Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

Plusquamperfektum (før datid)
Før datid angiver
a) det virkelige resultat af det, der ligger forud for datiden:
Da far kom hjem, havde jeg læst 30 sider
b) det tænkte, uvirkelige
Hvis du havde havde læst bogen, ville du have forstået hvad der blev sagt.
Brugen af før datid
Før datid betegner ligeledes en fortidig handling, som har fundet sted forud for et tidspunkt, som
også er fortidigt. Før datid bruges endnu sjældnere end perfektum i en længere passage. Vi kan
dog finde et eksempel i Karen Blixens Den afrikanske farm:
Denys, tænkte jeg, havde iagttaget og fulgt hele de afrikanske højlandes liv og færden, og bedre
end nogen anden hvid mand havde han kendt deres jordbund og årstider, plantevækst og dyreliv,
vinde og dufte. Han havde holdt øje med vejrforandringerne, og med folkene i højlandene, med
skyerne, og med stjernerne om natten. Her i højene havde jeg for ganske nylig set ham stå
barhovedet i eftermiddagssolen og stirre ud over landet, han tog sin kikkert op, for at finde ud af
alt, hvad der foregik. Han havde tilegnet sig Afrika, og i hans øjne og hans sind var det blevet
forandret, stemplet af hans egen personlighed og gjort til en del af ham selv. Nu tog Afrika imod
ham og tilegnede sig ham. Det ville forandre ham og gøre ham til ét med sin egen natur
Ved at bruge før datid formen får Karen Blixen gjort opmærksom på Denys' tidligere liv inden
hun lærte ham at kende; et liv som blev levet før den tid hun sad på sin farm i Afrika. En tid før
dengang jeg’et lærte Denys at kende .
Perfektum participium (datids tillægsform)
Datids tillægsform er den bøjningsform af et udsagnsord, der ender på –t eller –et. Som navntet
tillægsform antyder, minder den dog på nogle punkter mere om et tillægsord (adjektiv) end som et
udsagnsord. Det viser sig først og fremmest ved at den har tre forskellige bøjningsformer, som
kan bruges afhængigt af, hvad den lægger sig til:
t-formen, dvs. den ubøjede form eller intetkønsformen. Den ender altid på –t fx spist, pudset,
strøget osv.
Maden blev spist med stor lyst.
e-formen, dvs. den form der bl.a. bruges i flertal. Den ender altid på –e, fx spiste, pudsede,
strøgne osv.
Vinduerne var pudsede (se også senere).
33