Overvægt - Sundhedsstyrelsen

eller har en spiseforstyrrelse. Men de
fleste overvægtige spiser bare for meget,
siger Svend Aage Madsen.
- Det interessante er ikke, at de
spiser. Det gør vi alle. Det interessante
er, hvilke psykiske mekanismer
der gør, at nogle ikke holder op med
at spise, når de er blevet overvægtige.
Eller hvorfor de ikke går i gang med
at motionere.
- Der er tale om valg helt nede på
mikroplanet, i dagligdagen hvor man
beslutter at åbne køleskabet eller at
tage anden portion af middagsmaden.
Der er ofte modsatrettede tanker
knyttet til beslutningerne. For eksempel:
jeg ved godt det er forkert, jeg må
ikke, men jeg har lyst, og nu kan det
også være lige meget. Hvordan de
psykiske mekanismer virker i den forbindelse,
er der forsket meget lidt i,
siger Svend Aage Madsen.
Det man ved noget om er, hvor
mange der er svært overvægtige, lidt
om hvem det er, og hvad konsekvenserne
af svær overvægt er for den enkelte
og for samfundet.
Flere overvægtige – også børn
Sundhedsstyrelsen er sammen med
den eksterne arbejdsgruppe i gang
med at udarbejde en national plan for
at forebygge og behandle svær overvægt.
Målet er at forebygge, at flere
danskere bliver svært overvægtige
inden for de næste fem år, og at de
der er svært overvægtige taber sig.
Planen ventes at være klar i begyndelsen
af 2003 (se ramme side 9).
Baggrunden for indsatsen er, at på
knap 15 år er antallet af svært overvægtige
danskere steget fra 150.000
til 400.000. Statens Institut for Folkesundhed
har gjort op, at andelen af
svært overvægtige danskere steg fra
5,5 procent i 1987 til 9,5 procent i
2000. En ny undersøgelse fra i år viser,
at andelen af svært overvægtige er
steget til 15 procent. Det er især hos
de 16 til 29årige, at forekomsten af
fedme vokser.
Udviklingen i retning af flere overvægtige
og flere svært overvægtige
gælder for hele Europa og USA. Og
over hele Europa er tendensen, at
vægten stiger, og at antallet af overvægtige
børn stiger. I Danmark er der
10 procent flere overvægtige skolebørn
i dag end for 25 år siden.
Sociale og geografiske forskelle
I Danmark findes de svært overvægtige
især blandt personer med en kort eller
ingen erhvervsuddannelse. Ligesom
der er relativt mange svært overvægtige
blandt arbejdsløse og førtidspensionister.
Hvorfor det er sådan, er der
ikke forsket meget i. Måske er det sociale
pres fra omgivelserne om at være
slank mindre, eller der er tale om mennesker,
der har mindre overskud til eller
er mindre indstillede end de højtuddannede
og erhvervsaktive på at
følge anbefalingerne for en sund livsstil.
Geografisk er der flere mennesker
med svær overvægt på landet end i
byerne. Det findes der heller ikke en
entydig forklaring på, siger professor
Berit Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse.
Berit Heitmann er også
med i Sundhedsstyrelsens eksterne
arbejdsgruppe om overvægt.
Hun har derimod et gæt på, hvorfor
danske og finske kvinder adskiller
sig fra andre europæiske og amerikanske
kvinder på den måde, at færre af
dem er overvægtige. Hvor der andre
steder er flest overvægtige kvinder, er
der i Danmark og Finland flere overvægtige
mænd end kvinder.
Årsagen er måske, at der er flere
rygere blandt kvinderne i de to lande
end i de øvrige lande. I alt fald er
sammenfaldet pudsigt, siger Berit
Heitmann.
Rygere og overvægtige familier
Rygere er en af de grupper, der risikerer
at blive overvægtige – hvis de vel
at mærke holder op med at ryge - og
derfor en af de grupper, man skal
holde særligt øje med, når det gælder
forebyggelse af overvægt, siger Berit
Heitmann. Men deres risiko for at få
andre sygdomme som følge af rygning,
hvis de fortsætter med at ryge, er
dog stadig større.
Andre grupper, som er i særlig risiko
for at blive overvægtige, er voksne
og børn, der familiemæssigt er dispo-
neret for overvægt. At være genetisk
disponeret for overvægt er dog ikke
det samme som at blive det. Her er
blandt andet kost- og motionsvaner
afgørende, siger Berit Heitmann. Hun
refererer til en undersøgelse som
viste, at kvinder med familiær disposition
for fedme - har ti gange større
risiko end andre kvinder for at tage
på, hvis de spiser fed mad. Men at de
til gengæld ikke tager mere på end
andre, hvis de ikke spiser fed mad.
Undersøgelsen fulgte kvinder, som
var arveligt disponeret for svær overvægt
over en periode på seks år. De
arveligt disponerede, der ikke spiste
fed mad, tog ikke på. Mens de der
både var disponerede for overvægt
og spiste fed mad tog 15 til 20 kilo på.
-Tilsvarende har en finsk undersøgelse
af tvillinger vist, at nogle mænd
har gener, der gør dem disponeret for
fedme, hvis de er fysisk inaktive. Disse
mænd kan altså ikke tåle at være fysisk
inaktive. Hvis de ikke bevæger sig,
bliver de overvægtige. - Vi fandt ikke
en sådan forskel hos kvinderne, så
måske har vi her fundet en kønsforskel,
siger Berit Heitmann. - Desværre
ved vi ikke, om der er forskel mellem
kønnene, når det gælder særlig følsomhed
over for fedt i kosten, for
den undersøgelse blev kun udført på
kvinder.
Vital · 2002 · nr. 4 5
Foto: Niels Aage Skovbo/BAM
Der er nogle, der trøstespiser eller har en
spiseforstyrrelse. Men de fleste overvægtige
spiser bare for meget, siger chefpsykolog
Svend Aage Madsen,
Rigshospitalet.
▲