INDHOLDSFORTEGNELSE - Nadja Lund

INDHOLDSFORTEGNELSE 

MEDIERET MAD -‐ EN ANALYSE -‐ BON APPETIT! ................................................................................................2 

INDLEDNING......................................................................................................................................................2 

Metode..........................................................................................................................................................3 

ÆSTETISERING I DET SENMODERNE SAMFUND................................................................................................4 

Æstetisk kommunikation...............................................................................................................................5 

SENMODERNE IDENTITETSDANNELSE...............................................................................................................6 

Temaet mad som særlig identitetsmarkør....................................................................................................7 

SMAG PÅ NORDEN MED CLAUS MEYER............................................................................................................8 

Meyer på kulinarisk rejse i Norden ...............................................................................................................8 

Kommunikationssituationen i Smag på Norden............................................................................................9 

Sprogfunktionerne i Smag på Norden.........................................................................................................10 

Meyers modelrecipient...............................................................................................................................14 

SPISE MED PRICE .............................................................................................................................................16 

Roman Jakobsons sprogfunktioner.............................................................................................................16 

Spise med Prices modelrecipient ................................................................................................................19 

SIF ORELLANA -‐ ROLLINGER OG ROULLADER ..................................................................................................21 

Billeddelen i Rollinger og roulader ..............................................................................................................21 

Det iscenesatte "jeg"...................................................................................................................................24 

Biblen til den senmoderne mor...................................................................................................................24 

GASTRO -‐ APPETITVÆKKEREN TIL DANSKE MÆND .........................................................................................26 

Forsideanalyse.............................................................................................................................................26 

Indholdsanalyse ..........................................................................................................................................28 

Gastros modelrecipient...............................................................................................................................29 

SAMMENFATNING ..........................................................................................................................................30 

PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION...............................................................................................................31 

LITTERATURLISTE.............................................................................................................................................33 

ANSVARSFORDELING 

Rikke Mosberg pp. 4-‐5 + 16-‐25 

Nadja Lund Jeppesen pp. 6-‐15 + 26-‐29 

De resterende sider er udarbejdet i fællesskab. 

1

MEDIERET MAD -‐ EN ANALYSE -‐ BON APPETIT! 

INDLEDNING 

Er mad kommet på mode? Det spørgsmål kunne man forledes til at stille sig selv, når man studerer tidens 

udbud af madmedier og madrelaterede foreninger, fællesskaber og lignende. Det er vanskeligt at få et 

overblik over, hvor meget mad egentlig fylder i nutidens samfund, men det er dog let at se, at mad i dag 

medieres 1 og italesættes som aldrig før. 2 Tænder man for fjernsynet og tager en kanalrundfart, er der stor 

sandsynlighed for at falde over et madlavningsprogram. Alle afspejler de en generel interesse for mad som 

nydelsesmiddel, hobby og livsstil. Ligeledes prydes hylderne i den lokale kiosk af adskillige madmagasiner, 

som hver især beskæftiger sig med emnet mad ud fra hver sin optik. Desuden er det svært at undgå at be-‐ 

mærke den stadigt stigende fremkomst af eksempelvis gourmetrestauranter, forskellige former for mad-‐ 

messer, avissektioner om mad og restaurantanmeldelser, økologiske bevægelser, lokale fødevarefællesska-‐ 

ber og madblogs, ligesom Facebook jævnligt flyder med statusopdateringer om hvilke boller, der lige er 

bagt, hvad aftensmenuen står på og andre madrelaterede opdateringer. Interessen for mad er tilsynela-‐ 

dende større end nogensinde, hvilket efter vores mening skyldes nogle tendenser, der er kendetegnende 

for nutidens samfund. 

Det senmoderne samfund 3 er præget af en æstetiseringstendens, hvorfor vores samfund i enhver forstand 

bærer mere og mere præg af at være formet og designet. 4 Smag og æstetisk værdi spiller i dag en betyd-‐ 

ningsfuld rolle i vores livs-‐ og erfaringsverden, f.eks. i forbindelse med design og arkitektur, livsstilsreklamer 

og mode, markedsføring af forbrugsvarer, i massemediernes produkter og i politik. Vi møder derfor i vores 

hverdag et utal af fænomener og artefakter, der på forskellig vis appellerer til vores sanser og følelser. Så-‐ 

ledes har æstetiseringstendensen en væsentlig indflydelse på det senmoderne menneskes identitetsdan-‐ 

nelse, og i den forbindelse spiller også maden en væsentlig rolle som livsstilsmarkør. Politikens madanmel-‐ 

der Joakim Grundahl skriver, at god mad i dag i høj grad er blevet et livsstilsfænomen, hvor man som indi-‐ 

vid adskiller sig fra andre mennesker ved graden af sin gastronomiske interesse. 5 I denne opgave tager vi 

derfor udgangspunkt i følgende problemformulering: 

1 Ved begrebet mediering forstås kommunikationen gennem et medie, hvorved både budskabet og relationen mellem 

afsender og modtager kan blive påvirket af mediets mellemkomst. Mediet kan være mundtligt, skriftligt, mekanisk, 

digitalt, trykt, elektronisk eller forskellige kombinationer heraf. 

2 Christensen & Povlsen (2008) 

3 Det senmoderne samfund forstås som det samfund, der kommer efter det Moderne; altså nutidens hyperkomplekse 

samfund, som er kendetegnet ved høj samfundsmæssig dynamik, hvor alting ændrer sig hurtigere og hurtigere. 

4 Bisgaard & Friberg (2006): p. 9 

5 Grundahl (2010) 

2

Hvordan og hvorfor kan madmedier analyseres som æstetisk kommunikation, og hvilken indflydelse har den 

øgede æstetisering af mad på det senmoderne menneskes identitetsdannelse? 

Metode 

Vi vil i nærværende opgave undersøge fire madmedier, hvorigennem mad medieres, nemlig madprogram-‐ 

merne "Smag på Norden" med Claus Meyer og "Spise med Price" med James & Adam Price, kogebogen 

"Rollinger og roulader" af Sif Orellana samt madmagasinet "Gastro". Indledningsvis vil vi skitsere nogle ten-‐ 

denser i det senmoderne samfund, som vi mener, er væsentlige i forhold til opgavens problemstilling. Efter-‐ 

følgende vil vi undersøge, hvordan og hvorfor hvert enkelt madmedie kan analyseres som æstetisk kom-‐ 

munikation ud fra de teoretiske aspekter og begreber, som vi finder mest relevante i forhold til det speci-‐ 

fikke madmedie. Afslutningsvis vil vi stille de fire madmedier op imod hinanden og på baggrund heraf disku-‐ 

tere, hvilken indflydelse den øgede æstetisering af mad har på det senmoderne menneskes identitetsdan-‐ 

nelse. 

3

ÆSTETISERING I DET SENMODERNE SAMFUND 

Det senmoderne samfund er som nævnt i indledningen en tid, der i høj grad er præget af en æstetiserings-‐ 

tendens, og hverdagslivet er derfor i stadigt stigende udstrækning kendetegnet ved at være formet og de-‐ 

signet. Samfundet appellerer mere og mere til det senmoderne menneskes sanser og følelser, og netop 

derfor må individet i højere grad forholde sig smagsdomsafsigende 6 til sine omgivelser. Hver gang individet 

afsiger en smagsdom, forbinder det sig til fællesskabet, objektet og sig selv. Størstedelen af de objekter, 

som det senmoderne menneske er i kontakt med i sin hverdag, henvender sig via æstetiske virkemidler 

med et tilbud om at indgå i en æstetisk relation. ”Æstetiseringstendensen kommer i praksis til udtryk på den 

måde, at hverdagslivets former i tiltagende grad potenseres og udstyres med en betydningsdimension, som 

appellerer til fantasien og den sanselige lyst. Hverdagslivets objekter bryder på denne måde ud af den ano-‐ 

nyme funktionalitet og profilerer sig som former, som iscenesatte, og animerer således til den æstetiske 

erfaringsproces’ projicerende, dialogiske udveksling.” 7 Det er i denne æstetiseringstendens, at individet 

søger livsstilsfællesskaber som en ny orienteringsramme for identifikation. Dette vil vi komme yderligere 

ind på i afsnittet "Senmoderne Identitetsdannelse". 

I forlængelse af ovenstående peger professor Hal Foster i "Design and Crime" på, at design i dag fylder me-‐ 

re end nogensinde før. Han mener, at design-‐ og æstetiseringstendensen breder sig til alle samfundets sfæ-‐ 

rer og således omfatter alt fra politik over kunst til selve menneskets gener, som i dag præges af formgiv-‐ 

ning. Foster peger desuden på de negative konsekvenser for mennesket i det gennemæstetiserede sam-‐ 

fund, hvor alt formgives og dermed indskriver sig i den kontrollerede verdens logik. 8 I forlængelse af Foster 

stiller også kunstteoretikeren Wolfgang Welsch sig kritisk over for æstetiseringstendensen. Han mener, at 

den bevirker, at mennesket bliver følelsesløst, og at problemet, hvis æstetikken overtager, vil være, at indi-‐ 

videt kun lever hedonistisk. Han introducerer i den forbindelse begrebet Homo Aestheticus som ny rol-‐ 

lemodel: ”He is sensitive, hedonistic, educated and, above all, of discerning taste – and he knows that you 

can´t argue about taste.” 9 Welsch taler endvidere om anaestheticization, altså mangel på æstetisering: 

”Total aestheticization results in its own opposite. Where everything becomes beautiful, nothing is beautiful 

anymore; continued excitement leads to indifference; aestheticization breaks into anaestheticization. It is, 

6 Begrebet om smagsdommen stammer oprindeligt fra den tyske filosof Immanuel Kant. Kant beskriver i "Kritik af 

dømmekraften" (1792) smagsdommen som interesseløs, individuel, singulær og hverken rent subjektiv eller rent ob-‐ 

jektiv, men nærmere relationel med forestillingen om et sensus communis som en fælleskabssans. Altså en forvent-‐ 

ning om, at oplevelsen af skønhed er universel. Smagsdommen danner således en passage fra ”jeg” til ”vi” gennem 

”det”. 

7 Nielsen (2006): p. 148 

8 Foster (2002): p. 18 

9 Welsch (1997): p. 6 

4

then, precisely aesthetic reasons which speak in favour of breaking through the turmoil of aestheticiza-‐ 

tion.” 10 

Æstetiseringen af hverdagslivet kan således kritiseres for at være overfladisk samt fordre ureflekterede 

smagsdomme. Professor og kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen mener, at det netop er den ureflekterede 

smagsdom, der lige nu har overtaget. 11 Dette er kritisk, når det eksempelvis betyder, at individet er mere 

optaget af en politikers ydre fremtoning frem for hans/hendes politiske budskab. 

Æstetisk kommunikation 

Det er i forlængelse af ovenfor skitserede æstetiseringstendens, at æstetisk kommunikation vinder frem. 

