Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH
brug nu også er ‘politisk’. For eksempel fandt Gallup i 1997 (*DO
OXS %HUOLQJVNH 7LGHQGH, 12.02.1997), at kun 35 procent købte økologisk for
miljøets skyld; 48 procent henviste til sundhed, 20 procent til smag, 19 procent
til kvalitet og 20 procent til andet. Samme mønster genfindes i 1999
(*DOOXS %HUOLQJVNH 7LGHQGH, 7.4.1999). Også IFKA (2000) placerer sundheden
i højsædet. Der samme gælder Beckmann et al. (2001), men her skal
de 45 procent, der henviser til sundheden, dog sammenlignes med 39 procent,
der henviser til miljøet og 25 procent til dyrevelfærd; samme undersøgelse
påpeger endvidere, at det er svært at skille de politiske og ikkepolitiske
motiver ad, og at de politisk motiverede også for eksempel overbeviser
sig selv om, at økologiske produkter er sundere og smager bedre.
I de målinger, hvor udgangspunktet er politisk adfærd frem for forbrugeradfærd,
følger man oftest en anden fremgangsmåde, nemlig ved at spørge
direkte om fra- eller tilvalg af bestemte produkter af politiske, etiske eller
miljømæssige grunde. Det sætter så at sige pr. definition diskussionen
om det komplekse forhold mellem det politiske og ikke-politiske lidt i baggrunden.
Til gengæld giver det en mere præcis og sikker måling i forhold til
definitionen af politisk forbrug, nemlig om det er baseret på (i bred forstand)
politiske motiver eller ej.
+YRU PDQJH HU SROLWLVNH IRUEUXJHUH"
0nOLQJHQ KHU
Undersøgelsen her er baseret på sondringen mellem de to hovedformer for
politisk forbrug: Fravalg og tilvalg – eller ‘negativt’ og ‘positivt’ politisk
forbrug. Vi har således spurgt interviewpersonerne, om de inden for de sidste
12 måneder (1) havde ‘boykottet bestemte varer’ for at ‘forsøge at opnå
forbedringer eller modvirke forringelser i samfundet’, 11 (2) ‘bevidst (havde)
11. Vi har her i teksten generelt reserveret termen ‘boykot’ til at betegne ‘organiseret
boykot-aktion’. Der er dog ingen grund til at forvente, at svarpersonerne
tolker ordet tilsvarende snævert; hensigten med ordet boykot har været at associere
både til kollektive/organiserede og individuelle/uorganiserede fravalg af
bestemte varer, og det har været antagelsen i det internationale projekt, som
medborgerundersøgelsen indgår i, at dette bedst kunne opfanges med ordet
‘boykot’. Men det NDQ give en lille indskrænkning af betydningen. Omvendt
må man bruge en lang række kontrolspørgsmål, hvis man bevæger sig ud i den
gråzone, hvor de fleste sikkert har ét eller andet produkt, de ikke ønsker at købe
– (tilladte) sprøjtemidler, underlødige fødevarer, tobak, porno, sensationsaviser,
benzinslugende biler, motorplæneklipper, eller hvad det nu måtte være.
Kun undtagelsesvist vil der være tale om politisk forbrug. Her trækker ordet
boykot en klarere grænse.
28