27.07.2013 Views

Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Præsens participium (<strong>nutid</strong>s tillægsform)<br />

Præsens participium eller <strong>nutid</strong>s tillægsform er den bøjningsform af et udsagnsord, der ender på<br />

–ende fx gående, brændende. Den kaldes også for lang tillægsform.<br />

Brugen af <strong>nutid</strong>s tillægsform<br />

Én af de ting man bør lægge mærke til i forbindelse med denne bøjningsform er, at d’et i endelsen<br />

–ende er stumt. Dvs. man ikke siger [gå-en-de] men snarere [gå-ne]. At man ikke kan høre d’et<br />

kan i nogle tilfælde bevirke, at man kan komme til at blande <strong>nutid</strong>s tillægsform sammen med<br />

<strong>datid</strong>s tillægsform, i de tilfælde hvor sidstnævnte ender på –ne fx i følgende eksempel: Lånet var<br />

nået op på 59.753 med påløbne / påløbende renter. Begge ord er korrekte, men de har hver sin<br />

betydning, og derfor er det vigtigt ikke at blande dem sammen.<br />

Taler man om påløbne renter, så menes der renter, der er løbet på lånet, men påløbende renter er de<br />

renter, der nu og i fremtiden vil løbe på lånet. Der gælder lidt det sammen, når man skelner<br />

mellem udkomne bøger, dvs. bøger der allerede er udkommet, og udkommende bøger, dvs. bøger der<br />

udkommer eller er lige ved at udkomme. På samme måde hedder det krigens faldne om dem der<br />

er faldet, men faldende priser om de priser der på vej nedad (er ved at falde). Det hedder ligeledes<br />

den forløbne uge om den uge der er forløbet, og det indtagne slot om det slot der er blevet indtaget<br />

eller erobret, hvorimod det indtagende slot har en helt anden betydning, nemlig at det er ’et<br />

charmerende slot’.<br />

Således er der en række ord, hvor de to tillægsformer rent fonetisk og udtalemæssigt kan ligne<br />

hinanden, men hvor meningen faktisk er meget forskellig. I de fleste tilfælde er der dog en<br />

tydelig forskel mellem de to tillægsformer, og de er også lette at høre forskel på:<br />

<strong>datid</strong>s tillægsform<br />

det brændte hus<br />

en indløbet nyhed<br />

<strong>nutid</strong>s tillægsform<br />

det brændende hus<br />

en indløbende nyhed.<br />

Forskellen mellem <strong>datid</strong>s og <strong>nutid</strong>s tillægsform kan beskrives på denne måde:<br />

Datids tillægsform betgner noget der er (eller var) sket. I eksemplet med det brændte hus er der<br />

tale om et hus, der er (eller var) blevet brændt, og på samme måde med den indløbne nyhed, som jo<br />

er en nyhed der allerede er indløbet. Desuden kan <strong>datid</strong>s tillægsform omskrives til en<br />

hen<strong>før</strong>ende sætning (dvs en der- eller som-sætning) med er (eller var) + en <strong>datid</strong>stillægsform, der<br />

ender på –t. Det kan <strong>nutid</strong>s tillægsform ikke. Eksempel:<br />

det brændte hus huset, som/der er brændt.<br />

37

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!