselektion.
De bioteknologiske fremtidsmuligheder er baggrunden
for, at Sejet i de senere år har oprustet ganske meget
inden for forskning og udvikling via alliancer med indenog
udenlandske forskningstunge partnere. Sejet er p.t.
med i 21 betydningsfulde forskningsprojekter. Forbedret
resistens og forbedret miljø andrager ca. 40 pct. af porteføljen.
Forbedret produktkvalitet andrager 30 pct. af
porteføljen, mens genomisk planteforædling og klimatiltag
tilsammen udgør 30 pct.
Landbrugsmaskiner
Kongskilde har i 2010 øget ressourcerne til produktudvikling
inden for alle divisioner. Inden for jordbrugsredskaber
kunne Kongskilde vise den helt nye stivtandsstubharve
Delta Flex.
Kongskilde har også lanceret to nye valser i årets løb.
Max Pack er en tung pakkervalse, der giver maksimal
pakning i både lette og tunge jordtyper. Den anden
nye valse er Vibro Pack, som passer til middel til tunge
jordtyper. Den er bygget op om fjedrende ringe, der er
selvrensende. Den lave vægt øger anvendelsesmulighederne
i forbindelse med liftmonterede redskaber.
Överums nye Agrolux-plov HRWT/HRWS er klar til salg
primo 2011. Det er en 5-furet liftophængt plov til traktorer
med op til 200 hk. Ploven er kendetegnet ved minimalt
vedligehold, da den glider nemt gennem jorden, og
derved reducerer forbruget af sliddele markant.
På årets Elmia udstilling i Sverige fik Överum tildelt prisen
“Årets nyhed” for den nye model af gødningssprederen
Wing Jet med det nye styresystem K-Plus, der kan tilsluttes
traktorens GPS-udstyr og dermed nøjagtigt registrere
tildelingen af gødning. Desuden kan Wing Jet programmeres
til automatisk at lukke og åbne dyserne i bommens
fire områder, så risikoen for overgødskning ved
overlap undgås.
Fodringsteknologi
For at sikre en maksimal udnyttelse af friskt foder og høj
tilvækst hos smågrise har Kongskilde og Tjørnehøj Mølle i
tæt samarbejde udviklet en ny foderautomat “First
Feeder”. Den er til automatisk fodring af grise fra 4 til 25
kg. Automaten, der monteres i grisenes sti, doserer foderet
efter ædelyst. Tørfoderet hentes fra en beholder i
automaten. Det tilsættes vand efter et i forvejen ønsket
valg ved doseringen. Foderautomaten opsamler data
på den udfodrede mængde. Data bruges til at følge
grisenes foderoptag og dermed ædelyst.
First Feeder har en rigtig god effekt på alle produktionsparametre
med en væsentlig forøgelse af dækningsbidraget
som resultat. De nyeste test viser, at smågrisedødeligheden
kan nedsættes med op til 20 pct., og brugen
af ammesøer med 30-40 pct. Ved brug af First Feeder
opnås højere daglig tilvækst, lavere foderforbrug, mindre
brug af medicin og en reduceret smågrisedødelighed.
De første First Feeder blev leveret ultimo december.
IT-teknologi
Det er grundlæggende nødvendigt for Datalogisk løbende
at udvikle nye funktionaliteter og versioner. Derfor
tog virksomheden i 2010 hul på et generationsskifte af
Næsgaard Markkort og Næsgaard Tid. De to program-
mer kommer dermed op på samme tekniske platform
– .NET – som Næsgaard Mark, og en større integration
mellem programpakkerne og de tilhørende moduler
bliver mulig.
I relation til autostyringsprodukter betyder den nyeste
udvikling væsentligt forbedrede brugeregenskaber.
Kunder med autostyring fra AutoFarm kan bl.a. selv kalibrere
og justere deres autostyringssystem til traktor eller
mejetærsker. Fra Leica har de nye skærme “mojoMini”
og “mojo 3D” gjort sporfølgning og autostyring mere
brugervenligt.
Husdyrernæring
Inden for svinefoder har DLG i 2010 afsluttet et større fordøjelighedsforsøg
med forskellige typer af sojaproteinkoncentrater.
Forsøget blev udført for at finde ud af,
hvordan man via procesteknologi og forskellige enzymatiske
processer kan hæve fordøjeligheden og reducere
indholdet af antinutritionelle faktorer i sojaskrå. Forsøget
blev udført i samarbejde med Aarhus Universitet og er
endnu et led i videreudviklingen af AGB-soja, der er en
alternativ proteinkilde, der bruges i smågrisefoder som
alternativ til fiskemel.
Siden 2009 har DLG sammen med forskere på Aarhus
Universitet arbejdet med, hvordan man via fodringen af
soen kan reducere dødeligheden hos pattegrisene i de
første levedøgn. Her peger forsøg på, at kokosolie har
nogle specifikke og positive egenskaber. DLG lancerede
i 2010 på den baggrund som de første i Danmark en
række sofoderkoncepter med netop kokosolie.
I relation til slagtesvin har vi i DLG valgt at indgå i et
3-årigt forskningsprojekt, hvor formålet er at undersøge,
om man med en specifik fodring af hangrise kan reducere
dannelsen af skatol og androstenon tilstrækkeligt til
at man kan undgå kastration.
40 41

Forskning & Udvikling
Inden for fjerkræ har DLG i samarbejde med slagteriet
Lantmännen Danpo udviklet en slagtekylling, der er rig
på omega-3. Den nyudviklede kylling bliver fra januar
2011 markedsført som Hørfrøkyllingen.
DLG Fjerkræ har i 2010 afsluttet to projekter med Forskningscenter
Foulum og DanHatch. I det ene, “Velmæt”,
har vi set på, hvordan velfærden hos rugeægshøner
påvirkes af forskellige fodringsstrategier, mens vi i det
andet har haft den primære fokus på den meget unge
kylling. I 2010 er der desuden indgået en flerårig aftale
med Forskningscenter Foulum om forskning i foderstrategier
til økologiske høner.
I samarbejde med ægpakkeriet Danæg arbejder vi desuden
med at udvikle og producere æg med specielle
egenskaber bl.a. til den farmaceutiske industri. DLG indgår
desuden i det 4-årige CHIP-project, som har til formål
at nedbringe det generelle smittetryk hos fjerkræ.
I DLG Kvæg deltager vi i styre- og projektgruppen på
det flerårige projekt “Nye fodringsstrategier i AMS-besætninger”
for at optimere næringsstofudnyttelsen og
økonomien på den enkelte kvægbedrift.
I 2010 har DLG på baggrund af nyere forskning inden for
forsyningen af essentielle aminosyrer til højtydende mal-
42
kekøer lanceret en række foderkoncepter med vombeskyttet
methionin. Endelig lancerede vi et grovfoderanalysekoncept,
hvor der er udviklet en kvalitetssikret
metode til at udtage grovfoderprøver, der er repræsentative
for hele grovfoderstakken.
Fødevarer
I det seneste år har der været stigende fokus på bl.a.
sundhed, sporbarhed, autencitet, nordisk gastronomi /
råvarer og økologi. Alle temaer, der understøtter synergierne
i det tværgående innovationsarbejde hos DLG
Food, hvor vi udnytter de fælles styrker på vegetabilske
produkter, udvikling og kompetencer.
DLG Food har i den forbindelse formaliseret et innovationsforum,
hvor viden omsættes til praksis på tværs af
virksomhederne. I den forbindelse deltager vi i relevante
projekter, partnerskaber og netværk for at understøtte
innovationen, f.eks. Fuldkornspartnerskabet.
Et spændende udviklingssamarbejde er startet op mellem
Samsø Konservesfabrik og Alfred Pedersen og Søn
Aps., hvor der er etableret et selskab, der fremstiller og
markedsfører danskbaserede tomatprodukter.
DLG Food Grain er en af de virksomheder, hvor vi har
øget ressourcerne til udvikling, og fokus er fremadrettet
at producere og udvikle melprodukter. ■
43

IT
SAP
I foråret var hovedaktiviteten opkøbet af en del af Aarhusegnens
Andel. Her blev data om selskabets kunder,
varer, kontrakter, ordrer, fabrikker, lagre m.m. konverteret
ind i DLG’s SAP-system. Tilsvarende blev Axel Toft A/S
– nu DLG Food Grain – oprettet som selvstændigt datterselskab
i SAP, og Vitfoss overtog vitaminfabrikken i
Brædstrup, der også blev koblet op på SAP. Konverteringerne
blev lavet færdige på få måneder, og medarbejderne
blev uddannet i SAP for at sikre et samlet overblik i
relation til logistik.
Blandt de øvrige aktiviteter inden for SAP var:
• Der blev udviklet en e-shop primært til afkald på
kontraktvarer.
• Der blev åbnet mulighed for at modtage faktura,
kontoudtog m.v. via email i stedet for en printet faktura
med post.
• Afgrødesystemet blev opdateret med nye krav til afregningsbetingelser,
herunder bedre mulighed for at
delafregne afgrødemodtagelser samt en mere fleksibel
løsning til forudfakturering.
• Kommunikationen med leverandører blev forbedret
væsentligt – det omfattede gennemfakturerings- og
kortsystemer for bl.a. Dansk Varmeservice, DLG Tele
og Shell.
• Hos Vitfoss blev der implementeret en ny produktionsplanlægning
i SAP samt et automatisk udleveringssystem
til færdigvarer.
• Endelig blev en række mindre datterselskaber
(Tomatfabrikken I/S, European Agri Trade A/S,
Danespo Holding A/S, Dansk Frysetørring A/S m.fl.)
lagt ind i SAP-systemet.
Infrastrukturen (servere, SAN og netværk) blev udskiftet
på SAP-driftssystemet. Dermed blev virtualiseringen af
DLG’s serverpark næsten gennemført, og der er afsat
kapacitet på SAP-systemerne til de kommende års drift.
Web
På internettet blev der gennemført en lang række forbedringer
og nyskabelser. Her kan nævnes:
• Nyt ordremodul til køb af DLG Tele-produkter
• DLG Systemsmøring
• Nye hjemmesider for Datalogisk og Garta
• Nyt design for Vitfoss og DLG Food
■
44
Kommunikation &
Marketing
DLG’s nye visuelle identitet fra 2009 blev i 2010 rullet ud
til et par af de danske datterselskaber, og i 2011 kommer
flere med, så sammenhængskraften mellem koncernens
selskaber bliver endnu mere tydelig.
Vi har taget hul på at øge kendskabsgraden til DLG –
herunder det image, som mange forbinder med koncernen.
Vi intensiverer den proaktive indsats over for
pressen – der er gode muligheder for at komme ud over
rampen med viden om vores koncern, der emmer af
konkurrenceevne, innovation og engagement.
Den elektroniske kunde har også været central i 2010.
Vi har arbejdet med at få et nyt elektronisk ordremodul
gjort klar til DLG-kunder, og Garta har fået en pendant.
Derudover implementerede vi i efteråret et supplement
til den trykte faktura – nemlig via email – som kunden
modtager direkte i sin indbakke, uden at skulle holde styr
på diverse print fra DLG. Tiltaget blev godt modtaget, og
ved årsskiftet var der ca. 1.500, der havde tilmeldt sig. I
løbet af 2011 forventer vi, at størstedelen af landbrugskunderne
vil skifte til den digitale løsning, dels fordi det er
nemmere, dels fordi det giver papir- og portobesparelser.
Ultimo 2010 forberedte vi et nyt koncept for vores redaktionelle
kommunikation til landmandskunderne i regi af
DLGnyt. Vi har valgt at fastholde DLGnyt som et trykt indstik,
der udkommer otte gange om året. Derudover vil
avisen være at finde som redaktionelle annoncer i medierne,
så nye såvel som kendte kunder har mulighed for
at holde sig ajour med aktuelle emner på en sober og
faglig måde. DLGnyt suppleres i 2011 af et nyt internt
koncernmedie på tværs af grænser, som skal være med
til et sikre bedre videndeling og støtte op om vi-følelsen
blandt koncernens 5.000 medarbejdere. ■
RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar til 31. december 2010
DLG-KONCERNEN
NOTE 1.000 kr. 2010 2009 2008
2 Nettoomsætning 39.364.154 34.137.656 37.589.189
3 Produktionsomkostninger -35.659.118 -30.819.879 -34.119.379
Bruttoresultat 3.705.036 3.317.777 3.469.810
3 Salgs- og distributionsomkostninger -2.511.157 -2.326.904 -2.265.250
3 Administrationsomkostninger -665.368 -666.958 -608.794
Andre driftsindtægter 275.791 238.787 170.055
Andre driftsomkostninger -97.556 -42.810 -67.252
Resultat af primær drift 706.746 519.892 698.569
4 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 74.908 26.812 44.497
Indtægter af andre kapitalandele og værdipapirer 12.109 13.604 21.944
5 Finansielle poster, netto -341.550 -236.877 -334.120
Resultat før skat 452.213 323.431 430.890
6 Selskabsskat -69.001 -59.894 -124.238
Koncernens resultat 383.212 263.537 306.652
Minoritetsinteressernes andel af resultat -109.096 -107.670 -169.013
Minoritetsinteressernes andel af skat 7.986 23.828 38.827
Årets resultat 282.102 179.695 176.466
Forslag til resultatdisponering
Henlæggelse til selskabets reserver 169.102 107.817 117.666
Overskudsandel til medlemmer 1) 113.000 71.878 58.800
1) De deklarerede beløb udbetales eller henlægges til
medlemskapital efter selskabets vedtægter.
282.102 179.695 176.466
45

