Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

More documents

Recommendations

Info

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH form af indkomst ikke betydning, og sammenhængen med køn er også ret svag. Aldersmæssigt er de unge (i lighed med kvinder) relativt mere aktive som politiske forbrugere end på andre områder, eller anderledes udtrykt: Deres deltagelse er pæn i forhold til deres politiske interesse. Men ellers er det navnlig generationen over 70 år, der i dag skiller sig ud med et lavt politisk forbrug, mens alle øvrige aldersgrupper er godt med. Politisk har venstrefløjen og midten flest politiske forbrugere, men det skyldes især, at disse vælgere har et højere uddannelsesniveau. 50
Kapitel 6 3ROLWLVN IRUEUXJ DQGUH GHOWDJHOVHVIRUPHU PHGERUJHUY UGLHU RJ SROLWLVN WLOOLG Vi skal herefter undersøge, hvordan deltagelse som politisk forbruger hænger sammen med deltagelse på andre områder for at se, hvilke andre former for deltagelse, politisk forbrug er mest beslægtet med, og om det overhovedet giver mening at operere med politisk forbrug som en selvstændig form for politisk deltagelse. Dernæst skal vi se på, om politisk forbrug knytter sig til bestemte medborgerværdier. Og endelig skal vi efterprøve hypotesen om, at politisk forbrug er udtryk for mistillid til de etablerede politiske kanaler og det etablerede politiske system, således som hævdet af Beck (1997) – og mange andre med ham. Det politiske forbrug, sådan som vi kender det i dag, blev først og fremmest udviklet i tilknytning til nye sociale bevægelser i 1970’erne, og der er fortsat en meget stærk sammenhæng mellem deltagelse i græsrodsaktioner og politisk forbrug – så meget, at man ud fra rene statistiske kriterier næsten kan diskutere, om politisk forbrug nu også HU et selvstændigt politisk fænomen. Der er i hvert fald en stærk sammenhæng: Blandt de, der inden for de sidste 12 måneder har deltaget i en græsrodsaktion (som minimum ved at have skrevet under på en underskriftsindsamling), er der 71 procent politiske forbrugere, mod kun 38 procent blandt de, der ikke har nogen græsrodsdeltagelse. Man kan imidlertid også afdække hovedmønstrene i politisk deltagelse i en såkaldt faktoranalyse, der ud fra sammenhængene mellem de forskellige deltagelsesformer forsøger at samle deltagelsen i et begrænset antal underdimensioner. Det kunne for eksempel være parti- og valgdeltagelse, foreningsdeltagelse, græsrodsdeltagelse etc., der hver for sig tiltrækker nogle mennesker mere end andre. En sådan opdeling kan gå et skridt videre; for eksempel viser det sig ud fra mønstret i borgernes deltagelse, at den såkaldte ‘græsrodsdeltagelse’ kan ses som bestående af tre underdimensioner (tabel 6.1): Deltagelse i underskriftsindsamling, aktiv deltagelse i aktionsgruppe, samt deltagelse i demonstrationer og ulovlige aktiviteter og underskriftsindsamlinger. Når man så tager politisk forbrug med i en sådan analyse, udkrystalliserer der sig en samlet faktor bestående af politisk forbrug, underskriftsindsamlinger og økonomiske bidrag. Det er temmelig interessant, for det synes at bekræfte nogle af antagelserne om en individualiseringstendens i den politiske deltagelse: Når det gælder foreningsdeltagelsen, 51
Page 2 and 3: 3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEU
Page 4 and 5: -¡UJHQ *RXO $QGHUVHQ RJ 0HWWH 7REL
Page 6 and 7: ,QGKROG .DSLWHO ,QWURGXNWLRQ .DSLWH
Page 20 and 21: Kapitel 3 )RUWRONQLQJHU RJ IRUNODUL
Page 74 and 75: 2P IRUIDWWHUQH Jørgen Goul Anderse

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?