Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

Det konjunktiviske ved udsagn kommer oftest tydeligst til udtryk ved hjælp af modalverbum i
Præterium + infinitiv: kunne komme, ville spise, måtte læse. Hvor mange af sådanne forbindelser kan
du finde i ovenstående tekst af Martin A. Hansen?
Skriftlig opgave:
Beskriv et hus, en have, en lejlighed eller et værelse, som det faktisk er, og derpå som du kunne
ønske, det var. Benyt indikativ i første del, konjunktiv i den følgende.
Opsummering
Man kan sige at verbet er »et kært barn med mange navne«. Verbet er hovedordet i en hver
sætning, da en sætning slet ikke kan eksistere uden et verbum. Man kan opdele verberne i
transitive, intransitive og modalverber.
De finitte verbalformer; præsens, præteritum, konjunktiv og imperativ bøjes i tid, måde og
diatese (aktiv-passiv).
De infinitte verbalformer: infinitiv og paricipier bøjes ikke.
I den pædagogiske formidling kan det være nyttigt at opdele verberne i 5 grupper, hvor de to
første grupper udgøres af de svage verber og de tre sidste af stærke og uregelmæssige verber.
GRUPPE NAVNEMÅDE NUTID DATID KORT TIL. FORM
Gruppe I at snakke -r -ede har snakket
Gruppe II at tale -r -te har talt
Gruppe III at sidde -r sad har siddet
Gruppe IV at skulle skal skulle har skullet
Gruppe V at skændes skændes skændtes har skændtes
Gruppe I og II er som sagt de svage verber. Gruppe III udgøres af de stærke og uregelmæssige
verber, som er opgivet listen. Gruppe IV udgøres af modalverberne og gruppe V af de såkaldte
s-verber.
Denne gruppering er naturligvis forenklet, men kan være en god hjælp for eleverne til at lære sig
bøjningsformerne.
45