BALANCE, AKTIVER pr. 31. december 2010
DLG-KONCERNEN
46
NOTE 1.000 kr. 2010 2009
Pro forma
2008 inkl. BSL
Koncerngoodwill 98.211 123.871 116.741 116.741
Andre immaterielle anlægsaktiver 359.144 282.174 241.470 240.397
Immaterielle anlægsaktiver under udførelse 145.270 132.400 118.401 118.401
7 Immaterielle anlægsaktiver 602.625 538.445 476.612 475.539
Grunde og bygninger 3.549.218 3.080.896 2.782.351 2.757.212
Produktionsanlæg og maskiner 1.279.004 1.055.698 948.513 948.260
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 189.393 161.752 163.198 158.311
Materielle anlægsaktiver under udførelse 191.882 177.310 175.838 175.301
8 Materielle anlægsaktiver 5.209.497 4.475.656 4.069.900 4.039.084
4 Kapitalandele i associerede virksomheder 949.585 491.438 400.828 366.869
9 Andre værdipapirer og kapitalandele 238.223 281.022 275.902 271.856
15 Udskudte skatteaktiver 168.266 172.550 158.341 158.341
Finansielle anlægsaktiver 1.356.074 945.010 835.071 797.066
Anlægsaktiver 7.168.196 5.959.111 5.381.583 5.311.689
Råvarer og hjælpematerialer 1.032.828 1.025.887 1.037.395 1.037.395
Færdigvarer og handelsvarer 2.475.577 2.581.879 2.403.014 1.980.513
Varebeholdninger 3.508.405 3.607.766 3.440.409 3.017.908
10 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 3.373.698 2.822.438 3.400.710 3.155.354
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 23.296 130.944 215.637 205.847
11 Andre tilgodehavender 571.374 288.397 231.820 190.901
12 Periodeafgrænsningsposter 238.624 312.743 233.205 232.050
Tilgodehavender 4.206.992 3.554.522 4.081.372 3.784.152
Værdipapirer - - 1.639 1.639
Likvide beholdninger 71.850 98.966 215.106 214.740
Omsætningsaktiver 7.787.247 7.261.254 7.738.526 7.018.439
Aktiver 14.955.443 13.220.365 13.120.109 12.330.128
2008
BALANCE, PASSIVER pr. 31. december 2010
DLG-KONCERNEN
NOTE 1.000 kr. 2010 2009
Pro forma
2008 inkl. BSL
13 Selskabskapital 552.430 481.865 444.156 444.156
Reserve for opskrivninger 221.242 190.947 190.947 190.947
Vedtægtsmæssige henlæggelser 1.511.113 1.331.763 1.196.666 1.196.666
Dagsværdiregulering af sikringsinstrumenter -63.173 -55.317 -43.204 -43.204
Foreslået udbytte og overskudsandele 113.000 71.878 58.800 58.800
Egenkapital 2.334.612 2.021.136 1.847.365 1.847.365
14 Minoritetsinteresser 1.023.101 958.973 921.615 921.615
Egenkapital inkl. minoritetsinteresser 3.357.713 2.980.109 2.768.980 2.768.980
15 Udskudt skat 234.195 237.176 205.250 201.144
Pensionsforpligtelser 160.886 163.110 154.582 111.502
16 Andre hensatte forpligtelser 329.651 249.042 316.592 316.592
Hensættelser 724.732 649.328 676.424 629.238
17 Ansvarlig lånekapital 1.283 1.139 1.073 1.073
Prioritetsgæld 1.579.299 1.430.413 1.438.576 1.429.293
Leasingforpligtelser 101.300 117.835 56.719 56.719
Kreditinstitutter 1.172.752 1.573.846 1.825.218 1.825.218
Anden gæld 141.757 127.205 169.337 169.337
18 Langfristede gældsforpligtelser 2.995.108 3.249.299 3.489.850 3.480.567
18 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 1.677.261 961.877 508.212 508.212
Kreditinstitutter 1.786.838 1.457.228 2.427.708 2.307.835
Modtagne forudbetalinger fra kunder 1.398.737 1.266.192 468.132 468.132
Leverandørgæld 1.568.234 1.572.529 1.291.068 1.113.706
Gæld til associerede virksomheder 191.083 93.968 117.205 117.205
Selskabsskat 21.184 3.109 9.278 9.278
Negativ goodwill 35.977 33.702 113.440 84.130
19 Anden gæld 1.124.603 875.239 1.176.837 770.287
Periodeafgrænsningsposter 72.690 76.646 71.902 71.485
Kortfristede gældsforpligtelser 7.876.607 6.340.490 6.183.782 5.450.270
Gældsforpligtelser 10.871.715 9.589.789 9.673.632 8.930.837
Passiver 14.955.443 13.220.365 13.120.109 12.330.128
1 Regnskabspraksis
20 Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser m.v.
21 Leje- og leasingforpligtelser
22 Medarbejderforhold
23 Honorar til valgte revisorer
24 Nærtstående parter
25 Hoved- og nøgletal
2008
47

EGENKAPITALOPGØRELSE pr. 31. december 2010
DLG-KONCERNEN
48
1.000 kr. Selskabskapital
Egenkapital pr. 1. januar 481.865 190.947 1.331.763 -55.317 71.878 2.021.136
Udloddede overskudsandele - - 419 - -71.878 -71.459
Tilgang ved fusion (netto) 18.070 17.128 -18.070 - - 17.128
Indbetalt i året 71.458 - - - - 71.458
Udbetalt i året -18.963 - -121 - - -19.084
Årets resultat - - 169.102 - 113.000 282.102
Værdiregulering m.v. - 13.167 28.020 - - 41.187
Nettoregulering af sikringsinstrumenter - - - -7.856 - -7.856
Egenkapital pr. 31. december 552.430 221.242 1.511.113 -63.173 113.000 2.334.612
Reserve for opskrivninger
Vedtægtsmæssige
henlæggelser
Dagsværdiregulering
af sikringsinstrumenter
Foreslået udbytte og
overskudsandele
I alt
PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR KONCERNEN pr. 31. december 2010
DLG-KONCERNEN
1.000 kr. 2010 2009 2008 2007 2006
Likviditet fra driften:
Resultat af primær drift 706.746 519.892 698.569 400.118 264.256
Afskrivninger og andre korrektioner 224.938 279.933 229.822 232.757 183.052
Resultat af primær drift før afskrivninger
Ændringer i:
931.684 799.825 928.391 632.875 447.308
Varebeholdninger 7.950 -91.281 771.009 -769.434 124.697
Tilgodehavender -704.944 320.701 327.177 -80.440 -284.873
Hensættelser 42.147 -65.822 -20.341 28.810 4.932
Leverandører af varer og tjenesteydelser samt anden gæld 618.287 878.108 -1.076.212 573.454 -61.840
Likviditet fra primær drift 895.124 1.841.531 930.024 385.265 230.224
Modtagne finansieringsindtægter 62.116 262.658 165.601 121.576 63.240
Betalte finansieringsomkostninger -403.666 -499.535 -499.721 -374.119 -210.266
Betalte selskabsskatter -49.623 -57.049 -84.720 -36.042 -34.369
Kursreguleringer m.v. -1.596 2.526 35.438 -13.893 -
Likviditet fra driften 502.355 1.550.131 546.622 82.787 48.829
Investeringer
Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver -938.544 -752.208 -806.639 -647.055 -345.725
Salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver 196.122 85.885 190.739 124.289 160.105
Køb af kapitalandele i tilknyttede / associerede virksomheder -476.527 -245.351 -135.649 -215.309 -112.352
Salg af kapitalandele i tilknyttede / associerede virksomheder 61.914 2.270 102.135 23.927 29.162
Køb af andre værdipapirer og kapitalandele -7.957 -14.200 -11.322 -31.955 -42.729
Salg af andre værdipapirer og kapitalandele 9.427 10.758 26.819 187.495 25.630
Køb af værdipapirer, omsætningsaktiver - - -1.639 - -
Salg af værdipapirer, omsætningsaktiver - 1.639 - - -
Investeringer -1.155.565 -911.207 -635.556 -558.608 -285.909
Nettolikviditet fra drift og investeringer -653.210 638.924 -88.934 -475.821 -237.080
Finansiering
Tilbagebetaling af ansvarligt lån 144 66 -10 -1.021 -2.896
Optagelse af langfristet gæld inkl. afdrag 412.720 222.397 617.745 222.768 140.434
Ændring i bankgæld 329.610 -930.320 -481.795 330.992 22.372
Minoriteter -41.684 -35.288 144.574 -9.529 57.449
Overskudsudbetaling og udbetalt andelskapital ifm. fusion -2.562 -1.511 -59.001 -10.231 -18.351
Udbetalt andelskapital -16.401 -18.193 -15.620 -2.217 -
Likviditet fra finansiering 681.827 -762.849 205.893 530.762 199.008
Årets forskydning i likvider 28.617 -123.925 116.959 54.941 -38.072
Likvider pr. 1. januar 98.966 214.740 95.510 16.527 35.698
Tilgang ved fusion og ændring af koncernstruktur -55.734 8.151 2.271 24.042 18.901
Likvider pr. 31. december 71.850 98.966 214.740 95.510 16.527
49