”Vi lever i en til det yderste formet verden, der i betydeligt omfang er konstrueret netop til at indgå i æsteti-‐ 

ske relationer. Og ikke bare indgå; også bestemme disse i den forstand at artefakterne er frembragt med 

henblik på at skulle fremkalde bestemte æstetiske effekter hos bestemte modtagere.” 12 Derfor er det vig-‐ 

tigt, at vi som subjekter sætter vores ”jeg” på spil over for forestillingen om et ”vi”, et sensus communis, da 

vi ellers ikke kommer ud over jeg-‐siden, og dermed degenererer til noget idiosynkratisk, altså ikke-‐ 

kommunikerende. Æstetisk kommunikation er i dag som ovenfor skitseret et udbredt fænomen i menne-‐ 

skets livs-‐ og erfaringsverden og spiller derfor en central rolle for mediernes fortælle-‐ og henvendelsesform. 

Æstetisk kommunikation kan således for det første forstås som en perceptionsmodus, der knytter sig til den 

sansemæssige erkendelse, hvor det, der sanses, tillægges en bestemt værdi i en æstetisk relation, som op-‐ 

står i mødet mellem et æstetisk indstillet subjekt og en æstetisk genstand. Hvis ikke subjektet er æstetisk 

indstillet, bliver genstanden ikke perciperet som æstetisk. Der er dog visse genstande, der lettere lader sig 

begribe æstetisk end andre. Æstetisk kommunikation opstår altså i individets møde med fænomener med 

æstetiske kvaliteter, hvor individet sanser og forholder sig værdisættende til fænomenet på en bestemt 

måde. 

Æstetisk kommunikation kan desuden forstås som en særlig henvendelsesmodus, hvor noget iscenesættes 

på en bestemt måde vha. forskellige æstetiske virkemidler. Der er således tale om æstetisk kommunikation, 

når kommunikative handlinger æstetiseres, altså når de vha. forskellige former for sanse-‐ og følelsesmæssi-‐ 

ge virkemidler tilføjes en ekstra dimension eller værdi. Æstetisk kommunikation handler således i vores 

øjne overordnet om en særlig form for betydningsdannelse; når noget æstetiseres vha. forskellige former 

for sanselige virkemidler for i den konkrete kommunikationssituation at forstærke nogle bestemte sensori-‐ 

10 Ibid.: p. 25 

11 Forelæsning ved Henrik Kaare Nielsen d. 29.09.2010 

12 Lund & Thygesen (2009): p. 61 

5

ske inputs eller følelser hos modtageren og på den måde give afsenderen et udbytterigt eller værdifuldt 

output. 

SENMODERNE IDENTITETSDANNELSE 

Begrebet identitet anvendes i nutidens dagligsprog om de træk og egenskaber ved en person, der tilsam-‐ 

men kendetegner og adskiller vedkommende som forskellig fra andre. Desuden forstås begrebet som indi-‐ 

videts selvforståelse, altså den opfattelse en person har af sig selv. 13 

I det senmoderne samfund, hvor Gud ifølge den tyske filosof Friedrich Nietzsche er død, har væsentligt 

forandrede samfundsmæssige og kulturelle forhold betydet, at menneskets stærke forankring i traditioner, 

religion og tilhørsforhold til sociale grupper og miljøer i stor udstrækning er blevet svækket. De ændrede 

samfundsforhold har betydet, at flere identitetsteoretikere i dag er enige om, at det senmoderne menne-‐ 

ske ikke har andre end sig selv at forlade sig på, hvorfor individet har friheden men samtidig også ansvaret 

for at skabe sin egen identitet. Det senmoderne menneske er således herre over sin egen identitet forstået 

på den måde, at det selv løbende konstruerer den i modsætning til tidligere tider, hvor identitet var noget, 

der blev betragtet som medfødt. 14 Herom proklamerer den franske filosof og professor Michel Foucault: 

”From the idea that the self is not given to us, I think that there is only one practical consequence: we have 

to create ourselves as a work of art.” 15 Dette er dog ikke absolut en hverken ligetil eller entydig opgave, da 

det senmoderne samfunds ekstremt æstetiserede omgivelser som nævnt tidligere bevirker, at mennesket 

konstant bliver bombarderet med en lind strøm af tilbud om mulige måder at leve på; tilbud der hele tiden 

skal tages stilling til i forbindelse med en konstant pågående identitetsdannelse. 

Begrebet identitet skal i forlængelse af ovenstående dermed ikke forstås som en fuldendt enhed, men der-‐ 

imod som en relativ konstruktion, der kontinuerligt ændres gennem hele livet. Den engelske sociolog An-‐ 

thony Giddens mener i den sammenhæng, at selvidentiteten skabes og opretholdes ved, at individet hele 

tiden foretager valg, og identitetsdannelse bliver således et livslangt, refleksivt projekt. 16 Spørgsmålet 

”Hvordan skal jeg leve” må løbende besvares gennem dag til dag-‐beslutninger om valg af eksempelvis på-‐ 

klædning, fritidsinteresser, forbrugs-‐ og madvaner, karrierevalg, politisk holdning osv. 17 Desuden opfører og 

forstår mennesket sig selv forskelligt, alt efter hvem det er sammen med, og hvilken situation det befinder 

sig i. Således skal identitet tilmed forstås som en sammensat størrelse, der indeholder mange del-‐ 

13 www.denstoredanske.dk 

14 Ibid. 

15 Hammershøj (2003): p. 98 

16 Giddens (1991): p. 14 

17 Stelter (2009): p. 1 

6

identiteter, hvorfor individet hele tiden søger at skabe overensstemmelse mellem sine valg, så den identi-‐ 

tet, der ønskes formet og præsenteret, kommer til at fremstå sammenhængende. I den forbindelse mener 

lektor Lars Geer Hammershøj, at selvet er lokaliseret i sociale relationer, hvorfor det senmoderne menne-‐ 

ske skaber sin identitet ved at overskride og afprøve sig selv i samvær med andre mennesker. 18 Livsstilsfæl-‐ 

lesskaber og sociale relationer må derfor i dag opfattes som en orienteringsramme for identitetsdannelse. 

I senmoderne identitetsteori kan identiteten ydermere forstås som en konstruktion, der tager form af en 

fortælling om individets liv. Identitetsdannelse kan altså ses som en form for selviscenesættelse, hvor det 

senmoderne menneske forsøger at opbygge sin identitet dels ud fra de historier, det fortløbende fortæller 

om sig selv og andre, dels igennem de valg, det foretager. Det senmoderne menneskes identitet er altså en 

narrativ identitet. 19 Mennesket forstår sig selv og sine omgivelser gennem narrative strukturer, hvorfor 

disse bidrager til at skabe mening og kohærens samt udgangspunkt for enhver handling og ethvert valg. 

Temaet mad som særlig identitetsmarkør 

I forlængelse af ovenstående har det senmoderne menneske gennem sine valg i livet således mulighed for 

at skabe præcis den identitet, som vedkommende ønsker. Hvis ikke individet formår at skabe sammenhæng 

mellem sine valg, risikerer det, at fremstillingen af selvidentiteten virker usammenhængende og dermed 

utroværdig. Den frihed, der er blevet givet til det senmoderne menneske, indebærer derfor ifølge Morten 

Kyndrup: "[…] på én gang en svimlende mulighed og et ubærligt vilkår af ensomhed." 20 En måde, menne-‐ 

sket kan holde sin selvfortælling kørende på for at få substans og mening i livet, kan være at signalere og 

altså iscenesætte en bestemt livsstil. Temaet mad kan i den forbindelse fungere som omdrejningspunktet 

for denne selviscenesættelse, idet livsstilsværdier kommer til udtryk gennem fortællinger om holdninger og 

oplevelser til og med den mad, man indtager, og desuden den mad, man selv kreerer. Madvalg er således 

for mange en tydelig indikator af, hvem andre er, og ligeledes et middel til at udtrykke, hvem man selv er. 

Således betragtes mad ikke længere kun som nødvendig for livets opretholdelse, men også som udtryk for 

bestemte holdninger og værdier. 21 Interessen for mad må siges at være blevet en udbredt tendens, som 

afspejler en interesse i velvære og et ønske om et positivt værditillæg ift. ens identitet. 22 

18 

Hammershøj (2003): p. 113 

19 

Pedersen (2004): p. 3 

20 

Kyndrup (2008): p. 26 

21 

Lützhøft & Saeed (2010): pp. 24-‐25 

22 

Grundahl (2007): p. 1 

7

SMAG PÅ NORDEN MED CLAUS MEYER 

Hvis man interesserer sig bare den mindste smule for madlavning, har man inden for de senere år højst 

sandsynligt i en eller flere sammenhænge stiftet bekendtskab med den gastronomiske iværksætter Claus 

Meyer. Meyer blev uddannet cand.merc. international med speciale i opstart og udvikling af virksomheder i 

1991 fra Handelshøjskolen i København. 23 Hans uddannelse havde altså intet med mad at gøre, så man kan 

undre sig over, at han sidenhen er blevet en af Danmarks mest kendte tv-‐kokke, har udgivet et hav af koge-‐ 

bøger og desuden er ejer eller medejer af en lang række gastronomiske virksomheder. 24 

Ifølge Meyer selv har han, siden han var helt lille, elsket mad. 25 Denne madglæde var med til at afgøre hans 

vej efter gymnasiet, da han rejste til Frankrig, hvor han havde fået plads som au-‐pair. Her oplevede han for 

første gang en madkultur og -‐tradition, som var ukendt i Danmark, hvilket skulle vise sig at blive skelsæt-‐ 

tende for hans levevej. Hans erfaringer fra Frankrig om at leve passioneret og dedikeret dannede grundla-‐ 

get for hans store madmission og forestillinger om at indføre et nyt nordisk køkken, hvis koncept var og 

stadig er at forandre den danske madkultur ved at sætte fokus på årstids-‐ og regionalt bestemte råvarer. 26 

Logikken bag Meyers mission afspejler en livsfilosofi og forestilling om, at det nye nordiske køkken er til 

gavn for både klimaet og danskernes sundhed 27 ; en logik der kommer til udtryk i hans madprogram Smag 

på Norden. 

Meyer på kulinarisk rejse i Norden 

Tv-‐serien Smag på Norden 28 blev sendt hver onsdag fra den 23. marts til den 27. april 2011 på DR1 i tids-‐ 

rummet 20.30-‐21.00. Serien består af i alt seks programmer af omkring 30 minutters varighed, hvor Meyer 

tager seerne med på en appetitvækkende rejse rundt i Norden på jagt efter det særlige nordiske. I jagten 

på Nordens bedste råvarer går turen til naturskønne områder, der har noget særligt på menuen. Der bliver 

eksempelvis samlet æbler i Hardanger, fanget elge i Jämtland, plukket urter ved Vadehavet og høstet gamle 

kornsorter i Nordsjælland. Når råvarerne er indsamlet, bliver de tilberedt af Meyer, der, mens han skærer, 

snitter og sauterer i sit transportable køkken et sted i naturen, begejstret fortæller fængslende historier om 

fortidens madlavning og om det sted, han besøger i det aktuelle program. De nordiske landskaber og deres 

råvarer bliver altså udforsket og afprøvet, og gennem stemningsfyldte billeder, gode historier og samtaler 

23 www.clausmeyer.dk 

24 Her kan bl.a. nævnes: Meyers Køkken, Meyers Deli, Meyers Bageri, Frugt fra Lilleø, Chokolade Compagniet, NOMA 

og Hotel Saxkjøbing (www.clausmeyer.dk) 

25 www.dr.dk/P1 

26 Ibid. 

27 Rye (2011): pp. 8-‐9 

28 www.dr.dk/DR1 

8

med stedernes lokale eksperter bliver det endelige produkt, nemlig en ret baseret på de lokale specialite-‐ 

ter, præsenteret for seerne. 

