Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

” Tomaterne vaskes, og et låg skæres af; de udhules og fyldes med en fars, der laves på følgende
måde: smørret brues let, og løgene svitses heri. Flormelet, der er udrørt med rødvin og suppe,
irøres, hvorefter de hakkede champignon, paprika, engelsk sauce, citron, salt og rasp tilsættes, og
alt gennemkoges. Den tykke stuvning fyldes nu i tomaterne, der hver især belægges med et lille
stykke smør og reven ost. De sættes på en smurt plade, der stilles i en varm ovn 10 minutter,
hvorefter de udtages og garneres om kød- eller fiskeretter. ”
Passiv benyttes sjældent over længere stræk i digterisk sprog. Den omskrevne form virker
ubekvem, fordi der ikke er mulighed for variation af hjælpeverbet, og s-formen er for påfaldende
til, at den kan bruges hyppigt.
Fyndord, sentenser, ordsprog har ofte passiv form:
Hvad udad tabes, skal indad vindes
Der kræves både kraft og alvor til en synd.,
Og slukkes alle sole og stjerner engang.
Den druker ej, som hænges skal.
Nogle verber har -s endelse og ser derfor ud til at være verber i passiv-form, men er faktisk
verber i aktiv form. Det drejer sig om følgende ord:
at dages, at færdes, at grønnes, at længes, at lykkes, at mindes, at nøjes, at rygtes, at synes, at
ældes.
Bøjningen af disse s-verber er uregelmæssig:
at synes synes syntes har syntes
Bemærk at lykkes er et upersonligt verbum på dansk.
Det lykkes mig, det lykkedes mig, det er altid lykkedes mig.
Indikativ (fortællemåde) og imperativ (bydemåde)
Præsens og præteritum dækker alle mulige former for udsagn og disse to former kaldes under et
for idikativ. Indikativ skildre tingene, som de faktisk er.
Imperativ eller bydemåde har mere appellens karakter, lige fra ønske opfordring, befaling til
trussel.
Imperativ er lig med ordets stamme. Ordet at komme bliver til Kom! at hjælpe bliver til hjælp!
43