NOTER
DLG-KONCERNEN
NOTE 1. Regnskabspraksis
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens
bestemmelser for regnskabsklasse C (stor).
Der er foretaget en tilpasning af regnskabspraksis vedrørende
indregning af koncernens associerede virksomheder.
Tilpasningen har medført, at indtægter af kapitalandele
i associerede virksomheder, hvor DLG er aktivt
involveret i driften, er flyttet fra Indtægter af kapitalinteressen
i associerede selskaber til Andre driftsindtægter.
Dette har medført tilpasning af sammenligningstal fra
tidligere år. Ændringen har ikke haft indvirkning på resultat,
balancesum eller egenkapital for indeværende eller
tidligere perioder.
Årsregnskabet og koncernregnskabet er ud over ovenstående
aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste
år.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en
tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan
måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen som
følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk
forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi
kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til
kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet
for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige
risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges,
og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede
på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at
de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb,
der vedrører regnskabsåret.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden og de
tilknyttede virksomheder, som kontrolleres af denne.
Modervirksomheden anses for at have kontrol, når den
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne
eller på anden måde kan udøve eller
faktisk udøver bestemmende indflydelse. Virksomheder,
hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem
20 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne og udøver
betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes
som associerede virksomheder.
Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet er udarbejdet på grundlag af de
50
reviderede årsregnskaber for moderselskabet og tilknyttede
virksomheder ved sammenlægning af regnskabsposter
af ensartet karakter. Interne indtægter og udgifter
samt mellemværender elimineres i koncernregnskabet,
ligesom der foretages udligning af kapitalandele i tilknyttede
virksomheder med den dertil svarende andel i virksomhedernes
egenkapital.
De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen,
udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes
regnskabsposter 100 pct. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige
andel af resultatet og nettoaktiverne præsenteres
som særskilte poster i henholdsvis resultatopgørelsen
og balancen.
Virksomhedssammenslutninger
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i
koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal
korrigeres ikke. Solgte eller afviklede virksomheder
indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse
frem til henholdsvis afståelsestidspunktet og afviklingstidspunktet.
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes
regnskabsposter 100 pct. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige
andel af resultatet og nettoaktiverne præsenteres
som særskilte poster i henholdsvis resultatopgørelsen
og balancen.
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden,
hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare
aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet.
Der hensættes til dækning af omkostninger
ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer
i den erhvervede virksomhed i forbindelse med
overtagelsen. Der tages hensyn til skatteeffekten af de
foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem anskaffelsesværdi
og dagsværdi af overtagne aktiviteter indregnes under
immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk
over resultatopgørelsen efter vurdering af den økonomiske
levetid. Negativ forskelsværdi (negativ goodwill), der
modsvarer en forventet ugunstig udvikling, indregnes i
balancen under kortfristet gæld og indregnes i resultatopgørelsen
i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres.
Ved køb eller fusion af nye virksomheder/aktiviteter af
væsentlig betydning hensættes til dækning af omkostninger
ved besluttede omstruktureringer inden for de
erhvervede områder. Transaktioner mellem koncernens
enkelte selskaber sker til markedspriser.
NOTER
DLG-KONCERNEN
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af kapitalandele
Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af
dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen
eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige
værdi af nettoaktiverne på henholdsvis afhændelsesog
afviklingstidspunktet, inklusive ikke afskrevet goodwill
samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning
til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender,
gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed
valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes
til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer,
der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på
henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes
i resultatopgørelsen som finansielle poster. Materielle
og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og andre
ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta,
omregnes til historiske kurser.
Udenlandske tilknyttede virksomheders resultatopgørelse
omregnes til danske kroner efter regnskabsårets ultimokurser.
Balancen omregnes efter balancedagens valutakurs.
Kursdifferencer, opstået ved omregning af udenlandske
dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse
til balancedagens valutakurser samt kursregulering af
mellemværender, der betragtes som en del af nettoinvesteringen,
indregnes direkte på egenkapitalen.
Nettoomsætning
Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer
indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang
til køber har fundet sted. Nettoomsætning indregnes
eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse
med salget og måles til dagsværdien af det fastsatte
vederlag.
Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes
i nettoomsætningen, i takt med at produktionen udføres,
således at nettoomsætningen svarer til salgsværdien af
det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden).
Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger omfatter direkte og indirekte
omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen.
I produktionsomkostninger indregner handelsvirksomhederne
vareforbrug, og de producerende virksomheder
omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og
produktionspersonale samt afskrivninger.
Produktionsomkostninger vedrørende igangværende
arbejder for fremmed regning indregnes, i takt med at
de afholdes.
Under produktionsomkostninger indregnes tillige forskningsomkostninger,
omkostninger vedrørende udviklingsprojekter,
der ikke opfylder kriterierne for indregning i
balancen, samt afskrivninger på indregnede udviklingsprojekter.
Endvidere indregnes hensættelser til tab på
igangværende arbejder for fremmed regning.
Salgs- og distributionsomkostninger
Salgs- og distributionsomkostninger omfatter omkostninger,
der afholdes til distribution af solgte varer samt
til salgskampagner, herunder omkostninger til salgs- og
distributionspersonale, reklameomkostninger og afskrivninger.
Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der
afholdes til ledelse og administration af koncernen, herunder
omkostninger til det administrative personale og
ledelsen samt kontorholdsomkostninger og afskrivninger.
Andre driftsindtægter og driftsomkostninger
Andre driftsindtægter og driftsomkostninger omfatter
indtægter og omkostninger af sekundær karakter set i
forhold til koncernens hovedaktiviteter, herunder offentlige
tilskud, leje- og licensindtægter, indtægter fra visse
associerede virksomheder o.l.
Finansielle poster
Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger,
rentedelen af finansielle leasingydelser, realiserede
og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende
værdipapirer, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed
valuta, amortiseringstillæg og -fradrag vedrørende
prioritetsgæld mv. samt tillæg og godtgørelser under
acontoskatteordningen.
Skat
Årets skat indregnes i resultatopgørelsen med den del,
der kan henføres til årets resultat. Aktuelle skatteforpligtelser
indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af
årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt a’conto
skat.
Udskudt skat
Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorienterede
gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af
aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, indregnes
i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at
51

NOTER
DLG-KONCERNEN
kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte
skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver. Udskudt
skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser
i de respektive lande, der med balancedagens
lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat
forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat
som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.
Balancen
Goodwill og koncerngoodwill
Goodwill afskrives lineært over den vurderede brugstid,
der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer
inden for de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden
udgør sædvanligvis 5 år, men kan i visse tilfælde
udgøre op til 20 år for strategisk erhvervede virksomheder,
såfremt den længere afskrivningsperiode vurderes
bedre at afspejle nytten af de pågældende ressourcer.
Goodwill nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt
denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Øvrige immaterielle anlægsaktiver
Øvrige immaterielle anlægsaktiver omfatter igangværende
og færdiggjorte udviklingsprojekter med tilknyttede
immaterielle rettigheder, erhvervede immaterielle
rettigheder samt forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver.
Immaterielle anlægsaktiver indregnes til anskaffelsesprisen
og afskrives i op til 10 år. Det valgte åremål
er vurderet og fastlagt ud fra en bedømmelse af
den økonomiske levetid for de erhvervede aktiver.
Udviklingsomkostninger
Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare,
hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige
ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed
i virksomheden kan påvises, og hvor det er
hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det
pågældende produkt eller den pågældende proces
indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Øvrige udviklingsomkostninger
indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen,
når omkostningerne afholdes. Kostprisen for
udviklingsprojekter omfatter omkostninger, herunder gager
og afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres
til udviklingsprojekterne. Aktiverede udviklingsomkostninger
afskrives lineært over den forventede brugstid,
5 – 10 år. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år,
men kan i visse tilfælde udgøre op til 20 år, såfremt den
længere afskrivningsperiode vurderes bedre at afspejle
koncernens nytte af det udviklede produkt mv. For udviklingsprojekter,
der er beskyttet af immaterielle rettigheder,
udgør den maksimale afskrivningsperiode restløbetiden
for de pågældende rettigheder, dog maksimalt
52
20 år. Immaterielle anlægsaktiver indregnes til anskaffelsespris
og afskrives i op til 10 år. Det valgte åremål er
vurderet og fastlagt ud fra en bedømmelse af den økonomiske
levetid for de erhvervede aktiver.
Øvrige immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi,
såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige
værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse
af øvrige immaterielle anlægsaktiver opgøres som
forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger
og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen
som korrektion til af- og nedskrivninger eller
under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen
overstiger den oprindelige kostpris.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til anskaffelsesværdi med
tillæg af opskrivninger (efter individuel vurdering) og
med fradrag af akkumulerede afskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring
af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at
blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter
kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer,
komponenter, underleverandører og lønninger. For finansielt
leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi
af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige
leasingydelser.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med tillæg af opskrivninger
og fradrag af forventede restværdier efter afsluttet
brugstid.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende
vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Bygninger: 25-50 år
Tekniske anlæg og maskiner: 8-15 år
Andre anlæg m.v.: 4-10 år
Grunde afskrives ikke.
Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi,
såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige
værdi.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver
opgøres som forskellen mellem salgsprisen
med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige
værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab
indregnes i resultatopgørelsen som korrektion til af- og
nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det
omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris.
Finansielt leasede aktiver
Finansielt leasede aktiver samt tilhørende forpligtelser
indregnes i balancen under henholdsvis materielle an-
NOTER
DLG-KONCERNEN
lægsaktiver og gældsforpligtelser. For finansielt leasede
aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien
af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser
ved aftalens indgåelse.
Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
indregnes og måles efter den indre værdis metode i moderselskabets
regnskab til den forholdsmæssige andel af
regnskabsmæssig indre værdi (equity-metoden), hvilket
indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige
andel af virksomhedernes regnskabsmæssige
indre værdi med tillæg eller fradrag af uafskrevet positiv
henholdsvis negativ koncerngoodwill og med fradrag eller
tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og
tab, på grundlag af de reviderede årsregnskaber. Den
forholdsmæssige andel af resultat af tilknyttede og associerede
virksomheder indregnes i moderselskabets
resultatopgørelse.
Indtægter af associerede virksomheder inden for koncernens
primære forretningsområder, og hvor DLG er
aktivt involveret i driften, indregnes som andre driftsindtægter.
Nettoopskrivningen af kapitalandele i associerede og
dattervirksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning
af kapitalandel, i det omfang den regnskabsmæssige
værdi overstiger kostprisen.
I koncernregnskabet foretages der pro rata konsolidering
af associerede virksomheder, som koncernen leder sammen
med en eller flere andre virksomheder, og hvor koncernen
hæfter fuldt for alle eller for en forholdsmæssig
del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser, eller
hvor koncernen på anden måde indestår for virksomhedens
drift. Pro rata konsolideringen af den associerede
virksomheds regnskabsposter foretages, således at en
forholdsmæssig andel svarende til kapitalandelen medtages
i de tilsvarende poster i koncernregnskabet.
Andre værdipapirer og kapitalandele
Andre værdipapirer og kapitalandele værdiansættes til
skønnet handelsværdi. Op- og nedskrivninger indregnes
under hhv. finansielle poster og indtægter af andre kapitalinteresser.
Finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning
i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi.
Afledte finansielle instrumenter indregnes under hhv.
andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i
dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er
klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af
dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet
forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med
ændringen i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede
forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte
finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder
betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner,
indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner
realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer
som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i
selvstændige udenlandske datter- eller associerede selskaber,
indregnes direkte på egenkapitalen.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-princippet
og værdiansættes til anskaffelsesværdi med tillæg af
forarbejdningsomkostninger (kostpris) eller nettorealisationsværdi,
hvor denne er lavere.
Råvarer og hjælpemidler måles til købspriser med tillæg
af omkostninger, som er direkte foranlediget af anskaffelsen,
samt indirekte produktionsomkostninger. Indirekte
produktionsomkostning omfatter indirekte materialer og
løn, omkostninger til vedligehold af og af- og nedskrivninger
på de i produktionsprocessen benyttede maskiner,
fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration
og ledelse. Finansieringsomkostninger
indregnes ikke i kostprisen.
Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres
som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger
og omkostninger, der skal afholdes for at
effektuere salget.
Varer oplagt for leverandører og kunder indgår ikke i de
regnskabsmæssige varebeholdninger.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles enkeltvis og medtages til den
værdi, de skønnes at ville indbringe.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter
afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende
regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
Foreslået overskudsbetaling for regnskabsåret
Forslag til overskudsbetaling for regnskabsåret indregnes
som en særlig post i egenkapitalen.
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser omfatter besluttede omstruktureringer
m.v. Disse indregnes og måles som den
53