Kommunikationssituationen i Smag på Norden 

Enhver kommunikationssituation indeholder ifølge den russisk-‐amerikanske sprogforsker Roman Jakobson 

(1897-‐1982) en række uomgængelige, konstitutive faktorer: 29 

Når en kommunikationssituation undersøges udefra, er der altid en afsender og en modtager, og mellem 

dem sendes en meddelelse. For at kommunikationen af meddelelsen kan virke, kræver det for det første, at 

der er en kontekst, som der henvises til (denne faktor kaldes også ”referent”), og som er fælles og forståelig 

for afsender og modtager. Konteksten skal være enten sproglig eller i stand til at blive sprogliggjort. For det 

andet kræver det en kode, som afsender og modtager er helt eller i det mindste delvist fælles om. Endelig 

er det nødvendigt med en kontakt, enten en fysisk kanal eller en psykologisk forbindelse, mellem afsender 

og modtager, der gør det muligt for begge parter at indgå i og opretholde en kommunikation. 30 

Hvis man skal undersøge programmet Smag på Norden ud fra Jakobsons kommunikationsmodel, udgør 

Meyer i samarbejde med DR afsenderinstansen, mens den reelle modtager derimod er lidt sværere at defi-‐ 

nere. Meyers vision er som nævnt ovenfor at sætte fokus på det nye nordiske køkken, hvorfor man må 

formode, at han ønsker at vinde så stor tilslutning fra den danske befolkning som muligt. Desuden bakker 

DR-‐koncernen op om Meyers vision, idet de som sagt valgte dels at sende programserien på DR1 frem for 

29 Sebeok (1960): p. 353 

30 Ibid. 

CONTEXT 

MESSAGE 

ADDRESSER ADDRESSEE 

CONTACT 

CODE 

9

på søsterkanalen DR2 31 , hvor mange af DR's andre madprogrammer sendes, dels at lade programmet indgå 

som en del af onsdagens primetime-‐sendeflade. Således indtager den danske befolkning i bred forstand set 

fra Meyers og DR's synspunkt modtagerpositionen. Men da det højst sandsynligt ikke er alle danskere, der 

uden videre hopper med på Meyers madmission, udgør den reelle modtager, når man ser på kommunikati-‐ 

onssituationen udefra, en mere afgrænset gruppe. Vi vil komme yderligere ind på modtageren senere i 

afsnittet ”Meyers modelrecipient”. 

Meyers vision i den aktuelle kommunikationssituation er som sagt at udbrede sin madmission og på den 

måde forsøge at forandre den danske madkultur. Meddelelsen mellem Meyer og modtageren kan således 

spores i hans budskab om, at det nye nordiske køkken er til gavn for klimaet og danskernes sundhed. Denne 

meddelelse formidler Meyer gennem madprogrammet Smag på Norden, som dermed udgør kontakten, 

altså forbindelsen mellem Meyer og seeren. Konteksten i kommunikationssituationen kan beskrives som 

den betydningsramme, som meddelelsen indsættes i. For at formidle sin meddelelse klarest muligt fortæl-‐ 

ler Meyer som tidligere nævnt undervejs i programmerne beretninger og anekdoter om de steder, han 

besøger, og om de råvarer, han finder. Konteksten er således den fælles nordiske samfunds-‐ og kulturhisto-‐ 

rie samt det nordiske køkken og dertilhørende råvarer. Endelig er koden det sprog, som Meyer benytter i 

kommunikationen, altså dansk. 

Sprogfunktionerne i Smag på Norden 

Det synes ikke umiddelbart svært at udpege de seks kommunikationsfaktorer i en kommunikationssituati-‐ 

on. Det mere overraskende kommer derimod i udviklingen af Jakobsons næste model, der omhandler 

sprogfunktioner 32 , altså en ytrings dominerende træk i forhold til den kommunikative hensigt. I denne mo-‐ 

del identificeres det, hvordan hver af de konstitutive faktorer i kommunikationen kan afspejle sig konkret i 

den enkelte ytring forstået som tekst eller talehandling. Det handler dermed om at se på meddelelserne 

indefra så at sige, hvorfor der nu er tale om en analysemodel, som ikke går på kommunikation generelt, 

men derimod på specifikke ytringer. Ved hjælp af denne model er det muligt at undersøge, hvad der kan 

vise sig i selve meddelelsen og dermed hvilke henvendelsesformer, der er på spil. 

31 DR2 er DR-‐koncernens smalle nichekanal, hvor der i højere grad end på DR1 eksperimenteres med programfladen, 

da man på denne kanal ikke skeler til seertal i samme grad som på DR1. 

32 Sebeok (1960): pp. 353-‐357 

10

Den emotive funktion 

Den emotive funktion 33 kendes også som den ekspressive funktion. Det er afsenderens holdning eller følel-‐ 

ser, der er i fokus. En tekst eller ytring har således emotiv funktion, når hovedvægten ligger på afsenders 

holdning eller følelser til det, der tales om. Der ses altså på afsenders synlighed i produktet i form af bevid-‐ 

ste eller ubevidste valg af æstetiske virkemidler. 34 

Meyers madmission handler som nævnt ovenfor om at forandre den danske madkultur ved at sætte fokus 

på årstids-‐ og regionalt bestemte råvarer. Meyer har stærke holdninger og krav til kvaliteten af de råvarer, 

han præsenterer og benytter i sin madlavning, hvilket kommer tydeligt til udtryk i hele programserien. Han 

ytrer dog sjældent sine holdninger direkte sprogligt, men formidler dem derimod mere indirekte til seerne, 

bl.a. gennem fortællinger om råvarernes oprindelige herkomst eller gennem lokale eksperters holdningsud-‐ 

talelser, som på underfundig vis altid stemmer overens med Meyers holdninger. Meyers holdninger til kva-‐ 

litet understreges i øvrigt af hans høje forbrug af superlativer samt glædes-‐ og begejstringsudbrud i forbin-‐ 

delse med den mad, han eller eksperterne laver, såsom: ”Nøj, hvor er det lækkert”. 

Smag på Norden er desuden præget af en meget sanselig tilgang til maden, og visuelle effekter og lyd bru-‐ 

ges til at skabe en stemningsfuld atmosfære. Programmets scener er eksempelvis ofte optaget i enestående 

landskaber, der kan tage pusten fra de fleste. Der stilles skarpt på de råvarer, som Meyer finder i naturen, 

for eksempel korn der vajer i vinden, dyr der græsser på marken eller i fjeldet, eller fisk der svømmer i 

bække eller floder. De mange flotte billeder betones ydermere af stemningsfuld underlægningsmusik som 

violin-‐ og xylofonspil eller af lydeffekter som kornets raslen, bækkens rislen eller træernes susen. Rammer-‐ 

33 Ibid.: p. 354 

34 Rose & Christiansen (2009): p. 326 

REFERENTIAL 

EMOTIVE POETIC 

PHATIC 

CONATIVE 

METAKOMMUNIKATIV 

11

ne for Meyers madlavning i Smag på Norden kommer således til at fremstå lige så appetitlige som resulta-‐ 

tet af hans anstrengelser med maden. Den emotive funktion erstatter dermed det faktum, at maden, der 

tilberedes, hverken kan duftes eller smages. Programmet fordrer således, at seeren forholder sig smags-‐ 

domsafsigende, hvorfor det indbyder individet til at indgå i en æstetisk relation. 

Den konative funktion 

Den konative funktion 35 handler om afsenders intention om at påvirke modtageren i en bestemt retning. 

Den omfatter således de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når hensigten er at påvirke 

modtagers vilje eller adfærd. 36 

Meyers madmission skinner tydeligt igennem i Smag på Norden. Hans intention er at forsøge at påvirke 

danskerne til i højere grad at købe årstids-‐ og regionalt dyrkede råvarer og således uddanne dem til bevid-‐ 

ste forbrugere. Meyer tager derfor seerne med ud i naturen og graver med sine bare hænder ingredienser 

op af jorden, som skal minde dem om mangfoldigheden af råvarer i den nordiske natur, og om hvor nemt 

det er selv at gøre det samme. 

Meyers henvendelsesform er hverken præget af en befaling eller ordre men er snarere en anmodning til 

danskerne om at tænke mere sundheds-‐ og miljøbevidst, når de skal købe ind og lave mad. Denne anmod-‐ 

ning formidles bl.a. gennem føromtalte lokale eksperter, der hver især fremfører argumenter for eller for-‐ 

tæller anekdoter om råvarer eller madvarefremstilling. Ekspertsynspunkterne bidrager til at underbygge 

Meyers budskab, idet de altid stemmer overens med hans egne synspunkter. I den forbindelse kan retorik-‐ 

kens appelform logos 37 inddrages, da Meyer forsøger at påvirke seerne vha. saglige argumenter og således 

appellere til deres fornuft og logik. Desuden udtrykker Meyer sig konsekvent tydeligt, velartikuleret og let-‐ 

forståeligt, ligesom han lytter tålmodigt, interesseret og opmærksomt til de lokale eksperters råd og syns-‐ 

punkter. Således kommer Meyer til at fremstå som en velovervejet og tillidsfuld person, som man gør klogt 

i at lytte til. 

Den referentielle funktion 

Den referentielle funktion 38 består ifølge Jakobson af en betoning af tegnenes denotative betydning, dvs. 

der fokuseres på indholdet i produktet. Den referentielle funktion henviser til konteksten, altså den kom-‐ 

munikationssituation eller virkelighed, som afsender og modtager er fælles om; typisk noget uden for selve 

kommunikationssituationen, noget ”ude i verden” så at sige. Til underbygning af det referentielle aspekt i 

æstetisk kommunikation er det i øvrigt nyttigt at inddrage semiotikeren Charles Sanders Peirce (1839-‐1914) 

35 Sebeok (1960): p. 355 


37 Jørgensen & Onsberg (2006) 

38 Sebeok (1960): p. 355 

12

og hans tegnkategorier ikoner, indeks og symboler. 39 Disse vil blive uddybet senere i analysen, hvor begre-‐ 

berne benyttes. 

Som nævnt tidligere udgøres konteksten i Smag på Norden af den nordiske samfunds-‐ og kulturhistorie 

samt det nordiske køkken og dertilhørende råvarer. For at betone de nordiske råvares denotative betyd-‐ 

ning, altså deres gode kvalitet, benytter Meyer løbende i programmerne den referentielle funktion. I det 

sidste afsnit af serien føres kameraet eksempelvis i tæt close-‐up hen over brødhylden i et supermarked, 

mens Meyer fortæller om, hvordan det daglige brød i dag er blevet væsentligt forringet. Endvidere kan 

nævnes de afsluttende scener i samme afsnit, hvor kameraet zapper mellem velkendte logoer fra diverse 

fastfoodrestauranter, mens Meyer fortæller om, hvordan disse underminerer vores sundhed og driver rov-‐ 

drift mod naturens ressourcer. Desuden understøttes billederne i begge scener af dystre og melankolske 

lydeffekter. Tilsammen skaber de æstetiske virkemidler konnotationer til en ifølge Meyer foruroligende 

udvikling; en udvikling som fordrer, at det senmoderne menneske forholder sig reflekterende og tager stil-‐ 

ling til sine forbrugs-‐ og madvaner. Dette er blot et af mange eksempler på, at Meyer i Smag på Norden i 

høj grad gør brug af den referentielle funktion. 

