Præteritum (datid) Perfektum (før nutid)

n-formen, dvs. den specielle fælleskønsform. Den ender altid på –n fx strøgen, indløben,
undsluppen osv.
Han lagde en nystrøgen dug på bordet. (se også senere)
Af disse tre former er n-formen langt den sjældneste. De findes kun i forbindelse med en lille
gruppe tillægsformer. Mange tillægsformer har slet ikke nogen n-form.
Brugen af perfektum participium
Betragt følgende sætningerne:
a) Vinduerne er pudset.
b) Vinduerne er pudsede.
I sætning a) bruges t-form, mens der i sætning b) bruges e-form. Men hvad er forskellen på de
to sætninger? Er de lige rigtige?
I sætninger, hvor grundleddet står i flertal (her: vinduerne) og hvor perfektum participium står
efter en form af hjælpeudsagnsordet at være(dvs. er, var, har været, er blevet), kan det være svært at
afgøre, hvilken af de to former man skal bruge. I sådanne sætninger kan tillægsformen enten
betegne en handling eller en tilstand.
Hvis meningen er, at vinduerne er blevet pudste, at der altså er nogen der har udført den handling
at pudse dem, eller at de har undergået den proces at være blevet pudset, så er det t-formen, der
er den korrekte.
Derimod vil det være mere korrekt at bruge e-formen, hvis meningen er, at vinduerne nu er
pudsede, dvs. at de er i den tilstand at de er nypudsede, pæne og blanke.
Noget andet, der er med til at gøre dette svært, er, at det kan være svært at se om pudset/pudsede
står som et udsagnsord eller et tillægsord (adjektiv). Når det gælder adjektiver, så er reglen jo
den, at man altid skal bruge e-form i forbindelsen med flertal. Det hedder f.eks. ”Stolen er flot”
men ”Stolene er flotte”. Ifølge den logik, burde man jo altid bruge e-form, men det gælder altså
ikke udsagnsord, der står som perfektum participium eller i datids tillægsform.
Kigger vi lidt nærmere på sagen, så opdager vi, at problemet med om man skal bruge en t-form,
en e-form eller en n-form ikke bare er et problem i forbindelse med datids tillægsform.
Betragt følgende sætninger:
1) Han lagde en nystrøgen/nystrøget dug på bordet.
2) De fik nyopgravede/nyopgravet kartofler til middag.
3) Eleverne var fuldstændig uinteresserede/uinteresseret i lærerens forklaringer.
De understregede ord i disse sætninger er ord, er ikke egentlige datids tillægsformer (altså
udsagnsord), men adjektiver. Hvis der var tale om datids tillægsformer, skulle man kunne danne
34