NOTER
DLG-KONCERNEN
på balancetidspunktet bedste vurdering af de udgifter,
der er nødvendige for at afvikle forpligtelserne. Ved
erhvervelse af virksomheder hensættes til omkostninger
vedrørende omstruktureringer i den overtagne virksomhed,
som er besluttet på overtagelsestidspunktet.
Prioritetsgæld
Prioritetsgæld måles på tidspunktet for lånoptagelse til
kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag
af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende
måles prioritetsgæld til amortiseret kostpris. Dette betyder,
at forskellen mellem provenuet ved lånoptagelsen
og den nominelle værdi, der skal tilbagebetales, indregnes
i resultatopgørelsen over låneperioden som en
finansiel omkostning ved anvendelse af den effektive
rentes metode.
Pensionsforpligtelser
Selskabets hensatte pensionsforpligtelser omfatter ydelsesbaserede
ordninger. Pensionsforpligtelserne måles på
baggrund af aktuarmæssige opgørelser.
Andre finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser måles ved låneoptagelse til det
modtagne provenu efter fradrag af afholdte omkostninger
og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser
omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende
regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til
kostpris.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter
den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende
drift, investeringer og finansiering samt koncernens
likvider ved årets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet
særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet,
da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for
koncernen.
Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises
separat under pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter.
I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme
vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet,
og pengestrømme vedrørende solgte
virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som
driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter,
ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter
betalinger i forbindelse med køb og salg af virksom-
54
heder, aktiviteter og finansielle anlægsaktiver samt køb,
udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og
materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter
ændringer i størrelse eller sammensætning af moderselskabets
selskabskapital og omkostninger forbundet
hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende
gæld samt betaling af udbytte. ■
NOTER
DLG-KONCERNEN
2. Nettoomsætning 1.000 kr. 2010 2009 2008
Vareomsætning 38.980.003 33.869.926 37.261.605
Varebehandling, service og andre tjenesteydelser 384.151 267.730 327.584
Af konkurrencemæssige hensyn er nettoomsætningens fordeling på
produktområder og segmenter ikke vist.
39.364.154 34.137.656 37.589.189
3. Omkostninger 1.000 kr. 2010 2009 2008
Vareforbrug m.v. 33.597.617 29.078.308 32.578.060
Transportudgifter 891.102 793.438 768.627
Personaleudgifter 1.975.154 1.933.388 1.800.802
Energiudgifter 381.304 329.702 338.585
Reparation og vedligeholdelse 204.137 194.448 208.037
Tab på debitorer 48.385 49.257 39.819
Afskrivninger, avance og tab ved salg af anlægsaktiver 295.980 261.634 180.189
Andre udgifter 1.441.964 1.173.566 1.079.304
38.835.643 33.813.741 36.993.423
Der i resultatopgørelsen indregnes således:
Produktionsomkostninger 35.659.118 30.819.879 34.119.379
Salgs- og distributionsomkostninger 2.511.157 2.326.904 2.265.250
Administrationsomkostninger 665.368 666.958 608.794
38.835.643 33.813.741 36.993.423
55

NOTER
DLG-KONCERNEN
56
4. Kapitalandele i associerede virksomheder 1.000 kr. 2010 2009 2008
Anskaffelsessum pr. 1. januar 420.694 333.948 308.449
Valutakursregulering m.v. 2.760 883 6.875
Ompostering 37.488 - -40.720
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 779 54.718 70.420
Tilgang i året 430.716 41.873 98.355
Afgang i året -77.233 -3.146 -61.893
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. 7.559 -7.582 -47.538
Anskaffelsessum pr. 31. december 822.763 420.694 333.948
Nettoopskrivning pr. 1. januar 70.744 32.920 -15.472
Valutakursregulering m.v. - - -11.213
Ompostering -37.488 2.292 40.720
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb - - 19.832
Kursreguleringer via egenkapitalen 2.615 53 -4.003
Andre reguleringer via egenkapitalen -347 -1.323 -5.345
Afgang i året 15.319 879 -3.271
Udlodning i året -31.339 -32.077 -48.413
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. -16.478 -1.739 817
Overført til/fra hensættelser m.v. 4.227 - -
Andel af årets resultat indregnet via andre driftsindtægter i resultatopgørelsen 44.661 42.927 14.771
Andel i årets resultat 74.908 26.812 44.497
Nettoopskrivning pr. 31. december 126.822 70.744 32.920
Regnskabsmæssig indre værdi pr. 31. december 949.585 491.438 366.868
Associerede virksomheder omfatter følgende selskaber: Ejerandel i %
Agro & Ferm A/S, Esbjerg 34,59
Agro Supply A/S, Fredericia 50,00
Brassica Energi AB, Sverige 40,00
Container Centralen A/S, Odense 45,93
Danespo Holding A/S, København 50,00
Dangødning A/S, Fredericia 34,96
DanHatch A/S, Århus 47,50
Danish Agro Contruction ApS, Fredericia 35,00
Danpot Data A/S, Odense 43,00
Djur och Natur i Oskarshamn AB, Sverige 40,00
European Agri Trade A/S, København 28,00
European Fertilizer A/S, København 47,00
Florex Export A/S, Odense 33,00
HaBeMa Futtermittel GmbH & Co. KG, Prod.- und Umschlagesges., Tyskland 50,00
HGT A/S, Odense 50,00
Knutpunkt Sölve i Sölvesborg AB, Sverige 25,00
NOTER
DLG-KONCERNEN
Associerede virksomheder omfatter følgende selskaber (fortsat fra side 56) Ejerandel i %
Landtechnik Nord GmbH, Tyskland 24,90
Nagro A/S, Fredericia 33,33
Nomus A/S, Randers 50,00
Raiffeisen Süderlügum GmbH & Co. KG, Tyskland 50,00
Roth Agrarhandel GmbH, Tyskland 60,00
Scandinavian Farmers AB, Sverige 50,00
Schmahl-HaGe Landtechnik GmbH & Co., Tyskland 50,00
Skånefrö Forvaltnings AB, Sverige 30,00
Stigtomta Kvarn AB, Sverige 20,00
Team AG, Tyskland 31,69
Tim Thyregod Holding A/S, Give 25,00
Vollkraft Mineralfutter GmbH, Tyskland 100,00
5. Finansielle poster, netto 1.000 kr. 2010 2009 2008
Andre renteindtægter m.v. 47.658 215.284 135.991
Realiseret og urealiseret kursavance på værdipapirer 6 6 3.626
Realiseret og urealiseret kursavance på valuta 14.452 47.368 25.984
Finansielle indtægter 62.116 262.658 165.601
Andre renteudgifter m.v. 401.234 467.742 489.785
Realiseret og urealisret kurstab på værdipapirer 152 - -
Realiseret og urealiseret kurstab på valuta 2.280 31.793 9.936
Finansielle udgifter 403.666 499.535 499.721
-341.550 -236.877 -334.120
6. Selskabsskat 1.000 kr. 2010 2009 2008
Aktuel skat 59.308 64.125 120.248
Ændring i udskudt skat 11.577 -2.468 11.851
Regulering vedrørende tidligere år -1.884 -1.763 -7.861
69.001 59.894 124.238
57