Den fatiske funktion 

Den fatiske funktion 40 benyttes til at opretholde kontakten mellem afsender og modtager, uden at der vide-‐ 

regives informationer. Den fatiske funktion kan også benyttes til at undersøge, hvorvidt der er konsistens, 

altså en ”en rød tråd”, i det aktuelle fænomen. 41 

Meyer fokuserer igennem alle udsendelser af Smag på Norden i høj grad på hele tiden at have seernes ful-‐ 

de opmærksomhed og således opretholde kontakten med sin modtager. Karakteristisk for Meyers henven-‐ 

delsesform er, at han, hver gang han taler til seerne, kigger ind i kameraet. Desuden ”serverer” han maden 

for seerne med bemærkninger som: ”Værsgo!”, ”Velbekomme!” eller ”Det her, det er da mad, der er til at 

forstå!” Den direkte øjenkontakt samt tiltaleform skaber en følelse af nærvær og engagement, og således 

opretholdes en tæt kontakt mellem Meyer og seerne hele vejen gennem programmet. Meyer benytter 

altså den fatiske funktion til at forstærke nogle bestemte følelser ved seerne, således at han hele tiden har 

deres fulde opmærksomhed og dermed en bedre mulighed for at udbrede og understrege sit budskab. 

Den metasproglige funktion 

Den metasproglige funktion 42 handler om ytringer om sproget selv. Her fokuseres på at efterprøve den 

kode, man former sine ytringer i. Det sikres således, at afsender og modtager benytter den samme kode. 

39 Andersen (1994): p. 100 

40 Sebeok (1960): pp. 355-‐356 


13

Der er desuden tale om en metasproglig funktion, når afsender af en information forklarer den samme 

information via omskrivninger af sproget. 

For hele tiden at sikre at seerne forstår, hvad de lokale eksperter fortæller, og dermed at programmets 

budskab går klart igennem, benytter Meyer sig af den metasproglige funktion. Når eksperter udtaler sig om 

deres fagområde, kan det for udenforstående hurtigt blive svært at forstå, hvad det egentlig er, de siger; 

ordvalg og formuleringer præges ofte af en indforståethed eller et stort kendskab til faget, som det kan 

være svært at forholde sig til. Her fungerer Meyer som ”oversætter” mellem eksperterne og seerne, idet 

han ved kontinuerligt at stille uddybende spørgsmål til eksperterne sikrer, at seerne forstår, hvad der bliver 

sagt. 

Den poetiske funktion 

Den poetiske funktion 43 handler om formen af meddelelsen for formens egen skyld. Der henvises altså til 

selve udformningen af meddelelsen, hvorfor det handler mere om de æstetiske kvaliteter, der er med til at 

forme indholdet, frem for indholdet selv. 

Som det allerede er fremhævet ovenfor, bliver der i Smag på Norden i høj grad gjort brug af æstetiske vir-‐ 

kemidler; eksempelvis er lyd-‐ og visuelle effekter med til at skabe en yderst stemningsfuld atmosfære, 

mens den retoriske appelform logos samt programmets brug af narrativitet bidrager til at skabe nærhed og 

tillid og dermed forstærke Meyers etos 44 i forhold til recipienten. 

Meyers modelrecipient 

Meyer ønsker som nævnt tidligere at udbrede sin mission om et nyt nordisk køkken i den brede danske 

befolkningsgruppe. Ifølge Meyer skal det ny nordiske køkken ikke forstås som en streng og afholdende le-‐ 

vevis, hvor man skal følge nogle helt klare befalinger for at leve sundt og miljøvenligt. Det handler derimod 

blot om at vælge årstids-‐ og regionalt bestemte råvarer frem for junkfood, frysemad og importeret frugt g 

grønt og således træffe nogle sunde og kvalitetsbevidste valg, når der skal handles og laves mad. Meyer 

tilbyder således gennem Smag på Norden seerne en vejledning i, hvordan man nemt og hurtigt kan ændre 

sine forbrugs-‐ og madvaner og på den måde forhøje sin livskvalitet og være med til at sikre en mere miljø-‐ 

venlig udvikling. 

I det senmoderne samfund, hvor mennesket konstant bliver bombarderet med en lind strøm af tilbud om 

mulige måder at leve på, har de færreste dog overskud og tid i hverdagen til at tage stilling til de mange 

valg, der skal træffes i forbindelse med eksempelvis forbrugs-‐ og madvaner. Meyers modelrecipient udgø-‐ 

42 Sebeok (1960): p. 356 

43 Ibid.: pp. 356-‐357 


14

es derfor af en mere afgrænset gruppe end egentlig påtænkt, nemlig den veluddannede og miljø-‐ og sund-‐ 

hedsbevidste dansker med overskud og tid i hverdagen, eller den dansker for hvem Meyers livsstil er en 

drøm, der matcher den selvidentitet, vedkommende ønsker at opbygge. 

15

SPISE MED PRICE 

Spise med Price er oprindeligt lavet til DR's smalle nichekanal DR2, som er en kanal, der eksperimenterer, 

tager chancer og ikke er afhængig af høje seertal. Programmet flyttede på grund af høje seertal i 2010 til 

moderkanalen DR1, hvor det blev sendt i primetime tirsdag aften kl. 20.30 og genudsendt fredag formiddag 

kl. 10.30. Der er indtil nu lavet 32 programmer af ca. 28 minutters varighed. Programserien breder sig i tråd 

med tidens tendenser ud over flere medieplatforme som tv, hjemmeside, Facebook og kogebøger. 

De kokkererende værter i programmet er brødrene Adam og James Price. Storebror James er komponist og 

madskribent for blandt andet Gastro og Politikens madtillæg, og lillebror Adam er manuskriptforfatter og 

madanmelder, bl.a. i Politiken. De er i bogstaveligste forstand ”faldet i gryden” hjemme hos forældrene, 

Birgitte Price, mest kendt for sin rolle som Søs i filmene ”Far til fire”, og John Price, der er kendt som skue-‐ 

spiller og kogebogsforfatter. Hovedingredienserne i programmet er på didaktisk vis at formidle maden med 

brødrenes hedonistiske passion for mad og grej. De trodser politisk korrekthed og bruger rigelige mængder 

smør, fløde og eksempelvis den udskældte foie gras. Deres omgangstone er hyggelig og personlig, meget 

familiær, de tiltaler eksempelvis konsekvent hinanden som ”bror” eller ”brormand”, og ryger af og til ud i 

små konkurrenceprægede søskendeskænderier. 

Alle optagelserne er som udgangspunkt filmet i Adam Prices sommerhus i det indendørs og det udendørs 

køkken. Ud over maden er historien ligeledes i centrum. Det gælder både madens, kulturens og brødrenes 

personlige historier. Programmet zapper mellem mange forskellige scener, der er ingen langsommelige 

processer. Seeren er hele tiden underholdt af en vekselvirkning mellem historier, madlavning, samtaler, 

sjov og filmiske scener. Det hele krydres med forskellige rekvisitter, der passer til programmets forskellige 

temaer, der eksempelvis har været ”Den heldige kartoffel”, ”Nordisk mad grand prix”, ”Spise med grise”, 

”Rule Britannia”, ”Sur sur sur” mm. Titlerne på programmerne italesætter på underfundig vis indholdet i 

det pågældende program. En form for kulturformidling fyldt med klichéer og diskursive lån fra bl.a. film, 

talkshows, nyheder mm. 

Roman Jakobsons sprogfunktioner 

I analysen af Spise med Price finder vi det hensigtsmæssigt at benytte Jakobsons sprogfunktioner for at 

tydeliggøre den æstetiske kommunikation, dens henvendelsesformer og virkemidler. 

Den emotive funktion 

I Spise med Price gør den emotive funktion sig i høj grad gældende, da brødrenes følelser, holdninger og 

værdier er i fokus. Brødrene Price er med deres markante holdninger, store personligheder, hyggelige, af-‐ 

slappede omgangsform og humoristiske sans det bærende element i programmet, hvilket da også under-‐ 

streges af titlen Spise med Price. Brødrene Price har stærke følelser for den mad, de laver, og deres passion 

16

for mad og køkkengrej italesættes uddybende og varieret og suppleres af autentiske nyde-‐lyde, når der 

smages på maden, når smørret smelter, baconen steger, når kvalitetskødet kommer på bordet, når der 

duftes mm. Disse elementer overføres til seeren og skaber en forbindelse til seeren, der indbyder til at ind-‐ 

gå i en æstetisk relation. 

Den emotive funktion, der er på spil, kan sammenlignes med retorikkens begreb om etos som appelform. 

Etos er knyttet til afsenderen og skabes blandt andet gennem tillid, indsigt i emnet, erfaring, dømmekraft 

og fremstillingen af en imødekommende og sympatisk person 45 ; alle egenskaber som brødrene Price besid-‐ 

der, og som formidles gennem programmets form, hvori de har frirum til at fremsætte egne smagsholdnin-‐ 

ger og idiosynkrasier. Deres store viden om de forskellige temaer i programmerne formidles gennem en 

narrativ opbygning, med historisk indsigt, personlige erfaringer og oprigtig passion. Det er den emotive 

funktion, der i Spise med Price erstatter det faktum, at maden, der tilberedes, hverken kan smages eller 

duftes. Det er vigtigt for både kogebogen og tv-‐programmet, at de forstår at appellere til recipientens for-‐ 

forståelse og sensoriske erfaringer, når recipienten hverken kan dufte eller smage maden. 

Den konative funktion 

I Spise med Price er den konative funktion ikke den mest fremtrædende. Vi vil alligevel pege på det faktum, 

at ingen tv-‐programmer laves uden et forsøg på at påvirke seerne. I Spise med Price er denne påvirkning 

ikke så meget en befaling eller en ordre, men mere en forførelse, der påvirker seeren til også at se det næ-‐ 

ste program i rækken; en forførelse der skabes gennem de smukke, sanselige close-‐up billeder af maden, 

den sprøde forstærkede lyd af smør, der steger på panden, og måltider der nydes i fællesskab, samt oven-‐ 

nævnte passion og følelser for maden. I den optik kan den konative funktion sammenlignes med retorik-‐ 

kens to appelbegreber om patos og logos. 46 Spise med Price forsøger at påvirke seeren ved hjælp af patos-‐ 

appellen, som netop er kendetegnet ved at overbevise med følelser og vække seernes lidenskaber. 

Den referentielle funktion 

Ifølge lektor Lisbeth Thorlacius omfatter den referentielle funktion også intertekstuelle referencer 47 ; sådan-‐ 

ne er i høj grad på spil i Spise med Price. Allerede i introen til programmet er der intertekstuelle referencer. 

