BT's og Ekstra Bladets dækning af den royale - www . povldr . dk

More documents

Recommendations

Info

Medieteori og pressehistorie – DJH, 2004-2005 Troels Kaltoft og Povl D. Rasmussen 4.1 Forklaring på B.T.’s håndtering B.T. har, som tidligere nævnt, valgt at håndtere skilsmissen på et forholdsvis sobert plan. Motiverne for at handle, som B.T. har gjort, er mange. Først og fremmest er B.T. blevet relanceret under Arne Ullum som en pæn familieavis, der ikke må støde nogen (Madsen, 2004). Dette forklarer, hvorfor sprogbrugen ikke er så direkte, eksempelvis i tilfældet med prins Joachim. I Ekstra Bladet blev det tydeligt fremdraget, at prinsen havde kysset med fremmede piger, hvorimod der i B.T. kun stod, at ”han ikke manglede selskab i baren. Heller ikke af det modsatte køn”. I B.T. har man altså valgt ikke at udpensle det. Det samme var tilfældet med B.T.’s forside, der må betragtes som værende uskyldig. På forsiden valgte B.T. som hovedoverskrift; ”Kærligheden døde”. Dette lægger ikke op til en stor afslørende historie i avisen, og valget af en uskyldig side er helt bevidst fra B.T.’s side. Da Arne Ullum præsenterede det nye B.T. i en artikel i Berlingske Tidende, sagde han om forsiden, at ”allerede på forsiden vil man kunne se tydelig forskel” (Madsen, 2004). Han uddybede, at avisen indholdsmæssigt ville ”blive renset for rå sex, vold og sensationer”. Det er altså en del af B.T.’s koncept, at de ikke vil have kontroversielt stof på forsiden, og dette gælder formentlig specielt episoder om de royale. Vi har tidligere i opgaven nævnt, at avisen har en royalistisk profil ud fra vores tolkninger. Vi er selvfølgelig klar over, at man ikke kan generalisere ud fra en enkelt udgave af en avis, men alligevel mener vi, at det fremgår, at kongehuset skal behandles i et værdigt sprog. Det fremgår selvfølgelig direkte af Arne Ullums citat i lederen, men der kan ofte være langt fra ord til handling, men dette er ikke tilfældet her. Arne Ullum holder ord i udgaven af B.T. fra den 17. september, hvor skilsmisseparret bliver behandlet med respekt – i hvert fald til en vis grad. B.T. har også med deres udgivelse dagen efter skilsmissen bevist, at de ikke fremstiller deres historier på samme måde som Ekstra Bladet. Arne Ullum har hertil også sagt, at ”man toner helt ned for de sensationelle forsider”, og at man dermed også kommer til at forære nogle læsere til Ekstra Bladet. Til det sidste siger Arne Ullum, at det er vigtigt, at B.T. har en klar profil, og at det fremgår af denne, at avisen ikke har det samme værdigrundlag som Ekstra Bladet (Madsen, 2004). I lederen fremgår det, som vi tidligere har påpeget, at Arne Ullum også arbejder hårdt for at sikre B.T.’s troværdighed. Selve troværdigheden er vigtig for en avis og ikke mindst for en avis, der er blevet relanceret. Det at sikre avisen et troværdigt navn kan sikre en gunstig afsmittende virkning på annonceringen (Randrup, 2001:61). Side 14 af 14
Medieteori og pressehistorie – DJH, 2004-2005 Troels Kaltoft og Povl D. Rasmussen 4.1.1 B.T.’s læsere En oplagt forklaring på, hvorfor B.T. har håndteret skilsmissen på den tidligere nævnte måde er, at de har villet skrive til deres typiske læser. B.T. har defineret deres gennemsnitslæser på følgende måde (www.bt.dk) 1 : Den typiske B.T.-læser er en mand. Han bor i ejerbolig sammen med kone og børn, og husstandsindkomsten er årligt mellem 300.000 og 599.000. Han har en erhvervsuddannelse og er aktiv på arbejdsmarkedet. Typisk er han beskæftiget som funktionær. Udover den ovenstående definition nævner B.T. også, at han vil betale lidt mere for mærkevarer, læser tilbudsaviser, positiv overfor ny teknologi, dyrker sport, bruger meget Internet og mobiltelefon, rejser, spiller Lotto og interesserer sig for gør-det-selv og boligen. Desuden er det vigtigt for ham, at han får succes. Dette er altså definition på avisens gennemsnitslæser, men den skal selvfølgelig tages med forbehold, da der f.eks. også er over 200.000 kvinder, der læser avisen dagligt (www.bt.dk). Vi har forsøgt at indplacere gennemsnitslæseren i Gallups Kompas, men det er ikke muligt at finde en kategori, hvor læseren passer perfekt ind. Derimod er der en masse kategorier, hvor læseren opfylder flere af de kriterier, der forbindes med den pågældende kategori. Først og fremmest vil vi dog slå fast, at B.T.’s læser tilhører den østlige del af Gallup Kompas, den individorienterede del af kompasset. Det er på denne side af kompasset, at man finder de borgerlige rent politisk. Man kan opfatte den horisontale akse i Gallup Kompas som den politiske højre- venstre-skala (Hansen, 2001:77). De tre kategorier på denne side af den vertikale akse hedder: Det moderne individorienterede segment Det individorienterede segment Det traditionelle individorienterede segment Det førstnævnte segment indeholder et par kriterier, der kunne tale for, at B.T.’s læser: sin egen lykkes smed og det at være pioner (www.gallup.dk-1). Vi mener dog ikke, at læseren passer helt ind i dette segment, da personer i dette segment vil langt op af karrierestigen, altså blive højtuddannede. Det strider imod B.T.’s gennemsnitslæser, da han typisk er erhvervsuddannet. Det individorienterede segment består typisk af mænd, og interessen for biler er stor (www.gallup.dk-2). Begge disse elementer opfyldes i B.T.’s læserprofil, hvoraf det fremgår, at 1 Det bør bemærkes, at læserprofilen er fra 2002 og 2003, så det er før avisens profilændring. Side 15 af 15
Page 1 and 2: Medieteori og pressehistorie - DJH,
Page 13: Medieteori og pressehistorie - DJH,
Page 21: Medieteori og pressehistorie - DJH,

BT's og Ekstra Bladets dækning af den royale - www . povldr . dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?