NOTER
DLG-KONCERNEN
58
7. Immaterielle anlægsaktiver 1.000 kr.
Koncern-
goodwill
Andre immaterielle
anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
under udførelse
Anskaffelsessum pr. 1. januar 270.685 617.684 132.400
Valutakursregulering m.v. 3.075 42.996 -1.801
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 29.285 -574 -
Tilgang i året 7.173 81.126 57.305
Afgang i året -68.247 -30.526 -7.591
Omposteringer - 29.590 -31.320
Anskaffelsessum pr. 31. december 241.971 740.296 148.993
Afskrivninger pr. 1. januar 146.814 335.510 -
Valutakursregulering m.v. 2.234 -662 -
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 2.759 1.195 -
Afskrivninger i året 20.693 58.129 3.723
Afgang i året -28.740 -12.958 -
Omposteringer - -62 -
Afskrivninger pr. 31. december 143.760 381.152 3.723
Bogført værdi pr. 31. december 98.211 359.144 145.270
NOTER
DLG-KONCERNEN
8. Materielle anlægsaktiver 1.000 kr.
Grunde og
bygninger
Produktionsanlæg
og maskiner
Andre anlæg,
driftsmateriel og
inventar
Materielle
anlægsaktiver
under udførelse
Anskaffelsessum pr. 1. januar 4.230.644 3.585.383 731.375 177.310
Valutakursregulering m.v. 40.580 74.048 2.701 3.516
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 220.590 167.428 -20.125 1.055
Tilgang i året 257.909 237.621 54.062 160.410
Afgang i året -91.630 -66.569 -97.053 -42.384
Ompostering 68.956 10.626 72.133 -108.025
Anskaffelsessum pr. 31. december 4.727.049 4.008.537 743.093 191.882
Opskrivninger pr. 1. januar 319.620 8.342 - -
Valutakursregulering m.v. 16.901 - - -
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 22.837 - - -
Årets opskrivninger 14.297 2.195 - -
Opskrivninger pr. 31. december 373.655 10.537 - -
Afskrivninger pr. 1. januar 1.469.368 2.538.027 569.623 -
Valutakursregulering m.v. 14.658 46.377 10.171 -
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 6.540 97.846 -10.629 -
Afskrivninger i året 58.780 124.184 49.349 -
Afgang i året -15.164 -59.563 -91.453 -
Ompostering 17.304 -6.801 26.639 -
Afskrivninger pr. 31. december 1.551.486 2.740.070 553.700 -
Bogført værdi pr. 31. december 3.549.218 1.279.004 189.393 191.882
I den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december indgår:
Indregnede leasingaktiviteter 28.252 9.681 - -
59

NOTER
DLG-KONCERNEN
60
9. Andre værdipapirer og kapitalandele 1.000 kr. 2010 2009 2008
Anskaffelsessum pr. 1. januar 116.709 108.709 113.339
Valutakursregulering m.v. -3.502 230 -712
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 38 14.105 5.728
Tilgang i året 7.957 14.200 10.594
Afgang i året -9.427 -10.758 -19.555
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. -15.593 -9.777 -685
Anskaffelsessum pr. 31. december 96.182 116.709 108.709
Opskrivninger pr. 1. januar 174.475 171.710 166.042
Opskrivninger i året 1.505 2.345 10.029
Korrektion opskrivninger tidligere år -11.111 420 -4.361
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. -5.057 - -
Opskrivninger pr. 31. december 159.812 174.475 171.710
Nedskrivninger pr. 1. januar 10.162 8.563 7.290
Valutakursregulering m.v. 10 -3 219
Tilbageført nedskrivning over resultatopgørelsen - -682 -272
Nedskrivninger i året 7.599 2.284 461
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. - - 865
Nedskrivninger pr. 31. december 17.771 10.162 8.563
Bogført værdi pr. 31. december 238.223 281.022 271.856
10. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Selskabets medlemmer, herunder repræsentantskab, bestyrelse
samt direktion, har alene mellemværende med selskabet i normalt
handelsmæssigt omfang.
Tilgodehavender med nedenstående udgør på statustidspunktet:
Repræsentantskabet 15.710 15.202 13.745
Bestyrelsen 1.064 790 1.421
16.774 15.992 15.166
11. Andre tilgodehavender 1.000 kr. 2010 2009 2008
Heraf forfalder til betaling efter 1 år 46.418 30.762 32.377
12. Periodeafgrænsningsposter 1.000 kr. 2010 2009 2008
Forudbetalte gager og lønninger 5.585 6.210 5.409
Øvrige forudbetalte omkostninger 233.039 306.533 226.641
238.624 312.743 232.050
NOTER
DLG-KONCERNEN
13. Selskabskapital
Der henvises til moderselskabets regnskab note 14, 15 og 16.
14. Minoritetsinteresser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Minoritetsinteresser pr. 1. januar 958.973 921.615 585.040
Valutakursregulering m.v. 1.791 -1.617 -10.746
Regulering i året 4.098 -98 37.896
Tilgang i året 3.505 3.143 303.333
Afgang i året -35.874 -42.173 -117.844
Udbytte -5.863 -5.738 -6.250
Andel af årets resultat 96.471 83.841 130.186
Minoritetsinteresser pr. 31. december 1.023.101 958.973 921.615
15. Udskudt skat 1.000 kr. 2010 2009 2008
Udskudt skat hviler på følgende poster:
Immaterielle anlægsaktiver -14.272 -10.381 -9.425
Materielle anlægsaktiver 150.920 139.168 116.665
Varebeholdninger 3.464 7.015 6.411
Garantiforpligtelser -2.778 -70 -70
Debitorer m.v. -1.845 -2.215 -1.737
Fremført underskud -90.513 -93.258 -77.227
Andet 20.953 24.367 8.186
65.929 64.626 42.803
Udskudte
skatteaktiver
Udskudte
skatteforpligtelser
Udskudt skat pr. 1. januar 172.550 237.176
Reguleringer vedrørende tidligere år 1.033 -3.018
Effekt af ændring af skatteprocent -275 0
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 0 5.477
Valutakursomregninger 32 4.151
Årets bevægelser -5.074 -9.591
Udskudt skat pr. 31. december 168.266 234.195
61

NOTER
DLG-KONCERNEN
16. Andre hensatte forpligtelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
62
Hensat til diverse forpligtelser pr. 1. januar 249.042 316.592 279.240
Valutakursregulering m.v. 77 2.441 -201
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb -864 45.720 -3.107
Anvendt i året -116.662 -192.371 -114.393
Hensat i året 198.058 76.660 155.053
Hensat til diverse forpligtelser pr. 31. december 329.651 249.042 316.592
Forfaldstidspunkterne forventes at blive:
Inden for 1 år 100.024 91.048 146.274
Inden for 2-5 år 228.095 156.462 170.318
Efter 5 år 1.532 1.532 -
329.651 249.042 316.592
17. Ansvarlig lånekapital 1.000 kr. 2010 2009 2008
Saldo pr. 1. januar 1.139 1.073 1.083
Afgang i året -2 -112 -10
Tilgang i året 146 178 -
Saldo pr. 31. december 1.283 1.139 1.073
Forfaldstidspunkterne forventes at blive:
Inden for 2-5 år 1.283 1.139 1.073
1.283 1.139 1.073
18. Langfristede gældsforpligtelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Prioritetsgæld
Gæld pr. 31. december 1.600.132 1.468.603 1.453.378
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser -20.833 -38.190 -24.085
Af prioritetsgæld forfalder 1.348.917 t.kr. til betaling mere end 5 år fra
balancetidspunktet.
Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme med en bogført værdi
pr. statustidspunktet på 837.777 t.kr.
Pantet omfatter herudover de til ejendommene hørende produktionsanlæg
og maskiner.
Kurstab afskrives og udgiftsføres i takt med afvikling af lånene.
1.579.299 1.430.413 1.429.293
NOTER
DLG-KONCERNEN
18. Langfristede gældsforpligtelser, fortsat 1.000 kr. 2010 2009 2008
Leasingforpligtelser
Gæld pr. 31. december 105.519 121.474 97.208
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser -4.219 -3.639 -40.489
Af leasingforpligtelser forfalder 15.269 t.kr. til betaling mere end 5 år fra
balancetidspunktet.
101.300 117.835 56.719
Kreditinstitutter
Gæld pr. 31. december 2.824.961 2.493.894 2.268.510
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser -1.652.209 -920.048 -443.292
Af forpligtelser over for kreditinstitutter forfalder 321.428 t.kr. til betaling
mere end 5 år fra balancetidspunktet.
1.172.752 1.573.846 1.825.218
Anden gæld
Gæld pr. 31. december 141.757 127.205 169.683
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser - - -346
Af forpligtelser på anden gæld forfalder 195 t.kr. til betaling mere end 5 år
fra balancetidspunktet.
141.757 127.205 169.337
19. Anden gæld 1.000 kr. 2010 2009 2008
Moms og afgifter 227.921 169.409 137.170
Skyldige renter 16.392 18.853 18.188
Skyldige feriepenge 103.551 101.293 96.243
Ikke afregnet kildeskat 7.690 11.288 5.396
Diverse skyldige omkostninger - herunder dagsværdiregulering af
sikringsinstumenter
769.049 574.396 513.290
1.124.603 875.239 770.287
63

NOTER
DLG-KONCERNEN
20. Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser m.v.
64
Likvide beholdninger m.v.
Der er deponeret i alt 2,3 mio. kr. til sikkerhed for retablering af
kalkværker.
Sikkerhedsstillelser til banker m.v.
Til sikkerhed for bankgæld er stillet virksomhedspant for 370,7 mio kr.
Andet
Der er stillet kaution for andre på i alt 174,5 mio. kr. samt stillet sæd-
vanlig banksikkerhed over for EU-direktoratet vedrørende markedsordninger.
Gæld i interessentskaber, hvor DLG a.m.b.a. er interessent og som
ikke er indregnet i koncernen udgør 106,1 mio. kr.
21. Leje- og leasingforpligtelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Der er indgået leasingaftaler med leasingselskaber, hvor aftalerne
ikke er indregnet i balancen:
Til betaling indenfor 1 år 126.094 116.139 65.491
Til betaling indenfor 2 til 5 år 287.628 175.972 175.205
Til betaling efter 5 år
Herudover er indgået et antal lejekontrakter for havnearealer m.m.
med varieret løbetid.
46.284 37.908 81.235
22. Medarbejderforhold 1.000 kr. 2010 2009 2008
Personaleudgifter kan specificeres således:
Lønninger og vederlag 1.620.997 1.557.077 1.425.724
Pensioner m.v. 104.166 115.705 99.141
Andre udgifter til social sikring 151.663 158.499 163.958
Refusion af løn og gager -271 -727 -2.793
1.876.555 1.830.554 1.686.030
I personaleudgifter indgår følgende honorarer og gager:
Repræsentantskab 2.157 1.635 1.015
Bestyrelse 3.603 3.022 2.118
Kredsledelse - 1.733 2.170
Direktionsvederlag 1) 13.878 11.705 10.621
1) Direktionen udfører tillige andet lønnet arbejde, som ikke indgår i
ovennævnte direktionsvederlag.
19.638 18.095 15.924
Gennemsnitlig antal heltidsbeskæftigede medarbejdere 2) 4.999 5.057 5.071
2) I 2008 er GASA Group A/S indregnet med 100% på gennemsnitlig
antal heltidsbeskæftigede medarbejdere, men kun med 25% på
Personaleudgifter.
NOTER
DLG-KONCERNEN
23. Honorar til valgte revisorer 1.000 kr. 2010 2009 2008
Der er i året afholdt honorar til valgte revisorer, der kan specificeres således:
Lovpligtig revision 9.676 9.018 7.918
Erklæringsopgaver med sikkerhed 509 461 421
Skatterådgivning 1.477 793 448
Andre ydelser 1.674 514 1.442
24. Nærtstående parter
Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. har ingen nærtstående parter
med bestemmende indflydelse.
Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter selskabets
direktion og bestyrelse.
Al samhandel foregår på markedsvilkår.
Salg af varer og tjenesteydelser overstiger ikke 25 mio. kr.
Køb af varer overstiger ikke 25 mio. kr.
13.336 10.786 10.229
65

