BT's og Ekstra Bladets dækning af den royale - www . povldr . dk

More documents

Recommendations

Info

Medieteori og pressehistorie – DJH, 2004-2005 Troels Kaltoft og Povl D. Rasmussen I ovenstående citat hænger han således Ekstra Bladet og Se og Hør ud, hvoraf førstnævnte er en klar konkurrent til B.T. Motiverne bag dette vil blive behandlet i afsnittet om, hvorfor der er forskel på B.T. og Ekstra Bladet. Det fremgår dog tydeligt af lederen, at Arne Ullum forsøger at skabe mere troværdighed om sin egen avis. I underrubrikken kan vi læse, at skilsmisseparret vil blive dækket ”sobert og fair”, senere tager han afstand til ”sladderpressen”, og slutteligt gør han opmærksom på, at B.T. ikke har nogen interesse i at købe paparazzi-billeder af de fraskilte. De tre nævnte punkter er alle med til at underbygge hans egen avis’ troværdighed. Samtidigt med opbygningen af egen troværdighed lykkes det ham også at undergrave Ekstra Bladets troværdighed ved at sætte dem i bås med Se og Hør. Det lykkes ham samtidigt at ondskabeliggøre Se og Hør og Ekstra Bladet ved at skrive, at bladenes journalistisk ”kan skade kongehuset omdømme”, ligesom de to små prinser vil blive de første ofre for ”sladderpressens eventuelle hærgen”. Han tager tillige afstand fra paparazzi-fotografer, der bliver forbundet med disse de nævnte blade. En klar afstandtagen til Ekstra Bladet er synlig i lederen. Et tredje budskab i Arne Ullums leder er, at B.T. gerne vil fremstå som en royalistisk avis, hvilket fremgår af følgende: Vi danskere er stolte af vores åbne og folkelige kongehus, men en uansvarlig presse kan tvinge kongehuset til at ændre kurs ved at trække det fraskilte par ned i sladderens søl. Når han skriver ”vi danskere”, hentyder han formentlig til B.T. og dets læsere. Han ser i hvert fald sig selv som en af dem, der er stolte af det åbne og folkelige kongehus, og samtidigt er han avisens talerør, så dermed må man konkludere, at avisen er royalistisk. På samme tid anser han sladderpressen som værende en trussel mod det kongehus, som B.T. og dets læsere værner om. Det fremgår også klart af artiklen, at B.T. vil fremstå som en avis, der kun bringer kritiske oplysninger om kongehuset, hvis de selv er skyld i åbenlyse skandaler. Eller som Arne Ullum skriver i lederen, vil de ”kun bringe væsentlige og dokumenterede oplysninger”, når det gælder de royales privatliv. B.T. skal altså fremstå som en avis, der er royalistisk og dermed behandler de royale med stor respekt. Lederens tre hovedbudskaber er altså følgende; at tale for egen troværdighed, at tage afstand til sladderpressen og at fremstille avisen som værende royalistisk. Side 6 af 6
Medieteori og pressehistorie – DJH, 2004-2005 Troels Kaltoft og Povl D. Rasmussen 3.1.3 En artikel Vi har som det tredje element i B.T. valgt at analysere en artikel ved navn ”Lykken varede ikke evigt” (Schmidt, 2004). De to forfattere af artiklen har valgt en underrubrik, der klart sætter prins Joachim i et dårligt lys. De skriver således: Kærligheden mellem Alexandra og Joachim døde, mens Joachim levede det vilde liv. Der bliver altså lagt op til, at Joachim var ansvarlig for, at ægteskabet ikke holdt. De fire overskrifter i brødteksten fremstiller også dette billede, de hedder: ”Det vilde liv”, ”Godt med selskab”, ”Bajere med Joachim” og ”Alene til begravelse”. At prins Joachim er skurken for skilsmissen går igen igennem hele artiklen. I alle de fire afsnit under de ovennævnte overskrifter er der eksempler på, at prinsen fremstilles som den uansvarlige og useriøse prins. Vi fremdrager her et udsagn fra hver af de fire afsnit: Årsagen til prinsessens triste øjne og meget blege smil skal nok findes i Joachims livsstil. I stedet for at tage hjem til familien, drak han videre og fortsatte med vennerne […] Joachims festtrang kan påvirke selv en rockmusiker. Alle havde ellers forventet, at prins Joachim skulle være der, men han meldte afbud. Han skulle nemlig til veteranflyvestævne. Ovenstående er gode eksempler på, hvordan prinsen fremstilles i artiklen. Hovedsageligt har forfatterne holdt sig til Joachims alkoholforbrug. Dog er står der i en enkelt sætning, at han aldrig manglede selskab i baren, ”heller ikke af det modsatte køn”. Der bliver altså antydet meget i artiklen, men den holder en forholdsvis sober tone. Forfatterne valgte dog helt tydeligt at tage parti i skilsmissen, ikke kun i form af deres beskrivelse af prins Joachims opførsel, men også i deres beskrivelse af prinsesse Alexandra. De har for eksempel valgt at kalde ægteskabet for ”ægteskabet mellem prinsen og den perfekte prinsesse”. Prinsessen bliver altså kaldt perfekt. Senere skriver de, at ”Alexandra har uden tvivl bidt meget i sig”. De skaber altså en skurk og helt i denne artikel. Slutteligt vil vi påpege, at det også i denne artikel skinner igennem, at forfatterne er royalister. Eksempelvis skriver de, at da prinsessen ved brudevalsen så på sin prins med et blik, ”der gav kuldegysninger, følte vi alle sammen helt ned i maven, at prinsen og prinsessen ville leve lykkeligt til deres dages ende”. De fremhæver altså, at de selv og læserne er følelsesmæssigt forbundet med de royale. Side 7 af 7
Page 1 and 2: Medieteori og pressehistorie - DJH,
Page 5: Medieteori og pressehistorie - DJH,
Page 21: Medieteori og pressehistorie - DJH,

BT's og Ekstra Bladets dækning af den royale - www . povldr . dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?