Blad 1/2011

tet, Det Arnamagnæanske Institut, modtaget uvurderlig støtte og
opmuntring.
Litteraturliste
De Gamle Nordbybygder Ved Verdens Ende, Poul Nørlund, Nationalmuseet,
1967.
Ìslendingebók Landnámabók, Fyrri Hluti, Jacob Benediktsson,
Reykjavik 1968.
Landnámabók Islands, Finnur Jónsson, Udgiven efter de gamle
håndskrifter af Scripta Islandica, Isländska Selskabets Årbók
16/1965,
Træk af navigationens historie, Skibsfører Søren Thirslund og
museumsinspektør C.L.Vebæk, Handels og Søfartsmuseet på
Kronborg, 1990.
The Haven Finding Art, mrs. E.R.G. Taylor, London 1956.
Astronomisk Årbok 1984,Stjärn Oddi, En vikingastronom på Island,
Docent i Astronomi Curt Roslund.
Vestervejen, Carl V. Sølver, Iver C. Weilbach & Co. København.
Des Claudius Ptolemäus Handbuch Der Astronomie, Karl Marnitius,
Leipzig 1912. (en oversættelse af den arabiske udgave -
Almagest)
Norrön Navigation, a maritime investigation of Viking sailing
and navigational skills, Jørgen J. Busch, privattryk.
Islendsk-Dönsk (islandsk-dansk) ordbog, Sigfus Blöndal, Hið Islaenska
Bómennta Félag, Reykjavik.
Norsk Riksmålsordbok, Utgivitt av Riksmålsvernet, Oslo.
20
HANDEL & VANDEL
Af Ulf Brammer
Først mødtes de på en strand ved roligt hav – og byttede.
Så specialiserede man sig – og afskibede i tøndevis.
Hurtigt ønskede man større skibe – og målte dem i ’læster,
oldnordisk mål for lastens størrelse.
Altid større og større laster.
Handlescompagnierne voksede også – for eksempel HANSA.
De blev udkonkurrerede af hollænderne.
I 1600 og 1700-tallet hentede man værdifulde laster fra de fjerneste
egne – ex. krydderier og silke. Nogle få blev enormt rige,
andre gik konkurs – mange søfolk blev derude.
Det var på tide at gøre noget for sikkerheden. Man brugte
’kendt mand’ - de blev lodser.
Fyrtårne blev bygget – handelen blev mere sikker.
Nogle steder forsøgte man at hjælpe de strandede. Der kom søfartsregler.
I dag er der sikkert på havet – tror vi!
Pirater – ildebrand - for mange ombord –én ville ikke tro, at
bovporten stod åben, etc. Skibene er enorme – containerlasterne
ligeså og handelscompagnierne.
DERFOR er det ikke til at forstå – at hverken TS eller Mærsk
Møller (og alle de andre) synes at de gamle erhvervsfartøjer vi
holder så flotte – skulle have en langt større bevågenhed – for
eksempel ¼ promille af den årlige omsætning i ”compagniet!
Det er ikke staten eller den ’underlige’ regering vi skal logre
for.
Er det ikke på tide at vi udstyrer en person – der kan ’compagniernes’
sprog – og afventer, hvad vedkommende får rodet sig
ind i af overbevisninger?
ULF’s vågne drøm i det kolde år 2011.