NOTER
DLG-KONCERNEN
25. Hoved- og nøgletal Mio. kr. 2010 2009 2008 2007 2006
Nettoomsætning 39.364,2 34.137,7 37.589,2 24.631,3 17.325,2
Resultat excl. afskrivninger, finans. poster, skat / EBITDA 1.002,7 781,5 878,8 549,0 408,9
Resultat af primær drift / EBIT 706,7 519,9 698,6 400,1 264,3
Resultat før skat og ekstraordinære poster 452,2 323,4 430,9 263,9 160,9
Koncernens resultat 383,2 263,5 306,7 202,8 134,7
Årets resultat 282,1 179,7 176,5 165,5 118,3
Samlede aktiver 1) 14.955,4 13.220,4 13.120,1 12.279,2 7.893,9
Egenkapital 2.334,6 2.021,1 1.847,4 1.721,8 1.591,3
Koncernegenkapital 2) 3.357,7 2.980,1 2.769,0 2.306,8 1.823,1
Antal medarbejdere 4.999 5.057 5.071 4.556 2.822
Nøgletal (procent)
Overskudsgrad 1,8 1,5 1,9 1,6 1,5
Resultat af drift
Nettoomsætning
x 100
Egenkapitalandel 22,5 22,5 21,1 18,8 23,1
Koncernegenkapital 2)
Passiver 3)
x 100
Egenkapitalforrentning 13,0 9,3 9,9 10,0 7.7
Årets resultat
Gns. egenkapital
x 100
Koncernegenkapitalforrentning 12,1 9,2 12,1 9,8 7,7
Koncernens resultat
Gns. koncernegenkapital 2)
1) Samlede aktiver for år 2008 er inkl. BSL.
2) Egenkapital inkl. minoritetsinteresser.
3) Passiver for år 2008 er inkl. BSL.
x 100
RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar til 31. december 2010
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
NOTE 1.000 kr. 2010 2009 2008
2 Nettoomsætning 13.207.032 11.372.994 13.366.161
3 Produktionsomkostninger -11.897.215 -10.216.672 -12.142.969
Bruttoresultat 1.309.817 1.156.322 1.223.192
3 Salgs- og distributionsomkostninger -1.000.979 -934.158 -972.339
3 Administrationsomkostninger -188.524 -198.803 -197.628
Andre driftsindtægter 35.733 43.737 34.327
Resultat af primær drift 156.047 67.098 87.552
4 Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 224.677 230.420 209.349
5 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 24.304 11.472 20.543
Indtægter af andre kapitalandele og værdipapirer 16.899 6.247 15.209
6 Finansielle poster, netto -124.597 -121.463 -140.644
Resultat før skat 297.330 193.774 192.009
7 Selskabsskat -15.228 -14.079 -15.543
Årets resultat 282.102 179.695 176.466
Forslag til resultatdisponering
Henlæggelse til selskabets reservefonde 169.102 107.817 117.666
Overskudsandel til medlemmer 1) 113.000 71.878 58.800
1) De deklarerede beløb udbetales eller henlægges til
medlemskapital efter selskabets vedtægter.
282.102 179.695 176.466
66 67

BALANCE, AKTIVER pr. 31. december 2010
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
NOTE 1.000 kr. 2010 2009 2008
Andre immaterielle anlægsaktiver 124.532 131.875 106.480
Immaterielle anlægsaktiver under udførelse - 16.364 48.291
8 Immaterielle anlægsaktiver 124.532 148.239 154.771
Grunde og bygninger 1.465.784 1.224.905 1.135.002
Produktionsanlæg og maskiner 468.341 432.012 409.015
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 13.949 13.493 11.322
Materielle anlægsaktiver under udførelse 67.243 26.702 60.574
9 Materielle anlægsaktiver 2.015.317 1.697.112 1.615.913
4 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2.057.173 1.768.745 1.546.083
5 Kapitalandele i associerede virksomheder 162.932 65.703 109.431
10 Andre værdipapirer og kapitalandele 247.732 235.419 235.611
Finansielle anlægsaktiver 2.467.837 2.069.867 1.891.125
Anlægsaktiver 4.607.686 3.915.218 3.661.809
Råvarer og hjælpematerialer 537.524 526.961 489.419
Færdigvarer og handelsvarer 93.132 251.059 404.653
Varebeholdninger 630.656 778.020 894.072
11 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.211.363 850.897 1.229.268
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 963.816 981.651 818.184
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 4.412 100.361 17.519
12 Andre tilgodehavender 136.909 91.036 64.117
13 Periodeafgrænsningsposter 130.683 210.656 135.086
Tilgodehavender 2.447.183 2.234.601 2.264.174
Likvide beholdninger 2.786 3.302 10.798
Omsætningsaktiver 3.080.625 3.015.923 3.169.044
Aktiver 7.688.311 6.931.141 6.830.853
BALANCE, PASSIVER pr. 31. december 2010
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
NOTE 1.000 kr. 2010 2009 2008
14 Selskabskapital 552.430 481.865 444.156
15 Reserve for opskrivninger 58.261 58.261 58.261
15 Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 478.757 145.840 37.145
16 Vedtægtsmæssige henlæggelser 1.181.735 1.308.890 1.283.515
16 BAF-fonden 6.981 7.250 7.656
16 Hillerslev Sogn-fonden 879 1.000 1.000
Dagsværdiregulering af sikringsinstrumenter -57.431 -53.848 -43.168
Foreslået udbytte og overskudsandele 113.000 71.878 58.800
Egenkapital 2.334.612 2.021.136 1.847.365
17 Andre hensatte forpligtelser 72.045 25.023 40.068
Hensættelser 72.045 25.023 40.068
18 Ansvarlig lånekapital 1.189 1.043 865
Prioritetsgæld 1.031.659 936.663 963.153
Leasingforpligtelser - - 629
Kreditinstitutter 310.333 711.963 912.638
Anden gæld 20.085 20.925 15.737
19 Langfristede gældsforpligtelser 1.362.077 1.669.551 1.892.157
19 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 815.649 531.350 354.846
Kreditinstitutter 892.274 654.290 1.556.247
Modtagne forudbetaling fra kunder 1.333.607 1.180.612 404.589
Leverandørgæld 198.689 294.914 132.544
Gæld til tilknyttede virksomheder 129.409 181.711 193.059
Gæld til associerede virksomheder 80.010 32.857 44.992
Selskabsskat 2.150 957 1.623
20 Anden gæld 466.515 337.616 362.337
Periodeafgrænsningsposter 85 81 161
Kortfristede gældsforpligtelser 3.918.388 3.214.388 3.050.398
Gældsforpligtelser 5.280.465 4.883.939 4.942.555
Passiver 7.688.311 6.931.141 6.830.853
1 Regnskabspraksis
21 Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser m.v.
22 Leje- og leasingforpligtelser
23 Medarbejderforhold
24 Honorar til valgte revisorer
68 69

EGENKAPITALOPGØRELSE pr. 31. december 2010
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a.
1.000 kr. Selskabskapital
Reserve for opskrivninger
Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode
Vedtægtsmæssige
henlæggelser
BAF-fonden
Hillerslev Sogn-fonden
Dagsværdiregulering
af sikringsinstrumenter
MODERSELSKAB
Egenkapital pr. 1. januar 481.865 58.261 145.840 1.308.890 7.250 1.000 -53.848 71.878 2.021.136
Udloddede overskudsandele - - - 419 - - - -71.878 -71.459
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb (netto) 18.070 - - -18.070 - - - - -
Indbetalt i året 71.458 - - - - - - - 71.458
Udbetalt i året -18.963 - - - - -121 - - -19.084
Overførsel mellem egenkapitalposter - - - 269 -269 - - - -
Årets resultat - - 278.875 -109.773 - - - 113.000 282.102
Værdiregulering m.v. - - 54.042 - - - - - 54.042
Nettoregulering af sikringsinstrumenter - - - - - - -3.583 - -3.583
Egenkapital pr. 31. december 552.430 58.261 478.757 1.181.735 6.981 879 -57.431 113.000 2.334.612
Foreslået udbytte og
overskudsandele
I alt
70 71
NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a.
1. Regnskabspraksis
Der henvises til koncernens regnskab note 1.
2. Nettoomsætning 1.000 kr. 2010 2009 2008
Vareomsætning 12.806.249 11.051.239 13.044.427
Varebehandling, service og andre tjenesteydelser 400.783 321.755 321.734
Af konkurrencemæssige hensyn er nettoomsætningens fordeling
på produktområder og segmenter ikke vist.
13.207.032 11.372.994 13.366.161
3. Omkostninger 1.000 kr. 2010 2009 2008
Vareforbrug m.v. 11.277.754 9.637.719 11.542.903
Transportudgifter 427.801 409.740 451.978
Personaleudgifter 682.537 663.503 666.521
Energiudgifter 178.744 145.541 172.189
Reparation og vedligeholdelse 77.795 76.990 82.993
Tab på debitorer 4.950 2.499 2.630
Afskrivninger, avance og tab ved salg af anlægsaktiver 94.678 86.635 81.716
Andre udgifter 342.459 327.006 312.006
Der i resultatopgørelsen indregnes således:
MODERSELSKAB
13.086.718 11.349.633 13.312.936
Produktionsomkostninger 11.897.215 10.216.672 12.142.969
Salgs- og distributionsomkostninger 1.000.979 934.158 972.339
Administrationsomkostninger 188.524 198.803 197.628
13.086.718 11.349.633 13.312.936

NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
72
4. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 1.000 kr. 2010 2009 2008
Anskaffelsessum pr. 1. januar 1.569.788 1.533.224 1.194.534
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 23.812 - 701
Tilgang i året 36.934 32.564 383.890
Afgang i året -1.301 - -45.901
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. - 4.000 -
Anskaffelsessum pr. 31. december 1.629.233 1.569.788 1.533.224
Nettoopskrivning pr. 1. januar 198.959 12.859 -69.812
Opskrivninger af anlægsaktiver (netto) via egenkapitalen 31.764 - 93.888
Kursreguleringer via egenkapitalen 42.648 25.241 -93.369
Andre reguleringer via egenkapitalen -5.428 586 -6.912
Afgang i året 2.554 - -1.060
Udlodning i året -97.248 -113.197 -119.250
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. -500 -854 -
Overført fra/til hensættelser m.v. 19.252 - -
Andel i årets resultat 281.264 287.226 272.283
Andel i skat af årets resultat -45.325 -12.904 -62.909
Nettoopskrivning pr. 31. december 427.940 198.957 12.859
Regnskabsmæssig indre værdi pr. 31. december 2.057.173 1.768.745 1.546.083
Tilknyttede virksomheder omfatter følgende selskaber: Ejerandel i %
Anpartsselskabet af 21.03.94, Herning 100,00
Boværk A/S i likvidation, Bornholm 100,00
Dangrønt Products A/S, Ølgod 100,00
Dankalk K/S, Vesthimmerland 56,00
Dansk Økologisk Foder A/S, København 100,00
DanÆrt A/S, København 100,00
Datalogisk A/S, Stubbekøbing 1) 63,00
DLG Food Grain A/S, København 100,00
DLG Insurance Ltd., Guernsey 100,00
European Crop Protection A/S, København 50,00
Garta Finans ApS, København 100,00
GASA Nord Grønt I/S, Århus 50,00
HaGe Kiel AG, Tyskland 53,21
Komplementarselskabet Dankalk ApS, Vesthimmerland 56,00
Kongskilde Industries A/S, Sorø 99,41
Lammefjordens Kartoffelcentral A/S, Dragsholm 50,00
PureOil I/S, København 50,00
Sejet Planteforædling I/S, Horsens 75,00
Svenska Foder AB, Sverige 100,00
Vitfoss a/s, København 100,00
VK Kartofler A/S, Give 50,00
1) Svenska Foder AB, Sverige ejer herudover 7,00% af Datalogisk A/S, Stubbekøbing.
NOTER
5. Kapitalandele i associerede virksomheder 1.000 kr. 2010 2009 2008
Anskaffelsessum pr. 1. januar 43.822 85.145 142.145
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 779 - -
Tilgang i året 54.913 - 880
Afgang i året - -37.323 -57.880
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. 12.600 -4.000 -
Anskaffelsessum pr. 31. december 112.114 43.822 85.145
Nettoopskrivning pr. 1. januar 21.881 24.286 -12.320
Kursreguleringer via egenkapitalen -189 -58 -
Andre reguleringer via egenkapitalen -347 -1.309 -5.345
Afgang i året - -7.586 18.224
Udlodning i året - - 2.250
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. 500 854 188
Andel af årets resultat indregnet via andre driftsindtægter i resultatopgørelsen 4.669 -5.778 746
Andel i årets resultat 24.304 11.472 20.543
Nettoopskrivning pr. 31. december 50.818 21.881 24.286
Regnskabsmæssig indre værdi pr. 31. december 162.932 65.703 109.431
Associerede selskaber omfatter følgende selskaber: Ejerandel i %
Agro Supply A/S, Fredericia 50,00
Danespo Holding A/S, København 50,00
Dangødning A/S, Fredericia 34,96
DanHatch A/S, Århus 47,50
Danish Agro Construction ApS, Fredericia 35,00
European Agri Trade A/S, København 28,00
European Fertilizer A/S, København 31,00
HGT A/S, Odense 50,00
Nagro A/S, Fredericia 33,33
Nomus A/S, Randers 50,00
73

NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
74
6. Finansielle poster, netto 1.000 kr. 2010 2009 2008
Renteindtægter tilknyttede virksomheder 63.406 49.326 30.711
Andre renteindtægter 23.836 51.136 52.269
Realiseret og urealiseret kursavance og -tab på værdipapirer - 6 2.842
Realiseret og urealiseret kursavance og -tab på valuta 7.634 6.176 11.384
Finansielle indtægter 94.876 106.644 97.206
Renteudgifter tilknyttede virksomheder 9.278 4.388 7.180
Andre renteudgifter m.v. 210.195 223.719 230.670
Finansielle udgifter 219.473 228.107 237.850
-124.597 -121.463 -140.644
7. Selskabsskat 1.000 kr. 2010 2009 2008
Aktuel skat 17.000 16.000 15.500
Regulering vedrørende tidligere år -1.772 -1.921 43
8. Immaterielle anlægsaktiver 1.000 kr.
15.228 14.079 15.543
Andre
immaterielle
anlægsaktiver
Immaterielle
anlægsaktiver
under
udførelse
Anskaffelsessum pr. 1. januar 328.575 16.364
Tilgang i året 8.936 -
Afgang i året -472 -6.118
Omposteringer 10.668 -10.246
Anskaffelsessum pr. 31. december 347.707 -
Afskrivninger pr. 1. januar 196.700 -
Afskrivninger i året 26.496 -
Afgang i året -21 -
Afskrivninger pr. 31. december 223.175 -
Bogført værdi pr. 31. december 124.532 -
NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
9. Materielle anlægsaktiver 1.000 kr.
Grunde og
bygninger
Produktionsanlæg
og
maskiner
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Materielle
anlægsaktiver
under udførelse
Anskaffelsessum pr. 1. januar 1.966.786 1.483.595 150.431 26.702
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb 111.733 17.430 186 -
Tilgang i året 147.528 60.527 4.781 53.928
Afgang i året -3.972 -15.242 -1.940 -
Omposteringer 8.865 4.101 - -13.387
Anskaffelsessum pr. 31. december 2.230.940 1.550.411 153.458 67.243
Opskrivninger pr. 1. januar 43.261 - - -
Opskrivninger pr. 31. december 43.261 - - -
Afskrivninger pr. 1. januar 785.142 1.051.583 136.938 -
Afskrivninger i året 25.963 40.437 3.489 -
Afgang i året -2.688 -9.950 -918 -
Afskrivninger pr. 31. december 808.417 1.082.070 139.509 -
Bogført værdi pr. 31. december 1.465.784 468.341 13.949 67.243
Bogført værdi af bygninger på lejet grund udgør i alt 243.367 t.kr.
75

NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
76
10. Andre værdipapirer og kapitalandele 1.000 kr. 2010 2009 2008
Anskaffelsessum pr. 1. januar 66.710 69.447 76.881
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb - - 728
Tilgang i året 35.209 245 9.317
Afgang i året -8.689 -2.982 -17.479
Overførsel til/fra andre finansielle anlægsaktiver m.v. -12.600 - -
Anskaffelsessum pr. 31. december 80.630 66.710 69.447
Opskrivninger pr. 1. januar 172.173 169.863 165.267
Opskrivninger i året 9.777 2.015 9.154
Tilbageførte opskrivninger tidligere år -11.002 295 -4.558
Opskrivninger pr. 31. december 170.948 172.173 169.863
Nedskrivninger pr. 1. januar 3.464 3.699 3.550
Tilbageførte nedskrivninger over resultatopgørelsen 0 -682 -272
Nedskrivninger i året 382 447 421
Nedskrivninger pr. 31. december 3.846 3.464 3.699
Bogført værdi pr. 31. december 247.732 235.419 235.611
11. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Selskabets medlemmer, herunder repræsentantskab, bestyrelse
samt direktion, har alene mellemværende med selskabet i normalt
handelsmæssigt omfang.
Tilgodehavender med nedenstående udgør på statustidspunktet:
Repræsentantskabet 15.710 15.202 13.745
Bestyrelsen 1.064 790 1.421
16.774 15.992 15.166
12. Andre tilgodehavender 1.000 kr. 2010 2009 2008
Heraf forfalder til betaling efter 1 år 10.811 14.679 11.208
13. Periodeafgrænsningsposter 1.000 kr. 2010 2009 2008
Forudbetalte gager og lønninger 5.200 5.379 5.291
Øvrige forudbetalte omkostninger 125.483 205.277 129.795
130.683 210.656 135.086
NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
14. Selskabskapital 1.000 kr. 2010 2009 2008 2007 2006
Saldo pr. 1. januar 481.865 444.156 385.497 366.351 323.309
Tilgang ved fusion 18.070 - 33.144 7.726 30.019
Afgang ved fusion - - -1.309 -758 -1.761
Indbetalt i året 71.458 57.413 42.444 24.685 31.432
Udbetalt i året -18.963 -19.704 -15.620 -12.507 -16.648
Saldo pr. 31. december 552.430 481.865 444.156 385.497 366.351
Der fordeler sig på: Antal stk.
Indbetalt
1.000 kr.
A-medlemmer 28.064 534.847
B-medlemmer 8 1.926
C-medlemmer 1.433 4.721
C-medlemmer (engros) 4 1.349
E-medlemmer 48 3.037
F-medlemmer 2 50
Andre medlemmer 2 6.500
Saldo pr. 31. december 29.561 552.430
15. Reserve for opskrivninger og nettoopskrivning efter den
indre værdis metode
Reserve for opskrivninger
1.000 kr. 2010 2009 2008
Saldo pr. 1. januar 58.261 58.261 58.761
Overførsel mellem egenkapitalposter - - -500
Saldo pr. 31. december 58.261 58.261 58.261
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Saldo pr. 1. januar 145.840 37.145 -
Resultatdisponering 278.875 84.234 37.145
Egenkapitalreguleringer på kapitalandele i tilknyttede/associerede virksomheder 54.042 24.461 -
Saldo pr. 31. december 478.757 145.840 37.145
77

NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
78
16. Vedtægtsmæssige henlæggelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Selskabets reservefond
Saldo pr. 1. januar 1.308.890 1.283.515 1.219.978
Andel af årets resultat -109.773 23.583 80.521
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb - - 45.191
Afgang ved fusion og virksomhedskøb -18.070 - -51.000
Overførsel mellem egenkapitalposter 269 406 756
Reguleringer på kapitalandele i tilknyttede/associerede virksomheder - - -11.739
Andre reguleringer 419 1.386 -192
Saldo pr. 31. december 1.181.735 1.308.890 1.283.515
BAF-fonden
Saldo pr. 1. januar 7.250 7.656 7.912
Overført fra selskabets reservefond -269 -406 -256
Saldo pr. 31. december 6.981 7.250 7.656
Hillerslev Sogn-fonden
Saldo pr. 1. januar 1.000 1.000 -
Tilgang ved fusion og virksomhedskøb -121 - 1.000
Saldo pr. 31. december 879 1.000 1.000
Vedtægtsmæssige henlæggelser pr. 31. december 1.189.595 1.317.140 1.292.171
17. Andre hensatte forpligtelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Hensat til diverse forpligtelser pr. 1. januar 25.023 40.068 25.068
Anvendt i året -31.978 -15.045 -4.000
Hensat i året 79.000 - 19.000
Hensat til diverse forpligtelser pr. 31. december 72.045 25.023 40.068
Forfaldstidspunkterne forventes at blive:
Inden for 1år 15.000 - -
Inden for 2-5 år 57.045 25.023 40.068
72.045 25.023 40.068
NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
18. Ansvarlig lånekapital 1.000 kr. 2010 2009 2008
Saldo pr. 1. januar 1.043 865 865
Tilgang i året 146 178 -
Saldo pr. 31. december 1.189 1.043 865
Forfaldstidspunkterne forventes at blive:
Inden for 2-5 år 1.189 1.043 865
19. Langfristede gældsforpligtelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Prioritetsgæld
Gæld pr. 31. december 1.045.136 967.937 977.692
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser -13.477 -31.274 -14.539
Af prioritetsgæld forfalder 995.361 t.kr. til betaling mere end 5 år fra
balancetidspunktet.
Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme med en bogført
værdi pr. statustidspunktet på 541.755 t.kr. Pantet omfatter herudover
de til ejendommene hørende produktionsanlæg og maskiner.
Kurstab afskrives og udgiftsføres i takt med afvikling af lånene.
1.031.659 936.663 963.153
Leasingforpligtelser
Gæld pr. 31. december - - 39.681
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser - - -39.052
- - 629
Kreditinstitutter
Gæld pr. 31. december 1.112.505 1.212.039 1.213.893
Afdrag næste år overført til kortfristede gældsforpligtelser -802.172 -500.076 -301.255
Af forpligtelser over for kreditinstitutter forfalder 7.450 t.kr. til
betaling mere end 5 år fra balancetidspunktet.
310.333 711.963 912.638
Anden gæld
Gæld pr. 31. december 20.085 20.925 15.737
Af forpligtelser på anden gæld forfalder 0 t.kr. til betaling mere
end 5 år fra balancetidspunktet.
1.189 1.043 865
20.085 20.925 15.737
79

NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a.
21. Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser m.v.
80
Likvide beholdninger m.v.
Der er deponeret i alt 2,3 mio. kr. til sikkerhed for retablering af
kalkværker.
Andet
Der er stillet kaution for andre på i alt 956,6 mio. kr. samt stillet
sædvanlig banksikkerhed over for EU-direktoratet vedrørende
markedsordninger.
Samlet gæld i interessentskaber, hvor DLG a.m.b.a. er interessent
udgør 169,3 mio. kr.
DLG a.m.b.a. hæfter som meddebitor for prioritetsgæld optaget i
datterselskaber stort 276,6 mio. kr.
22. Leje- og leasingforpligtelser 1.000 kr. 2010 2009 2008
Der er indgået operationelle leasingaftaler med følgende forpligtelse:
Til betaling inden for 1 år 40.216 36.425 39.935
Til betaling inden for 2 til 5 år 98.591 104.066 127.962
Til betaling efter 5 år 23.716 29.814 50.702
Der er indgået et antal lejekontrakter for havnearealer m.m. med
varieret løbetid.
MODERSELSKAB
20. Anden gæld 1.000 kr. 2010 2009 2008
Moms og afgifter 179.120 115.217 111.354
Skyldige renter 16.370 18.825 17.629
Skyldige feriepenge 63.975 61.029 60.366
Dagsværdiregulering af sikringsinstrumenter 64.665 53.848 43.168
Diverse skyldige omkostninger 142.385 88.697 129.820
466.515 337.616 362.337
NOTER
DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB a.m.b.a. MODERSELSKAB
23. Medarbejderforhold 1.000 kr. 2010 2009 2008
Personaleudgifter kan specificeres således:
Lønninger og vederlag 563.207 541.438 549.061
Pensioner m.v. 58.206 56.650 55.434
Andre udgifter til social sikring 13.888 13.313 10.082
635.301 611.401 614.577
I personaleudgifter indgår følgende honorarer og gager:
Repræsentantskab 2.157 1.635 1.015
Bestyrelse 3.603 3.022 2.118
Kredsledelse - 1.733 2.170
Direktionsvederlag 1) 13.878 11.705 10.621
1) Direktionen udfører tillige andet lønnet arbejde, som ikke indgår i
ovennævnte direktionsvederlag.
19.638 18.095 15.925
Gennemsnitlig antal heltidsbeskæftigede medarbejdere 1.576 1.529 1.604
24. Honorar til valgte revisorer 1.000 kr. 2010 2009 2008
Der er i året afholdt honorar til repræsentantskabets valgte revisorer,
der kan specificeres således:
Lovpligtig revision 1.706 1.646 1.600
Erklæringsopgaver med sikkerhed 107 133 119
Skatterådgivning 67 80 65
Andre ydelser 302 320 352
2.182 2.179 2.136
81

DLG’s bestyrelse og direktion
Fra venstre mod højre: Gårdejer Asger Pedersen, direktør Ole Christensen, direktør Lars Johansen, viceadm. direktør Kristian Hundebøll,
adm. direktør Asbjørn Børsting, næstformand Lars Jakobsen, gårdejer Martin Pinholt , medarb. rep. Gert Mikael Olsen,
medarb. rep. Mads Peter Madsen, formand Niels Dengsø Jensen, gårdejer Henrik Hanghøj, gårdejer John Bay Simonsen,
gårdejer Carl Christian Lei, direktør Torben Harring, næstformand Torben Thomsen, gårdejer Mogens Jensen og direktør Mogens Frederiksen.
82 83

Repræsentantskabet
Allan Michael Scheel, Himmerland
Anders Kastbjerg, medarb. rep.
Anders Laursen, Viborg-Bjerringbro, observatør
Anders Rosenkvist, SAF
Asger Ladefoged, Himmerland
Asger Pedersen, Vest, bestyrelsesmedlem
Bent Petersen, Østjylland
Bent V. Andersen, Midtvest
Berg Nicolajsen, Nordvest
Carl Christian Lei, SAF, bestyrelsesmedlem
Carl Ejnar Sørensen, Viborg-Bjerringbro
Carl Johan Schultz, Randers/Midtjylland
Carl Aage Raundahl, Østjylland
Carsten Hagen Rasmussen, AAA, observatør
Carsten Munk-Pedersen, AAA, observatør
Casper Dahl, Sjælland Nord
Chr. Nydam Jensen, Randers/Midtjylland
Christen Karstensen, Garta
Claus Christensen, Garta
Dorthe Godske Pedersen, FAF
Ejnar Kirk, Hillerslev, observatør
Ejnar Kirk Thomsen, Holstebro
Erik Gert Jensen, Sjælland Nord
Erik Husted, Syd (Gredstedbro)
Finn Ebdrup, Vendsyssel
Finn Robert Nielsen, Vest
Flemming Jørgensen, Sjælland Nord
Flemming Madsen, Randers/Midtjylland
Flemming Rasmussen, Qvade
Frank Kudahl, Skive
Frode Christensen, Østjylland
Gert Mikael Olsen, bestyrelsesmedlem, medarb. rep.
Gunnar Blem Kofoed, BAF
Hans Iversen, SAF
Hans Jørgen Nielsen, FAF
Hans Jørn Dahl, Midtvest
Hans Peter Andersen, FAF
Hans-Henrik Jul Pedersen, Qvade
Harald Østergaard, Skive (Højslev)
Heine Bagge, FAF
Henning Jensen, Østerild
Henning Jespersen, medarb. rep.
Henning Revsbech, AAA, observatør
Henrik Hanghøj, Vendsyssel, bestyrelsesmedlem
Henrik Høegh-Andersen, Qvade
Henrik Højbak, Østerild, observatør
Henrik Larsen, Vendsyssel
Henrik Lundsgaard, Sjælland Nord
Henrik Oldenbjerg, FAF
Henrik Philip, medarb. rep.
Henrik Tolstrup, BAF
Henrik Trillingsgård, Nordvest
Holger B. Lauridsen, Syd
Holger Johan Petersen, SAF
Ivan Jensen, Sjælland Nord
Jan Jager, Garta
Jens E. Hansen, Sydsjælland-Møn
Jens Hansen, Djursland
Jens Henrik Andersen, FAF
Jens Hjorth Jensen, Djursland
Jens Hvam Madsen, Viborg-Bjerringbro
Jens K. Haubroe, Sydsjælland-Møn
Jens Kibæk, FAF
Jens Kristian Jensen, Himmerland
Jens Otto Jensen, Sjælland Nord
Jens Otto Pedersen, AAA, observatør
Jens Peter Lunden, Vendsyssel
Jens Sloth Odgård, Limfjord
Jesper Clausen, Limfjord
John Bay Simonsen, Sjælland Nord, bestyrelsesmedlem
John Jørgensen, Syd
John Kristensen, medarb. rep.
John Salling Andersen, Sjælland Nord
Jørgen Jakobsen, AAA, observatør
Jørgen Lund Jensen, AAA, observatør
Jørgen Saugaard, medarb. rep.
Jørn Friis Møller, SAF
Jørn Munk, Randers/Midtjylland
Kaj Munck, Sydsjælland-Møn
Karsten Svendsen, Viborg-Bjerringbro
Keld Nørgaard, Randers/Midtjylland
Kim Monk Rasmussen, Qvade
Klaus Kristiansen, Vendsyssel
Knud Rahbek, Midtvest
Kresten Nørgård, Hillerslev
Kristen Vahr Sørensen, Nordvest
Kristian Lohmann Andersen, FAF
Lars Jakobsen, Qvade, næstformand i bestyrelsen
Lars N. B. Ulrich, FAF
Lars Nielsen, medarb. rep.
Lars Th. Brendstrup, medarb. rep.
Lars V. Jakobsen, Djursland
Lars Vogt Lyngby Pedersen, AAA, observatør
Leif Juul Sørensen, FAF
Lennart Westh, BAF
Lindhart B. Nielsen, Vesthimmerland
Mads Peter Madsen, bestyrelsesmedlem, medarb. rep.
Mads Rahbek, Midtvest
Martin Bojesen, Hillerslev
Martin Pinholt, Vesthimmerland, bestyrelsesmedlem
Martin Plougmann, AAA, observatør
Michael Jensen, Randers/Midtjylland
Michael Vestergård, Østjylland
Mikael B. Kristensen, Limfjord
Mogens B. Koldkjær, Vendsyssel
Mogens Christensen, SAF
Mogens Jensen, Randers/Midtjylland, bestyrelsesmedlem
Mogens Mahler, SAK
Morten Bonde, Sydsjælland-Møn
Morten Dyhr Jensen, Sjælland Nord
Morten Øllegaard Jensen, medarb. rep.
Niels Dengsø Jensen, Viborg-Bjerringbro, formand i bestyrelsen
Niels Hald, Østjylland
Niels Kragelund, SAF
Niels Olesen, Østjylland
Peder Hansen, Qvade
Per Eltved, Vendsyssel
Per Kilsgård, Hillerslev
Per Løper, SAF
Peter Gad Thysen, SAF
Peter Poulsen, AAA, observatør
Peter Sæderup, Vesthimmerland
Poul Goul Jensen, Skive
Poul Richardt Jørgensen, SAF
Poul Skov Nielsen, Sydsjælland-Møn
Sonny Lorensen, medarb. rep.
Svend Graversgård, Vest
Søren Baisgaard, Himmerland
Søren Bertelsen, Holstebro
Søren Eg Jørgensen, Syd
Søren Jeppesen, Sjælland Nord
Søren Kok, Qvade
Søren Peter Sørensen, medarb. rep.
Tage Andersen, Nordvest
Thomas Ahrendt, Sydsjælland-Møn
Thorkild Pedersen, Vest
Torben Elgaard, Himmerland
Torben L. Olesen, Holstebro
Torben Thomsen, FAF, næstformand i bestyrelsen
Tue Aagaard Nielsen, AAA, observatør
Vagn Aage Jensen, Østjylland
Viggo Conradsen, Syd
Villy Aagaard Nielsen, Vendsyssel

DLG • Tlf 33 68 30 00 • information@dlg.dk • www.dlg.dk