Det gode liv som gammel” - Vesthimmerlands Kommune

” Livskvalitet ”
Forestillingerne om ”Livskvalitet” er præget af ønsket om ”at være aktiv”,
”at have noget at stå op til”, ” at kunne arbejde” og ” deltage aktivt i foreningsarbejde”.
Aktivitet er det modsatte af det stille liv, at være gået i stå.
De ældre fastholder vigtigheden af en form for ”arbejdsidentitet” ikke i
forhold til arbejdsmarkedet – men i forhold til at være foretagsom, at have
en status som yder til samfundet og fællesskabet.
”Uafhængighed” i betydningen ”at gøre hvad man har lyst til”, ” at være
selvhjulpen”, ”at man involveres og deltager i beslutninger”, ”at køre bil,
tilrettelægge sin dag og sin tid” er for de ældre en anden forestilling om
”det gode liv som gammel”.
I det hele taget har retten til at bestemme selv, at have medindflydelse og
myndighed stor værdi for de ældre – i en vis forstand som modvægt mod
billedet af alderdommen som udtryk for forfald og afhængighed.
En tredje forestilling er ønsket om at have ”Familie og venner”, som udtryk
for kærlighed, omsorg, nærvær, varme og tætte bånd i hjemlige rammer.
”At vågne op ved siden af sin ægtefælle”, ”at barnebarnet har fået 10 i
stil”, ”at deltage i bedsteforældredag” og ”at have familie og venner i nærheden”
. Alle udtryk for at familie og venner følelsesmæssigt er ens egne,
at de er garantien mod ensomhed og forglemmelse – at man har sin egen
historie, såvel i fortid som i fremtid.
De individuelle fortællinger viser, at livet skal ses i en sammenhæng. At
alderdommen er en spejling af de muligheder og begrænsninger, den enkelte
har mødt i sit liv. Af de valg der er taget. Det vi bliver som gamle, er
en konsekvens af det, der er gået forud.
Livskvalitet er
” at være aktiv, uafhængig og at have tætte bånd til familie og venner”
”Fremtidens seniorbolig”
Jo ældre vi er jo mere reflekterer vi over alderdommen. Som ung er alderdommen
svær at forholde sig til – nuet gælder og i det omfang der ses
fremover, er de unges fokus på muligheder og udfordringer – nærmest i et
ubegrænset perspektiv.
Men med årene kommer refleksionerne for alderdommen og dens udfordringer
og begrænsninger. Jo yngre man er jo mere positivt, ser man på
mobilitet. For de ældre vil stabilitet og tilknytning betyde mere og mere.
En flytning fra det kendte miljø : med venner, familie og naboer samt
nødvendigheden af at skulle skille sig af med ejendele, der bærer erindringer
og ens ”livsidentitet”, indebærer opbrud og utryghed.
Det primær ønske til en seniorbolig er ”ens eget hjem”. ”Jeg vil bæres ud
af mit hjem”. Bliver en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne
udtænkes af en selv og at beslutningerne er ens egne.
Forestillingerne om fremtidens seniorboliger er, at disse skal være velindrettede,
fremtidssikrede, funktionelle og til en husleje, der er til at betale.
Boligerne skal være velplacerede med adgang til samfundets servicefaciliteter,
aktivitets- og kulturtilbud og med udenoms arealer og tilgængelighed,
der giver mulighed for bevægelse, samhørighed og rum, hvor generationerne
mødes.
Forestillingen er, at boligerne etableres med stor fleksibilitet ift. indretning,
teknologi og størrelse samt ældre og handicapegnede.
Fremtidens seniorbolig skal som udgangspunkt give mulighed for, at man
kan blive boende resten af livet.
Fremtidens seniorboliger er
” velindrettede med mulighed for et individuelt præg, fremtidssikrede og
giver mulighed for et aktivt og selvstændigt seniorliv”