Partnerskab omkring kræftrehabilitering - Center for Kræft ...

EVALUERING AF REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE BILAG 2
1 Indledning
Den 1. januar 2007 trådte en ny strukturreform i kraft i Danmark, hvorved de tidligere amter
erstattedes af 5 regioner. Udover de geografiske ændringer betød den nye reform også
forandringer på sundhedsområdet. De 98 nye kommuner fik fra årsskiftet tildelt ansvaret for ikke-
specialiseret genoptræning 1 af borgere efter udskrivelse fra sygehus, en opgave der tidligere lå
placeret i amtsligt regi. Kommunerne havde i forvejen ansvaret for vedligeholdelsestræning og
genoptræning efter midlertidig svækkelse, og dermed blev hovedansvaret for al forebyggelse og
genoptræning ved årsskiftet 06/07 lagt i kommunernes varetægt. I forbindelse med den nye
ansvarsfordeling og økonomiske omlægninger på området 2 er der kommet øget politisk fokus på
patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjerte/karsygdomme. Forskningen har
efterhånden vist, at livsstilsændringer i forhold til kost og motion har en positiv effekt på disse
sygdomme, hvilket har betydet, at flere kommuner nu opprioriterer forebyggende og
sundhedsfremmende indsatser overfor kroniske patienter. Den politiske debat har også rettet fokus
mod behandlingen af kræftpatienter, da det er et af de sundhedsområder, der i høj grad har fået
opmærksomhed i medierne i forbindelse med strukturreformen.
Et stigende antal mennesker i Danmark får hvert år konstateret kræft, og samtidig medfører
forbedrede behandlingsmetoder, at flere overlever deres sygdom eller lever længere med den end
tidligere. Sundhedsstyrelsen angav i 2005, at 5-års overlevelsen efter diagnosetidspunktet var 45%
for mænd og 56% for kvinder, og at ca. 250.000 danskere er eller har været i behandling for
kræftsygdom (Kræftplan II 2005). En stor undersøgelse ”Kræftpatientens Verden” fra 2006 viser, at
mange danske kræftpatienter har alvorlige følgevirkninger til deres sygdom og behandling. Selv
om mange ansatte i hospitalsvæsenet dagligt yder en stor indsats, så oplever patienterne alligevel,
at der ikke er tilstrækkelig mulighed for støtte, vejledning, ressourcer og hjælp til at tackle deres
problemer. Dette resulterer i, at det for mange patienter er mere belastende at få kræft, end det
behøver være. Forbedring af kræftbehandling handler derfor ikke kun om at redde og forlænge liv,
men i lige så høj grad om at hjælpe patienterne til at opnå et bedre funktionsniveau og dermed en
bedre livskvalitet såvel under som efter sygdom.
Nogle af de følgevirkninger kræftpatienter ofte beskriver er fysisk træthed, smerter, manglende
overskud til at klare dagligdags gøremål, koncentrationsbesvær og depression. Dermed er
kræftpatienter i øget risiko for at blive inaktive og efterfølgende udvikle livsstilssygdomme som
diabetes II, hjerte/karsygdomme og forhøjet blodtryk. Mange mister også deres tilknytning til
1 Med specialiseret genoptræning menes der opgaver, som kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på
speciallæge niveau, eller hvor der af hensyn til patientens sikkerhed er behov for bistand fra andet sundhedsfagligt
personale, som kun findes i sygehusregi (Sundhedsloven §2,stk 4).
2 Kommunerne skal nu betale regionerne for behandling af deres borgere, når de modtager ydelser på hospitalet.
3