Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

More documents

Recommendations

Info

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH Det afspejler i nogen grad den højere uddannelse blandt unge. Politisk forbrug er nemlig overraskende stærkt uddannelsesbetinget – fra 31 procent politiske forbrugere i gruppen med ni års skolegang og derunder, til 69 procent i gruppen med studentereksamen. Også erhvervsuddannelse slår ganske stærkt ud; ikke specielt markant for dem med længere videregående uddannelse – det svarer nærmest til, hvad man skulle forvente ud fra, at de fleste har studentereksamen; derimod er der en markant forskel mellem de ufaglærte og de faglærte på den ene side og dem med videregående uddannelse på den anden. 7DEHO $QGHO SROLWLVNH IRUEUXJHUH RSGHOW HIWHU N¡Q DOGHU XGGDQQHOVH RJ LQGNRPVW 3URFHQW Ikke politisk Kun til- Både til- N forbruger valg og fravalg (=100 %) Mand 56 27 17 822 Kvinde 50 29 21 818 18-29 år 46 32 22 329 30-39 år 47 30 23 321 40-49 år 45 33 22 291 50-59 år 54 28 18 289 60-69 år 58 24 18 188 70 år + 75 19 6 224 Folkeskole (7-9 år) 69 18 13 659 Realeksamen, 10. kl., mv. 49 33 18 586 Studentereksamen, HF 31 39 30 393 Ingen erhvervsuddannelse 64 21 15 539 Grundlæggende erhvervsuddannelse 60 24 16 484 Kort videregående uddannelse 42 36 22 144 Mellemlang videregående uddannelse 35 39 26 276 Lang videregående uddannelse 33 39 28 171 0-149.999 (egen indkomst, brutto) 61 24 15 555 150-199.999 56 26 19 226 200-299.999 46 32 22 469 300-349.999 45 32 23 104 400.000 + 43 33 24 122 På baggrund af disse resultater kan det ikke undre, at der også er en sammenhæng med indkomst; i den laveste indkomstgruppe under kr. 150.000 er der kun 39 procent politiske forbrugere; i den højeste kategori er andelen 46
+YHP HU GH SROLWLVNH IRUEUXJHUH 57 procent og i den næsthøjeste endda 63 procent. Spørgsmålet er så, hvad der forklarer hvad: Er det på grund af den højere indkomst, de bedre uddannede er mere aktive som politiske forbrugere? Eller er det sådan, at sammenhængen mellem uddannelse og politisk forbrug skaber en skinsammenhæng med indkomst? 7DEHO (IIHNW DI N¡Q DOGHU XGGDQQHOVH RJ LQGNRPVW Sn SROLWLVN IRUEUXJ 0&$ DQDO\VH (WD RJ EHWDNRHIILFLHQWHU Eta Køn .07 .06 Alder .20 .11 Skoleuddannelse .28 .17 Erhvervsuddannelse .23 .13 Egen indkomst .15 .05 1 Beta 1 1) Eta og beta udtrykker, hvor stærk effekt de enkelte faktorer har på andelen af politiske forbrugere. Begge kan gå fra 0 til 1.00. Eta viser den umiddelbare effekt, beta viser effekten, når alle andre faktorer holdes konstant (‘alt andet lige’). Forklaringen er overraskende nok den sidste: Når vi tager højde for forskelle i uddannelse, 19 jf. MCA-analysen i tabel 5.2, er der ikke længere nogen effekt af indkomst (beta=.05, dvs. så godt som ingen effekt, og langt under den statistiske usikkerhedsmargin). 20 Der er altså ikke nogen tendens til, at lavere indkomst i sig selv afholder folk fra at være politiske forbrugere, trods omkostningerne derved. 6DJW Sn HQ DQGHQ PnGH Vn HU GHW XGGDQQHO VHVP VVLJ NDSLWDO RJ LNNH ¡NRQRPLVN NDSLWDO GHU HU YLJWLJ IRU GHW SROLWLVNH IRUEUXJ 19. Når vi har benyttet to uddannelsesvariable frem for at kombinere dem, skyldes det, at det er svært at opfange hele effekten af uddannelse i ét enkelt mål. Benytter vi derefter kun én uddannelsesvariabel, når vi kontrollerer for uddannelse, overvurderer vi den effekt, der bliver tilbage af de øvrige faktorer. 20. Den første søjle i tabel 5.2 angiver den såkaldte eta-koefficient, der er et mål for, hvor stærk sammenhængen er. Eta kan variere mellem 0 og 1.00. Sammenhængen med egen indkomst er 0.15, dvs. ikke særlig stærk, men dog mærkbar. Den næste søjle viser beta-koefficienter, der angiver, hvor stærk effekten er, når vi tager højde for alle andre faktorer i tabellen (alt andet lige). Beta er kun 0.05, dvs. helt ubetydelig. Alt andet lige betyder indkomst altså næsten ingenting. Beta for skoleuddannelse og erhvervsuddannelse er også lavere end eta, men det betyder, at vi tæller delvist dobbelt, når vi ser på både erhvervs- og skoleuddannelse isoleret. En del af effekten af erhvervsuddannelse skyldes højere skoleuddannelse og vice versa. En god del af aldersforskellen skyldes uddannelsesfaktoren, men der er også en selvstændig effekt af alder. 47
Page 2 and 3: 3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEU
Page 4 and 5: -¡UJHQ *RXO $QGHUVHQ RJ 0HWWH 7REL
Page 6 and 7: ,QGKROG .DSLWHO ,QWURGXNWLRQ .DSLWH
Page 20 and 21: Kapitel 3 )RUWRONQLQJHU RJ IRUNODUL
Page 74 and 75: 2P IRUIDWWHUQH Jørgen Goul Anderse

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?