Det første, der bemærkes under introen, er kendingsmelodien til programmet, som er en modificeret ud-‐ 

gave af kendingsmelodien fra den gamle udsendelse Tv Køkkenet (1966-‐1972). Yderligere er der i introen 

intertekstuelle referencer, visualiseret i form af billeder og filmklip, til James og Adams andre fagligheder, 

til deres mor, Birgitte Price, og hendes rolle som Søs i de velkendte Far til fire-‐film, til faderen James Price 

der udtaler ”Du vil gerne spise med Price tror jeg”, og til Tv Køkkenets to kendte kokke Conrad Bjerre Chri-‐ 

45 Jørgensen & Villadsen (2009): p. 88 


47 Rose og Christiansen (2009): p. 344 

17

stensen og Aksel Larsen. Desuden er selve titlen på programmet Spise med Price en intertekstuel reference 

til faderens kogebog af samme titel fra 1973. 

Under hele programmet er der gentagne kulturelle, intertekstuelle referencer i form af krydsklipning til 

Conrad og Aksel stort set hver gang, der nævnes smør ”rigeligt smør”, far John og mor Birgittes diverse 

film-‐ og tv-‐optrædener, Susanne Bjerrehus' ”Gud sådan har jeg aldrig fået den før”, Melodi Grand Prix-‐klip 

etc. Yderligere er der ofte henvisninger til andre DR-‐udsendelser, hvor forbindelsen etableres gennem en 

dør i køkkenet, der fører ind til forskellige programstudier. Eksempelvis har James været i studiet hos ”Jer-‐ 

sild live” med Hans Engel for at låne ”rigeligt smør”, Adam har været hos DR-‐nyhedernes Mette Walsted 

Vestergaard for at låne citroner og hvidvin, tv-‐lægen Peter Qvortrup Geisling har udleveret marshmallows, 

der er blevet hentet rødvin i Hammerslag og lånt mælk hos Smagsdommerne. Disse intertekstuelle referen-‐ 

cer forstærker seerens indlevelse i programmet og gør det mere nærværende. Samtidig skaber det histori-‐ 

ske konnotationer til en svunden tid. Ved eksplicit at gøre opmærksom på DR's andre programmer forstær-‐ 

kes følelsen af det hjemlige ”studie” i Adams private sommerhus som modspil til de mere upersonlige stu-‐ 

dier. Dette understøtter yderligere den familiære stemning qua den hyggelige omgangstone, der er studie-‐ 

værterne imellem. Når programmet på den måde gør opmærksom på sit eget medie, skaber det en form 

for gennemsigtighed. 

De intertekstuelle referencer bruges desuden til at tydeliggøre pointer på en humoristisk måde, som for 

eksempel i programmet Sur sur sur, der handler om citroner. For at understrege ”det sure” vises klip af en 

sur far (James Price) og en lidt sur tennisspiller (John McEnroe), og opskriften på lemonade er endvidere 

skrevet med usynlig skrift (citronsaft) som en henvisning til romanen ”I rosens navn”. De ovenfor skitserede 

intertekstuelle referencer giver programmet en ekstra dimension, og for seeren med den rette forforståel-‐ 

se giver dette en merværdi. 

Den fatiske funktion 

Den fatiske funktion er ikke umiddelbart tydelig i Spise med Price. Karakteristisk for programmet er, at der 

ingen direkte øjenkontakt er til seeren, hvilket ville være en oplagt måde for tv-‐mediet at opretholde kon-‐ 

takten mellem afsender og recipient. Samtalen foregår mellem brødrene Price indbyrdes eller mellem 

brødrene og instruktøren Anders Johansen, der sammen med kameraholdet og klipperen optræder synligt. 

Dette valg af gennemsigtighed i forhold til optagelserne skaber en intim kontakt mellem afsender og reci-‐ 

pienten, der overværer en uformel og afslappet intim interaktion mellem de medvirkende. Trods synlighe-‐ 

den af det opstillede (kamerahold, klipper og instruktør) virker programmet mindre opstillet end ved den 

direkte øjenkontakt med afsenderen en face og den usynlige udsigelsessituation. 

18

Den metasproglige funktion 

Instruktøren Anders Johansen sørger i programmerne for den metasproglige funktion ved sine kontinuerli-‐ 

ge spørgsmål til brødrene, der sikrer, at afsender og recipient forstår hinanden. Han tvinger med sine 

spørgsmål brødrene til at uddybe og omformulere sig kontinuerligt i programmerne. 

Den poetiske funktion 

Mange af nutidens madprogrammer handler om meget andet end mad, hvorfor den poetiske funktion 

dermed ofte er i fokus. Spise med Price er som nævnt oprindelig lavet til DR2, hvilket grundet DR2's niche-‐ 

prægede programflade kan forklare forsøget på at lave et nytænkende madprogram bestående af sampling 

eller diskursive genrelån fra forskellige genrer som fiktion, talkshow, portrætprogrammer og klassiske mad-‐ 

programmer. De ovennævnte intertekstuelle referencer skaber et program, der på én gang virker nyt og 

overraskende i sin anderledes sammensætning og samtidig er genkendeligt ud fra de mange intertekstuelle 

referencer. Yderligere er programtitlerne som bl.a. ”From Russia with love”, ”Spise med grise”, ”Den heldi-‐ 

ge kartoffel” og ”Den lille kemiker” poetiske titler, der understøtter programmets eksperimenterende, in-‐ 

tertekstuelle og legende form. 

Vi har med udgangspunkt i Jakobsons sprogfunktioner tydeliggjort, at det især er den emotive, den referen-‐ 

tielle (intertekstuelle) og den poetiske sprogfunktion, der er på spil. Spise med Price henvender sig gennem 

et bredt repertoire af æstetiske virkemidler. Således får den implicitte afsender, brødrene Price, sine inten-‐ 

tioner om formidling af deres fælles passion for mad, historier og grej gennemført, og kommunikationen 

lykkes dermed i høj grad. 

Spise med Prices modelrecipient 

Med professor Morten Kyndrups udsagte udsigelsesmodel 48 er programmet Spise med Prices reale afsen-‐ 

der DR, og den implicitte afsender er brødrene Price. At det er brødrene, recipienten møder som afsender, 

gør identifikationen personlig, og den æstetiske relation lettere at indgå i. Brødrene Price bliver for nogle 

recipienter personlige forbilleder 49 , da det er deres personlige livsstil, der tilbydes i programmet. Deres 

hedonistiske passion for maden, deres fascination af grej (gerne eldrevet og voldsomt) tillige med de ofte 

avancerede, dyre retter, der tilberedes i programmerne, henvender sig især til en mandlig modelrecipient, 

en Homo Aestheticus. En modelrecipient for hvem det betyder noget at hygge sig med madlavning, gerne i 

selskab med andre som en fritids-‐ eller fantasifornøjelse. 

For at få den fulde nydelse af programmet kræves en høj kulturel kapital, da mange af råvarerne, der be-‐ 

nyttes, er eksklusive og dyre såsom trøfler, hummer, søtunge, kaviar, foie gras og østers. Programmet ses 

48 Lund & Thygesen (2009): p. 61 

49 Dette uddybes yderligere i afsnittet "Perspektivering" 

19

dog af langt flere end den intenderede modelrecipient, hvorfor det også som tidligere omtalt er flyttet fra 

DR2. Dette skyldes brødrene Prices brede folkelige appel. Programmet er noget, hele familien kan samles 

om, og de mange narrative elementer holder seeren fanget. Muligvis kan det også være en modbølge til 

tidligere madprogrammers fokus på den slanke linje, hvor blandt andet smør var bandlyst. 

20

SIF ORELLANA -‐ ROLLINGER OG ROULLADER 

Sif Orellana 50 er forfatter til en række koge-‐ og livsstilsbøger. Den første, ”Krudtugler og kanelsnegle”, ud-‐ 

kom i 2004 i 72.000 eksemplarer. Siden er der udkommet ”Rollinger og roulader” i 2009 i 28.000 eksempla-‐ 

rer samt ”Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne” i 2010 i 12.000 eksemplarer. Hendes næ-‐ 

ste bog ”Spilopper og stjerneskud” er i støbeskeen og udkommer d. 7. november 2011. Desuden har hun en 

aktiv blog, hvorfra hun ofte poster indlæg til sin Facebookside. Ud over at være kogebogsforfatter har Sif sit 

eget forlag ”Tinkerbell Books”, hun holder foredrag samt agerer som konsulent for sit eget firma ”Business 

and Arts”. Sif beskriver på hjemmesiden sig selv som madskribent, idémager, forfatter og forlægger. Hun er 

uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation, men har ingen uddannelsesmæssig bag-‐ 

grund, der har med mad at gøre. 

Billeddelen i Rollinger og roulader 

På det denotative niveau er Rollinger og roulader en 265 siders livsstils-‐ og opskriftsbog. Den er hårdt ind-‐ 

bundet i et farvestrålende omslag med i alt ti billeder på for-‐ og bagside. Indvendigt er bogen bygget op 

med cirka lige dele tekst og billeder, hvor billederne repræsenterer en næsten ligelig fordeling af mad, 

mennesker, hovedsageligt børn og Sif, natur, kultur, interiør og eksteriør. Papiret i bogen er overvejende 

hvidt, men der er enkelte sider, der er pastelfarvede. Bogen er inddelt i to dele: ”Hele året rundt” og ”De 

fire årstider”. Teksten er en blanding af overvejende opskrifter (170 stk.) samt gode råd, livserfaringer, 

anekdoter, kreative idéer, historier, tips, tanker, refleksioner, læserindslag og afsnit som: ”Kunsten at for-‐ 

tælle historier”, ”Tid til en tænkepause”, ”10 små kreative aktiviteter” og ”Fart under fodsålerne”. 

På det konnotative niveau er de mange billeder i Rollinger og roulader, som hovedsageligt gengiver forfat-‐ 

terens egne børn og venner, indeksikalske tegn 51 for en autenticitet, et nærvær og en ægthed, som opbyg-‐ 

ger en relation med recipienten. Men i deres egenskab af at være fotografier kan de også i professor Jens E. 

Kjeldsens optik betegnes som ikoner. 52 Ikonerne skaber en form for visuelt selvsyn i forhold til det skrevne 

ord i teksten, en medieret evidenta 53 der beror på fire retoriske kvaliteter: Nærvær, realisme og dokumen-‐ 

tation, umiddelbarhed samt fortætning og argumentation. 54 Billedudvalget i Rollinger og roulader besidder 

ovennævnte fire retoriske kvaliteter, som her uddybes. 

50 Herefter Sif. Vi har grundet Sif Orellanas personlige henvendelsesform bevidst valgt at kalde hende ved fornavn i 

nærværende opgave. 

51 

Kjeldsen (2006): p. 163 

52 

Ibid.: p. 163 

53 

Ibid.: pp. 164-‐172 

54 Ibid. 

21

Nærvær 

De mange fotografier i bogen af Sif, hendes børn og venner ofte i hjemlige private omgivelser og situationer 

samt de mange close-‐up billeder af lækre retter og stemningsfyldte interiør-‐ og eksteriørfotografier skaber 

et nærvær til recipienten. Billederne er mere insisterende end teksten, svære at overse og appellerer til 

recipientens emotioner og følelser. Den nærhed, der qua fotografierne frembringes, bevirker, at bogens 

budskab fremstår mere vedkommende, vigtigere og stærkere. Altså tillægges det, der sanses, en bestemt 

værdi, hvilket netop er kendetegnende for den æstetiske kommunikation. 

