Partnerskab omkring kræftrehabilitering - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

EVALUERING AF REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE BILAG 2 4.2.1 Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har eksisteret i mange år og har derfor naturligvis en baggrund for at fremhæve nogle af de kompetencer, de kan bringe med ind i partnerskabet. Anne Nissen fremhæver en af KB´ ressourcer som; ”Det er erfaringer, og det er jo, hvad skal man sige, netværk, samarbejdspartnere, det at der var et kendskab i forvejen. Det tror jeg også forhåbentlig har betydet, at centret er blevet hurtigere kendt. Fordi det egentlig ikke var et nyt center men et center i en fornyet form”. Kræftens Bekæmpelse er jo netop kendt for at være meget offensive og meget ude i pressen. Noget andet, Anne Nissen nævner som en af organisationens vigtige kompetencer, er; ”Det som vi kan være med til at bidrage til, det er jo også, at der kommer et miljø, at der er frivillige, at der er aktiviteter udover rehabiliteringen, at man møder andre i samme situation. Og hele den der kultur omkring det at støtte op omkring kræftpatienter og deres pårørende. Så der er nogle ting, som ligger lidt i udkanten af, hvad der egentlig er det offentliges ansvar, det synes jeg”. Hun peger altså på, at en af de blinde pletter i kommunen kan være, at deres ansvarsområde er udstukket på forhånd; ”Kommunen har jo nogle must-opgaver, nogle forvaltningsopgaver, kan man jo sige. Hvor vi jo er mere uafhængige og kan gå ind og byde eller sætte fokus, der hvor vi synes, der er nogle problemer”. En anden begrænsning, hun påpeger, er; ”Det er jo, at man kun har de 3 grupper af patienter i sundhedscentret. Det er faktisk en ulempe både for patienterne og os!”. Her refererer hun til, at KK i opstartsfasen har begrænset deres tilbud til patienter med de tre største diagnosegrupper 5 . Anne Nissen nævner også nogle af KB´ egne blinde pletter. Som en privat organisation, patienterne selv skal tage kontakt til, såfremt de har behov for hjælp eller rådgivning, har KB haft svært ved at få skabt kontakt til de mennesker, der i forvejen har begrænsede ressourcer. ”Men noget af det som jeg egentlig også synes har været vigtigt for os, det har været i forhold til sundhedscentertanken, at vi fik nogle klinikker. Altså som var meget lettere formelle, formelt offentligt eller sådan noget”, siger Anne Nissen. Hun beskriver det også som en problemstilling, at de i KB kun har haft fokus på den psykosociale del, hvilket de håber at få afhjulpet igennem partnerskabet; ”Jeg synes, det vi får igen er, at vi får et stærkt rehabiliteringstilbud både på det fysiske, på diætistområdet, og i det hele taget, at vi får et stærkt rehabiliteringsmiljø, som er et offentligt tilbud”. Så det faktum at flere forskellige professioner som fx diætister, fysioterapeuter, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere bliver samlet på samme sted, er altså en mulighed for at gøre tilbudet til kræftpatienterne endnu bedre, end det var i forvejen. 4.2.2 Københavns Kommune Selv om Københavns Kommune først har overtaget ansvaret for kræftrehabilitering efter kommunalreformen, så har de gjort sig nogle tanker og erfaringer om, hvad deres bidrag til 5 De tre største diagnosegrupper indenfor kræftområdet er brystkræft, lungekræft og tarmkræft. 12
EVALUERING AF REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE BILAG 2 opgaven er. Jens Egsgaard fremhæver KK´s kompetencer som; ” Det vi gør med fysisk træning, kostrådgivning og andre ting…. det er os, der sådan set varetager selve rehabiliteringsindsatsen, det er opfølgning på det, der foregår på hospitalerne”. Her peger han på, at kontakten med andre offentlige institutioner er en af kommunens ressourcer i forhold til partnerskabet. ”Vi har en meget vigtig rolle, også fordi det også kan være med til at systematisere det, de gjorde på sygehusene”, siger Jens Egsgaard. Han nævner desuden tid og ro, som to vigtige aspekter kommunen kan bidrage med i forhold til den samlede indsats overfor kræftpatienter, der ofte oplever sygehusene som hektiske og strabadserende i deres bestræbelser på at overholde behandlingsgarantier. ”I den samlede kræftdebat er det måske vores vigtigste mission. Det er at sige: behandlingsgaranti i sygehusene og det der med den menneskelige faktor i kommunen. Altså hvis man tager det som helt overordnede overskrifter”, fastslår Jens Egsgaard. En af de blinde pletter kommunen har iagttaget hos KB er, at deres hidtidige rådgivning primært har indfanget de ressourcestærke patienter. ”Nu kommer de også tættere på nogle patienter, som aldrig tidligere er dukket op hos Kræftens Bekæmpelse. Nogle som de aldrig nogensinde ser, fordi man skal jo have et vist overskud for selv at henvende sig til Kræftens Bekæmpelse”, siger Jens Egsgaard. Her påpeger han vigtigheden af, at samarbejde på tværs af offentlige instanser er af stor betydning, således at patienterne henvises til rehabilitering, som en del af den samlede indsats på kræftområdet. Én af kommunens egne blinde pletter er iflg. Jens Egsgaard; ”Det psykologiske aspekt! Og det er jo det, vi dels skal have fra dem, dels lære af dem. For jeg tænker også på, at der skal være noget aflæring”. På det personlige plan kan kommunens medarbejdere altså lære af de erfaringer KB´s personale har i forhold til det at beskæftige sig med kræftramte. Også på det mere faglige område fremhæver Jens Egsgaard, at kommunen kan have brug for mere synlighed i forhold til den samlede kræftdebat. Her ser han klart, at KB´s position herhjemme kan være en fordel; ”De arbejder jo hele tiden med, hvad skal vi sige at sætte en national dagsorden, det kan vi også bruge til en masse. Fordi sådan tænker vi jo også, det er jo det, vi vil også gerne være rollemodel for andre”. 4.3 Partnerskabets muligheder for at optimere kræftrehabilitering Begge interviewpersoner fremhæver partnerskabet mellem de to organisationer, som en oplagt mulighed for at afhjælpe nogle af de mange komplikationer, kræftpatienter oplever i forbindelse med sygdom og behandling, og som i sidste ende kan føre til inaktivitet. Især kan det at få opbygget et sundhedscenter, hvor flere forskellige professioners kompetencer er til rådighed, være indgangen til, ”at skabe et sammenhængende forløb for patienterne”, som Anne Nissen var inde på. Den egenskab, at man i sundhedscentret samlet kan tage hånd om den enkelte patients problemstilling ved hjælp af en tværfaglig viden og indsats, er en stor gevinst. Desuden kan 13
Page 1 and 2: EVALUERING AF REHABILITERING I SUND
Page 11: EVALUERING AF REHABILITERING I SUND

Partnerskab omkring kræftrehabilitering - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?