Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

Præsens participium (nutids tillægsform)
Præsens participium eller nutids tillægsform er den bøjningsform af et udsagnsord, der ender på
–ende fx gående, brændende. Den kaldes også for lang tillægsform.
Brugen af nutids tillægsform
Én af de ting man bør lægge mærke til i forbindelse med denne bøjningsform er, at d’et i endelsen
–ende er stumt. Dvs. man ikke siger [gå-en-de] men snarere [gå-ne]. At man ikke kan høre d’et
kan i nogle tilfælde bevirke, at man kan komme til at blande nutids tillægsform sammen med
datids tillægsform, i de tilfælde hvor sidstnævnte ender på –ne fx i følgende eksempel: Lånet var
nået op på 59.753 med påløbne / påløbende renter. Begge ord er korrekte, men de har hver sin
betydning, og derfor er det vigtigt ikke at blande dem sammen.
Taler man om påløbne renter, så menes der renter, der er løbet på lånet, men påløbende renter er de
renter, der nu og i fremtiden vil løbe på lånet. Der gælder lidt det sammen, når man skelner
mellem udkomne bøger, dvs. bøger der allerede er udkommet, og udkommende bøger, dvs. bøger der
udkommer eller er lige ved at udkomme. På samme måde hedder det krigens faldne om dem der
er faldet, men faldende priser om de priser der på vej nedad (er ved at falde). Det hedder ligeledes
den forløbne uge om den uge der er forløbet, og det indtagne slot om det slot der er blevet indtaget
eller erobret, hvorimod det indtagende slot har en helt anden betydning, nemlig at det er ’et
charmerende slot’.
Således er der en række ord, hvor de to tillægsformer rent fonetisk og udtalemæssigt kan ligne
hinanden, men hvor meningen faktisk er meget forskellig. I de fleste tilfælde er der dog en
tydelig forskel mellem de to tillægsformer, og de er også lette at høre forskel på:
datids tillægsform
det brændte hus
en indløbet nyhed
nutids tillægsform
det brændende hus
en indløbende nyhed.
Forskellen mellem datids og nutids tillægsform kan beskrives på denne måde:
Datids tillægsform betgner noget der er (eller var) sket. I eksemplet med det brændte hus er der
tale om et hus, der er (eller var) blevet brændt, og på samme måde med den indløbne nyhed, som jo
er en nyhed der allerede er indløbet. Desuden kan datids tillægsform omskrives til en
henførende sætning (dvs en der- eller som-sætning) med er (eller var) + en datidstillægsform, der
ender på –t. Det kan nutids tillægsform ikke. Eksempel:
det brændte hus huset, som/der er brændt.
37