Realisme og dokumentation 

Fotografiet er på grund af dets indeksikalske aftryk af ”virkeligheden” den mest effektive form for billedlig 

retorik 55 . Det er yderligere på grund af disse indeksikalske aftryk, at fotografiet kan bruges som dokumenta-‐ 

tion. Det udøver en retorisk realisme, i og med at det ligner virkeligheden. Fotografierne i Rollinger og rou-‐ 

lader kan ikke fremstille ”virkeligheden”, men overbevise recipienten ved at skabe fotografiske udtryk, der 

ligner den oplevelse, recipienten selv kunne have haft i virkeligheden, eller som recipienten drømmer om at 

få, og som qua den retoriske realisme bliver en opnåelig drøm. Dette gøres ved at trække på recipientens 

følelser og forforståelse, der skal minde vedkommende om velkendte situationer, og desuden fremkalde 

responser, som minder om de responser, den afbildede situation ville have fremkaldt i virkeligheden. 

Umiddelbarhed 

Som en yderligere retorisk kvalitet har billeder en umiddelbarhed, som bevirker, at recipienten kan påvirkes 

af et billede, endnu før vedkommende er bevidst om dets nærvær. Denne påvirkning sker i kraft af billedets 

appel til den intuitive opfattelse af følelser mere end appellen til den bevidste tanke. Modsat tekst, som 

kræver, at recipienten læser den, eller lyd, som skal afspilles, er billedet der hele tiden og umiddelbart, det 

har dermed en sanselig umiddelbarhed. Denne retoriske kvalitet er vigtig i madrelaterede medier såsom 

Rollinger og roulader for at vække lysten hos recipienten til selv at udføre de i bogen givne opskrifter, krea-‐ 

tive idéer mm. 

Fortætning og argumentation 

Som nævnt opfattes billeder i et umiddelbart nu, i et øjebliks sansepåvirkninger af meninger og udtryk, der 

på en gang repræsenterer bestemte hændelser og symboliserer generelle værdier. Det gode fotografi for-‐ 

ener en argumentativ og en æstetisk fortætning. Kjeldsen inddeler den retoriske fortætning i henholdsvis 

en emotionel fortætning 56 og en argumentativ fortætning 57 . I Rollinger og roulader er det den emotionelle 

fortætning som retorisk kvalitet, der er på spil. Kropssproget hos de afbildede mennesker er en vigtig kilde 

55 Ibid.: p. 166 

56 Ibid.: pp. 168-‐169 

57 Ibid.: p. 169 

22

til emotionel fortætning. I Rollinger og roulader har de affotograferede personer et afslappet kropssprog. 

De befinder sig ofte fysisk tæt på andre mennesker, fordybet i leg, knus, historiefortælling, skovture, mad-‐ 

lavning, på markeder eller spisende. Disse fotografier kan i deres forening af retorisk nærvær, realisme og 

umiddelbarhed udløse en emotionel respons hos recipienten, som lige så umiddelbart udløser positive tan-‐ 

ker forbundet med fællesskab, familieliv og den stemning, disse billeder konnoterer. Den retoriske argu-‐ 

mentation i fotografierne i Rollinger og roulader optræder ikke tydeligt. Recipienten aktiveres derfor ikke til 

bevidst at vurdere, overveje eller uddybe de fremlagte argumenter, hvorfor retorikken er implicit eller med 

Kjeldsens ord latent. 58 Således forstår recipienten budskabet intuitivt. 

De ovenfor gennemgåede retoriske kvaliteter er alle kendetegnende for æstetisk kommunikation. Som 

nævnt tidligere opstår æstetisk kommunikation først i individets møde med fænomener med æstetiske 

kvaliteter, hvor individet sanser og forholder sig værdsættende til fænomenet på en bestemt måde: ”Æste-‐ 

tiske relationer er [...] karakteriseret ved at rumme værdidannelsesmekanismer, ved i selve deres karakter 

altid allerede at være værdibærende.” 59 

Forankring og afløsning 

De mange billeder, der ikke har direkte forankring 60 i teksten, men som i Barthes terminologi betegnes som 

afløsning 61 , fungerer som billedlige troper 62 og konnoterer på subtil vis en livsstilsstemning, der indbyder til 

identifikation. Det er en eksplicit billedgørelse af den livsstil, som denne koge-‐ og livsstilsbog tilbyder. På 

side 43 er der for eksempel opskrifter på ”Carpaccio af serranoskinke” og ”Mongolsk barbecue”, som på 

side 42 understøttes af ni billeder, hvoraf kun to af billerne repræsenterer retterne. De resterende syv bil-‐ 

leder er livsstilsbilleder af børn, blomster, smukt, antikt porcelæn mm. Altså billeder der ikke har nogen 

direkte forbindelse til de to retter, men som tilføjer en følelse, en stemning og atmosfære, som recipienten 

kan identificere sig med, og som skaber en større grad af æstetisk glæde. 63 En stil der med Barthes begreb 

om ideologiske konnotationer konnoterer myten om den lykkelige kernefamilie i vores samfundssystem, 

altså myten som noget kulturelt skabt. 64 Alle billederne i bogen har en tydelig sanselig og æstetisk patos-‐ 

appel, som appellerer til læserens følelser. De mange personlige billeder af Sif og hendes børn og venner 

etablerer Sifs etos som en tillidsskabende, personlig, troværdig og autentisk afsender. Sif styrker yderligere 

sit etos og dermed sin troværdighed gennem sin meget personlige blog med næsten daglige blogindlæg 

58 

Ibid.: p. 170 

59 

Kyndrup (2008): p. 152 

60 

Fausing & Larsen (1980): pp. 48-‐50 

61 

Ibid. 

62 

Kjeldsen (2006): p. 179 

63 

Ibid.: p. 181 

64 

Forelæsning ved Jacob Lund: ”Semiotik II – reklame og mode” d. 07.03.2011 

23

samt ved personligt at besvare alle henvendelser og følge op på læserens kommentarer til indlæggene på 

bloggen. 

De mange billeder er afgørende for, at læseren kan indgå i en æstetisk relation med kogebogen; som tidli-‐ 

gere nævnt er synet grundlæggende for den sansebaserede dom. Uden billederne ville kogebogen ikke 

fordre en æstetisk relation. Når læseren ikke har mulighed for at smage maden, skaber de mange billeder 

referencer til individets egne oplevelser samt forforståelse og fordrer derved den æstetiske relation. 

Det iscenesatte "jeg" 

Fokalisationen 65 og dermed adgangen til kogebogen sker gennem Sif og hendes tilsyneladende idylliske 

familieliv. Et meget feminint univers der tilbyder identifikationsmuligheder for en kvindelig recipient. Foka-‐ 

lisatoren er sammenfaldende med Sif selv som fortæller, der er meget personlig og på ingen måde forsøger 

at fjerne mærkerne fra udsigelsen. Hun gør dem eksplicitte i form af sin meget subjektive personlige frem-‐ 

trædelsesform både i sine bøger og de næste daglige blogindlæg. Der er tale om en diskursiv udsigelse, 

hvor Sif i sin brug af pronominer forbinder det, der bliver sagt, med den talendes tid, rum og personlighed. 

Det kan diskuteres, om det er den ægte, personlige Sif, vi møder i kogebogen. Vores påstand vil være, at 

det er en meget bevidst strategi, hun benytter sig af, og derved bliver "kogebogens og bloggens jeg" et 

iscenesat ”jeg”, der for recipienten fremtræder autentisk. 

Biblen til den senmoderne mor 

Som beskrevet i afsnittet om identitetsdannelse er det i dag det senmoderne individs livsprojekt løbende at 

danne sin egen identitet som en sammensat konstruktion. Det kan for nogle synes uoverskueligt med de 

mange tilbud, vores æstetiserede samfund tilbyder. Hos Sif får man hele pakken, og individet kan deponere 

sin identitet i hendes bud på en livsstil. Mange kvinder i det hektiske senmoderne samfund lever med 

drømmen om et idyllisk familieliv med nærvær, kærlighed, hjemlig hygge, oplevelser og fællesskab, samti-‐ 

dig med at de drømmer om en karriere, alt sammen indhyllet i en æstetiseret hverdag hvor individet er 

omgivet af smukke, sanselige ting, der fortæller noget om, hvem det er. 

Sif tilbyder denne identifikationsmulighed i kraft af sin rolle som smuk, selvstændig karrierekvinde, der altid 

kan diske op med hjemmebag, selv ved uventet besøg 66 , med stort overskud omgivet af de skønneste om-‐ 

givelser med tre smukke børn med strålende øjne og røde æblekinder. Et univers der tiltaler mange kvin-‐ 

der. Men sandsynligvis ingen mænd. Kogebogens univers er et rendyrket kvindeunivers, og der optræder 

derfor kun drenge, ingen mænd på billederne i bogen. Der er således ingen identifikationsmuligheder for 

manden, og dermed er modelrecipienten en kvinde, gerne med børn. 

65 Mieke Bal (2001) 

66 Orellana (2009): p. 73 

24

Som tidligere nævnt har individet brug for identifikationsobjekter, det kan identificere sig med. Sif tilbyder 

hele pakkeløsningen. Her er både gode råd om, hvordan recipienten skal leve og motionere, hvad recipien-‐ 

ten kan lave med børnene, hvordan familiefester og venindekomsammener arrangeres, og hvilke madretter 

der kan serveres. Denne pakkeløsning udvides yderligere med recipientens mulighed for næsten daglig 

kontakt gennem Sifs meget personlige blog. 

Det senmoderne æstetiserede samfund har betydet for mange, at flere af dagens måltider er blevet indivi-‐ 

dualiserede. Der spises muligvis ved det samme bord, men maden, der indtages, er individualiseret i form 

af det store udbud af eksempelvis morgenmadsprodukter og forskellige individuelle madpakker til frokost, 

hvor socialiseringen omkring nydelsen af den samme mad går tabt i udskillelsen af de anderledes madpak-‐ 

ker. Det øgede udbud af færdigretter og takeaway bevirker, at aftensmaden i større grad hentes til hjem-‐ 

met i stedet for at blive tilberedt i hjemmet. 67 Det er disse tendenser, Sifs univers er et modsvar på. Her 

konnoteres netop til fællesskabet om den gode hjemmelavede mad. 

67 Carlsen (2006): p. 212 

25

GASTRO -‐ APPETITVÆKKEREN TIL DANSKE MÆND 

Magasinet Gastro udkom første gang i oktober 2005. Det er det første og fortsat eneste mad-‐ og vinmaga-‐ 

sin i Danmark, som særligt henvender sig til mænd. Forlaget Egmont oplyser på sin hjemmeside, at magasi-‐ 

net er på 100 sider og udkommer 10 gange årligt. Desuden angiver de, at oplaget er på 8157 eksemplarer, 

og at magasinet har et læsertal på 55.000 (hvoraf kvinderne i dag udgør omkring en tredjedel). 68 Gastro 

henvender sig ifølge chefredaktør Jesper Uhrup til mandlige livsnydere mellem 25-‐60 år. Magasinet bringer 

hver måned nyheder og opdateret viden om tendenser inden for mad, vin, grej og udstyr og byder desuden 

på livsnydelse i form af rejser og oplevelser. Men det vigtigste af alt er ifølge Uhrup at: ”Vi deler nydelsen 

ved processen -‐ at planlægge, købe de rigtige råvarer og hygge sig i køkkenet med det gode udstyr, mens 

maden tager form.” 69 Gastros ideal er ”overskud til det gode liv”, og således tages mad og sult alvorligt. Der 

tilbydes ingen lette løsninger, og der er derfor aldrig tale om ”sult for sjov”. 70 

Forsideanalyse 

Traditionelt analyserer man magasiner med stor vægt på forsiden, da det er coveret, der i første omgang 

sælger bladet i kiosken og dermed bladets vigtigste reklame. 71 Det er derfor af stor betydning, at bladets 

forside stemmer overens med dets idealer for indholdet, således at læseren ikke føler sig snydt ved at have 

fået noget andet end forventet. 

