Blad 1/2011

alt 12 reelle køjepladser, men det var tæt og der var ”lavloftet”,
uden ruf. Jeg blev ansat som skipper i 1981. Eleverne på skolen
var, såkaldt adfærdsvanskelige. Vi arbejdede med ANNA som
udgangspunkt med praktisk arbejde, sejlads og fiskeri. Det kunne
godt være vanskeligt, at arbejde alene, med en flok unge om
bord, og samtidig få vedligeholdt, startet motor, sejlet sikkert og
undervist. Og der var meget få kroner til fiskegrej, diesel, materialer
mv. det skulle vi tjene ved produktion. Om sommeren fiskede
vi og om vinteren blev der undervist i sejlads, flettet måtter og
lært knob. De fleste af eleverne kom godt videre, og vi ser jævnligt
nogle af dem, når de kommer forbi. Måske en gæv håndværker
med familie – det kan godt varme om hjertet. Projektet strandede
da omstyringen gik i stykker. Kassen var lukket. ANNA lå
forladt i “Slippen” i Århus. Lærerne på skolen havde garanteret
10
for et lån i banken – 26.000, som de kom til at betale tilbage, og
det var surt for dem der havde en betalingsevne, når man hæfter
solidariski.
1983 dannede 11 personer en forening, der købte ANNA for
7.000 kr. på tvangsauktion. ANNA viste sig at være i OK stand.
Og siden har vi sejlet danske farvande tynde med afstikkere til
Slien og Flensborg fjord. Der er ikke mange havne vi ikke har
besøgt. Det er en hel særlig oplevelse at komme tukkende ind i
en havn med vores gamle skib. Man oplever hvordan det glæder
mange mennesker at høre motorlyden, folk smiler og vinker. Og
der er en overvældende interesse og spørgelyst, mest omkring
motoren. ”Er det en Hundested Motor?”, ”Hvor stor er den?” eller
”jeg kan huske lyden fra min barndom”. Det er noget særligt