Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

More documents

Recommendations

Info

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH for, at der ellers kan mobiliseres utilfredshed blandt pensionskassens medlemmer. Det korte af det lange er, at pensionskasserne i hvert fald i nogen udstrækning vil foruddiskontere medlemmernes reaktion. Og det samme vil moderne virksomhedsledere: Man må hele tiden kalkulere med PXOLJKHGHQ for, at forbrugere og investorer kan mobiliseres. Da det er negativ medieomtale, der kan udløse lavinen, er et første afgørende træk at være konstant beredt på en sådan og straks at kunne melde offensivt ud. Men der er grænser for, hvad selv det bedste medieberedskab kan dække over, og derfor er virksomhederne også nødt til undertiden og i en vis grad at foretage egentlige materielle tilpasninger. Det er således ikke så meget forbrugerboykot (og eventuel investeringsboykot), der giver indflydelse, men frygten for en sådan. Eller sagt på en anden måde: Forbrugerboykotten er et stærkt potentielt magtmiddel, der kan give en betydelig indirekte indflydelse. Det er da også netop hovedkonklusionen i den righoldige empiriske litteratur om boykot-aktioner i USA – hovedsagelig på lokalsamfundsniveau: Det er frygten for boykot, der er det vigtigste (Friedman, 1999). Denne foruddiskontering af mulige aktioner hos virksomheder og andre forudsætter naturligvis, at der foregår en aktivitet på forbrugerniveau, og det er i dét lys, at vore tal er vigtige: De viser, at politiske forbrugere er en magtfaktor, som virksomheder og andre må kalkulere med; at niveauet for den aktuelle deltagelse formentlig svinger meget op og ned i forbindelse med mediebevågenhed omkring bestemte aktioner, er en anden sag. 44
Kapitel 5 +YHP HU GH SROLWLVNH IRUEUXJHUH" I dette kapitel beskrives de politiske forbrugeres sociale og politiske profil, med særlig vægt på forskelle mellem aldersgrupper og sammenhæng med økonomiske ressourcer: Er der tegn på en generationsforskel, så politisk forbrug glider ind som en ny deltagelsesform i den unge generation – som græsrodsdeltagelsen gjorde det 20 år tidligere? Og er politisk forbrug mest udbredt hos den velstillede del af befolkningen? – det koster jo typisk at være politisk forbruger, for eksempel at købe økologiske varer. Men også sammenhængen med køn er interessant, for eksempel kunne man forestille sig, at politisk forbrug i langt højere grad var en deltagelsesform, der tiltrak kvinder end mænd. Uddannelse er en faktor, der er interessant at sammenligne med indkomst: Er det velstand eller viden (og værdier), der bestemmer det politiske forbrug? Hvilke politiske kræfter tiltrækkes af politisk forbrug? Og endelig: Hvad betyder politisk interesse – er politisk forbrug overhovedet udtryk for politisk interesse, og hvis ikke: Giver det så nogen mening at tale om politisk forbrug som ‘politisk’? Tabel 5.1 beskriver nogle af de vigtigste sociale forskelle i politisk forbrug. Vi så ovenfor, at kvinder i noget højere grad end mænd anså politisk forbrug for at være effektivt, og kønsrolle-stereotyper kunne lede til en forventning om, at det navnlig var kvinder, der var politiske forbrugere. Men det viser sig, at andelen af politiske forbrugere kun er marginalt højere blandt kvinder end blandt mænd – 50 procent mod 44. Det er ikke større kønsforskel end den, man finder ved græsrodsaktioner, snarere en smule mindre. Aldersforskellene er mere markante. Navnlig kan vi konstatere, at andelen af politiske forbrugere er meget lav blandt de ældre. Kun 25 procent i aldersgruppen over 70 år har fra- eller tilvalgt varer af politiske grunde inden for de sidste 12 måneder, og heraf er det kun 6 procent, der både har fra- og tilvalgt. Herudover finder vi imidlertid ikke mange spor af nogen generationsforskel. Andelen af politiske forbrugere er nogenlunde den samme i alle aldersgrupper under 50 år (53-55 procent) og kun lidt lavere (42-46 procent) i aldersgrupperne 50-69 år. Inden man helt afskriver aldersforskellene som uinteressante, skal det dog bemærkes, at de unge i dag på næsten alle områder deltager væsentligt mindre end de midaldrende; sammen med græsrodsdeltagelse er politisk forbrug stort set den eneste form for deltagelse, hvor de unge deltager lige så meget som de midaldrende. 45
Page 2 and 3: 3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEU
Page 4 and 5: -¡UJHQ *RXO $QGHUVHQ RJ 0HWWH 7REL
Page 6 and 7: ,QGKROG .DSLWHO ,QWURGXNWLRQ .DSLWH
Page 20 and 21: Kapitel 3 )RUWRONQLQJHU RJ IRUNODUL
Page 74 and 75: 2P IRUIDWWHUQH Jørgen Goul Anderse

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?