Jf. Barthes har Gastro på det denotative niveau 72 på forsiden magasinets titel ”Gastro” øverst i venstre 

hjørne med undertitlen ”Mad, vin, grej & rejser”. Derudover er magasinets mest fremtrædende artikelover-‐ 

skrifter præsenteret i to spalter henholdsvis til højre og venstre på forsiden, mens det nederst på siden 

skitseres med mindre skriftstørrelse, hvad man yderligere kan læse om i det aktuelle magasin. Forsidens 

tekstlige del introducerer således læseren for Gastro som det mad-‐ og livsstilsmagasin, det er, og endvidere 

for indholdet af det specifikke nummer. Overskrifterne er dog ganske kortfattede og afslører dermed ikke 

artiklerne fuldstændigt, men fungerer blot som små appetitvækkere til magasinets indhold. 

Billeddelen 

Gastros forsidebilleder fylder hele frontsiden med det centrale skarpt præsenteret i forgrunden, mens bag-‐ 

grunden ofte fremstår mere sløret. I de fleste tilfælde portrætteres en eller flere mænd, ofte det specifikke 

nummers gæstekok(ke) eller lignende, gengivet i situationer, som mimer det specifikke nummers tema eller 

største artikler. På forsiden af nr. 55, marts 2011 portrætteres eksempelvis den kendte Michelinkok Paul 

68 www.egmont-‐magasiner.dk 

69 

Ibid. 

70 

Povlsen (2007) 

71 

Ibid. 

72 

Fausing & Larsen (1980): p. 45 

26

Cunningham fra The Paul 73 i Tivoli, København. Han er fotograferet med en bulldog i snor i den ene hånd og 

en kasserolle i kobber i den anden. Han er iført en blå-‐, hvid-‐ og rødternet skjorte, og bag ham hænger det 

britiske flag lidt tilfældigt flagrende. 

Objekterne på dette forsidebillede kan jf. Kjeldsen aflæses som symbolske tegn, der indeholder en konven-‐ 

tionel relation til det engelske køkken. Desuden understreger magasinets tematitel ”Rule Britannia” og 

artikeloverskrifterne ”Fish & Chips -‐ Nationalretten to go”, ”Engelsk vin -‐ på kanten af det mulige” samt 

”Paul Cunningham -‐ Kokken & kunstneren”, at det er det engelske køkken, der er dette nummers centrale 

omdrejningspunkt, og at det bl.a. er Cunningham, der præsenterer læseren for det. At det lige netop er 

Cunningham, der tilbereder den engelske mad i dette nummer af Gastro, er ikke nogen tilfældighed, snare-‐ 

re tværtimod. Han er kendt som den ambitiøse og ydmyge kok fra Essex, England, som inden for de senere 

år har høstet stor anerkendelse såvel i Danmark som i udlandet. Hans køkken er præget af at være gastro-‐ 

nomisk udfordrende og eksperimenterende. 74 Cunninghams madlavning stemmer således godt overens 

med Gastros idealer om, at god mad er en alvorlig sag, hvor der ikke er plads til at gå på kompromis. 

Hvis ikke forsidebillederne skildrer personer, er det i stedet enten opstillinger af mad eller vin, der pryder 

disse; dog stadig tilpasset enten nummerets tema eller største artikler. Således er der på forsiden af nr. 57, 

maj 2011 afbildet en flaske rødvin skarpt i forgrunden samt tre franske oste lidt sløret i billedets baggrund. 

Billedet konnoterer samlet dette nummers store franske vintema. Kigger man nærmere på indholdssiden i 

magasinet, opdager man, at ingen artikler handler om ost. Ostene bidrager således blot som symbolske 

tegn til at fremhæve vintemaet, idet ost og rødvin i nogle samfundskredse er uløseligt forbundet. Hvis ikke 

forsidens overskrifter gjorde opmærksom på det store vintema, ville det kræve en vis forforståelse at aflæ-‐ 

se den konventionelle relation, som ostene indbefatter. 

Hvis man skal være i stand til at kunne forstå konnotationerne, som ofte præger Gastros forsider, er man 

nødt til at kende de konventioner, der knytter sig til de afbildede objekter. Man skal altså som tidligere 

nævnt i opgaven, jf. Jakobson, kende den kontekst, der henvises til for at opsnappe de referencer og be-‐ 

tydninger, som de afbildede objekter rummer. 

Forsiden af Gastro, det være sig såvel billeder som tekst, afspejler altså en sansebaseret form med mindre 

fokus på indhold. Forsiden fungerer med dens mange symbolske objekter som en teaser til magasinets 

indholdsdel, der skal lokke læseren med ind i magasinet i sin nysgerrighed efter at læse mere. Læseren 

pirres dermed allerede gennem Gastros forside til at indgå i en æstetisk relation med magasinet. Læseren 

73 www.thepaul.dk 

74 www.spiseliv.dk 

27

har, som det gør sig gældende ved alle former for madmediering, ikke mulighed for hverken at smage eller 

lugte den mad, som mediet præsenterer. Gastro lægger derfor stor vægt på at skabe referencer til situatio-‐ 

ner og oplevelser med mad, som den formodede læser kan nikke genkendende til. Altså tillægges forsiden, 

når den sanses, en bestemt værdi, hvilket er kendetegnende for æstetisk kommunikation. Recipienten skal 

således allerede forholde sig smagsdomsafsigende i den indledende kontakt med forsiden og ud fra en san-‐ 

semæssig betragtning tage stilling til, om han (eller hun) har lyst til at ”fortære” indholdet. 

Indholdsanalyse 

Hvert nummer af Gastro er som nævnt tidligere på 100 sider. Magasinet er sammensat af en blanding af 

korte og informative artikler og opslag samt længere artikler til fordybelse. Hovedparten af artiklerne varie-‐ 

rer delvist i form, indhold osv. fra nummer til nummer, men som en fast del af magasinet indgår de korte, 

informative artikler ”Husk at købe …” samt ”I … måned skal du drikke”, hvor folkene bag Gastro giver deres 

anbefalinger eller måske i virkeligheden befalinger til, hvad man bør spise og drikke i den pågældende må-‐ 

ned. Her er Jakobsons konative funktion således fremtrædende, idet Gastro forsøger at påvirke sine læse-‐ 

res forbrugs-‐ og madvaner. 

Kaster man et blik ned over Gastros indholdsfortegnelse, er det bl.a. overskrifter som: ”Spis din gris”, ”Salt 

er alt!” og ”Himmelsk munkemad” 75 eller ”Stjerner uden hjerner”, ”Mæhhhh, sagde det lille lam” og ”Totalt 

Oversete Tyskland”, 76 der særligt springer i øjnene. Desuden byder den sidste side i Gastro altid på artiklen 

”Bagsiden”, hvor ”Det kan vi li'” og ”Det kan vi ik' li'” præsenteres ud fra magasinets selvopfundne smiley-‐ 

ordning. I nr. 57, maj 2011 kunne man eksempelvis læse, at ”Hele Danmark holdt vejret, da lille Holger var 

blevet væk i Tranum Klitplantage -‐ og Hjem Is sendte en vogn ud for at bimle med klokken. Men den hoppe-‐ 

de Holger ikke på. Det er god gastronomisk opdragelse. Næste gang Holger går hjemmefra, så skal holdet af 

frivillige eftersøgere sige som John Bülow Lakrids eller Summerbird flødeboller, så skal den lille rødhårede 

stik i rend-‐dreng nok holde sig til.” Gennemgående for Gastro er således den udbredte brug af den emotive 

funktion, hvor det, der tales om, bliver formidlet gennem en humoristisk og til tider lidt kæk og flabet hen-‐ 

vendelsesform. En facon der appellerer til magasinets modelrecipient, for hvem det betyder noget at hygge 

sig og have det sjovt i køkkenet, og for hvem madlavning er en fritids-‐ eller fantasifornøjelse. Magasinets 

modelrecipient vil blive yderligere uddybet i afsnittet ”Gastros modelrecipient”. 

Trods den til tider noget kække og lidt useriøse henvendelsesform er der dog aldrig tale om ”sult for sjov” i 

Gastro. Det er derimod det kompromisløse gastronomiske køkken, der er i fokus. Der tilbydes muligvis let-‐ 

tere løsninger i andre madmagasiner, men i Gastro er der ingen smalle steder. Som på forsiden af magasi-‐ 

75 Alle tre fra nr. 57, maj 2011 

76 Alle tre fra nr. 56, april 2011 

28

net er det også ofte dygtige Michelinkokke med højt ambitionsniveau eller gastronomiske innovatorer med 

tilnærmelsesvis kunstneriske evner, der tilbereder og præsenterer opskrifterne inde i magasinet. Det er 

altså madeksperter fra eliten, der ajourfører læserne om nyheder og tendenser inden for mad, vin, grej og 

udstyr, hvorfor Gastro fremstår som et yderst pålideligt og ambitiøst madmagasin. 

I Gastro gør den fatiske funktion sig i øvrigt i høj grad gældende, da det generelt for Gastro er kendeteg-‐ 

nende, at der er konsistens, altså en "rød tråd" mellem magasinets idealer og dets artikler, visuelle udtryk, 

reklamer osv. Denne stringente henvendelsesform benyttes til at opretholde kontakten mellem Gastro og 

dets læsere. Således er det ikke noget ubevidst valg, at der reklameres for biler, eksklusive hårde hvideva-‐ 

rer eller køkkener og udstyr af høj kvalitet; ligesom visuelle effekter såsom farvevalg og belysning symboli-‐ 

serer et maskulint, lidt råt for usødet og fandenivoldsk udtryk; mens artiklerne omhandler den gastronomi-‐ 

ske kogekunst, eller i hvert fald ikke tilbyder læseren lette løsninger. Alle disse virkemidler bidrager tilsam-‐ 

men til at fastholde modelrecipientens opmærksomhed. 

Gastros modelrecipient 

Både forsiden og indholdsdelen i Gastro er præget af en noget anden æstetik end mange af de andre mad-‐ 

magasiner, der i dag pryder hylderne i den lokale kiosk. Dette er dog ikke så mærkeligt set ud fra første-‐ 

hånds antagelser, da det som nævnt tidligere er det eneste mad-‐ og vinmagasin i Danmark, der særligt 

henvender sig til mænd. Gastro må altså siges at være et lille nichemagasin, hvis modelrecipient er den 

kreative mand, for hvem maden er en fritids-‐ eller en fantasifornøjelse og hvis hobbyer indbefatter gode 

råvarer, lækkert grej, rejser og i det hele taget det eksklusive i tilværelsen. Modelrecipienten må dog være i 

besiddelse af en høj kulturel kapital for at forstå hvad eksempelvis retterne "Confit de canard", "Havtorn en 

surprise" og "Slettens bouillabaisse med rouille" dækker over, eller til hvad og hvordan man bruger et man-‐ 

dolinjern, et Juliennejern eller en Madeleineform. 

