Partnerskab omkring kræftrehabilitering - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

EVALUERING AF REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE BILAG 2 2 Teoriafsnit 2.1 Udviklingen fra velfærdsstat til velfærdssamfund I Danmark har der gennem en lang årrække hersket en bipolær samfundsforståelse indeholdende staten/det offentlige versus markedet/det private. Den danske velfærdsstats opblomstring i efterkrigstiden medførte dengang et professionaliseret offentligt forsørgersystem, der havde det overordnede ansvar for borgernes velfærd og sikrede dem et økonomisk og socialt sikkerhedsnet. I takt med ændringer i samfundsstrukturen gående mod urbanisering og industrialisering er der kommet et stigende efterspørgselspres efter sociale og sundhedsmæssige ydelser. Velfærdstænkningen har derfor ændret profil i løbet af de seneste 20-25 år. Udtrykket velfærdsstaten er blevet erstattet med velfærdssamfundet, hvilket indikerer, at det nu betragtes som en fælles opgave for både det offentlige, det private erhvervsliv, de frivillige foreninger og civilsamfundet at løse velfærdsopgaver. Eftersom det offentlige ikke længere er eneste leverandør af velfærden, er partnerskabsbegrebet blevet sat på den politiske dagsorden. I forhold til tidligere sundhedspolitiske programmer betonede ”Sund hele livet –folkesundhedsprogrammet 2002-2010” for første gang begrebet i forhold til sundhedsområdet. Partnerskab er heri nøgleordet for de arbejdsaftaler det civile samfund (borgerne), markedet (erhvervslivet) og de offentlige myndigheder skal indgå for at drive en udvikling i en ønsket retning (Kamper-Jørgensen 2003:46). I modsætning til traditionelle måder at tænke velfærd på forskyder partnerskaber fokus fra ressourcer til selve definitionen af velfærdsopgaverne. Dermed flytter politikken fra de klassiske politiske institutioner som fx kommunalbestyrelser til partnerskabernes interne demokratiske forhandlinger (Andersen 2006:17). 2.2 Partnerskabsbegrebet Partnerskab kan betragtes som en samarbejdsform med flere strukturelle og forpligtende elementer end blot det at arbejde sammen Partnerskab er altså en samarbejdskonstruktion, som er præget af synergi, ligeværdighed og fællesskab, og der er principielt ingen begrænsninger for hvilke organisationer, der kan deltage heri. Formålet er, at de respektive parters forskelligheder og kompetencer skal udnyttes, uanset om det er organisationer inden for samme sektor eller organisationer på tværs af forskellige sektorer (Hjære 2005:9). Enhver organisation har ifølge den systemteoretiske tankegang sin egen måde at kommunikere på, og der har traditionelt set ikke været nogen kobling mellem disse kommunikationssystemer. Kommunikation betragtes som en form for tilknytningsmuligheder og er altså ikke lig med 6
EVALUERING AF REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE BILAG 2 talehandlinger, som man ellers ofte forbinder det med i dagligdagen. Man kan derudfra sige, at partnerskaber går på tværs af kommunikationssystemer som politik, økonomi, omsorg, sundhed og mange flere (Andersen 2006:13). Det karakteristiske ved partnerskaber er deres kobling af flere systemer, som udover at have forskelligartede måder at kommunikere på også har hver deres måde at iagttage en samfundsopgave på. Den iagttagende konstruerer dermed sig selv og sin position i forhold til opgaven, mens selve iagttagelsen er en operation, som drager en forskel, der ikke samtidig er synlig for iagttagerne selv. Netop denne forskel i iagttagelsen sætter iagttagelsens ”blinde plet” (Andersen 2006:24). Den systemteoretiske tankegang går ud på, ”at iagttage andre iagttagelsers blinde pletter”. I forhold til partnerskab er det derfor afgørende, at parterne forsøger at iagttage og italesætte både egne og andres ”blinde pletter”. For at kunne vurdere om det er et partnerskab, de har noget at gøre i, må parterne altså indgå i en dialog omkring deres kompetencer og begrænsninger i forhold til en given opgave. Forudsætningen for denne dialog er, at der iagttages ved hjælp af begreber, der kan begrebsliggøre sig selv (Andersen 2006:34). Åkerstrøm Andersen bruger begrebet begreb/modbegreb til at italesætte partnerskab og dets blinde pletter på. Hermed siger han, at der er intet begreb, uden et modbegreb til at holde begrebet på plads. Et eksempel herpå er partnerskab som begreb og kontrakten som modbegreb. En kontrakt er kendetegnet ved at være en tidsbegrænset, fastbundet og defineret opgave, der indeholder et over/underordningsforhold og økonomisk involvering. På denne baggrund udspiller der sig et ulige magtforhold mellem parterne i en kontrakt, altså et spil om magt, styring og økonomi. I velfærdssamfundet sættes formen ”kontrakt” under pres af stigende kompleksitet i forhold til velfærdsopgaver og krav om konstant omstillingsdygtighed. Derfor kan partnerskab iflg. Åkerstrøm Andersen betragtes som en ny form for kontraktliggørelse, nemlig ”kontrakt om kontraktudvikling” (Andersen 2006:15). Heri ligger det implicit, at selve processen i opgaveløsningen er lige så essentiel som produktet. Partnerskaber indeholder således en mere projektorienteret forpligtelse på en bestemt forestillet fremtid, end traditionelle kontrakter gør. Forholdet mellem de involverede parter i partnerskabelse er præget af ligeværd, gensidig dialog, tillid og respekt, og de har desuden lige stor magtindflydelse på beslutninger omkring processen. Partnerne er i et partnerskab en del af det politiske og ikke blot leverandør af en politisk bestemt ydelse. De er medansvarlige i skabelse af nye visioner, idéer og mål indenfor partnerskabets rammer (Andersen 2006:152). 2.3 Partnerskabets placering i velfærdssamfundet Mette Hjære har i sin teoretiske tilgang til partnerskabsbegrebet forsøgt at indplacere partnerskaber på velfærdstrekanten, der illustrerer samfundets sammensætning. I hvert hjørne 7
Page 1 and 2: EVALUERING AF REHABILITERING I SUND
Page 5: EVALUERING AF REHABILITERING I SUND

Partnerskab omkring kræftrehabilitering - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?