27.07.2013 Views

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH<br />

Hvorfor uddannelse er vigtig, får vi svar på i den følgende tabel, der ser<br />

på sammenhængen med <strong>politiske</strong> variable. Som sagt diskuteres det ofte,<br />

hvor meget politisk der er i politisk <strong>forbrug</strong>, <strong>og</strong> om det berettiger til at tale<br />

om en ny form for politisk deltagelse. Hvis det sidste er tilfældet, sådan<br />

som vi her har antaget, må man forvente at finde en klar sammenhæng med<br />

politisk interesse: Jo højere politisk interesse, desto flere <strong>politiske</strong> <strong>forbrug</strong>ere.<br />

Og det er præcis, hvad tallene viser, jf. tabel 5.3. Blandt de, der slet ikke<br />

er interesserede i politik, finder man kun 20 procent <strong>politiske</strong> <strong>forbrug</strong>ere,<br />

blandt de meget interesserede er der 66 procent. Nu kunne det måske være<br />

en skinsammenhæng, fordi der er så mange <strong>politiske</strong> <strong>forbrug</strong>ere blandt de<br />

bedre uddannede. Men det viser sig ved en nærmere analyse, at effekten af<br />

politisk interesse er stort set uændret, selv om man tager højde for uddannelsesforskellen;<br />

det er tværtimod den højere <strong>politiske</strong> interesse, der forklarer<br />

det meste af, hvorfor der er højere politisk <strong>forbrug</strong> blandt bedre uddannede.<br />

Det er igen et meget stærkt argument for at se politisk <strong>forbrug</strong> som en<br />

bevidst politisk handling. 21<br />

7DEHO $QGHO SROLWLVNH IRUEUXJHUH RSGHOW HIWHU SDUWLYDOJ RJ SROLWLVN LQ<br />

WHUHVVH 3URFHQW<br />

Ikke politisk Kun til- Både til- N<br />

<strong>forbrug</strong>er valg <strong>og</strong> fravalg (=100 %)<br />

Venstrefløj 27 38 35 146<br />

Socialdemokratiet 53 27 20 408<br />

Midterparti 38 40 22 138<br />

Venstre + Konservative 55 27 18 463<br />

Dansk Folkeparti + Fremskridtspartiet 61 18 21 107<br />

Meget interesseret i politik 34 35 31 328<br />

N<strong>og</strong>et interesseret 47 31 22 653<br />

Kun lidt interesseret 64 25 11 521<br />

Slet ikke interesseret 80 16 4 139<br />

21. Som i tabel 4.10 fremgår dette af MCA-analysen. Umiddelbart er der en stærk<br />

effekt af skoleuddannelse (eta=0.28), men når vi tager højde for erhvervsuddannelse,<br />

alder <strong>og</strong> køn, falder effekten til beta=0.17. Når vi så <strong>og</strong>så tager højde<br />

for politisk interesse, kommer vi helt ned på beta=0.07, hvilket ikke engang er<br />

statistisk sikkert. Omvendt er effekten af politisk interesse næsten uændret,<br />

selv om vi tager højde for alskens andre faktorer (beta=0.26, mod eta=0.28).<br />

Vi kan altså klart se, hvad der forklarer hvad. Effekten af erhvervsuddannelse<br />

falder <strong>og</strong>så markant, men forsvinder ikke helt.<br />

48

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!