29

SAMMENFATNING 

Æstetisk kommunikation kan bruges som en optik vedrørende henvendelsesformer, der fordrer en bestemt 

perceptionsmodus. Det er med denne optik, vi har analyseret fire forskellige madmedier, og har fundet det 

interessant, hvordan disse hver især benytter sig af forskellige æstetiske virkemidler for at nå ud til deres 

intenderede modelrecipient. 

Vi har i analysen peget på, at Gastro og Spise med Price har samme modelrecipient; manden for hvem det 

er en fritids-‐ eller fantasifornøjelse at lave mad, og som ligeledes har en høj kulturel kapital og interesse for 

lækre, dyre råvarer og køkkengrej. Spise med Price kommer med deres folkelige, narrative og humoristiske 

henvendelsesform dog ud til et bredere publikum end Gastro, der med deres mere ambitiøse henvendel-‐ 

sesform kun når den intenderede modelrecipient. I denne sammenligning tages der højde for at mediet har 

stor betydning for henvendelsesmåden. Hvor tv-‐programmet har en lettere og omkostningsfri tilgængelig-‐ 

hed end magasinet. 

De to madmedier der i analysen ligger længst fra hinanden er Gastro og Sif som to diametrale modsætnin-‐ 

ger. Hos Gastro er det modsat Sifs feminine univers det rå og maskuline, der er i fokus. Mellem Gastro og 

Sif ligger Smag på Norden og Spise med Price med en langt bredere henvendelsesform, som yderligere un-‐ 

derstøttes af tv-‐mediet, der er let tilgængeligt for alle. Claus Meyers brede henvendelsesform set ud fra det 

nordiske som en fællesnævner, vi danskere kan forholde os til, og Spise med Price der med deres til tider 

revyagtige folkelighed laver mad blandet med videnskab og folkeoplysning. 

30

PERSPEKTIVERING OG KONKLUSION 

Som det er blevet belyst ovenfor anvender de analyserede madmedier i deres henvendelse alle forskellige 

former for æstetiske virkemidler. Således tilbyder hvert enkelt madmedie en forskelligartet mulighed for at 

indgå i en æstetisk relation, hvorigennem identiteten kan skabes. Meyer, brødrene Price og Sif tilbyder alle 

tre en identifikationsmulighed som personlige forbilleder med hver deres mission; henholdsvis det nye 

nordisk køkken, den hedonitiske madpassion og det nære familieliv. Tidligere havde de fleste mennesker et 

personligt forbillede, som de kopierede og nøje efterlignede. Vi lever dog i en tid hvor: ”Det senmoderne 

individ selv vælger sine forbilleder, alt efter om disse synes interessante eller ej. Individet skal danne smag 

for at imitere måder at forholde sig på i det sociale. Der på én gang er vedkommende, og som tilbyder en 

anderledes måde at forholde sig på som individ. Det personligt efterlignelsesværdige er det, som på én gang 

angår individets verden, og som åbner for nye måde [sic] at se denne verden på, samt åbner for nye måder 

at agere heri.” 77 

Nutidens store kokke eller tv-‐personligheder er for mange mennesker blevet sådanne personlige forbille-‐ 

der. Dette kan forklare hvorfor store ”madpersonligheder” i dag ofte toner frem på tv-‐skærmen og i koge-‐ 

bøgerne. Det er her ligeså meget personlighederne, der er i centrum, som det er maden. Dette gør sig gæl-‐ 

dende hos Meyer, brødrene Price og Sif, for hvem det er værd at bemærke ikke har en madrelateret ud-‐ 

dannelse. Hvor det tidligere handlede mere om at skabe en tro kopi af sit forbillede, handler det i det sen-‐ 

moderne mere om, at individet kopierer og efterligner træk, handlinger og værdier og sammensætter det 

på sin egen måde for at kunne skille sig ud fra andre mennesker. Det handler altså jf. afsnittet "Senmoder-‐ 

ne identitetsdannelse" om at konstruere sin egen identitet og således skabe en interessant og original per-‐ 

sonlighed. 

Det ses endvidere tydeligt at æstetiseringstendensen har stor indflydelse på de fire analyserede madmedi-‐ 

er. Sammenlignes der med tidligere tiders madmedier så som Tv Køkkenet (1966-‐1972) og den klassiske 

Frøken Jensens Kogebog (1901) er denne tendens iøjnefaldende. Her var det frem for alt maden samt de 

didaktisk og praktiske overvejelser, der var i højsædet. I dag er det derimod tydeligt at se ud fra de fire ana-‐ 

lyserede madmedier, at det i stedet er de æstetiske virkemidler, der er i fokus. Med maden i fokus i det 

senmoderne er der følgelig opstået et meget mere nuanceret udbud af madmedier, der er blevet mere 

segmenteret og specialiseret. Det er i denne kontekst at et nichemagasin som Gastro vinder frem og tilby-‐ 

der sig som identitetsmarkør for det senmoderne menneske. 

77 Hammershøj (2003) p. 311 

31

”Du er hvad du spiser er mere sandt end nogensinde før, ligesom at vi definerer os selv ud fra det tøj vi går i, 

den musik vi hører og det sted hvor vi bor, så er den mad vi laver også blevet en stor del af vores identi-‐ 

tet.” 78 Dette citat har i nærværende opgave vist sig mere end sandt. Der er ingen tvivl om at mad i det sen-‐ 

moderne spiller en afgørende rolle i individets dannelsesprojekt. De henvendelsesformer det enkelte 

madmedie benytter har således stor betydning for om afsenders intenderede modelrecipient opnås og den 

æstetisk relation indgås. 

78 Udsendelsen Tv Tv Tv d. 02.05 2011 

32

LITTERATURLISTE 

Bøger 

Bal, Mieke (2001): Dispersing the gaze: focalization” in Bal, Mieke: Looking in: The art of viewing, Londan & 

NY: Routledge 

Barthes, Roland (1980): Billedets retorik in: Fausing, Bent & Larsen, Peter (red.): Visuel kommunikation, 

Forlaget Medusa 

Bisgaard, Ulrik & Friberg, Carsten (2006): Det æstetiskes aktualitet, Multivers 

Carlsen, Helle B. (2006): Er mad ikke bare noget der skal spises?, in: Bisgaard, Ulrik & Friberg, Carsten (red.): 

Det æstetiskes aktualitet, Forlaget Multivers 

Christensen, Dorthe R. & Povlsen, Karen K. (2008): "Mad, terroir og tv: Smag på Danmark, in Mediekultur 

45 

Foster, Hal (2002): Design and crime, Verso 

Giddens, Anthony (1991): Modernitet og selvidentitet -‐ selvet og samfundet under sen-‐moderniteten, Hans 

Reitzels Forlag 

Hammershøj, Lars G. (2003) uddrag af: Selvdannelse og socialitet: Forsøg på en socialanalytisk samtidsdi-‐ 

agnose, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 

Jakobson, Roman (1958): Closing Statement: Linguistics and Poetics, in: Sebeok, Thomas A. (red.) (1960): 

Style in Language, The M.I.T. Press 

Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete (2006): Praktisk argumentation, Nyt Teknisk Forlag 

Jørgensen, Charlotte & Villadsen Lisa (2009): Retorik -‐ teori og Praksis, Samfundslitteratur 

Kjeldsen, Jens, E. (2006): Billeders retorik in: Klujeff, Marie Lund & Roer, Hanne, red.: Retorikkens aktualitet 

-‐ Grundbog i retorisk analyse, Kbh. Hans Reitzel pp. 161-‐196 

Kyndrup, Morten (2008): Den æstetiske relation, Gyldendal 

Morten Kyndrup (2009): Udsigelsesanalyse af kunstværker: in: Lund, Jacob & Thygesen, Mads (red.): Kunst-‐ 

værk og udsigelse, WERKs Grafiske Hus as 

Nielsen, Henrik Kaare (2006): Det æstetiskes totalisering: in: Bisgaard, Ulrik & Friberg, Carsten (red.): Det 

æstetiskes aktualitet, Forlaget Multivers 

33

Orellana, Sif (2009): Rollinger og roulader, Gyldendal 

Thorlacius, Lisbeth (2009): Website-‐analyse, in: Rose, Gitte & Christiansen, H.C (red.) (2009): Analyse af 

billedmedier -‐ en introduktion, Samfundslitteraturen 

Welsch, Wolfgang (1997): “Aestheticization Processes: Phenomena, Distinctions and Prospects” in Undoing 

Aesthetics. London: Sage Publications, p. 1-‐32 

Videnskabelige artikler 

Roesler, C. (2008): The self in cyberspace -‐ Identity formation in postmodern societies and Jung's Self as an 

objective psyche, Journal of Analytical Psychology, 53 

Povlsen, Karen, K. (2007): Smag, livsstil og madmagasiner, in: Mediekultur 42/43 

Peirce, Charles S. (1994): Semiotik -‐ Inddeling af tegn, in: Dinesen, Anne Marie & Stjernfelt, Frederik (red.): 

Moderne Tænkere -‐ Charles Sanders Peirce: Semiotik og pragmatisme, Samlernes bogklub 

Journalistiske artikler 

Stelter, Reinhard (2009): Videnskabet: Fra selvrefleksion til selvdannelse, Universitetsavisen.dk 

Pedersen, Kirstine Z. (2004): De små fortællinger lever, Copenhagen Institute for Futures Studies, 

http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=1091&lng=1 

Grundahl, Joakim (2007): iBYEN laver gourmetmad på Era Ora, Politiken, 

http://ibyen.dk/restauranter/ECE380529/ibyen-‐laver-‐gourmetmad-‐paa-‐era-‐ora/ 

Rye, Jørgen (2011): Meyer: Forfør folket!, Jyllands-‐Posten, JP Aarhus-‐tillægget 

Hjemmesider 

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identit 

et 

http://www.clausmeyer.dk/da/claus_meyer/resumee_af_cv.html 

http://www.dr.dk/dr1/spisemedprice 

http://www.dr.dk/DR1/Smag_paa_Norden/index.htm#/8207 

http://www.dr.dk/P1/Besoegstid/Udsendelser/2011/03/09093918.htm 

http://www.egmont-‐magasiner.dk/getpdf/16/%20gastro%202011.pdf 

34

http://www.egmont-‐magasiner.dk/index.php?mod=main&parent=86&id=21 

http://www.spiseliv.dk/artikel/paul-‐cunningham 

http://siforellana.dk/ 

Specialer 

Lützhøft, Ane & Saeed, Fahad (2010): Når mad medieres, speciale i Kommunikation, Roskilde Universitet 

Podcasts 

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=2050183&Er 

rorCode=true&title=HÃ¸r udsendelsen 

35

INDHOLDSFORTEGNELSE - Nadja Lund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?