Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Plusquamperfektum (<strong>før</strong> <strong>datid</strong>)<br />
Før <strong>datid</strong> angiver<br />
a) det virkelige resultat af det, der ligger forud for <strong>datid</strong>en:<br />
Da far kom hjem, havde jeg læst 30 sider<br />
b) det tænkte, uvirkelige<br />
Hvis du havde havde læst bogen, ville du have forstået hvad der blev sagt.<br />
Brugen af <strong>før</strong> <strong>datid</strong><br />
Før <strong>datid</strong> betegner ligeledes en fortidig handling, som har fundet sted forud for et tidspunkt, som<br />
også er fortidigt. Før <strong>datid</strong> bruges endnu sjældnere end perfektum i en længere passage. Vi kan<br />
dog finde et eksempel i Karen Blixens Den afrikanske farm:<br />
Denys, tænkte jeg, havde iagttaget og fulgt hele de afrikanske højlandes liv og færden, og bedre<br />
end nogen anden hvid mand havde han kendt deres jordbund og årstider, plantevækst og dyreliv,<br />
vinde og dufte. Han havde holdt øje med vejrforandringerne, og med folkene i højlandene, med<br />
skyerne, og med stjernerne om natten. Her i højene havde jeg for ganske nylig set ham stå<br />
barhovedet i eftermiddagssolen og stirre ud over landet, han tog sin kikkert op, for at finde ud af<br />
alt, hvad der foregik. Han havde tilegnet sig Afrika, og i hans øjne og hans sind var det blevet<br />
forandret, stemplet af hans egen personlighed og gjort til en del af ham selv. Nu tog Afrika imod<br />
ham og tilegnede sig ham. Det ville forandre ham og gøre ham til ét med sin egen natur<br />
Ved at bruge <strong>før</strong> <strong>datid</strong> formen får Karen Blixen gjort opmærksom på Denys' tidligere liv inden<br />
hun lærte ham at kende; et liv som blev levet <strong>før</strong> den tid hun sad på sin farm i Afrika. En tid <strong>før</strong><br />
dengang jeg’et lærte Denys at kende .<br />
<strong>Perfektum</strong> participium (<strong>datid</strong>s tillægsform)<br />
Datids tillægsform er den bøjningsform af et udsagnsord, der ender på –t eller –et. Som navntet<br />
tillægsform antyder, minder den dog på nogle punkter mere om et tillægsord (adjektiv) end som et<br />
udsagnsord. Det viser sig <strong>før</strong>st og fremmest ved at den har tre forskellige bøjningsformer, som<br />
kan bruges afhængigt af, hvad den lægger sig til:<br />
t-formen, dvs. den ubøjede form eller intetkønsformen. Den ender altid på –t fx spist, pudset,<br />
strøget osv.<br />
Maden blev spist med stor lyst.<br />
e-formen, dvs. den form der bl.a. bruges i flertal. Den ender altid på –e, fx spiste, pudsede,<br />
strøgne osv.<br />
Vinduerne var pudsede (se også senere).<br />
33