Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH
sidste er i hvert fald Beck’s egen forventning. Teorien om politisk forbrug
som en supplerende deltagelseskanal forudsiger ligeledes, at politisk forbrug
er ressourcebestemt, men at det snarere samvarierer positivt med deltagelse
på andre områder og med politisk tillid.
)RUNODULQJHU Sn LQGLYLGQLYHDX
Teorierne om refleksiv modernisering og ‘naturligt supplement’ slår bro til
forklaringer på individniveau, hvor politisk forbrug navnlig kan søges forklaret
med nye værdier, eller ud fra en rationel kalkule af omkostninger og
udbytte. Disse hypoteser er enkle at efterprøve. Værdiforklaringen (Inglehart,
1990) forudsiger, at personer med post-materielle værdier (dvs. personer,
som prioriterer livskvalitet, selvrealisering og ny-politiske spørgsmål
som for eksempel miljø) er mere tilbøjelige til at handle som politiske forbrugere.
Når det gælder omkostninger og udbytte, kan man med rimelighed
antage, at omkostningerne ved at være politisk forbruger følger indkomsten:
Omkostningerne føles hårdere blandt grupper med lav indkomst end
blandt dem med høj indkomst. Derfor vil en rational choice tilgang forudsige,
at politisk forbrug er indkomstbestemt.
$IVOXWQLQJ
Politisk forbrug og politiske forbrugere er ikke et forskningsområde, hvor
stærke og veludviklede alternative forklaringer står over for hinanden og
dermed parat til empirisk efterprøvning. Man kan højest tale om nogle fortolkningsrammer,
hvoraf der kan udledes enkelte testbare udsagn. Det gælder
både globaliserings- og governance-perspektivet og teorien om refleksiv
modernitet. Fordelen ved at anvende sådanne fortolkningsrammer er, at
de peger på nogle andre fokuspunkter end forklaringer på individniveau, og
dermed på nogle andre problemfelter, som er forbundet til den samfundsmæssige
udvikling. Men som anført skal vi dog også teste nogle mere
umiddelbart målbare hypoteser om det politiske forbrugs sammenhæng
med post-materielle værdier, og med en rationel økonomisk kalkule af omkostninger.
I det store og hele er forskning i politisk forbrug dog et ret jomfrueligt
terræn, og hovedopgaven her er da heller ikke at efterprøve en række
præcise teoretiske forklaringer. Det er først og fremmest at tilvejebringe
et overblik, herunder beskrive det politiske forbrugs omfang og fordeling,
samt dens sammenhæng med andre deltagelsesformer og med orienteringer
til politik og det politiske system. Desuden er det et vigtigt sigte at undersøge,
i hvor høj grad politisk forbrug skal ses som en SROLWLVN handling, sådan
som det er antagelsen her. Det er emnet for de følgende kapitler.
26